Byggeriets ekspertpanel anklaget for at blåstemple saltvandsplader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeriets ekspertpanel anklaget for at blåstemple saltvandsplader

Fonden Byg-Erfa, som udgiver nogle af de mest afgørende retningslinjer for Dansk Byggeri, tog i 2013 de skandaleramte MgO-plader ind under vingerne.

Det skete i et såkaldt erfaringsblad om, hvordan konstruktioner med vindspærreplader skal udføres. Heri lyder det bl.a.:

’Vindspærreplader kan være udført af f.eks.’, hvorefter fem muligheder opremses. Den ene af dem er ’magnesiumbaseret plademateriale’.

Læs også: Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Magnesiumpladerne blev benyttet helt fra 2007 eller 2008, men efter 2013 var der ingen grund til, at hverken entreprenører, rådgivere eller håndværkere skulle have nogen som helst mistanke til, at pladerne suger fugt. Det mener projektdirektør Henrik Fausing fra brancheforeningen Dansk Byggeri.

»Et Byg-Erfa-blad bygger på erfaringer med brugen af det pågældende materiale. Når Byg-Erfa i 2013 skriver, som de gør, må branchen lægge til grund, at der nu er et sådant erfaringsgrundlag med vindspærreplader, at de ikke afstedkommer problemer, hvis de anvendes som beskrevet,« siger Henrik Fausing.

Ifølge Henrik Fausing er der tale om, at 'de fremmeste kræfter inden for byggebranchen har legitimeret' de fugtsugende plader.

Han henviser til, at de mest respekterede institutioner i byggeriet herhjemme er med til at udforme retningslinjerne fra Byg-Erfa. De bliver nemlig fulgt af en teknikergruppe med 12 ekspertmedlemmer rekrutteret fra bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi, Byggeskadefonden og Teknologisk Institut.

»Bagklogskaben når et niveau, hvor jeg ikke kan følge med, hvis vores medlemmer skulle være klogere end nævnte institutioner,« siger Henrik Fausing.

Læs også: Derfor vil der komme flere skandaler med dårlige byggematerialer

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Også direktøren for Fonden Byg-Erfa, Jens Østergaard, fremhæver den viden, som ligger bag fondens arbejde.

»Alle hjørner af byggeriet er repræsenteret i de grupper, der sidder og følger arbejdet,« siger han.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

Jens Østergaard er selv chokeret over omfanget og forløbet af MgO-sagen.

»Det er en skandale ud over alle grænser. Det skal jeg være den første til at indrømme,« siger han.

»Gudskelov er det ikke så ofte, at det sker, men det er så meget desto værre, når det bliver så voldsomt,« tilføjer han.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

Jens Østergaard finder det forkert at se Byg-Erfas ark som en blåstempling.

»Vi blåstempler ikke noget, på samme måde som en SBi-anvisning ikke blåstempler noget. Vi formidler erfaringer, og erfaringerne på det tidspunkt i 2013 var, som vi beskriver dem. Det betyder ikke, at byggeriets parter kan tage hovedet under armen,« siger direktøren.

»Der er ikke noget, jeg hellere ville, end at have opdaget det her, men ikke én af de meget vidende personer, der sidder i vores ekspertgruppe, har sagt så meget som et ord om de fugtsugende salte i MgO-plader. Der er bare ikke nogen, der har tænkt på det,« konstaterer Jens Østergaard.

»Vi har alle sammen troet, at vi gjorde det rigtige. Derfor har jeg også efterfølgende spurgt mig selv, om vi kunne have gjort noget anderledes. Men det synes jeg faktisk ikke. Tværtimod har vi reageret afsindigt hurtigt, da først vi fandt ud af, hvad der var galt,« siger han.

Jens Østergaard henviser til, at Byg-Erfa i marts i år udgav et advarselsblad mod at benytte MgO-pladerne som vindspærre.

Læs også: MgO-sagen rammer kommune: Helt nyt plejecenter i Høje-Taastrup risikerer renovering for millioner.

Erfaringsbladet fra 2013 blev skrevet af tre medarbejdere fra firmaet Bygge- og Miljøteknik. Den ene af forfatterne, Jonas Kolbe, ser heller ingen problemer med det.

»Vi har gjort vores arbejde, som vi skulle. Test af forskellige materialer er ikke en del af Byg-Erfas forpligtelser. Arbejdet bygger kun på erfaringer, og vi kunne ikke skrive om erfaringer, som ikke var der på det tidspunkt,« argumenterer han.

Ifølge Jonas Kolbe var erfaringsbladet fra 2013 affødt af en sag, hvor vindspærreplader stod uafdækkede i lange perioder. Bladet omhandler bl.a. , hvad man skal være opmærksom på for at undgå skader under opførelsen, og indtil facadebeklædningen monteres.

»Det omhandler ikke produktet, men hvordan man skal omgås vindspærrer af forskellige materialer for at undgå fugt i de bagvedliggende konstruktioner i byggeperioden, og det er stadig gældende,« påpeger Jonas Kolbe.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten