Byggeriets nye frontløber kræver samarbejde

Højere kvalitet og lavere omkostninger er nogle af de stikord, der står øverst på Finn Lauritzens notesblok, da den nyudnævnte direktør for Erhvervs- og Boligstyrelsen stiller op til interview. Som chef i Konkurrencestyrelsen svang han ofte pisken over byggeriet – nu er han parat til selv at gå i front for at fremme god arkitektur, gøre op med byggesjusk og øge effektiviteten ved hjælp af industrielt byggeri.

Styrelsen med udsigt til krydstogtskibene på Langelinie Allé har i de senere år haft en noget tilbagetrukket stil i modsætning til for nogle år siden, da Anders Krentzschmar mere kontant var byggeriets dårlige samvittighed. Spørgsmålet ligger derfor lige for: Skal byggeriet nu bæve eller ånde lettet op med Finn Lauritzen i chefstolen?

»Ingen af delene,« falder svaret prompte.

»I mit tidligere job har jeg gentagne gange klandret dansk byggeri for at være 20 procent dyrere end resten af Europa. Det står jeg stadig ved. Branchen har et omkostnings- og effektivitetsproblem. Så de skal bestemt ikke læne sig tilbage. Når jeg alligevel ikke vil gå i Kretzschmars fodspor, er det fordi jeg tror, byggeriet i dag i højere grad har brug for et konstruktivt samarbejde med os som myndighed,« siger Finn Lauritzen.

Fra sin nye platform får Finn Lauritzen en unik mulighed for at tage fat på de problemer, han i sit tidligere job ofte har klandret byggeriet for: høje priser og manglende konkurrence i grossistleddet eksempelvis. Han falder dog ikke for provokationen:

»Lad mig først slå fast, at en række af de problemer, jeg påpegede som chef for Konkurrencestyrelsen også skal løses i regi af Konkurrencestyrelsen, eksempelvis den svage konkurrence blandt byggevaregrossisterne. Den opgave er jeg overbevist om, at min efterfølger vil arbejde videre med. Min rolle er bare en anden nu,« siger han.

Kvaliteten op – omkostninger ned

»Jeg ser to overordnede opgaver for mig: højere kvalitet og lavere omkostninger. I nævnte rækkefølge,« forklarer Finn Lauritzen og deler kampen for højere kvalitet op i tre punkter: arkitektur og design, byggeskader og sjusk samt bedre tilgængelighed for handicappede.

»Jeg synes, vi har alt for lidt smukt byggeri i Danmark, og det tror jeg i høj grad hænger sammen med udbudsformerne. Bygherrerne lægger stor vægt på prisen, og mange entreprenører er bange for at tabe udbud, hvis de foreslår for flotte løsninger. Derfor vil jeg arbejde for, at vi får skabt et system af kvalitetsmålinger, som kan vise alle parter, at det betaler sig at bygge godt og smukt.«

Hvordan et sådant system kan se ud, har han dog endnu ikke noget bud på.

Når det gælder skader og sjusk har Finn Lauritzen et godt øje til de to byggeskadefonde, som i dag kontrollerer det offentligt støttede byggeri:

»Vi kan jo se, at mængden af alvorlige fejl er faldet markant i de år, fondene har eksisteret, og derfor håber jeg på, at vi kan udbrede de gode erfaringer til det private byggeri.«

I sidste uge foreslog erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) netop en obligatorisk byggeskadeforsikring for det private byggeri med henblik på at reducere mængden af fejl og mangler samt skimmelsvamp.

Den tredje punkt på Finn Lauritzens kvalitetsliste, tilgængeligheden, vil han forbedre med næste generation af bygningsreglementerne, der er på vej under arbejdstitlen BR07.

Også når det gælder de lavere omkostninger, ser Finn Lauritzen flere håndtag at dreje på. In­dustrialisering og standarder er de vigtigste to.

»Hvis vi eksempelvis tager Ritts forslag om billige boliger i København, så kommer de ikke uden om at tænke i industrialiseret byggeri. Mange bygherrer kan hjælpe sig selv ved at være åbne – og presse på – for nye måder at bygge effektivt på,« påpeger han, som gerne ser, at Danmark i endnu højere grad bliver frontløber på implementeringen af de europæiske Eurocodes.

Uformelle standarder

»Det vil lette udenlandske materialers adgang til det danske marked og dermed øge konkurrencen. Og så skal vi være opmærksomme på det, jeg kalder de uformelle standarder, de uskrevne regler for, hvordan vi bygger her i landet. Det kan ikke nytte, at en håndværker, som jeg hørte for nylig, skal opleve barrierer for at bruge svenske vinduer i et byggeri, fordi han ikke kan skaffe danske.«

Handler dét ikke lige så meget om grossisternes magt over byggekæden som om standarder?

»Nu kalder jeg det med vilje også for uformelle standarder. Hvor meget det handler om et dygtigt og stærkt grossistled kontra standardisering skal jeg lade være usagt her. Men det er noget, vi skal se på,« siger Finn Lauritzen.

Styrelsen skal gå i front

De klare holdninger vil uden tvivl passe mange i byggeriet godt. Branchen har i årevis efterlyst, at Erhvervs- og Byggestyrelsen tager et større ansvar for udviklingen i et af landets største erhverv – ofte i erkendelse af, at de ikke selv har kunnet finde ud af at samarbejde. Og Finn Lauritzen er parat til at opfylde ønsket:

»Jeg ser gerne, at vi som myndighed går mere i front end hidtil, jo. Jeg anerkender, at diskussionerne om eksempelvis omkostnings­niveau og kvalitet kan være for tunge emner til, at de mange interesse-forskelle i byggeriet selv kan finde sammen. Der bør vi som myndighed gå i spidsen,« siger han og fremhæver Det Digitale Byggeri som et godt eksempel:

»Hvis alle skulle være enige om metoderne og tempoet i et projekt som Det Digitale Byggeri, ville det formentlig tage år at komme nogen vegne. Her mener jeg, at Erhvervs- og Byggestyrelsen med succes har taget teten og skubbet processen fremad.« u

Ny byggeskadeforsikring vil give million­besparelser 1] 14