Byggeskandale kan koste københavnere 40-45 mio. kr.
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeskandale kan koste københavnere 40-45 mio. kr.

Rådgivningsfirmaet Sweco stod for at opspore de kommunale bygninger i København, som kunne indeholde MgO-plader. Illustration: Lasse Monnerup Lauridsen / Sweco

Er en ekstraregning på 40-45 mio. kr. billigt sluppet? For Københavns Kommune er svaret ja. På budgettet for 2017 havde kommunen afsat 147 mio. kr. til at udskifte MgO-plader på alle de kommunale byggerier, hvor de fugtsugende plader måtte være brugt.

Læs også: Københavns Kommune tjekker 320 bygninger for MgO-plader

Men nu vurderer Københavns Ejendomme, at regningen vil ende i nærheden af 40-45 mio. kr. – og måske endda lavere, hvis kommunen får medhold i nogle voldgiftssager, den har anlagt mod rådgivere og entreprenører.

»Vi undersøgte knap 120 byggerier og havde frygtet at finde pladerne i omkring en fjerdedel af dem. Men vi fandt dem kun i 14 bygninger,« fortæller Jens Karrebæk, der er projektleder for alle MgO-sager i Københavns Ejendomme.

Byggeskandale afsløret i 2015

MgO-pladerne blev fra omkring 2007 til 2015 brugt som vindspærreplader i hundreder af danske byggerier. Men i marts 2015 advarede Byggeskadefonden om, at pladerne havde medført fugt- og korrossionsskader i flere byggerier.

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Pladerne indeholdt, som navnet antyder, magnesiumoxid-salte, som er i stand til at opsuge fugt fra luften. Når pladerne er fugtmættede, begynder de at ‘svede’ saltholdigt vand, som får de beslag og skruer, som pladerne er monteret med, til at korrodere meget hurtigt. Desuden kan det saltholdige vand trænge ind i de trækonstruktioner, som pladerne ofte er monteret på, og gøre træet fugtsugende. Derudover bliver pladerne selv opløst af opfugtningen.

Opdagelsen kom som en overraskelse for store dele af byggebranchen, selvom der for flere årtier siden blev advaret om fugtproblemer med magnesiumoxid-indeholdende produkter – og selv om man ville have kunnet google sig frem til, at pladetypen havde givet fugtproblemer andre steder i verden. Byggeskandalen er vurderet til at koste danske bygherrer, boligejere, rådgivere og entreprenører omkring én milliard kroner.

Læs også: Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Korrosionen var i flere byggerier tydelig på det stålskelet, MgO-pladerne havde været monteret på. Illustration: Lasse Monnerup Lauridsen / Sweco

»Fugten drev af pladerne«

Københavns Kommune hyrede rådgivningsfirmaet Sweco til at opspore de kommunale bygninger, som kunne indeholde MgO-plader. Eftersøgningen viste, at 14 bygninger indeholdt pladerne, fortæller Lasse Monnerup Lauridsen fra Sweco.

»Når man åbnede facaderne op, var det meget tydeligt, om der var brugt MgO-plader eller ej. Flere steder drev fugten decideret på overfladen af pladerne, og når vi pillede dem af, kunne vi se, at der var korrosion på ståldelene og opfugtede trækonstruktioner.

Laboratorieanalyser bekræftede efterfølgende ingeniørernes fornemmelser. For kommunen var det dog en glædelig nyhed, at der ikke var så mange bygninger med MgO-plader, så budgettet blev sat ned til ca. 90 mio. kr.

Facader i risiko for at falde ned

Men for resten af sagerne var udfordringen for kommunen, at det på det tidspunkt ikke var afgjort, hvem der juridisk ville få ansvaret for brugen af pladerne. De første voldgiftssager var nemlig endnu ikke afgjort.

Og problemerne var flere steder meget akutte.

»Nogle af bygningerne var så hårdt angrebet, at der var fare for, at facaderne kunne styrte sammen, og jo længere tid, man ventede, jo dyrere ville det blive at reparere bygningerne, for fugten kunne sprede sig endnu mere, og stålet blive endnu mere ødelagt,« siger Lasse Monnerup Lauridsen.

Læs også: Ingeniørens MgO-artikler blev øjenåbner for Faxe Kommune

Derfor følte kommunen et vist tidspres, fortæller Jens Karrebæk.

»Vi frygtede at komme til at stå med en hel skolebygning eller en hel institution, der var omspændt af skimmelsvamp, så der skulle gøres noget her og nu.«

Kunne handle med fejl

Heldigvis for kommunen afslørede undersøgelserne også en række andre byggefejl, så der kunne handles med entreprenørerne, siger Lasse Monnerup Lauridsen.

»Vi kunne gå tilbage til de pågældende entreprenører og sige, at det her og det her var lavet håndværksmæssigt forkert. Så har kommunen afholdt omkostningerne til udskiftningerne af pladerne, mens entreprenørerne betalte for udbedringen af de andre fejl.«

Den metode har indtil videre kostet kommunens skatteborgere cirka 30 mio. kr.

Andre kommuner venter på MgO-afgørelser

I andre kommuner har man imidlertid valgt en anden tilgang til MgO-sagerne. I erkendelse af, at der ville gå mange år, før voldgiftsretten havde etableret en praksis for, hvordan regningen skulle fordeles, har man nogle steder indgået en aftale med de involverede leverandører, rådgivere og entreprenører om, at udbedringerne gennemføres nu, men at regningen fordeles, når en sådan praksis er etableret.

Men den metode har ikke været blandt overvejelserne i København, fortæller Jens Karrebæk:

»Da vi gik i gang med sagerne, var det meget usikkert, hvilken part, der ville ende med ansvaret i voldgiftssagerne. Derfor mente vi ikke, at det var en farbar vej at vente og se. I stedet har vi forhandlet os frem til nogle aftaler, som vi selv mener er fornuftige – både for os og for entreprenørerne. Og når vi ser tilbage nu, synes jeg faktisk, at vi kan se, at vi har opnået rigtig meget med den strategi.«

Fem voldgiftssager venter

I dag er skaderne i ni af bygningerne enten udbedret eller ved at blive afhjulpet, mens fem afventer en undersøgelse af, om kommunen kan gøre krav gældende mod rådgivere eller entreprenører.

»De fem resterende byggerier er dem, hvor vi vurderede, at udbedringen ikke hastede nær så meget, så der har vi kunnet vente, til der kom en afgørelse i den første voldgiftssag,« fortæller Jens Karrebæk.

Læs også: Arkitekt dømt til at betale millionerstatning for fugtsugende MgO-plader

Voldgiftsrettens dommere slog fast, at MgO-pladerne var uegnede som vindspærreplader. Desuden mente dommerne ikke, at der var tale om en såkaldt udviklingsskade i det konkrete byggeri fra 2010, som sagen handlede om. På det tidspunkt var pladerne nemlig ikke så udbredte, at entreprenørerne kunne forsvare sig med, at brugen ansås for forsvarlig og fornuftig til formålet.

»Hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kan begrunde, at bygherren bærer risikoen,« tilføjede dommerne, som mente, at rådgiveren var ansvarlig, fordi rådgiveren ikke havde advaret bygherren om, at entreprenøren ville bruge en ny materialetype.

Med denne afgørelse i hånden er Københavns Kommune nu ved at se på, om de kan kræve, at rådgivere og/eller entreprenører på de resterende byggerier kan stilles til ansvar for brugen af pladerne.

Tabte voldgiftssager kan koste dyrt

De overståede og igangværende reparationer har gennemsnitligt kostet kommunen 3 mio. kr. Og hvis de kommende sager kommer til at være omtrent lige så dyre for kommunen, vil den samlede udgift ende omkring 40-45 mio. kr. Hvis de ovennævnte voldgiftssager falder ud til kommunens fordel, vil udgiften blive lavere, men hvis kommunen taber sagerne, vil prisen for kommunens skatteydere stige.