Støjforurening og en temmelig uklar praksis omkring paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven har vist sig at være det store problem, både for de støjplagede naboer og for anlægsarbejdet på Københavns kommende metroring. Det får sandsynligvis både budget og tidsplan for Cityringen til at skride.
I centrum af al balladen står den støjregulerende myndighed, personificeret ved Københavns miljøcenterchef, Hans Christian Karsten. Det er ham, der skal regulere med Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42, der har vist sig helt utilstrækkelig til formålet.
Læs også: Nu ligger det fast: Metrocityring er forsinket og åbner ikke i 2018
Men det er jo ikke første gang, metroentreprenører larmer i København. Hvorfor er der så meget ballade nu, og ikke da den eksisterende metro blev anlagt i 1990’erne?
»Ud¨over Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42 blev byggestøjen under anlægsarbejdet på den eksisterende metro reguleret med Planlovens VVM-bestemmelser. Desuden var den store forskel, at entreprenørerne ikke arbejdede meget i aften- og nattetimerne på metroens to første etaper. Det var tidsplanen simpelthen ikke lagt an på.«
I stedet for at bruge VVM’en til at regulere anlægsarbejdet har det for folketingsflertallet bag Cityringsloven altså været vigtigst, at Cityringens tidsplan og budget blev overholdt. Derfor bestemte politikerne, at anlægsloven overruler Planloven. Blå bog Hans Christian Karsten blev ansat i Københavns Kommune i februar 2000, blev 13 år senere områdechef i Metroenheden og har siden januar i år været chef for Center for Miljøbeskyttelse.
Hans Christian Karsten blev forstkandidat i 1984 og tog 15 år senere en MPP. Efter mange år i ngo’er blev han ansat i Miljøministeriet, hvor han bl.a. var kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen og i By- og Landskabsstyrelsen.
»Så når jeg kigger på, hvilke muligheder jeg har som myndighed, har jeg i den ene vægtskål anlægslovens argumenter, der siger, at metroarbejderne skal være gennemført i 2018 for 21,3 milliarder kroner. I den anden vægtskål skal jeg, med miljøbeskyttelsesloven i hånden, varetage hensynet til miljøet og menneskers sundhed. Når jeg giver påbud til metroanlægsarbejdet, skal jeg sidde med de to sæt argumenter foran mig og veje dem op imod hinanden.«
Og eftersom intet er over Folketinget, er det vel sådan, at anlægsloven er det overordnede pejlemærke, som du som myndighed overordnet skal sørge for bliver overholdt?
»Vi skal tage udgangspunkt i, at der er en anlægslov, og at Folketinget konkret har besluttet, at der skal være en metro i 2018. Det står meget tydeligt i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra november, som vi har studeret grundigt. Nævnet skriver, at vi som miljømyndighed ikke kan nøjes med at se på, hvad der står i miljøbeskyttelsesloven.«
Læs også: Aften- og natarbejde på metroen erklæret ulovligt
Så hvis Metroselskabet beder miljømyndigheden om at kunne arbejde til kl. 22 på Nuuks Plads, fordi der ellers er risiko for, at de ikke kan holde den tidplan, som landets lovgivere har lagt fast, så får Metroselskabet den tilladelse?
»Ikke bare. Hver gang Metroselskabet kommer med ansøgning, udfordrer vi selskabet for dels at være sikre på, at de faktisk kan gennemføre anlægsarbejderne, dels for at sørge for, at de ikke får mere tid end allerhøjst nødvendigt. Anlægsarbejdet generer jo naboerne, så det er vigtigt at begrænse generne mest muligt.«
Ureguleret byggepladslarm
Én ting er presset fra en anlægslov, en anden manglende støjregulering på byggepladser. For hvor miljøbeskyttelsesloven med branchebekendtgørelser og paragraf 5-godkendelser på de fleste andre områder forhindrer udslip af spildevand og sundhedsskadelige partikler med grænseværdier, så er larm fra byggepladser grundlæggende ikke reguleret.
Det vil sige, at de påbud, som de kommunale miljømyndigheder griber ind med, udgør den eneste eksisterende regulering.
»Det instrument, miljøbeskyttelsesloven giver os til at regulere støjen fra metrobyggeriet, er påbuddene. Hvis vi ikke laver påbud, kan entreprenøren i princippet larme lige så meget, han vil,« forklarer miljøcenterchef Hans Christian Karsten.
Men da påbudene hviler på et ureguleret grundlag, kan de vise sig at være forkerte. Det dokumenterer de mange kendelser fra Miljø- og Naturklagenævnet, der er kommet i kølvandet på naboklagerne.
Problemet er, at miljømyndigheden, kommunen, først med klagenævnets kendelse ved, hvad der skal til. For myndigheden må ikke på forhånd rådføre sig med klagenævnet. Man må prøve sig frem og på den måde finde løsningen.
»Klagenævnet giver os meget konkrete anvisninger på, hvordan vi skal håndtere Metroselskabets ansøgninger, hvilke miljømålinger der skal ligge til grund. Så i takt med, at vi ser flere og flere afgørelser fra klagenævnet, bliver det mere og mere tydeligt for os som miljømyndighed, hvad der skal til, for at en afgørelse har den kvalitet, som klagenævnet kræver,« forklarer Hans Christian Karsten.
På den anden side kan Metroselskabet aldrig være sikker på, at nye afgørelser ikke bliver påklaget. Derimod kan selskabet være ret sikker på, at professor i miljøret Peter Pagh, der er talsmand for de mest støjramte beboere ved Marmorkirken, vil have alle afgørelser afprøvet. Det vil fortsætte, indtil klagenævnet på et tidspunkt siger: ‘Nu har vi ikke mere at bemærke’.
»Rigtig svært at finde balancen«
Dansk miljøregulering har to hovedspor. På den ene side regulering med grænseværdier og forskellige teknologier og på den anden påbuddene, forklarer Hans Christian Karsten.
»Så når vi opdager en uacceptabel forurening, kan vi lave regler, der gælder for den enkelte byggeplads eller fabriksskorsten. Det er et instrument, vi bruger, når vi ikke kan slå op et sted og finde særlige regler for præcis denne type aktivitet,« uddyber han.
Læs også: Metro-natarbejde kan muligvis fortsætte trods forbud
Er kommunens muligheder for at regulere med Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42 efter din opfattelse tilstrækkelige?
»Det er irrelevant, om jeg som embedsmand synes, at det skulle have været gjort på en anden måde, når lovgiver har besluttet, hvordan det skal håndteres. Det forsøger vi at gøre. Og nu har Natur- og Miljøklagenævnet givet besked om, at noget af det, vi har gjort, var fornuftigt, og at noget skal vi gøre på en anden måde.«
»Men der skal ikke herske tvivl om, at det er rigtig, rigtig svært at finde de rigtige balancer mellem de mange forskellige hensyn, og at juraen også i sig selv er kompliceret,« tilføjer Hans Christian Karsten.
Læs også: Kommune: Usandsynligt, at vi standser natarbejdet på metrocityring
Miljøcenterchefens afgørelser er også blevet hængt ud i pressen. I sidste uge skrev flere medier, at kommunen ved at udstede en række strakspåbud, der tillader aften- og natarbejde på flere metroarbejdspladser, trodser klagenævnets afgørelse. Den udlægning er Hans Christian Karsten helt uenig i:
»Vi gør præcis det, vi skal som miljømyndighed. Vi havde reguleret byggepladserne, men klagenævnet ophævede den regulering. Og for at beskytte naboerne mod flere gener erstattede vi den bortfaldne regulering med strakspåbud. Ellers kunne entreprenørerne have larmet, så meget de ville.«
