Byggeriet har vundet kampen mod dårlige undertage

Et af de steder, hvor byggeriet har haft størst succes med at forbedre sin fejlkultur, er på markedet for undertage. Udviklingen illustreres tydeligt med nøgne tal fra Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse.

I perioden 1997-2002 var der således fejl i 71 procent af de 674 tage, fonden undersøgte. Men ved den seneste opgørelse i 2006 var tallet nede på cirka 15 procent.

I samme periode er andelen af faste undertage steget markant til nu at udgøre cirka 75 procent, og heri ligger en del af forklaringen, idet tidligere tiders massive problemer ofte bundede i, at undertagene ikke beskyttede ordentligt mod vand og fugt og derfor kunne medføre kostbare reparationer for råd og svamp.

Problemerne med dårlige undertage er gået igen hos den anden byggeskadefond, der slet og ret hedder Byggeskadefonden, og hos byggeriets klagenævn, hvor entreprenører og håndværkere på stribe gennem årene er blevet pålagt at udbedre skader.

Undertage deles groft sagt op i faste undertage, der kan bestå af krydsfinér beklædt med tagpap, og i undertage af banevarer, der typisk leveres i ruller bestående af eksempelvis hård plast.

Den primære årsag til, at den negative udvikling med undertage er vendt, skal med stor sandsynlighed findes i den massive indsats, som en kreds af byggeriets organisationer har ydet for at komme problemet til livs. Fra midten af 1990'erne gjorde de to byggeskadefonde og det nuværende Dansk Byggeri hver især en indsats for at informere om værdien i at bruge undertage, som passede til de enkelte typer byggerier.

Fagfolk vurderer produkter

Men i 2004 gik de to byggeskadefonde og Dansk Byggeri sammen med producenterne af undertage og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) om klassifikationssystemet Duko, hvor producenter af undertage kan vælge at lade deres produkter vurdere af SBi's fagfolk og dermed komme i "det gode selskab". Duko står meget mundret for Dansk Undertagsklassifikationsordning.

Samtidig har parterne intensiveret oplysningsindsatsen på adskillige fronter: via Duko-samarbejdet, via de to byggeskadefondes årlige beretninger og via projektet "Gode tage", hvorigennem der blandt andet er sendt stafetter, og en hel tagkonstruktion, ud til tekniske skoler landet over, så betydningen af et godt undertag indpodes de unge fra begyndelsen.

Hos Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse tøver vicedirektør Preben Stenalt, der også sidder i Duko's bestyrelse, da heller ikke med at udnævne den mangearmede oplysningsindsats som primær årsag til succesen:

»Der er ingen tvivl om, at det vigtigste, vi har gjort, er at gå bredt ud og fortælle om problemet. Vi kan se, at formidlingen har haft en rigtig god og synlig effekt - og at det faktisk kan lade sig gøre at vende en problematisk udvikling i byggeriet.«

Preben Stenalt lægger dog ikke skjul på, at indsatsen til tider har været op ad bakke:

»Den største udfordring har helt klart været at overbevise branchen om det fornuftige i at klassificere deres produkter og investere i de vejledninger og anvisninger, som hører med. Det har været et langt træk,« siger han.

En anden vigtig målgruppe har været de projekterende:

»Det er jo lige så vigtigt at nå beslutningstagerne som skal træffe det rigtige valg, altså rådgivere, bygherrer og ejendomsadministratorer. Dem har vi blandt andet nået via bannerannoncer og annoncer i organisationsblade,« fortæller han.

Som tallene viser, er de mange års indsats lykkedes. Alligevel stopper kampen for det gode undertag ikke. Duko har netop fået penge til en moderniseret hjemmeside, ligesom projektet "Gode tage" fortsætter. Generelt fylder skader på tagkonstruktioner nemlig fortsat meget i skadestatistikkerne.