Byggeriet af Danmarks største rumraket er begyndt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeriet af Danmarks største rumraket er begyndt

Endnu en milepæl er passeret i kunstingeniør Peter Madsens og rumfartsarkitekt Kristian von Bengtsons bestræbelser på at sende den første dansker ud i rummet fra dansk grund.

De første dele af den to tons tunge løfteraket er nu ved at blive konstrueret på en fabrik i Vestjylland. Det skriver Peter Madsen på de to rumrejsendes blog på ing.dk.

Første del, der bliver konstrueret, er løfterakettens ilttank, der er fire meter lang og 64 centimeter i diameter. Byggeriet foregår blandt andet på Vestjydsk Staalteknik, mens andre dele af raketten kommer fra Klinger og Bontec. De to raketbyggere vil dog også skabe en stor del af raketten selv.

Copenhagen Suborbitals bemandede HEAT-raket, som den ser ud januar 2009 Illustration: Kristian von Bengtson

Læs også: Video: Dansk hjemmebygget monsterraket testet for første gang

Peter Madsen oplyser til ing.dk, at en bemandet flyvning endnu ligger nogle år ude i fremtiden, men at de første opsendelser med den nye raket vil finde sted i løbet af 2010.

Læs hele raketbloggen ved at følge link under EKSTERNE LINKS herunder:

Dokumentation

Blog: HEAT rumraketten er nu under bygning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der har sneget sig en lille fodfejl ind i det elektroniske nyhedsbrev.

"Raketten skal seneste sende en mand i rummet i foråret 2010."

Jeg var ellers lige overordentlig imponeret af de to opfindere raketeventyr! Men jeg er nu stadig fuld af imponade :)

Up and away!

  • 0
  • 0

Kære venner,

I starten af 60erne var verden en anden og man startede med dyr fordi man ikke anede hvad der ville ske med biologien når man forlod jorden.

I dag er alt det kendt stof og der er ingen brug for dyreforsøg. Vi ved nøjagtigt hvad der venter vores rumrejsende.

Vi sender et antal ( mindst fire, måske mange flere ) raketter op ubemandet - og vi forventer knuste rumskibe, faldskærme der flænses og raketter der må aborte fordi kursen er forkert.

For sådan ER rumfart...!

Først når det spiller og er rock steady overvejer vi at sende nogen op med den.

Derfor ANER vi ikke hvor mange år det tager, men vi lover at vi kan tåle mange lærerige fejl - og vi glæder os ! Godt den raket er så billig...

Når vi når til flighttest fasen gætter jeg på en skud kadence på ca. to opsendelser pr. år.

Pt. har vi en serie på ti tests af motorer der er gået godt, men jeg garanterer vi løber ind i problemer hen ad vejen. Måske næste gang den 14 juni.

Hvis ikke kan I kalde mig Højben til mellemnavn.

Tak,

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Kanon projekt.

Peter er du den Peter som i sin tid boede på Hestehaven i Kalundborg, og som underholdt mig og nogle andre nysgerrige drenge med fortællinger om raketter, sortkrudt og ikke mindst vores forsøg på at sende kamera op med en brintballon?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten