Byggeriet skal være sundt og tage samfundshensyn

Er det vigtigere at spare endnu en kilowatt-time end at øge skoleelevers koncentrationsevne? Er tæthed vigtigere end trivsel?

Det er nogle af de spørgsmål, som byggebranchen kommer til at stille sig selv i de kommende år, ifølge Kasper Guldager Jørgensen, der er chef for arkitektfirmaet 3XN's udviklingsafdeling, GXN, og involveret i udviklingen af en dansk standard for bæredygtigt byggeri.

»Det, der er fokus på nu, er energirammen. Men det, der sker, er, at alle snart kan lave et lavenergibyggeri. Det, som alle ikke kan endnu, er at fokusere på indeklima og de grundlæggende kvaliteter som dagslys, sundhed og velvære. Man skal kunne tænke i de større systemer som samfundets behov og hele planetens velvære,« forklarer han.

En bygning af biokompositter kan granuleres og harves ned i jorden som gødning, når den en dag rives ned, forklarer Kasper Guldager Jørgensen. (Foto: 3XN) Illustration: 3XN

De stadigt stigende krav til bygningers energiforbrug betyder, at bygningerne gøres mere og mere tætte samtidig med, at andre hensyn som tilstrækkeligt dagslys bliver nedprioriteret.

»Et af de grundlæggende problemer er, at luften indendørs er fem gange så forurenet som udendørs. Det giver et kæmpe problem i forhold til folkesundheden,« påpeger Kasper Guldager Jørgensen.

Eksempelvis har flere undersøgelser påvist en klar sammenhæng mellem indeklima og kontorarbejderes og skoleelevers præstationer og peget på store indeklimaproblemer i både nye og gamle byggerier.

Byggematerialer skal rense luften

I dag findes der en lang række indeklimamærkede materialer, men fremover vil det ikke være nok at undgå de mest problematiske bestanddele i byggematerialerne. De skal også kunne rense luften for skadelige partikler og være nemmere at rengøre, mener han:

»Derfor er vi nødt til at udvikle nye materialer, hvor man har gennemanalyseret bestanddelene i de produkter, vi anvender, og hvor man eksempelvis har selvrensende overflader.«

Hvis man vil se, hvordan fremtidens bygninger kommer til at se ud, kan man ifølge Kasper Guldager Jørgensen kigge mod bygninger, hvor indeklimaet er særligt belastet i dag.

»Vi ser anvendelser af selvrensende overflader og avancerede materialer i fabrikker med meget beskidte processer og på hospitaler - hvor det selvfølgelig er alarmerende nødvendigt - men det er det i virkeligheden også i de rum, hvor vi opholder os allermest: På vores arbejdspladser, i vores stuer og soveværelser,« siger han.

Ligesom indendørsmiljøet bliver også miljøet uden for bygningerne opprioriteret i disse år. For byggebranchen betyder det, at bygherrerne både vil have materialer, der har så lille et CO2-fodaftryk som muligt, og at materialerne let kan genanvendes.

»Eksempelvis har vi lige fået en opgave med et pavillonbyggeri, hvor alle delene skal kunne skilles ad igen og genanvendes et andet sted,« fortæller Kasper Guldager Jørgensen.

Biokompositter vil revolutionere

Genanvendelseskravene er også vokset. I dag genbruger man eksempelvis nedbrudt beton til at stabilisere jordlag under veje og bygninger, men fremover skal byggematerialer helst kunne genanvendes på samme niveau - så højstyrkestål bliver ved med at være højstyrkestål og ikke omsmeltes til stålprodukter af lavere kvalitet. Og hvis et byggemateriale ikke kan genanvendes på samme niveau, skal nedbrydningen af det være uden miljøbelastning.

Derfor forudser Kasper Guldager Jørgensen, at der vil komme en række nye byggeprodukter baseret på biokompositter.

»En bygning af biokompositter kan bare granuleres og harves ned i jorden som gødning efterfølgende, så man kan recirkulere det i et organisk kredsløb,« forklarer han og tilføjer, at kompositterne ikke bare vil gavne miljøet, men også arkitekturen:

»Vi kommer til at stå med nogle materialer, der har nogle helt andre egenskaber end dem, vi kender i dag: De er meget lette, kan optage store spænd og har en anden formbarhed, så vi kan få slankere konstruktioner og mere spektakulære bygningsformer.«

Biokompositterne er ikke klar til storskalabyggeri endnu, men der er ifølge Kasper Guldager Jørgensen ingen tvivl om, at arkitekter og ingeniører snart vil kunne tage dem i brug.

»Vi mangler beregningsmetoder, viden om anvendelser og brandegenskaber, og produktionen er så lille, at det er meget dyrt. Men når produktionen vokser, så vil det komme.«

Kasper Guldager Jørgensen taler ved konferencen Building Green 12.-13. oktober 2011, som Ingeniøren er mediepartner på.

Dokumentation

Læs mere om konferencen Buillding Green

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"...U.S. buildings consume more energy than any other sector of our economy, using 42% of all energy and 72% of electricity..." http://nc.rmi.org//page.redir?...

Artiklen ovenfor nævner ikke noget om mekanisk ventilation, med genvinding. Vi kan jo ikke vente på et bedre indeklima i årevis!

  • 0
  • 0

Jeg mener genanvendelse af byggematerialer på samme niveau er en romantiseret historie fra en idealiseret verden. Hvis vi blot ukritisk genbruger materialerne genbruger vi også alle de dårligdomme, som med tiden er blevet ophobet i emnet, f.eks. korrosion i stålet, skimmelsvampe i isoleringen, begyndende svampe- eller råd-angreb i træet. At bygge et nyt hus af gamle materialer vil per definition være at bygge et gammelt hus, med den reducerede levetid man må forvente af ældede materialer.

Det der må være vejen fremad er, at materialerne kan separeres så let og enkelt at det kan svare sig at genprocesse dem, dvs. omsmelte jernet til nyt højstyrkestål, smelte isoleringen og nyspinde den til uld uden støv og svampesporer o.s.v. Emnerne bliver smeltet ja, men det kan stadig være billigere end at starte helt fra bunden med nye jomfruelige sten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten