Byggeriets nye bæredygtighedsklasse er klar: Branchen tripper, men ministeren tøver
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeriets nye bæredygtighedsklasse er klar: Branchen tripper, men ministeren tøver

Illustration: Nanna Skytte

»Selv om antallet af bæredygtige byggerier stiger, går det alt for langsomt,« lød det for et par uger siden i en kronik på politikmediet Altinget.

»Derfor: Stil strammere krav til byggeriet, Christiansborg,« bad forfatterne Ib Enevoldsen og Henrik Garver, der er henholdsvis administrerende direktør for Rambøll Danmark og administrerende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Ligesom både Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder og Ingeniørforeningen IDA, bad forfatterne om, at Christiansborgpolitikerne så hurtigt som muligt indfører den såkaldte Bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, som branchen er blevet stillet i udsigt siden 2015. Her havde den tidligere regering ideen med i sin strategi for affaldsforebyggelse. Regeringen, DF og De Radikale indgik i oktober sidste år forlig om at indføre den.

Rambølldirektør: Branchen ignorerer bæredygtighed

Men hvorfor tripper hele branchen for at få indført en bæredygtighedsklasse, når den i modsætning til de energirammekrav, der i dag sætter grænser for, hvor stort energibehovet i nye bygninger må være, skal være frivillig?

»Byggebranchen har ikke rigtig taget bæredygtighedsagendaen til sig. Der er da nogle frontløbere – især pensionskasserne og nogle af de store private ejendomsinvestorer – der tænker langsigtet. Men generelt er der meget få, der tænker i bæredygtighed,« uddyber Ib Enevoldsen overfor Ingeniøren.

Læs også: Bliver 2019 året, hvor byggeriet begynder at tage bæredygtighed seriøst?

»Så egentlig burde vi indføre en bæredygtighedsklasse, der ikke er frivillig. Problemet er bare, at i det øjeblik, man indfører et krav, skal man kunne måle og veje, om man overholder dette krav på en måde, der ikke kan diskuteres. Og det kan vi ikke på nuværende tidspunkt.«

Danmark er bagude

For at kunne sammenligne forskellige materialers klima- og miljøpåvirkning, skal producenterne både beregne og oplyse data om eksempelvis energiforbruget til fremstilling. Dataene fra de forskellige producenter skal være sammenlignelige og indgå i en database, så rådgiverne let kan finde dem. I Norge, Sverige og Tyskland er der derfor oprettet databaser med såkaldte miljøvaredeklarationer på tusindvis af produkter. Men I Danmark er der endnu ikke noget tilsvarende.

Læs også: Tænk langsigtet: Lavt energiforbrug er ingen garanti for bæredygtighed

»I Norge har de en database med over 900.000 byggematerialer. I Tyskland er der tusindvis af materialer med miljøvaredeklarationer og i Sverige har de også mange. I Danmark har vi omkring 30, så vi er frygteligt langt bagefter på dette område. Det betyder, at vi ikke har det faktuelle grundlag for eksempelvis at sige, at det ene facademateriale er bedre end det andet.«

Klar i løbet af foråret

Den ansvarlige minister Ole Birk Olesen (LA) fik oplægget til bæredygtighedsklassen præsenteret før jul.

Men ministeren har ikke villet gøre udkastet til lov med det samme, fortæller Transport-, Bygge- og Boligministeret i et skriftligt svar sendt til Ingeniøren.

»Arbejdet med udvikling af den frivillige bæredygtighedsklasse er således endnu ikke afsluttet, og derfor kan ministeriet ikke redegøre for indholdet. Arbejdet med den frivillige bæredygtighedsklasse forventes at være på plads inden for et par måneder, « skriver de.

Indtil bæredygtighedsklassen bliver offentliggjort, vil transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen ikke kommentere sagen.

Ikke nok at spare på varmen

Som nævnt ovenfor har man i Danmark siden energiforliget i 2008 fokuseret det såkaldte driftsenergiforbrug - altså energiforbruget til varmt vand, rumvarme, ventilation, køling og faste lysinstallationer. Men i 2017 viste en analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut, at det største energiforbrug og den største klimapåvirkning i nye bygninger kommer fra produktionen af byggematerialer, opførelsen og det løbende vedligehold - og ikke fra driftsenergiforbruget.

Læs også: Byggematerialer belaster klimaet mere end opvarmning

»Der har været en tradition for at se på energieffektiviteten af den færdige bygning. Det er rigtig godt, og vi kan se, at det har virket, at stramme energirammekravene over flere omgange. Men der er nogle andre muligheder ved også at se på materialernes betydning.«

Frivillige ordninger rykker ikke nok

I dag er der flere certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. Men de bliver ikke brugt nok til at rykke på branchen, mener Ib Enevoldsen.

»Vi tager jo altid bæredygtighedsaspektet op med vores kunder. Nogen af dem lytter, men andre vil under ingen omstændigheder pålægges flere krav, fordi de frygter, at det bliver dyrere. Men for det første kan en bygning nok holde sin værdi i længere tid, hvis man bygger bæredygtigt, og for det andet behøver det ikke at blive dyrere. Hvis du bygger skrabet, kan det blive dyrere, men hvis du i forvejen bygger en kvalitetsbygning, er det mere et spørgsmål om at foretage de rigtige valg.«

Læs også: Minister: Slut med at fråse med byggematerialerne

Så hvis branchen skal rykke sig, er der brug for lovgivning.

»Hvis vi starter med en frivillig klasse nu, kan vi måske gøre den obligatorisk i 2022 i stedet for at vente til 2025, fordi branchen har vænnet sig til det, og der bliver lavet miljøvaredeklarationer på flere materialer.«

Ny klasse kræver flere beregninger

Sammen med de forskellige aktører i byggebranchen har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2018 udarbejdet et oplæg til, hvilke krav, der kan og skal stilles til den frivillige bæredygtighedsklasse. De ser indtil videre sådan ud:

  • Der skal laves en livscyklusanalyse på hele bygningen. Men der vil ikke krav om niveuaer, der skal overholdes.
  • Der skal regnes totaløkonomi på tre væsentlige bygningsdele efter bygherrens eget valg.
  • Energi- og vandforbruget på byggepladsen skal opgøres.
  • Alle sikkerhedsdatablade for byggevarerne opsamles på byggesagen.
  • Der skal udarbejdes en driftsstrategi for opretholdelse af indeklimaet under bygningens drift.
  • Inden bygningen tages i brug, skal der indeluftens indhold af flygtige organiske forbindelser måles. Den maksimale TVOC-koncentration er 1.000 ppm.
  • Støjen fra ventilationsanlæg i boliger må ikke overstige 25 dB.
  • Efterklangstiden i opholdsrum i boliger må ikke overstige 0,6 sek.
  • Dagslysforhold skal dokumenteres.
  • Der er overvejelser om at kræve, at de forskellige beregninger og målinger indberettes til en database, som senere kan bruges til at fastsætte krav til maksimale niveauer på de forskellige parametre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først