Byggeskadefond advarer: Massivtræ revner i flere byggerier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeskadefond advarer: Massivtræ revner i flere byggerier

Massivtræelementer er tørre, når de leveres fra fabrikken. Derfor skal de også beskyttes mod fugt i byggefasen, for ellers udvider de sig, og når boligerne er færdige og opvarmede trækker de sig sammen igen og revner. Det har Byggeskadefonden set på flere byggerier. Illustration: Byggeskadefonden

Træbyggeri bliver stadigt mere populært, men det er ikke alle i branchen, der har forstået, at man skal være meget omhyggelig med at beskytte massivtræelementerne mod fugt i byggefasen. Det viser Byggeskadefondens eftersyn af nye byggerier, hvor der er brugt massivtræ – som også kaldes CLT (Cross Laminated Timber, red.)

»Ved 1-års eftersynet af nogle CLT-byggerier har Byggeskadefonden registreret store svindrevner, mangelfuld tætning af samlinger, skimmelvækst og andre tegn på, at CLT-træelementerne har optaget fugt i byggefasen,« står der i en pressemeddelelse fra Byggeskadefonden.

Læs også: ‘Danmarks højeste træhus’ blev for dyrt – nu bygges det i beton

Fondens folk har på nogle byggerier set massivtræselementer, der står ubeskyttede mod regn og i direkte kontakt med betondæk, der indeholder store mængder vand og derfor kan afgive fugt. Og det er en opskrift på problemer, forklarer fonden i pressemeddelelsen.

»CLT-elementerne er tørre, når de leveres fra fabrikken. Elementerne udvider sig, hvis de optager fugt. Når boligerne opvarmes, trækker elementerne sig sammen igen og revner,« forklarer meddelelsen.

Læs også: 32 meter højt genbrugeligt trætårn planlægges på Aarhus Havn

Fonden har registreret millimeterbrede revner i elementerne og endnu større i samlingerne mellem vægge og lofter.

Brug ikke til vådrum og i huse uden tagudhæng

Fonden understreger, at de ikke betragter massivtræbyggeri som risikobehæftet i sig selv – hvis man ellers følger de anbefalinger, der er udarbejdet for træbyggeri.

Læs også: København får hotel i træ: 208 værelser skal være klar på tre måneder

Blandt andet bør man ifølge fonden ikke bruge massivtræelementer til byggerier uden ordentlige udhæng eller facader uden konstruktiv beskyttelse. Elementerne egner sig heller ikke til konstruktioner mod jord eller til vådrum.

Det er desuden nødvendigt at overdække CLT-byggeri i byggeperioden og udvise stor omhu under udførelsen for at undgå fugtskader, skriver fonden i pressemeddelelsen.

I nogle massivtræbyggerier udgør elementerne også byggeriets overflader. Derfor bliver svindrevnerne også meget tydelige for beboerne. Illustration: Byggeskadefonden

Tusindvis af træboliger på vej

I København planlægges for tiden et boligkvarter i Ørestad med 2.000 boliger, der skal opføres med træ som gennemgående materiale. Og i Nyborg vil godsejer Gregers Christian Juel opføre en bydel med 1.150 boliger i træ. Desuden har boligminister Kaare Dybvad (S) nedsat en arbejdsgruppe, der skal sørge for, at lovgivningen ikke stiller træbyggeri ufordelagtigt relativt til betonbyggeri.

Læs også: DTU-forskere: Danmarks største træbyggeri kan blive en brandfælde

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Cross-laminated timber er krydsfinér i større skala og har intet med massivt træ at gøre.
Men måske er ordet "Massivtræ" et marketing-stunt?

Jeg er ret sikker på, at adskillige velrenommerede danske snedkervirksomheder vil opponere mod dette begreb.

  • 17
  • 1

Dette er endnu et eksempel på at tiden for mands minde er kort. At træ udvider sig når det bliver vådt ved enhver tømrer/skibsbygger. Det kræver så at man opfører sig fornuftigt når man omgås træ. Det er man så begyndt at "glemme". Med den variation vi har i det danske klima vil fugtigheden variere. Det vil så medføre at træet udvider sig / trækker sig sammen. Det ses f.eks. på gulvene i rigtigt mange huse. Derfor laver man konstruktioner der tager højde for dette. Når der er paneler langs væggene så er det bl.a. for at træet kan arbejde (d.v.s. udvide sig) inde under panelerne uden at det kan ses.
Det næste problem er så at der sidder nogen på en tegnestue og laver konstruktioner uden at tage højde for dette. Træ er et fortrinligt bygningsmateriale, hvis man bruger det fornuftigt. Det er måske en ide at se på hvordan de gørt tingene i vores to nordlige nabolande inden vi opfiunder nopgle "smarte" løsninger.

  • 13
  • 1

Jeg havde for nytligt en samtale med min 87 årige onkel hvor han forklarede mig at der er stor forskel på træ og holdbarheden.
Han blev fortalt af en gammel karet mager at man helst ville have "ungt træ" fordi det holdt bedre end "ældre træ" til vognhjul osv. fordi det kunne holde til mere slitage osv.
Bemærk at her er tale om træ til vogne og ikke beklædning/ bærende hjælper af huse.

Men jeg ved da så meget at ser vi imod sverige så gidder man ikke male f.eks militære barakker fordi at det er billigere i længden at lade fasaden uskifte med nyt tømmer frem for at bruge mandskabs timer på at male osv.
Så måske skal bolig ejere i træ huse være klar over at fasaden som vender imod "lyset" skal vedligeholdes 50% mere end den som vender væk fra lyset.

Og naturligvis så skal man bygge så vandet kan løbe af træet, og ikke så vandet lige frem kan lave vandpyttet som kan opsuges af træ beklædningen.

Mit bedste råd, ser på hvordan man byggede slotte/træ huse før år 1900 tallet. Der er jo stadig slotte osv. som står pænt over 119 år senere hvor man kan nøjes med at skifte tagsten men hvor træ konstruktionen stadig er så godt som ny.
Ironisk nok se tilbage i tiden, det samme gælder hvordan man placerede byer førhen hvor man ikke byggede helt ned til vandet som man gør idag, netop fordi man vidste at klimaet ændre sig over tid. ( idag bruger vi enorme resourcer på at hjælpe folk eller beskytte lavt liggende byer/huse, frem for at bygge f.eks. 100m fra kysten.

Vi kan lære meget af gamle dage hvis vi åbner øjnene.

  • 8
  • 0

Vi kan lære meget af gamle dage hvis vi åbner øjnene.

Begge forgående indlæg misser lidt pointen ved CLT. Det har ikke ret meget at gøre med traditionelle træbygninger. CLT lover at vi kan bygge som var det moduler af cement. Og det kan vi måske også, men det viser sig så at nogle håndværkere har sjusket med sikring imod vejret i byggefasen. Det sker naturligvis også for cementbyggeri men der er konsekvenserne nogle andre.

CLT medfører i øvrigt ikke nødvendigvis at dine facader er af træ. CLT erstatter de indre betonelementer med tilsvarende elementer af træ. Du kan sagtens have en muret skalmur som facade med isolering imellem mursten og træelementerne.

  • 7
  • 0

Begge forgående indlæg misser lidt pointen ved CLT. Det har ikke ret meget at gøre med traditionelle træbygninger. CLT lover at vi kan bygge som var det moduler af cement.


Nej, CLT er groft set krydsfiner, og opfører sig som sådant. Det er, i modsætning til cement også følsomt for variationer i luftfugtighed. Derfor er der en stor chance for at der, når man laver store flader i CLT, opstår der sprækker når luften er tør. Det skal der tages højde for i designet, og det har man tilsyneladende ikke gjort. At der så kommer byggesjusk oveni er en anden sag.

  • 2
  • 1

Vi har mange 40-50 år gamle idrætshaller opført med store limtræsbuer som bærende konstruktion, de står stadigt fint.
Jeg tænker at Limtræ/CLT må være så tæt på to sider af samme træstamme, at forskellen må være minimal?

Vi har Uglegårsskolen i Solrød.
Vi har masser af gamle trælader og lagerbygninger stående.

Er al denne konstuktionsviden helt forvundet, siden træbyggeri i 2019 skal ophøjes som avanceret og problematisk?

Og hvor svært kan det egenligt være at 'genlære' at arbejde med træ ?

  • 1
  • 0

CLT elementerne revner ikke nødvendigvis pga. fugtophobning i byggeperioden - men det vender jeg tilbage til.

Massivtræ, krydsfinér eller limtræ. CLT er ikke nogen af delene. Man bruger udtrykket massivtræ dels måske fordi det er nemmere for de fleste at forstå og dels fordi tværsnittet er massivt i forhold til en træskelet væg. CLT kan heller ikke sammenlignes med krydsfinér, fordi krydsfinér er limet sammen af meget tynde finérlag. Det er også derfor at krydsfinér er væsentligt mere udsat i forhold til fugt end CLT - fordi de tynde lag nemmere får for meget fugt, svulmer op og delaminerer.

CLT er heller ikke at betragte som limtræ. De enkelte brædder i en CLT plade limes sammen på fladerne, men ikke på kanterne. Hvis alle brædderne i alle lagene blev limet sammen både på fladerne såvel som på kanterne, kunne man betragte det som limtræ. Men det er altså ikke tilfældet. Det er så også CLT'ens fordel, fordi så kan træet arbejde plus at den krydslimede struktur forhindrer at det arbejder for meget. Dvs. de totale bevægelser f.eks. i en vægs længde eller højde retning bliver meget små / ubetydelige. CLT pladen er meget formstabil.

De i artiklen nævnte revner kommer ikke nødvendigvis pga. fugtpåvirkning i byggeperioden. CLT elementer kan sagtens tåle et regnvejr under montagen. Idét CLT elementer er diffusionsåbne i alle retninger, kommer de hurtigt af med fugten igen. Det som man skal være opmærksom på, når man bestiller CLT elementer til synlige overflader, er om fabrikken som standard kantlimer de yderste synlige lameller eller ikke. Til synlige overflader skal man altid sørge for at de yderste synlige lameller er kantlimede (efter min mening). De øvrige lameller er stadig ikke kantlimede, men det gør bare at elementet kan arbejde lidt inde bagved.

Det næste punkt er hvor meget fabrikken tørrer træet ned. Det typiske er omkring 12% fordi det er industristandard for konstruktionstræ. Men det er i virkeligheden måske for meget for de lameller, der skal anvendes i synlige overflader. Her bør træet tørres ned til omkring 8%, fordi det passer bedre med det meget tørre indeklima vi har. Alternativt skulle man sørge for at ventilationsanlæg leverer et lidt mere fugtigt indeklima. Men i hvert fald - til synlige CLT overflader kan man evt. beskrive at træet til de synlige lameller skal tørres ned til f.eks. 8 - max. 10%. I øvrigt er det også en god idé at indkøre ventilations- og opvarmningsanlæg langsomt - sådan at klima skiftet ikke kommer så hurtigt, at træet ikke kan nå at følge med.

Derudover kan man sørge for at kanter af elementerne, som er eksponerede under montagen bliver forseglet, evt. fra fabrikkens side - således at endetræet ikke kan suge fugt. Som lufttætning, kan man i stedet for eller som supplement til fugebånd mellem elementerne, anvende en vindspærre eller en dampspærre tape udenpå, henover samlingerne (ikke over hele fladen).

Men derudover skal man bygge med CLT elementer i forhold til fugt, på samme måde som med træskelet. Murpap mellem beton og træ og lidt op ad væggen m.v. Og man kan sagtens bruge CLT elementer til badeværelser - det er forkert når artiklen siger man ikke skal gøre det. Man skal bare i de våde zoner eller i hele badeværelset beklæde væggene med fibergips eller vådrumsgips og lave vandtætningsmembraner på helt normal vis.

Det er også forkert at sige at CLT elementer ikke kan bruges til huse uden udhæng. CLT elementerne står jo lunt og tørt inde bag isolering og klimaskærm og er ligeglad med om huset har udhæng eller ikke.

  • 5
  • 0

Hvilken del af begrebet "cross laminated" forstår du ikke? Limtræ limes parallelt.

Det er krydsfinér i større dimension (=tykkere enkeltlag, men samme opbygning).

Finér fremstilles ved at en træstamme roteres samtidig med at en kæmpe høvl skræller et tyndt lag af. På den måde bliver en enkelt træstamme til en stor plade, der naturligvis ingen styrke har i sig selv. Pladen masses flad, varme og fugtpåvirkes og limes sammen med andre plader. Ellers ville det end ikke forblive fladt.

CLT og limtræ fremstilles af tømmer, hvor den primære forskel er at det ene er krydslimet. De enkelte stykker er savet ud og har sin egen strukturelle styrke. Modsat krydsfiner er det ikke store plader der limes sammen.

Jævnfør forrige indlæg, så er CLT åbenbart ikke kantlimet men mener nu stadig at man bedst kan sammenligne CLT med limtræ der er opbygget af lag af tømmer på kryds.

  • 0
  • 0

Træ er levende og det arbejder, også efter det er savet, høvlet og limet. Jeg arbejdede engang som tømrer, og jeg lærte netop dette: Træ arbejder. Derfor skulle man se på planken, så plankeværker (En over to) ikke krummede sig, så de trak sømmene ud.

Og at endetræ, der er udsat for vejret med fordel kan træbeskyttes.

Mvh
Tine- og jo, jeg har lavet limtræ- og høvlet mv.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten