Byggeskadefond efter voldgift: Nu skal vi gennemgå alle vores MgO-sager
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeskadefond efter voldgift: Nu skal vi gennemgå alle vores MgO-sager

Foto: Bunch Bygningsfysik Aps

En regning på 450 mio. kroner skal nu til at fordeles.

Onsdag afleverede Voldgiftnævnet for Byggeri og Anlæg en længe ventet kendelse i den første sag om brug af fugtsugende MgO-plader i alment boligbyggeri. Og i dag er juristerne hos Byggeskadefonden, som dækker det almene byggeri, dykket ned i alle papirerne.

I alt er der fundet 82 almene byggesager - omfattende 11.500 boliger - hvor der siden 2010 er brugt MgO-plader i facaderne. 62 af dem - med omkring 9.000 boliger - er afsluttet før, Byggeskadefonden i marts 2015 udsendte en advarsel om brugen af pladerne. Derfor er de omfattet af fondens forsikringsordning. Udbedringerne vil efter fondens opgørelse koste omkring 450 mio. kr.

»Vi skal alle sagerne igennem og finde ud af, hvad der er aftalt, hvordan beslutningen om at anvende MgO-pladerne er truffet, og om kendelsen dermed får præcedens for alle de andre sager,« siger sekretariatschef Ole Bønnelykke fra Byggeskadefonden.

Ikke bygherres ansvar

Voldgiftskendelsen er nemlig lidt kringlet.

Kendelsen slår godt nok fast, at MgO-pladerne var uegnede som vindspærreplader, fordi de suger fugt og afgiver vand og salte, der blandt andet forårsager korrosion.

Desuden vurderer voldgiftsrettens dommere, at man i den konkrete byggesag, der begyndte i 2010, ikke kan karakterisere skaderne som en udviklingsskade - som bygherren ville have skullet betale.

‘Voldgiftsretten lægger til grund, at Megapan-plader såvel som MgO-plader af andre fabrikater var nye på det danske marked i 2010. Der var derfor dengang ikke sådanne erfaringer med anvendelsen af dette produkt som ventilerede udendørs vindspærreplader, at det på tidspunktet for byggeriet kunne siges at foreligge en viden, hvorefter pladerne ansås for forsvarlige og fornuftige til formålet,’ står der i kendelsen.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

Derudover ville det have været muligt at opdage pladernes uheldige egenskaber, hvis de var blevet undersøgt ordentligt på daværende tidspunkt.

‘Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at hverken betragtninger om udviklingsrisiko eller byggetidens viden kan begrunde, at bygherren bærer risikoen,’ tilføjet dommerne.

Entreprenør gav forkerte oplysninger

Bygherren i den konkrete sag, boligforeningen AAB København, havde krævet at både entreprenøren, som foreslog at bruge pladerne og videregav forkerte oplysninger om pladernes fugtsugende egenskaber, og rådgiveren, som ikke tjekkede pladerne grundigt nok og ikke gjorde bygherren opmærksom på, at det var et uprøvet materiale på det danske marked, skulle betale for at få udskiftet pladerne og udbedre skaderne.

Voldgiftskendelsen fastslog da også, at praksis på området er, at entreprenøren er ansvarlig, hvis han vælger at bruge et produkt, der viser sig at være uegnet, selv om han ikke kunne vide det på forhånd.

Rådgiver skulle have tjekket bedre

Men i det konkrete projekt mener voldgiftsretten, at der var en fælles forståelse om, at det var rådgiveren, der skulle undersøge og vurdere MgO-pladernes egnethed.

Den dokumentation, som entreprenøren sendte til rådgiveren, viste at der var tale om et nyt produkt, men den oplysning videregav rådgiveren ikke til bygherren. Rådgiveren gennemførte sin egen - viste det sig - ufuldstændige undersøgelse af produktet, accepterede entreprenørens ønske, og skrev MgO-pladerne ind som en projektændring i projektmaterialet.

Ved at skrive MgO-pladerne ind i projektet, frigjorde rådgiveren entreprenøren for ansvaret for brugen. Nu var det i stedet et produkt, som bygherren ønskede at bruge.

Læs også: MgO-skandalen: Tryg afviser erstatning, mens Frida betaler

Som sådan var ændringen ikke imod god projekteringsskik, men fordi det er et lovkrav til kvalitetssikringen af almene boliger, at man anvender gennemprøvede materialer, skal rådgiveren oplyse bygherren om det, hvis entreprenøren ønsker at bruge nye typer produkter. Og det gjorde totalrådgiveren ikke.

‘Voldgiftsretten finder, at rådgiveren herved tilsidesatte sine forpligtelser efter rådgivningsaftalen på ansvarspådragende måde,’ står der i kendelsen.

Byggeskadefondens rådgivere har tidligere vurderet, at der er brugt mindst lige så mange plader udenfor det almene byggeri. Det betyder, at udskiftninger og reparationer på alle danske bygninger kan ende med at koste op mod to mia. kr.