Byggeriets tunge vej mod mere forskning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeriets tunge vej mod mere forskning

Juni 2002. Nyhedsmagasinet Inge­niøren kan løfte sløret for en ambitiøs plan om at øge byggeriets forskning med en millliard kroner over ti år. Pengene skal komme fra branchen selv og opsamles i en 'Byggeriets Forskningsfond'. Forslagets afsender er det såkaldte Nue Møller-udvalg, der i månedsvis har arbejdet på modeller for at øge erhvervets notorisk lave udviklingsniveau.

Visionen faldt til jorden med et brag. Ganske vist tog branchen godt imod grundtanken, men da det kom til stykket, ville ingen betale.

I dag, godt seks år og mange diskussioner senere, forsøger byggeriet igen at løfte opgaven. Som omtalt på forsiden skal initiativet 'Mod et videnbaseret byggeri' i det kommende år styrke erhvervets koordinering, øge synligheden af byggeforskning og skabe fælles fodslag i kampen for at få en større andel af de offentlige forskningsmidler.

Til citat er hovedparten af de branchekilder, Ingeniøren har interviewet til denne artikel, positive over for initiativet. Men uden for citat medgiver flere, at udgangspunktet ikke er for godt. Og som ovenstående eksempel viser, har branchen da også historisk set haft mere end almindeligt svært ved at stå sammen - og ondt ved at investere penge i dens egen udvikling.

Der er flere årsager hertil, som er lige så aktuelle i dag som i 2002. Først og fremmest har mange byggevirksomheder svært ved at se, hvad de får ud af at investere i forskning og udvikling, fordi gevinsten ved eksempelvis en mere effektiv byggeproces ofte tilfalder bygherren.

Desuden er branchen præget af mange små og mellemstore aktører, der ofte har mere fokus på drift end på udvikling. Og endelig er indtjeningen i branchen skævt fordelt - entreprenører og rådgivere arbejder med små overskudsgrader, mens materialeproducenterne ofte tjener godt.

Virksomheder skal mere på banen

Men trods de lidt dystre forudsætninger forsøger byggeriet endnu en gang at skabe fremdrift i forskning og udvikling. Og hvad skal der så til for at sikre succesen?

»Jeg tror, vi kan gøre meget for at involvere branchen selv eksempelvis ved at have små arbejdsgrupper med klart definerede opgaver - som at komme med et udspil til Forsk2015 om klima - fremfor at sætte 26 mand sammen fire gange om året,« siger kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Lasse Sundahl.

På DTU Byg mener institutdirektør Jacob Møller, at der blandt andet er behov for en mere klar efterspørgsel fra branchen selv:

»Traditionelt set har forskningsprocessen i byggeriet været sådan, at forskerne i høj grad har arbejdet med det, som de kunne hente penge til. Og branchen har så aftaget resultaterne. Men skal vi løfte aktiviteten, er der brug for at få branchen mere aktivt på banen. Vi skal sammen med virksomhederne sætte ord på, præcis hvilken type forskning der er brug for, og så skal branchen sørge for at få nogle af de tunge folk med i de råd og udvalg, som fordeler forskningskronerne,« siger han og glæder sig samtidig over, at interessen for at ansætte erhvervsforskere fra instituttet er steget:

»Siden år 2000 er antallet af erhvervs-ph.d.er steget fra et rundt nul til cirka ti i år,« fortæller han.

Sats på it, klima og materialer

Et andet væsentligt spørgsmål er, hvilke områder de potentielt ekstra forskningskroner skal investeres i.

Branchen har som nævnt allerede kunnet samles om at slå til lyd for en øget forskningsindsats i fremtidens energisystemer. I en indstilling til det kommende Forsk2015-program, der skal munde ud i et nationalt strategisk forskningskatalog, argumenterer byggeriet for, at forskning i blandt andet intelligente klimaskærme, mere effektive varme- og kølesystemer samt mere energineutrale materialer vil kunne reducere enegibelastningen i danske bygninger.

Undervejs i arbejdet med programmet 'Mod et videnbaseret byggeri' har branchen også udpeget it i byggeriet, indeklima samt infrastruktur som nogle af de områder, der bør forskes mere i.

Jacob Møller fra DTU Byg er glad for de mere klare meldinger:

»Det er positivt, at byggeriet nu har formuleret nogle klare ønsker til energi- og klimaforskning i Forsk­2015. Men jeg savner fortsat, at branchen kommer op på mærkerne, når det gælder forskning i infrastruktur, nye materialer og i levetidsvurderinger,« siger han og uddyber:

»Eksempelvis vil den samfundsmæssige værdi af blot en lille levetidsforlængelse for de danske broer som følge af DTU's forskning i kulfiberbaserede forstærkningsmetoder rigeligt kunne betale for den samlede forskningsindsats.«

Koordinationsudvalget KIG holdt sit første møde 27. august og ventes at præsentere en arbejdsplan i løbet af september. Udvalget har Erhvervs- og Byggestyrelsen i formandsstolen og består desuden af repræsentanter fra Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Tekniq, BAT-kartellet, FRI, Danske Ark, Bygherreforeningen, DI Byggematerialer, DTU Byg, Build.aau (fusion mellem SBI og Aalborg Universitet), Kulturministeriet samt Teknologisk Institut.

Fakta: Aktører

De vigtigste aktører i byggeriets forskning og udvikling Listen over institutioner og virksomheder, som forsker og udvikler i byggeriet, er lang. Blandt de vigtigste:

  • Build.aau Opstået ved en fusion mellem byggedivisionen på Aalborg Universitet og SBI, Statens Byggeforskningsinstitut. Det nye center omfatter 300 forskere inden for byggeri og fysisk planlægning og omtaler sig selv som byggeriets største forskningsmiljø. Afdelinger i Aalborg, Esbjerg og Ballerup-Hørsholm. www.build.aau.dk

  • DTU Byg Institut for byggeri og anlæg. www.byg.dtu.dk

  • Teknologisk Institut Selvejende institution, hvis byggedivision særligt har fokus på byggematerialer og afprøvning. www.teknologisk.dk

Øvrige udviklingsrelaterede institutioner

  • Byggeriets Evalueringscenter

  • Foreningen Bips (arbejder på at skabe fælles arbejdsmetoder i branchen)

  • Byggeriets Innovation samt en række andre initiativer med tråde til milliardfonden Realdania. Også Højteknologifonden har støttet flere byggeforskningsprojekter.

Hertil kommer de mange private virksomheder, som primært bedriver udvikling frem for forskning. Blandt de tungeste er vindueskoncernen VKR, isoleringsproducenterne Rockwool og Isover, FLS og nogle af de store rådgivende ingeniørfirmaer.

Fakta: Midler

  • Hvor kommer pengene fra - og hvor mange er der? Der findes ingen præcise tal for omfanget af forskning og udvikling i byggeri. Opgørelser fra Danmarks Statistik og skøn fra blandt andre Statens Byggeforskningsinstitut og DTU anslår dog den offentligt finansierede forskning til 275-325 millioner kroner om året - et beløb, der ikke har udviklet sig markant siden årtusindskiftet.

  • Den private forskning og udvikling relateret til byggesektoren anslåes til at udgøre 1,6 milliarder kroner. Holdt op mod den samlede økonomiske volumen placerer det byggesektoren i den nederste halvdel af forsknings- og udviklingsaktive brancher.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først