Leder: Byggeriet af en CO2-fri fremtid står stille – selv i byggeriet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Byggeriet af en CO2-fri fremtid står stille – selv i byggeriet

Cirka 40 procent af Danmarks CO2-udslip stammer fra vores boliger og øvrige byggerier - fra den energi, vi bruger til at holde varmen, blive kølet ned, få lys i hjemmet og på arbejdspladserne eller til strømforbrugende apparater i bygningerne.

Oven i dette kommer klimabelastningen fra materialer, byggeprocessen, det løbende vedligehold og nedrivningen af bygningerne, når de ikke længere kan bruges. I nye bygninger er denne del af klimabelastningen faktisk større end belastningen fra driftsenergiforbruget.

Men selv om vi således har at gøre med et endog oplagt område for klimatiltag, så er det foreløbig blevet ved snakken i Danmark. Vi behøver ellers ikke at kigge langt ud over lande­grænserne for at finde gode eksempler.

I Holland har beregning af bygningens miljø­belastning således været en forudsætning for at få byggetilladelse siden 2013, og fra 2018 har der været en grænse for miljøbelastning, der ikke må overskrides. Grænsen bliver vel at mærke sænket allerede i 2021. Finland er på vej med et lignende system, og i Sverige kommer der også krav fra 2022.

I Danmark hænger boligminister Kaare Dybvad fortsat fast i tankerne om, hvordan en - endda frivillig - bæredygtighedsklasse for landets bygninger skal se ud.

Med den vedtagne målsætning om 70 procents reduktion i klimabelastningen i 2030 skulle man ellers tro, at der ville være stor interesse for at få revet klimabelastningen fra det energitunge byggeområde ned hurtigst muligt

I dag holder vi end ikke øje med, om alle de løfter om energi- og CO2-besparelser, der bliver givet i forskellige renoverings- og nybyggeriprojekter, bliver opfyldt i virkeligheden. Bygningsautomatik, der styrer varme og ventilation og eventuelt køling, giver brugerne et bedre udgangspunkt for at spare på energien i virkeligheden. Trods det kan man her i 2019 flytte ind i højtprofileret nybyggeri med manuelle termostater, uden klargøring til en fremtid, hvor flertallet kører elbiler, og hvor de klimarigtige løsninger må tilkøbes og efterinstalleres, hvis man ikke bare vil bo moderne, men også klimarigtigt.

De mange nye boligområder, der i disse år skyder op i de største danske byer, taget i betragtning, kunne Danmark med rettidig omhu være kommet vigtige skridt nærmere klimamålsætningen. Mange af løsningerne kender vi, for dansk forskning og udvikling står endog særdeles stærkt inden for cirkulært byggeri.

Og for at det ikke skal være nok, så er energirenovering af det eksisterende byggeri en særskilt udfordring. EA Energianalyse og Aalborg Universitet har regnet sig frem til, at det vil være samfundsøkonomisk optimalt at reducere varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse med 30-40 procent frem mod 2050. Skal det nås, skal der renoveres omtrent dobbelt så mange kvadratmeter pr. år, som vi gør i dag.

En sådan acceleration er der desværre heller ingen tegn på for tiden. Ifølge Energi­styrelsen er varmeforbruget pr. kvadratmeter stort set ikke faldet de seneste fem år. Og i juni fik Danmark ovenikøbet kritik af EU- Kommissionen for ikke at gøre mere for at energieffektivisere. Kommissionen efterlyste specifikt en større indsats og mere støtte til energirenovering af bygninger og gav os frem til nytår til at forbedre vores energi- og klimaplaner.

Har man gulerødder og penge nok, er det ikke svært at få folk til at energirenovere. Men som forsøgene på at stimulere solcellemarkedet har vist, kan det være svært at finde den rette balance. I første omgang er det derfor afgørende at få opstillet mål, delmål og en plan for, hvordan de kan opfyldes.

Det nemmeste sted at starte er der, hvor politikerne bestemmer mest: i statens, regionernes og kommunernes egne bygninger og i de cirka 600.000 almene boliger, som udgør en femtedel af boligmassen. Som vi skrev i sidste uges magasin, er den almene sektor oplagt, fordi den er befolket af professionelle administratorer, er vant til at tænke langsigtet, og pengene til renoveringen kan hentes i Landsbyggefonden, som Boligselskabernes Landsforening selv har fremhævet.

Modsat de øvrige ikke-kvotebelagte sektorer transport og landbrug, som det er pokkers vanskeligt at rykke på, taler vi her om relativt lavthængende frugter. For vi har faktisk en byggebranche, der selv kan se en fordel i at gøre byggeriet grønnere og efterlyser deciderede lovkrav. Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Ingeniørforeningen erkender alle, at dagens frivillige bæredygtighedsordninger er utilstrækkeligt til at flytte hele branchen, selv om de måske hjælper nogle få særligt motiverede virksomheder.

Alle byggeklodserne ligger således klar. Vi mangler bare en modig og handlekraftig regering, der ikke kun taler om at bygge et af verdens mest CO2-besparende samfund, men rent faktisk også sætter byggeriet i gang.

/trb


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu får artiklen det til at lyde som om manuelle termostater er helt håbløst. De virker rent faktisk og forskellen ved en manuel termostat og en styret fremløbstemperatur er kun en differens, hvor komforten sættes ned -forhåbentligt kun i de periode, hvor huset er ubeboet.
Nej der skal fokus på gamle bygninger som Christianasborg her står termostaterne på fuldt op (over 5) fordi bygningen slet ikke kan varmes ordentligt op med den manglende isolering.
Og selvfølgelig ville det være værd at overveje et krav til nybyggeriet men også til renoveringer for forbruget på års basis, også så man ikke er tvunget til at bruge emhætten til at regulere temperaturen i boligen som i Ørestaden - det er jo hul i hovedet - reglementet fra 2010.
Det var på tide at vi får life cycle cost indført - det begyndte vi effektivt på i industrien i 1995 ca., men det er end ikke nævnt eller på planen.

  • 2
  • 1

Da der ikke er ubegrænsede midler til rådighed til en omstilling indenfor byggeri, er spørgsmålet, hvor det giver bedst mening at sætte ind først, og ikke (som lederen synes at argumenterer for), at alle skærpede krav til byggeriet og nye tilskudsordninger skal implementeres med det samme.

Der ér sket meget i 10'erne indenfor kravene til nybyggeri. Vi fik først lavenergiklasse 2 og senere lavenergiklasse 1, og sidstnævnte blev obligatorisk i BR 2015. Med BR 2018 fik vi en nylavenergiklasse - den såkaldte bygningsklasse 2020. Den er en udmøntning af Energiaftalen fra 2008 og udgjorde det sidste skridt i en samlet reduktion på 75 pct. af nye bygningers energibehov. Den blev dog ikke gjort obligatorisk, da analyser viste, at den ikke er privatøkonomisk eller samfundsøkonomisk rentabel, som det ellers var ventet.

Hvad bør så være det næste skridt, indenfor byggeri-området, vi som samfund bør gøre for at opnå målet om en 70% reduktion i 2030? Hvordan gør vi det på en smart måde? Og hvad skal vi absolut ikke gøre?

Hvis vi starter med det sidste, så bør vi i hvert fald ikke understøtte, at flere private husejere opsætter solceller på taget. Det ville - med professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesens ord - være 'lidt tossegodt at forsøge at balancere tingene indenfor hvert hjem', da 'Det giver hverken mening for den enkelte eller for samfundet, og vi har ikke råd til at gøre det på den måde i fremtiden'. Istedet skal vi ifølge professoren satse på kollektive løsninger. https://videnskab.dk/teknologi-innovation/...

Etablering af større solcelleanlæg koblet på vores fælles net, er således en lille, men relevant del af løsningen, og de bør placeres relativt bynært for at undgå store omkostninger til netudbygning. Også solceller på store tagflader på f.eks. industribygninger, kan være relevant her. Det ser ovenikøbet ud til, at det er et område i vækst, særligt bar mark løsninger. Man kan så diskutere om sidsnævnte er den bedste udnyttelse af den begrænsede jordressource at opsætte energianlæg i stedet for en landbrugsmæssig udnyttelse af jorden, men det er åbenbart økonomisk rentabelt.

På forsyningssiden bør vi endvidere (som Brian Vad Mathiesen også plæderer for) arbejde for at omlægge eksisterende naturgasforsynede områder til enten fjernvarme eller biogas. Dette tiltag retter sig primært mod den eksisterende bygningsmasse i udbyggede byområder, og bør kombineres med energirenovering (evt. med en støtteordning for at få sat renoveringerne i gang). Energirenovering er et helt oplagt sted at starte, og der er meget at hente, da der meget byggeri opført før lavenergi-kravene i bygningsreglementet blev implementeret .

For nye bygninger opført efter BR 2015 og BR 2018, vil varmepumper ofte være den bedste løsning (i hvert fald for åben/lav og tæt/lav byggeri). For etageboliger vil den bedste løsning formentligt være fjernvarmeforsyning.

Fjernvarme har bl.a. den fordel, at mange forskellige teknologier og brændsler kan udnyttes her. I øjeblikket er det meget afbrænding af affald og biomasse, men i fremtiden er det måske mindre thorium værker, der leverer energien.

Videres på forsyningssiden bør vind udbygges, men ikke hovedløst, dvs. det bør ske i takt med, at backup-løsninger udvikles (udover afbrænding af biomasse), ellers vil vi være alt for afhængige af vores naboer, når vinden ikke blæser.

Elbiler er selvfølgelig en del af løsningen indenfor transport - sammen med udviklingen af biofuels til tung transport og flytrafik.

Krav til 'cirkulær byggeri' er relevant, men bør ikke være det første vi går i gang med, da det ofte vil være for dyrt, og samfundsmæssigt er midlerne bedre brugt til f.eks. energirenovering.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten