Byggeri efter terrorangrebene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeri efter terrorangrebene

Formand for Byggeriets Arbejdsgivere, Jørn Buch Andersen, var af den opfattelse, at ikke mindst kravene til højhusbyggeri vil blive ændret. Mere langstrakte byggerier eller højhuse opført som klyngehuse vil give flere evakueringsmuligheder, som i så høj grad var savnet i højhusene på World Trade Center. Det gav han udtryk for på en høring arrangeret af byggeriets organisationer.

Arkitekt Bo Boje Larsen, direktør i Henning Larsens Tegnestue, talte ud fra sine erfaringer fra Ferrings højhus i Ørestaden, der med sine 80 meter er Danmarks højeste stålhus. Det er en fordel at anvende funktionsbaserede brandkrav sammen med brandsimuleringsprogrammer til at vurdere sikkerheden i byggeriet, mener han og advarede mod at øge sikkerhedsniveauet fra det nuværende, da pengene antageligt vil blive taget fra andre kvaliteter i byggeriet.

Umiddelbart gav erfaringerne fra Ferring ikke anledning til bekymring. Ganske vist havde der været kritiske røster og tale om fejldisponering ligesom enkelte medarbejdere havde følt sig utrygge i tiden umiddelbart efter 11. september, men efter indflytningen i denne måned, og efter at alle medarbejdere var blevet sat grundigt ind i sikkerhedsforanstaltningerne, havde der kun været udtrykt tilfredshed med det nye hus.

Er de danske normer for last og sikkerhed tilstrækkelige eller er der ting vi har overset og som vi må tage højde for, når konstruktioner kan udsættes for påvirkninger som dem vi så ved WTC? Sådan spurgte professor og civilingeniør Erik Reitzel. Han mener, at vi bliver nødt til at acceptere, at dele af konstruktionerne må styrte sammen, men at vi eventuelt ved at indbygge stødabsorberende zoner og måske udvider arealet ned gennem bygningen kan begrænse skadesomfanget. Flugtvejsmulighederne skal forbedres, men der skal ikke bygges forter, fastslog han.

Det var en enkeltstående terrorhandling gennemført af vanvittige mennesker, der førte til katastrofen den 11. september påpegede Peter Lundhus, administrerende direktør i Femer Bælt. Det vil ikke være realistisk at gennemføre store infrastrukturanlæg, der kan modstå vanvittige menneskers angreb, ligesom det ikke vil være muligt at forebygge alle katastrofer. Men vi kan sikre os, at de kriterier, der er lagt til grund for at imødegå tænkelige og utænkelige påvirkninger er tilfredsstillende ligesom det at være forberedt på en katastrofesituation er et område der med fordel kan opdyrkes og som bør prioriteres højt ved alle store infrastrukturanlæg.

Flere deltagere i et indkaldt "vidnepanel" advarede mod at se for snævert på enkeltelementer i byggeriet, der eventuelt kunne forbedres i lyset af katastrofen.

»Jeg vil råde til, at man ikke begynder at se på ændringer i Bygningsreglementet. Vi må se på risikoforholdene i samfundet generelt. Det er nødvendigt, at politikerne kommer på banen og definerer den risiko vi skal forholde os til«, sagde blandt andet direktør Lone Møller Sørensen fra By og Byg

»I stedet for, at alle går efter bolden mangler vi nogle, der træder tre skridt tilbage og vurderer risikoen totalt. Hvad er en acceptabel risiko og hvad er vi i øvrigt parate til at betale?« spurgte civilingeniør Finn Buus Steffensen, Niras, og fortsatte:

»Når denne risiko er fastlagt, vil det være muligt, at arbejde målrettet imod en højere sikkerhed med elementer af både sikring mod skade og skadesafhjælpning.«

I panelet af blandt andet arkitekter, ingeniører og entreprenører var der enighed om, at der i fremtidens byggeri vil blive fokuseret mere på brand og evakuering, men ingen havde oplevet bygherrer, der efter 11. september ønskede stramninger i forhold til sikkerheden i den gældende lovgivning.

Administrerende direktør John Cederberg fra foreningen af Ridgivende Ingeniører efterlyste en lidt mere beskidt fantasi hos byggeriets parter især i byggeriets indledende faser, og han var i høj grad bekymret for vandforsynings- og naturgasnettets sårbarhed.

Han blev suppleret af beredskabsforsker Niels Johan Juhl-Nielsen, Københavns brandvæsen, der påpegede, at nye risici udvikler sig hurtigere og i langt højere grad end man kan forestille sig. Han pegede blandt andet på klimaforandringer og ændringer i miljøet, som man også er nødt til at forholde sig til.

Fire måneder efter terrorangebet på New York og Washington er det blevet muligt at danne sig et overblik sluttede ingeniør Jørgen Vorsholt, formand for Danske Entreprenører. På mange måder ser situationen lysere ud, men vi har en gang for alle fået demonstreret, hvor sårbart vort samfund er. Ting, der før var usandsynlige bliver sandsynlige, fordi forudsætningerne ændrer sig. I Danmark er risikoen begrænset, og vi kan til en vis grad føle os trygge, men derfor skal vi ikke lukke øjnene. En analyse indeholdende bl.a begrebet en acceptabel risiko må og skal finde sted.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først