Byggestyrelse advarer: Risiko for tagkollaps i op til 100 supermarkeder

Først lød det, som om der gik nogen rundt på loftet, så tog bulderet til og pludselig var det, som om væggene blev suget op. Sådan oplevede en medarbejder det, da taget i april kollapsede på en Netto-butik i Dronningmølle i Nordsjælland.

Klokken var lidt i fem, så butikken var fyldt med kunder, da taget bragede ned over reoler og frysediske. Heldigvis kom ingen til skade, men hos både Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Trafik- og Bygge­styrelsen vakte kollapset bekymring. Det var nemlig tredje gang på fire år, at et supermarkedstag kollapsede.

Læs også: VIDEO: Supermarkedets tag brasede sammen på fem sekunder

Fælles for de tre kollaps var, at supermarkederne havde tagkonstruktioner af træspær med brede spænd. De er populære, fordi der så ikke er brug for generende søjler.

Kollaps og flere undersøgelser viser, at byggebranchen ofte glemmer den livsvigtige tværafstivning, når der bruges brede træspær – især dem, der af transporthensyn leveres med en løs top. (Tegningen er bearbejdet fra Trafik - og Byggestyrelsens pjece: Er din bygning snesikker) Illustration: Nanna Skytte / Ingeniøren

Risiko for flere fejl

Men tilsyneladende har den danske byggebranche ikke fået helt styr på, hvordan man sikrer spærene, viser et notat, som SBi har udarbejdet for Trafik- og Byggestyrelsen. Her vurderes det, at der er risiko for, at der er lignende fejl i flere bygninger med samme konstruktion.

»Når man her kan finde tre tilfælde, hvor man ikke har udført tværafstivningen ordentligt, er det bekymrende. Og vi så det samme problem, da vi for nogle år siden undersøgte de mange landbrugsbygninger, der havde fået snetryksskader,« siger adjungeret professor Jørgen Nielsen fra SBi, som sammen med seniorrådgiver Erik Steen Petersen har undersøgt kollapsene.

Ifølge foreningen Danske Spærproducenter har de siden år 2000 leveret træspær til omkring 100 danske dagligvarebutikker og endnu flere landbrugsbygninger.

Sagen har fået Trafik- og Byggestyrelsen til skriftligt at opfordre landets kommuner til at bede ejere af bygninger med brede træspær om dokumentation for, at tagkonstruktionen er bygget korrekt.

Bygningsejere bør tjekke

»Det er ikke sikkert, at der er problemer andre steder, men de relevante bygningsejere bør få tjekket, om der er lavet de ordentlige afstivninger, som der skal være ifølge reglerne,« siger kontorchef Marie Louise Hansen fra styrelsen.

Erfaringer fra landbrugsbyggerierne antyder imidlertid, at der er noget at komme efter. Efter tusindvis af tagskader forårsaget af sne undersøgte Topdanmark i 2010 således 48 landbrugsbygninger opført med træspær. Her fandt man fejl i to ud af tre bygninger.

Alligevel ser Trafik og Byggestyrelsen ikke så stor en risiko, at man vil kræve supermarkederne lukket, indtil konstruktionerne er undersøgt:

Kommunen har myndigheden

»Det er kommunen, der som bygningsmyndighed har bemyndigelsen til at kræve bygninger undersøgt og give påbud om at lovliggøre eventuelle ulovligheder,« begrunder Marie Louise Hansen i et skriftligt svar.

Men så kommer der ikke til at ske meget, vurderer Jacob Nielsen, der som ingeniør hos Cowi har undersøgt mange træspærskonstruktioner for både landbrug og en supermarkedskæde.

»Styrelsen skrev ud før sommerferien, og vi har ikke fået en eneste henvendelse om dette problem siden. Man har ikke fat i de virksomheder og forsikringsselskaber, som har en økonomisk interesse i at gøre noget ved problemerne.«

De største danske dagligvare­kæder har dog reageret. Dansk Supermarked Group oplyser, at de er i gang med at tjekke alle deres bygninger med samme tagkonstruk­tion, men kan endnu ikke sige, om der er fundet fejl andre steder. Hos Coop er man ifølge kædens kommunikationsafdeling også i gang med at identificere de af kædens butikker, der har en lignende tagkonstruktion, og har allerede udbedret fejl i enkelte bygninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

med alskens hjælpemidler!?

Disse hjælpemidler (går ud fra du refererer til diverse CAD/CAE programmer) er ikke bedre end menneskerne der bruger dem.

Hvis ikke man er 100% sikker på hvad man laver, kan man hurtig få lavet noget forkert, som man føler sig tryg ved, fordi programmet ikke er sat rigtigt op til den givne opgave.

  • 4
  • 0

Disse hjælpemidler (går ud fra du refererer til diverse CAD/CAE programmer) er ikke bedre end menneskerne der bruger dem. Hvis ikke man er 100% sikker på hvad man laver, kan man hurtig få lavet noget forkert, som man føler sig tryg ved, fordi programmet ikke er sat rigtigt op til den givne opgave.

Ja, det er vel ganske klart, men der er flere aspekter i denne sag, er det uddannelsesstederne den er gal med, er det butikskæden der har hyret en skod arkitekt? Vi har mange tusindes års arkitekt viden i vores bøger, men hvert årti byder altid på nybegynder fejl. Det er som om vi aldrig kommer videre.

  • 1
  • 0

Hej

Man kan sagtens lave denne type tagkonstruktion på forsvarlig vis.

Men undersøgelsen af kollapset i Dronningmølle viser, at en kombination af menneskelige faktorer var årsagen til, at det gik galt:

Både rådgiver og spærleverandør henviser i deres afstivningsprojekter til Træ 58, som ikke gælder for denne type tagspær, og tømreren stiller ikke spørgsmål til projekteringsmaterialet, men udfører afstivningen, som han tror, at den skal være.

Bygherren har sparet tilsynet væk, så ingen opdager manglerne, før taget er ramlet ned over kunderne i butikken.

Historien er sådan set den samme, som efter de mange snetryksskader i vinteren 2009/2010. Efterfølgende blev der konstateret fejl i afstivningerne i mange af de kollapsede bygninger.

Vi prøver at arbejde videre, for at få bud på, hvordan lignende fejl kan undgås fremover. Skriv gerne jeres forslag i debatten.

VH

Ulrik Andersen

  • 1
  • 0

Nu er problemet jo mange gange at arkitekterne slet ikke sætter sig ind i byggeskadestyrelsens anbfalinger mm (som PHK har gjort opmærksom på i hans blogs om hans nye hus) end sige tænker over at de selv i designfasen bør alliere sig med en ingeniør og / eller håndværker som kan gennemgå de foeløbelig forslag og fjerne de værste uhensigtsmæssigheder

Tilsvarende ser mange arkitekter heller ikke på forskelle i vejrlig når de er er på studieture (der er jo f-.eks mange huse opført i 80'erne medflade tage forde arkitekterne synes at det så så charmerende ud i grækenland men lige glemte at det regner betydeligt oftere i dk end ved middelhavet....)

Det samme ses med træhuse, de virker fint i nordsverige hvor der er hård frost om vinteren (og dermed tørt), men i dk, knap så godt....

  • 2
  • 0

Sådan som jeg forstår problematikken er selve projekteringen af taget ok.

Man har nogle pre-fabrikerede spær med stort spænd, evt. med adskildt topdel. Ved montage skal der så udføres en tvær-afstivning (som ikke er del af det pre-fabrikerede spær, men som er nødvendige for stabiliteten og styrke). Når så udførelsen ikke etablere (den korrekte) tvær-afstivning, så går det galt (i nogle tilfælde). Det kan man så slås længe om hvem der har ansvaret for (og vil gøre det i lukkede cirkler mellem forsikringselskaberne).

Man kan undres over at der ind til videre er kommet så mange oplysninger frem, men den eneste sikkerhed for at alle kan lære noget at sådanne svigt ville være en form for 'haveri' kommision som undersøgte årsagen og offentliggjorde årsagssammenhænge og anbefalinger til at forhindre gentagelser.

Idag er det en konstant vasken hænder, som det også fremgår af artiklen: Trafik og Byggestyrelsen opfordrer Kommunerne til at bede ejerne om at dokumentere at bygningerne er opført korrekt: - så har Trafik og Byggestyrelsen gjort sit. - kommunerne de kan hvis de får lyst (og vil erkende et muligt problem) sende et brev til ejerne, eller de kan anligge det synspunkt at ejerne har fået ibrugtagningstilladelse, så ejendommene er checket, og ingen fejl fundet. - ejerne de kan vente på at få et brev fra kommunen (og hvis ikke man får det så er der ingen grund til at gøre noget); selvom det lovgivningmæssigt er ejerens ansvar at ejendommen er i overenstemmelse med lovgivning. - Diverse entrepenører kan forstsætte med at bygge som de 'altid' har gjort, men et fast blik på omkostningerne og tidsplanen, med udlicitering til underentrepenører (så har man fordelt ansvaret).

  • 2
  • 0

... og har sagt det samme i en sag om brokollaps..

"Det lyder lidt som om ingeniørerne glemmer at se på det med alm. tekniske øjne, eller mangler erfaringen til, at sige.. "ser dette her rimelig og stabilt ud" . .. Tekniske beregningsprogrammer er ganske fine, men jeg er bange for, at det går lidt ud over evnen til, at dimensionere og styrke beregne med øjnene, som et ekstra tjek."

  • 2
  • 1

Historien er sådan set den samme, som efter de mange snetryksskader i vinteren 2009/2010. Efterfølgende blev der konstateret fejl i afstivningerne i mange af de kollapsede bygninger.

Det er helt korrekt, hvor det også var en del landbrugsbyggeri. Så problemet er mere af generel karakter, end specielt for en supermarkedskæde. Lige for at rekapitulere hvad man fandt ud af: https://ing.dk/artikel/tagkollaps-landbrug...

Tre fejl går igen: - Det er kappede vindkryds, og så mangler de vandrette og de skråstivende strenge, der skal være til stede, når bygningen når over en vis spændvidde.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/risiko-...

  • 0
  • 0

Kunne en fremtidig løsning på de store spærkonstruktioner ikke være at indbygge nogle krydsfinerskiver? Her tænker jeg på en skive mellem to spær i hanebåndsniveau, som gå fra spærhoved til spærhoved. Kombineret med de almindelige taglægter, tror jeg, at det ville kunne stabilisere hanebåndet i ca. 7-8 m af spærkonstruktionen. Fordelen ved løsningen er, at der er plads til skruer og søm. Ulempe er nok prisen, men så dyr er den nok heller ikke.

I øvrigt er det godt med en klar konklusion på uheldet i Nettobutikken.

  • 0
  • 0

Siden 2010, dvs. med BR10, skal der på en byggesag, hvor der er projektering, være en bygværksprojekterende. Den bygværksprojekterendes opgaver er detaljeret beskrevet I SBi 223. Den bygværksprojekterende har ansvaret for helheden af et bygværks statik, dvs. at statikken fremstår som et hele. Vedr. tilsyn findes der pt. ingen klare regler i normsystemet, dvs. DS/EN 1990. For nogle år siden blev der dog udarbejdet forslag til tilsynsregler, som i et par år har ligget til kommentering i Transport- og byggestyrelsen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten