Byggeriprofessor: Isolér mindre – mål mere

Byggeriprofessor: Isolér mindre – mål mere

Skal energiforbruget i nye bygninger for alvor ned, er det mere effektivt at måle, om bygningerne lever op til kravene, end at øge isoleringstykkelsen, mener professor i lavenergibyggeri.

Energiforbruget i et spritnyt parcel­hus skulle i teorien være mindst 25 procent lavere, end i parcelhuse opført mellem 2008 og 2010. Men sådan forholder det sig ikke i virkeligheden. Det viser en endnu ikke offentliggjort analyse af sammenhængen mellem energiforbrug og energimærker i 230.000 parcelhuse, som Statens Byggeforskningsinstitut har lavet.

»Ser man på det reelle forbrug, så er der næsten ingen forskel på boliger, der er energimærket A (svarende til kravene i bygningsreglementet 2010 og frem, red.) og energimærket B (svarende til kravene i bygningsreglementet i 2008, red.),« siger professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitets Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri.

Isolering giver ingen effekt

Resultaterne får ham til at angribe den politiske plan om at fortsætte med at stramme energikravene til nybyggerier i 2020.

»Det har været en stor styrke, at der har været klare krav, som byggeriet kunne forholde sig til. Men nu giver det ikke mening at kræve mere isolering, bedre vinduer eller større tæthed, for effekten kan vi faktisk ikke se.«

Der er mange teorier om, hvorfor besparelsen er udeblevet: Måske har beboerne i de nye huse skruet højere op for varmen, end man regner med i energiberegningerne? Måske ved de ikke, hvad deres adfærd betyder for deres energiforbrug? En tredje teori er, at husene enten er projekteret eller udført forkert, så der eksempelvis er større utætheder i klima­skærmen end tilladt, eller at installationerne ikke fungerer som forventet eller modarbejder hinanden.

Ingen måler sig til svarene

Men de reelle årsager kender ingen, for der bliver ikke målt på husene.

»Bygningsreglementet stiller kun krav til byggeriet på tegnebordet. Man laver en beregning, der viser, at huset kan leve op til energirammen, og så er det hele OK. Men der er ingen efterfølgende kontrol af, om bygningen fungerer, som den skal.«

Kontrolkrav skal derfor ind i bygningsreglementet, når det skal revideres næste gang, mener Per Heiselberg.

»Vi skal sikre os, at de tekniske installationer virker, og at brugerne bliver gjort opmærksomme på, hvordan deres praksis påvirker energiforbruget,« siger han.

Behov for nye værktøjer til at måle effekt

For at kunne måle, om det reelle energiforbrug svarer til forventningerne, er der imidlertid brug for nye værktøjer, der tager højde for de ændringer, der altid vil ske undervejs i byggeprocessen. Desuden skal værktøjet kunne håndtere, at der eksempelvis er flere eller færre brugere i en bygning end forventet, at bygningen bliver brugt mere end forventet, eller at klimaet i et givet år ikke svarer til beregningerne. Sådan et værktøj findes ikke i dag. Men det er under udvikling i Bereal-projektet, der bliver støttet af Elforsk-programmet.

Programmet kan bruges, selvom der kun er data for det samlede el- og varmeforbrug – men analysen bliver selvsagt bedre, hvis der bliver målt mere detaljeret på energiforbruget. I større nybyggerier vil der typisk være et CTS-anlæg, hvorfra energiforbruget til eksempelvis ventilation og belysning let kan udlæses. Men i mindre bygninger skal der investeres i et målesystem. Udgiften vil imidlertid være godt givet ud, mener Per Heiselberg.

»Man kan argumentere for, at det bliver dyrt at gå ind at måle i de enkelte bygninger, men hvis det ikke giver en effekt at gå fra energi­mærke B til A, så er de penge, vi i dag bruger på mere isolering bedre brugt på at måle, så vi kan forbedre driften af bygningerne.«

Kommentarer (6)

Energimærkningen er fup og ikke egnet til en teoretisk korrekt vurdering af varmetab.
varmetabet bør naturligvis måles som det antydes men i forsknings sammenhæng ikke generelt. At indføre dyre målinger på alle huse er helt unødvendigt, da det det jo måles på varmeregningen allerede.

Der kan hurtigt findes flere bidrag, der evt medvirker til ringere resultater end forventet.
1. Tæthedskontrol udføres ikke og følgelig lever evt fejl videre i hele husets levetid. (eks, fra Birkerød)
2. Flere reguleringssystemer. Der anvendes opvarmning med vandvarme baseret på f.eks. fjernvarme kombineret med rumluft udskiftning kombineret med varmepumpe. Indstilling af 'lav' temperatur på fjernvarmen vil få varmepumpen til evt at levere for meget dyr varme. Dette er ikke trivielt for en almindelig forburger uden forståelse for reguleringsteknik.
3. Alle 'gamle' vinduer uden varm kant giver meget kondens og vildleder faktisk forbrugerne til at lufte for meget ud.
8 tallet har meget store vinduesarealer men slet ingen ventilationsautomatik. brug emhætten fik jeg at vide.

Konklusion mere forskning på adfærd herunder måling, og det er vel det vi betaler DTU for ?

  • 1
  • 0

hej Karsten.
Det kan gerne være. Men det er helt galt når bygherren påpeger problemet uden at det bliver løst og dokumenteret. jeg stoler langt mere på bygherre kontrol og så anmodning om hjælp til retshåndhævelse end en tilfældig stikprøvekontrol.

  • 0
  • 0