Byggeri på Aarhus Universitet 80 millioner kroner over budget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeri på Aarhus Universitet 80 millioner kroner over budget

Illustration: Bygningsstyrelsen / Cubo Arkitekter

Udgifterne til nye lokaler til Aarhus Universitets Institut for Biomedicin er løbet løbsk. I 2013 forventede Bygningsstyrelsen at kunne opføre en 12.300 m2 stor laboratoriebygning for 533 mio. kr. og renovere en anden bygning for 281 mio. kr. Men det samlede projekt ser nu ud til at gå 80 mio. kr. over budget - svarende til en budgetoverskridelse på knap 10 procent. Det oplyser universitetsdirektør Arnold Boon fra Aarhus Universitet. Universitet er lejer på byggeriet, som Bygningsstyrelsen har ansvaret for at opføre.

»Der er tre hovedårsager: Vejrlig, at der skulle findes en ny funderingsmetode, og at man var nødt til at opsige kontrakten med en entreprenør, der ikke overholdt tidsplanen,« forklarer universitetsdirektøren.

Læs også: Vejdirektoratet overtager statens byggerier efter byggeskandale

Den nye laboratoriebygning består af 8.300 m2 over jorden fordelt på fire etager og en 4.000 m2 stor kælder. Men byggeriets første store problem ramte allerede, da råhusentreprenøren gik i gang med at etablere byggegruben.

»Byggeriet ligger meget tæt på Steno-museet, og man var simpelthen bange for at spunsningsarbejderne ville slå revner i museets fundament,« fortæller Arnold Boon.

Spunsningsarbejdet blev stoppet 12. november 2014 og kom først i gang igen efter årsskiftet.

Regn oversvømmede kælder

Derefter gik entreprenørerne i gang med at etablere den to etager dybe kælder. Men i løbet af sommeren 2016 begyndte det at regne. Og regne. Og regne.

»Bygningen var ikke lukket, så kældrene blev oversvømmede, og der skulle bruges lang tid på at tømme og udtørre dem, før de kunne komme videre med byggeriet.«

Da råhuset var klart, rykkede de andre entreprenører ind og begyndte deres opgaver. Men også her opstod problemer.

»Tømrerentreprenøren overholdt simpelthen ikke tidsplanen. Og når én entreprenør kommer bagud, påvirker det også de andre, som så kræver ekstrabetaling. Derfor har Bygningsstyrelsen måttet udskifte tømrerentreprenøren.«

Bygningsstyrelsen har fået lavet syn- og skøn på tømrerentreprenørens arbejde og stadet for at kunne vurdere, hvor stor en del af entreprisesummen, som entreprenøren har gjort sig fortjent til. Men styrelsen vil ikke oplyse status på byggesagen.

Alle reserver væk

Desuden har det - ligesom på byggeriet af Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet - vist sig, at være dyrere at bygge laboratorier, end Bygningsstyrelsen havde regnet med.

»Oprindeligt havde man afsat ti procent af budgettet til uforudsete udgifter. Men laboratoriebyggeri er mere kompliceret end som så, fordi der er så mange indbyrdes afhængigheder og en rækkefølge i hvem, der skal til hvornår, som hurtigt kan blive forskubbet,« forklarer Arnold Boon.

Læs også: Niels Bohr Bygningen: 2,5 km rør skal udskiftes - kan koste op mod én milliard ekstra

Erfaringerne fra Niels Bohr Bygningen, Aarhus og andre laboratoriebyggerier har nu fået Bygningsstyrelsen til at indføre større reserver på 'komplicerede' byggerier.

To år forsinket

Regnen, funderingsproblemerne, tømrerentreprisen og laboratorieudfordringerne betyder tilsammen at budgettet er skredet med 80 mio. kr. Desuden er byggeriet blevet forsinket.

Ifølge det oprindelige aktstykke, forventede Bygningsstyrelsen, at nybyggeriet kunne tages i brug medio 2016. Men ifølge Arnold Boon er der nu lagt op til at entreprenørerne overdrager byggeriet til Bygningsstyrelsen - en såkaldt AB92 aflevering - i juli måned, hvorefter universitetet forventer at bruge tre måneder på at indrette kontorer og laboratorier og flytte og kalibrere udstyr. Det betyder, at forskerne formentlig kan rykke ind i oktober 2018.

Ombygning også fordyret

Når forskerne er flyttet, er det planen at tage fat på en renovering af de bygninger, de forlader. Ifølge det oprindelige aktstykke er der budgetteret med 281 mio. kr. (2013-kroner) til denne opgave. Men i den seneste status over statens anlægsprojekter, har Bygningsstyrelsen allerede varslet, at ombygningen også kan blive dyrere.

»Ombygningerne er under projekteringen blevet væsentligt udvidet med bl.a. energitiltag, hvilket har betydet, at budgettet for genopretningerne er blevet højere end på aktstykketidspunktet. De indkomne tilbud på genopretningen skal nu vurderes, og Bygningsstyrelsen skal revurdere projektets bygbarhed, risici, kompleksitet og reserver,« står der i statusrapporten.

Bygningsstyrelsen lukker i

Ingeniøren har også bedt Bygningsstyrelsen om at kommentere udviklingen på byggeriet. I første omgang sagde projektchef Annette Bisgaard ja til at fortælle, hvad der var sket. Men efterfølgende vendte styrelsens kommunikationsafdeling tilbage i en mail og skrev, at styrelsen ikke vil udtale sig om byggeriet udover, hvad der fremgår af statusrapporten.

Se Bygningsstyrelsens præsentationsvideo af projektet her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Suk...

Spunsningsarbejder bliver igangsat uden at have checket forholdende - noget der skulle have været på undersøgt, allerede inden udbudsrunden.

Det regner i Danmark - og det er åbenbart kommet som en stor overraskelse for rådgiveren.

Ingen risikostyring til håndtering af leverandører, der ikke leverer varen.

Og for den slags får den rådgivende ingeniør som udgangspunkt 10%+ af entreprisesummen. Altså et sted nord for 80mio kr.
Gad nok vide, hvordan den rådgivende ingeniør retfærdiggør den sum...

  • 3
  • 0

Jeg vil gerne kommentere lidt omkring placeringen af det problemfyldte bygge-projekt.

Af uforklarlige årsager valgte Aarhus Universitet at placere det i den i forvejen overfyldte uni-park, i stedet for at bygge ude ved Det Nye Universitetshospital i Skejby, hvor mange andre sundheds-uddannelser ellers er samlet af gode grunde. Dumt.

Ved bygningen blev der - som i desværre næsten alle byggeprojekter i dk - overhovedet ikke tænkt på de omkringliggende bygninger. Udover at æde en pæn del af den skrumpende uni-park (ét af de få grønne områder i Aarhus Midtby) forårsagede projektet bygningsskader på Steno Museet, som det er placeret klods op af. Dumt.

Kombineret med artiklen her, tyder alt jo på en enorm inkompetence hos alle involverede parter (måske med undtagelse af arkitekt-gruppen). Flovt.

  • 2
  • 0

Man kunne for øvrigt også have valgt slet ikke at bygge nyt. AU overtager Århus Kommunehospitals bygninger og det har man vidst i mange år. Det er blot prisen man har diskuteret frem og tilbage. ÅKs bygninger ligger klods op ad AUs campus, så det er geografisk set identisk med den nuværende placering. Igen: Dumt. Eller på diplomat-sprog: Uigennemtænkt.

  • 2
  • 0

Jeg kan kun tilslutte mig de andre kommentarer Jeg bor lige overfor så har set hvad der foregår eller mangel på samme Synes det er inkompetente at et byggeri kan have så mange problemer stillinger og være så forsinket Jeg blev meget trist da beslutning var taget om at bygge på den skønne hjørne grund med masser af græs og store flotte træer Ville ha givet mere menig at bygge ude ved det nye sygehuset Der bliver vel også mangel på parkerings pladser!! Det var heller ikke i orden at man kun bekymrede sig om Steno muset og ikke de overfor liggende 100 år gamle bygninger Som også kunne slå revner Alt i alt amatør agtigt

  • 2
  • 0

Den rådgivende ingeniør betalte prisen og findes ikke længere. De må have satset på de 10%
Søren Jensen A/S har overtaget rådgivningen efter konkursen.

AU har ikke købt Kommune hospitalet det har FEAS.

Forskningsfondens ejendomsselskab er et ejendomsselskab der også bygger for AU, men også skal løbe rundt.

  • 1
  • 0

AU har ikke købt Kommune hospitalet det har FEAS.

Ah ja, ser det her: FEAS. Tak for tippet. Dog står FEAS listet som et datterselskab af Aarhus Universitets Forskningsfond, så det kan nok diskuteres hvorvidt AU er involveret i ejerskabet. Det ved jeg ikke nok om AU til at vurdere.

Det er dog en detalje uden betydning, da AU kunne have valgt at placere det nye institut dér uanset hvem der ejer. At AU skulle flytte ind har man vidst i mange år.

  • 1
  • 0

Mon ikke universitetet har en masse andre planer for kommunehospitalet, og brugen af de bygninger?

Eller sagt på en anden måde: Jeg tror ikke man kommer til at stå med bygninger i overskud indenfor den nærmeste fremtid. Man har masser af lejemål "rundt omkring" der kan siges op i takt med at man samler aktiviteterne omkring universitetsparken.

  • 0
  • 0

Det er fint at Biomedicin har placeret sig i universitetsparken eller i umiddelbart nærhed. Det giver bedre mulighed for tværfaglige studier uden at de studerende skal pendle frem og tilbage dagligt.
En uskik at Datalogi flyttede til Katrinebjerg og dermed væk fra det faglige fællesskab med matematik og fysik i universitetsparken.

Aarhus universitet kommer til at leje sig ind hos FEAS, der holder en markedsleje for det (snart) tidligere kommunehospital lige op ad universitetsparken. Der er dog så mange kvadratmeter, at Universitetet ikke kommer til at benytte det hele, så det handler om pris og forskellige offentlige kasser.

  • 2
  • 0

Ja, kan godt se at det giver mening at ligge tæt på andre beslægtede fag, men det kunne man jo også opnå ved at flytte ind i Kommunehospitalets bygninger. I øvrigt, hvis man flyttede ind i Kommunehospitalet, ville man have haft flere penge til laboratorier og udstyr.

Men vil der ikke også være synergi ved at ligge i Skejby? Der ligger ret mange sundhedsrelaterede institutioner og universitetsaktiviteter derude også.

Har det givet problemer ligefrem at Datalogi flyttede til Katrinebjerg? Det har jeg ikke hørt om.

  • 0
  • 0

Ser ud til at byggetilbud.dk handler mere om pris end om kvalitet?

I øvrigt bliver alle offentlige byggerier sendt i udbud. Det er et EU krav. Det her byggeri har også været i udbud.

  • 0
  • 0

Desværre er det netop det der er foregået.

Man har krydset af på en hjemmeside/ydelsesbeskrivelse.

Derefter har vinderen af den runde sat sig ned og tænkt og tegnet. Fundet en ny liste frem (BIPS) og sat krydser, sammenlignet med de tidligere krydser og trykkede send.

Det er så de samme tidsfrister og spilleregler som byggetilbud også er reguleret under.

Så 3uger efter er der kommet priser hjem og så bygger vi når vi er enige om at pris og opdrag hænger sammen. De der skal blive enige er så en lidt tilfældig flok dygtige folk.
Bygherre er bygningsejeren men ikke bruger, brugerne går i 10. Klasse eller er i midlertidige stillinger (bevillingsbaserede),
arkitekter og ingeniører vandt en gang en konkurrence og har knoklet i månedsvis for at få projektet til at hænge sammen
entreprenørerne skal sikre sig selv, for alle fejltrin nu bliver straffet i årevis.

Heldigvis er der tradition for at man opfører sig pænt, holder en god stemning, holder fokus på at levere et godt projekt. Evt. Løser uenigheder bagefter med en voldgift, men holder fokus på at bygge huset og holde den realistiske tidsplan.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten