Byggestyrelsen blæser på anbefalinger om kondenskrav til vinduer

Kondensramte boligejere må bare tørre øjnene. Og vinduerne. Det er beskeden fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST). For selv om mange boligejere har klaget over problemer med kondens på spritnye vinduer, så har styrelsen sat antikondenskravet i det kommende bygningsreglement markant lavere, end landets fremmeste vinduesekspert anbefaler.

I 2008 betalte EBST professor Svend Svendsen fra DTU Byg for at komme med et forslag til, hvilke krav man kunne stille til vinduer i de kommende ti år. Professoren anbefalede blandt andet, at man indførte en såkaldt kondensmodstandsfaktor i det nye bygningsreglement, som skal vedtages i år.

Professorens anbefaling var, at kondensmodstandsfaktoren - defineret som den laveste overfladetemperatur på vinduets inderside ved en indetemperatur på 20 grader og en udetemperatur på 0 grader - ikke må komme under 12 grader.

Men i det kommende bygningsreglement, som for øjeblikket er ved at blive revideret, har EBST sat grænsen til 9,3 grader for vinduer, der bruges ved renovering - og der er ingen grænse for vinduer til nybyggeri. Det er kun marginalt højere end brancheforeningen Vinduesindustrien eksisterende grænse på 8,5 grader.

»Jo lavere, man sætter grænsen, jo større er risikoen for, at der kommer kondens. Det undrer mig, at man foreslår en så lav temperaturgrænse,« siger Svend Svendsen i dag.

Tager ikke hensyn til intern konvektion

I praksis betyder den nye grænse på 9,3 grader, at der ved en inde/ude-temperatur på 20/0 vil dannes dug/kondens ved en relativ luftfugtighed på 50 procent - hvor man ved 8,5 graders-grænsen allerede nåede dugpunktstemperaturen ved 48 procents relativ luftfugtighed. Hvis styrelsen havde fulgt DTU's anbefaling og sat grænsen til 12 grader, vil den relative luftfugtighed kunne komme op på 60 procent, før dugpunktstemperaturen blev nået.

»Problemet med at sætte kondensmodstandsfaktoren til 9,3 grader er, at beregningsmetoden ikke tager hensyn til intern konvektion, der betyder, at den nederste afstandsliste bliver koldere end resten af vinduet. Så temperaturen bliver lokalt endnu lavere end beregnet,« advarer Svend Svendsen.

Så selv om vinduet i beregningerne ser ud til at kunne klare en relativ luftfugtighed på 50 procent, kan der i virkelighedens verden komme kondens ved lavere luftfugtighed. Og beregningsmetoden tager heller ikke hensyn til, at den relative luftfugtighed nær ruden kan blive en del højere end den relative luftfugtighed i resten af rummet, hvis man eksempelvis trækker gardiner for.

Og det er langtfra urealistisk, at den relative luftfugtighed kommer over 50 procent om vinteren, fortæller seniorforsker Eva B. Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut.

»Man kan ikke regne med, at den relative luftfugtighed altid vil være nede omkring 50 procent. Det kan være, at man kan nå det niveau i moderne boliger med mekanisk indblæsning, udsugning og varmegenindvinding, men vi anbefaler, at man dimensionerer efter højere fugtniveauer.«

De fleste vinduer kan klare skappere krav

I SBi's anvisning om fugt i bygninger, som Eva B. Møller er medforfatter til, anbefaler forskerne, at ingeniører skal regne med, at den relative luftfugtighed i etageboliger kan ligge omkring 59 procent og i enfamiliehuse omkring 49 procent i vintermånederne, hvor udetemperaturen er lav nok til, at der kan dannes kondens.

Erhvervs- og Byggestyrelsens beslutning om at sætte kondensmodstandsfaktoren så lavt bliver ifølge Svend Svendsen endnu mere uforståelig af, at de fleste vinduer ifølge ham kan overholde kondensmodstandsfaktoren på 12 grader.

»I dag har næsten alle vinduer varme kantkonstruktioner. Dette giver kondensmodstandsfaktorer over 60 procent, svarende til 12 grader ved 0 grader ude og 20 grader inde.«

Det er direktøren for brancheforeningen, Johny H. Jensen, dog ikke enig i.

»Der er en del vinduer, også traditionelle trævinduer, som ikke kan overholde en 12 graders grænse. For mange producenter, vil det kræve en del produktudvikling at nå dertil,« siger han.

Eksempelvis har Velfacs nyeste vinduer med termisk brudt rammeprofil, 200i og 400i en randzonetemperatur henholdsvis 9,5 og 10,1 grader. Ifølge Velfac forbedrede den termisk brudte rammeprofil randzonetemperaturen med 40 procent i forhold til de tidligere modeller.

Regeringen havde lovet at stoppe kondensproblemer

Beslutningen om at sætte kondensmodstandsfaktoren lavere end DTU's anbefalinger har fået flere organisationer til at fare i blækhuset. Særligt fordi regeringen sidste år lovede, at den ville sætte en stopper for vinduer, der kunne give kondensproblemer.

I sin "Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger" skrev regeringen, at den ville indføre »en ny bestemmelse til sikring mod kondens på dårligt isolerende vinduesrammer og karme..., så problemer med fx skimmelsvamp undgås.«

Og hvis det er målet er midlet alt, alt for slapt, mener flere organisationer.

»Det er yderst skuffende. Staten kommer til at cementere en ordning, der ikke hjælper den almindelige forbruger tilstrækkeligt,« advarer arkitekt og energivejleder Christian Oxenvad fra den PSO-middel-finansierede rådgivning, Energitjenesten.

»Desuden er det uforståeligt, at der regnes med kun 0 grader ude, specielt med en hård, blæsende frostvinter i frisk erindring. Her bliver 9,3 til måske bare 4-5 graders overfladetemperatur. Det giver massive problemer.«

Kondensproblemer skal undersøges

I sit høringssvar oplister Energitjenesten en lang række grunde til, at 9,3 grader er for uambitiøst. Det samme skriver Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening i deres fælles høringssvar.

»Det (9,3 grader, red.) kan stort set klares af samtlige vinduer. I tyske vinduer, som er certificeret til PassivHaus-standard, ligger den minimale temperatur på indersiden typisk på 14-15 grader - endda regnet ved en udetemperatur på minus 5 grader og en indetemperatur på 20 grader. Vi foreslår derfor, at minimumstemperaturen justeres til f.eks. 12 grader med lovning på, at dette krav vil blive skærpet af indeklimamæssige hensyn. Et lignende krav bør selvfølgelig også stilles til vinduer i nye bygninger.«

Men det vil Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke være med til.

»Vi har skullet søge og finde et niveau, der passer, så bygningsreglementet kommer ud og dækker gennemprøvede løsninger, som produceres i dag og ikke nødvendigvis bare et enkelt eller to fabrikater, der er fremtidens vinduer,« siger civilingeniør Ejner Jerking fra EBST.

Men var regeringens hensigt med kondensmodstandskravet ikke at hjælpe forbrugerne, som kom ud for kondensproblemer i stedet for at tage hensyn til fabrikanterne?

**»Kondens afhænger af mange ting. Og det er ikke sikkert, at det er smartest at løse problemet ved at sætte højere krav til vinduer. Det kan være, at der skal gøres mere ved udluftningen - og det prøver vi at gøre ved at øge kravene til nye bygninger og informere om ventilation til eksisterende bygninger. Men vi vil undersøge kondensproblemerne mere nu,« siger Ejner Jerking.

I bygningsreglementet skriver Erhvervs- og Byggestyrelsen, at den vil have lavet endnu en undersøgelse af kondensproblemerne - før styrelsen eventuelt vil stramme eller løsne kravene.

Selv om EBST ikke vil stramme kravet, så er bare det, at der bliver indført en kondensmodstandsfaktor, en fordel, mener Svend Svendsen.

»Når producenterne skal lave en beregning, der viser, at de ligger over 9,3 grader, så er det jo nemt for forbrugerne at bede om at få kondensmodstandsfaktoren oplyst. Det medfører jo ikke ekstra arbejde for producenterne, så de har ikke nogen undskyldning længere,« siger han.

Så fremover kan forbrugerne alligevel fravælge de ringeste vinduer - hvis de altså ved, hvad de skal spørge om.

Dokumentation

Læs Svend Svendsens anbefaling
Læs høringsudgaven af Bygningsreglement 2010

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At vi i et land der har så meget byggeri og så mange producenter ikke evner at bringe kravene til et så betydningsfuldt element op til en tålelig standard der afspejler vores viden og knowhow til indeklima. Atter engang ser man at lobbyister sætter standarden efter egne ønsker.

  • 0
  • 0

I artiklen skrives: "Ifølge Velfac forbedrede den termisk brudte rammeprofil randzonetemperaturen med 40 procent i forhold til de tidligere modeller."

Nu er temperatur noget mærkeligt noget at give procentsatser på - hvad er dobbelt så varmt - og halvt så koldt. Et abolut mål fremfor et relativt mål ville være på sin plads.

  • 0
  • 0

Som professor Svend Svendsen skriver, er det uforståpeligt, at anbefalingen ikke følges.

Alle der har arbejdet med boliger og boligbyggeri ved, at de tætte boliger der opføres eller renoveres i dag, har en latens risikoen for for høj fugtighed. For højt fugtighed i boliger kan medføre sygdom og dermed forøgede ud gifter til sundhedssektoren - en sektor der i disse år er præget af voldsomme besparelser.

Og os der har arbejdet med boligbyggeri ved, at mange ikke lufter tilstrækkelig ud eller undlader at installere et effektiv venlilationsanlæg.

Derfor kunne et beskeden krav til øget antikondensdannelse i vinduer løse nogle af ulemperne med frit vand (kondens).

ærgeligt - ærgeligt!

  • 0
  • 0

omvendt kan man vel argumentere for at så længe vinduerne har massive kuldebroer så sikrer man også at luftfugtigheden i boligerne ikke bliver for høj, og måske undgår man derved kondens- og skimmelproblemer andre steder i boligerne? ;-)

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke dem, der tør udtale sig ærligt og redeligt, er i tvivl om, at bl.a. denne lave grænse er problematisk. I princippet kan man jo nok forstå, at producenterne stritter imod, for forskning og udvikling er jo en dyr affære. Men det allerstørste problem er, for mig at se, den klare vildledning der sker med enten uforståelige/uhåndterbare data på vinduer eller med direkte falske data som ikke holder in situ. Af bar idealisme og fordi jeg også selv er interesseret i- og beskæftiger mig med området (og tilmed ret fagligt belastet, vil nogen måske mene ;-) ) fik jeg installeret Protec Vinduer privat i et halvfjerdserhus. Efter en massiv kondensdannelse som ud fra ude- og indeklimadata IKKE burde være der, gik jeg igang med målinger og beregninger......Jeg har lavet utallige målinger og beregninger og alt peger mod direkte forkerte data fra producenten. Troede jeg var velforvaret, idet min retshjælpsforsikring jo naturligvis ville dække en retssag. go daw do! Retssagen er gennemført og afsluttet. Flere vinduer er udskiftet, men kondensproblemer er stadig eksisterende. Vinduerne kostede knap 200.000 kr. Diverse fejl og mangler (KUN de overordnede) beløb sig jf syns- og skønsmanden til 140.000 kr. Der har været MANGE problemer, bestemt også juridiske/forsikringsmæssige undervejs og det ved producenterne godt. Derfor tør de godt forsøge at kvæle enhver opstand. Jeg blev presset til at indgå et forlig på sølle 60.000 kr hvoraf skulle fratrækkes diverse advokatomkostninger m.v. som forsikringen ej heller ville dække. Dette er MEGET kort fortalt, men illustrerer på glimrende vis, hvorfor fx en helt konkret og uvildig sagligt begrundet grænse (og andre regler) ER nødvendig. Før vi får den, så vil det hele sejle afsted på bedste beskub og til stor ulempe for såvel slutbruger som rådgivere (vi kan jo ikke umiddelbart andet end stole på de data, producenterne stiller til rådighed). Men ét er love og regler. Noget (desværre) HELT andet er opfølgning på lovgivningen og bygherrers muligheder for at få erstatning for vildledning, fejl eller mangler. Efter min mening er de store problemer man åbenbart kan støde på som part i en retssag, især økonomiske, endnu en bremseklods for et ærligt og redeligt marked, hvor køberen får det han har betalt for. Naturligvis kan problemet jo også være en halvgammel, gammeldags (?) opdraget detailorienteret og fagligt belastet person S.......

  • 0
  • 0

I et andet forum har folk spurgt, om det kunne være rigtigt, at man skulle acceptere isdannelser på indersiden af ganske nye termovinduer. Kort fortalt var grundholdingen i svarene, at en del danske fabrikater, trods fine løfter, er så ringe, at man ikke skal blive overrasket, hvis man trods fornuftig udluftning ser isblomsterne brede sig i kanterne af de ny vinduer. Vinduerne er simpelthen ikke pengene værd, og man opnår i praksis slet ikke de forventede energibesparelser.

  • 0
  • 0

is på indersiden lyder jo umiddelbart mystiskt, men indrømmet er der ganske mange faktorer der spiller ind, og for en sikkerheds skyld vil jeg gerne pointere at mine udsagn ikke skal forståes som et stærkt subjektivt korstog mod producenterne. Jeg ved at erfaring dels som rådgiver men bestemt også fra vennekredsen at mange kunder herunder parcelhusejere o.lign. skøjter hen over de data som rent faktisk foreligger. -Og så tror de (helt naivt efter min mening!) at nye vinduer = "super energi vinduer". Intet kan være mere forkert! I nogle af de projekter jeg har haft berøring med, herunder mit eget, har flere producenter af billigere vinduer klart sagt fra, når de har set mine udbudskrav. Det er et ærligt svar som jeg faktisk har fuld respekt for. Derimod er min mening om flere af de store producenter (som jo reelt kun tæller 2 hovedkoncerner) at deres markedsføring i mine øjner er/minder om direkte svindel.

Hvis linietabet er så stort at der kommer is på indersiden er det efter min mening stærkt kritisabelt, men her bør man jo vurdere vinduesdata før man farer i flint. Med hensyn til kondens kan det jo principielt opstå på ethvert tænkeligt teoretisk supervindue, da man er nødt til samtidig at kigge på klimadata. Desværre misbruges "U-værdien" i markedsføringen idet man her bruger center-U-værdien, som INTET siger om fx linietabet og dermed kondensering.

  • 0
  • 0

Ja jeg har erfaring med Protec. Jeg har fået monteret Protec classic træ/alu vinduer i vores renoveret halvfjerser hus. Det er nu 3. vinter vi har dem,med massive kondensproblemmer på indersiden af ruderne, så snart vi nærmere os 0 grader. Men ikke nok med det ,når det fryser -8grader, dannes der is ,hele vejen rundt langs gummilisterne. Og i hjørnerne dannes der massive isdannelser. Luftfugtigheden er ok , masser af udluftning, gardinerne ikke trukket helt ned for at få luft cirkulation rundt, men lige lidt hjælper det. Har taget masser af målinger/billeder af luftfugtighed, inde/udetemperatur, aflæst randzonetemperatur,som jeg har målt helt ned til - 2,5 grad,ved ude temp. på - 11 grader, og inde temp. ude ved ruden på 17,5 grad og ingen vind(childfaktor). Har reklameret overfor min leverandør flere gange,som henviser til Protec, som bare skriver tilbage. " Mere udluftning ,luftcirkulation og højere temperatur end de 17,5 grad ved vinduet" (det vil så sige at jeg måske skal have 25-30 grader i soveværelset for at få temperaturen op ude ved vinduet, for der er et kæmpe kuldefald ved vinduet) Protec siger at de 17, 5 grad ikke er nok til at holde isen uden ved de frostgrader. Det er frusterende hver morgen, at skal rundt at tørre ruderne af for vand,og somme tider også skrabe is af. Gummilisterne er også ved at blive sorte. Er efterhånden klar til at køre syn og skøn på dem,da jeg mener det er helt urimeligt det her. Jeg kunne godt tænke mig at høre dig, hvad der er blevet gjort ved dine vinduer, efter du har kørt sag mod protec, og hviken type vinduer du har fra Protec.

  • 0
  • 0

Jeg tror det er en slags idealister som undertegnede, der griber til denne løsning, når man berettiget føler sig dårligt behandlet, så som udgangspunkt vil jeg sige: Go for it! MEN.......Hmmmmm ;-) inden du kaster dig ud det tiltænkte "jurist-projekt", skal du ihvertfald tænke dig rigtig godt om!!!!! I allerhøjeste grad også SELVOM du har en SÅKALDT retshjælp. Af erfaring ved jeg, at sådanne sager dels meget hurtigt trækker helt urimelig meget ud, hvilket mange personer finder ret belastende rent mentalt, og dels ender det MEGET hurtigt med at man pålægger sig selv en mere eller mindre stor mængde dokumentationsarbejde samt økonomiske omkostninger, SELVOM man har den såkaldte retshjælpsdækning!!!!!! Efter min mening er NETOP dette meget meget uhensigtsmæssige retssystem vi har i dag, netop med til at svindlere og fx også som her angiveligt firmaer der leverer fejlbehæftede produkter eller produkter af tvivlsom karakter, har mere eller mindre frit spil. Jeg er af den klare overbevisning, at mange firmaer bevidst sender produkter på gaden hvor de opgivne data ikke nødvendigvis er korrekte, simpelthen fordi det er AAALT for bøvlet, risikobetonet og ofte dyrt for sagsanlæggeren at gennemføre sagerne. Forsikringsselskaberne reklamerer så "fint" med retshjælpsforsikring med dækning op til 110.000 - 130-000 vel vidende, at de ALDRIG!!!! kommer til at udbetale dette beløb. Det er nemlig retten, der suverænt bestemmer, hvor meget der skal udbetales til advokaterne og som jeg blev fortalt af den ene af mine advokater, så er det maksimale beløb der nogensinde er blevet udbetalt onkring 38.000 kr. Dette faktum har så den konsekvens, at flere advokater slet ikke vil tage sager, som skal behandles under retshjælpsdækningen og de der så evt tager sagen udfører i praksis tilsyneladende kun en yderst begrænset indsats. Des mere kompliceret en sag synes at være, des vanskeligere er det at få en advokat til at bide på krogen - MEDMINDRE ;-) du helt klart gør opmærksom på, at du selv vil betale sagens omkostninger. SÅ er sagen en helt anden. Jeg havde rigtig mange detaljer, der var dokumenterede og det gjorde det usandsynligt vanskeligt at finde en advokat, der ville tage sagen. Desuden var jeg nødt til at finde en anden midt i forløbet, pga uprofessionel og manglende indsats hos den første advokat. Efter et par år med det meget uhensigtsmæssige forløb m.v. og en advokat som ikke ville/kunne køre sagen videre på retshjælpsdækningen blev jeg af ham presset til at acceptere et forlig - DET var jo ikke lige det der var meningen!!! Efter svære overvejelser var jeg derfor nødt til at acceptere et forlig selvom det for mig helt klart bestemt ikke var retfærdigt. Det gav da ganske vist en "gevinst" på 60.000 kr samt et antal vinduesglas der skulle udskiftes, en del efterreparationer og justeringer m.v., men skulle jeg beregne min egen indsats efter ingeniørtakst har det været ren tilsætning - og så er vi tilbage til "idealisten" ....... eller måske ingeniør-anerne?

  • 0
  • 0

Hvor mange watt er linietabet?

Måske problemerne kunne klare med et ganske lille varmelegeme, som i glasdøre på køle- og fryseskabe

Jeg har en formodning om at problemet i forhold til gamle vinduer er at det totale varmetab er så lille at det ikke kan sætte gang i konvektionen og dermed varmetilførslen. Gamle vinduer har så stort et tab i ruden at konvektionen er tydelig, og der derfor er varmetilførsel til de kolde kanter.

Vanddampen transporteres ikke ved konvektion men ved partialtryk, og finder nådesløst alle overflader med overfladetemperatur under rummets dugpunkt.

  • 0
  • 0

I Finland er der eksperimenteret med lavenergihuse. Ved døre og vinduer limes det udvendige glas direkte på en isolerende ramme. Desuden blev der monteret vindbrydere udenfor vinduerne, for at mindske konvektion? Var det mon noget der kunne bruges i Danmark?

  • 0
  • 0

Der er mange data, der kan dykkes ned i og beregnes på/findes U-værdier ud fra, men skal vi holde det relativt simpelt, er det jo blot at kigge på de garantitemperaturer Protec lover i deres materiale for Protec 7-serien herunder temperaturprofiler og så forholde dem til fakta. -Og her er, efter mine utallige logmålinger over ca 1½ år, en meget tydelig divergens. Det hele blev faktisk initieret af, at jeg umiddelbart efter isættelsen om efteråret ikke kunne forstå, at der var dug på mine 200.000 kroners vinduer, der jo på papiret havde fantastiske data.......... og det blev så starten til et meget meget langt dokumentationsforløb. Og det er klart at såfremt vinduer har en lavere eller endog betydeligt lavere minimumstemperatur end lovet, fx 13-14 grader (v. 0 grader ude) så vil der ved en "normal" relativ luftfugtighed inde på ca 45% komme kondensering. Jeg udvalgte og købte jo helt bevidst netop Protecs vinduer ud fra den forudsætning at de overholdt data. Med dette in mente havde jeg allerede inden foretaget målinger af indeklimaet, hvor jeg kun ville forvente dugdannelse i enkelte tilfælde med særlig stærkt kulde udendørs hvilket jeg godt kunne leve med. I praksis i dag har vi konstant dug (også ved lavere rel. luftfugtighed) på samtlige vinduer. Der var så også RIGTIG mange andre fejl og mangler på den håndværksmæssige side, som kun amatører kan lave. Bare for at nævne 2 eksempler, blev flere overliggere afmonteret for at isætte ny armering. Vinduerne blev så sat i, men så højt, at overliggerne ikke kunne være der. De gamle vinduer blev BANKET ud, med en sådan voldsomhed at stort set samtlige indervægge fik adskillige revner (i et enkelt af tilfældene blev hele området under vindueskarmen trykket ind og adskilt). -Og beløbet jeg "fik" var faktisk relateret til den håndværksmæssige side (håndværkeren var direkte anbefalet af Protec og fremgik også af deres hjemmeside). Så man kan sige at desværre gik Protec også fri denne gang, hvilket dog udelukkende skyldes juriske/økonomiske finurligheder mere end fakta........efter min overbevisning!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten