Byggeri af træ i Jernbanebyen: Forsøgshuse vil sætte bundrekord i CO2-aftryk

Plus8. oktober 2022 kl. 08:0017
Byggeri af træ i Jernbanebyen: Forsøgshuse vil sætte bundrekord i CO2-aftryk
Klimavenlige materialer, simple konstruktioner og smarte installationer skal holde CO2-udledning og pris i bund i et nyt forsøgsbyggeri, der bliver opført i Jernbanebyen i København. Illustration: Effekt Architects.
Projektet Boligværkstedet skal teste, hvor langt ned CO2-udledningen fra boliger kan komme.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sensommersolen skinner ned på en gruppe mennesker i et gammelt ­industriområde midt i København. ­Forsamlingen har ansigtet vendt imod byens teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (Enh.). 

Blød soulmusik lyder fra et sæt højttalere, og den smilende borgmester træder op på et lille podie og begynder at tale.

»I det her område afprøver Københavns Kommune vores drømme om, hvordan fremtidens bæredyg­tige by skal se ud. Vi skal finde nye måder at bo på. Vi skal være CO2-­neutrale, og her er byggeriet en vigtig spiller,« siger hun.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
10. oktober 2022 kl. 14:53

Nej, det hedder heller ikke Styropor, der ligeledes er et firmanavn, men derimod polystyren. Som altid i dine diskussioner, begynder du at anklage modstanderen for en latterlig strid om år. Men det beviser jo blot hvor meget på udebane du er.

Udebane? Jeg benytter bare de samme betegnelser, som de fleste håndværkere også gør.

Når man læser denne tråd, er det vist ganske klart for enhver, at stabilitetsproblemet med to Lecatermblokke oven på hinanden kom som en overraskelse for dig, så man kan vist diskutere hvem af os, der er mest på udebane, når det gælder bygningsstabilitet!!!

Nej, betonplader knækker ikke når de er støbt ind over lecablokken.

Sikke noget vrøvl. Det er både mit og naboens hus klokkeklare eksempler på. Her har man nemlig begået den fejl at støbe gulvpladen ind over et fundament som er en del af en kort trappe ned til en forsænket stue, og i begge huse er pladen knækket.

Hvis du vidste hvordan der bliver projekteret og udført i dag, ville du ikke udtale sådan.

Hvis jeg vidste hvordan? Jeg har selv projekteret og været med til at støbe et sådan terrændæk i forbindelse med ombygningen, så jeg ved udmærket godt, hvordan det foregår!

Men igen, det beviser jo bare hvor spinkelt et grundlag du udtaler dig på.

Nej, det beviser, at du ikke aner noget om styrkeberegninger, men blot prøver på at få mig til at fremstå som utroværdig for at fjerne fokus fra manglerne i dit projekt!!!

En betonplade, som kun er ca. 13 cm tyk og kun armeret med et rionet til at fastholde gulvvarmeslangerne kan slet ikke bære over et frit spænd på mange meter. Til en muret TV-bænk, der har en fri bæring på kun 1,45 m, fik jeg støbt en 7 cm tyk bæreplade i stålfiberforstærket CRC-beton med en masse jernarmering, for at den kunne holde til en belastning på 400 kg, hvis et antal personer skulle sætte sig eller stå på den. Bærepladen blev så muret over, så den ikke kunne ses.

Derudover bliver jeg lidt i tvivl om hvornår det er reglerne gælder. Hvis beregninger er til din fordel, så er det det eneste rigtige, og erfaring kan ikke bruges. Hvis beregninger ikke er til din fordel, så er erfaring bedre, og din personlige erfaring fra 1 hus og have snakket med mureren, trumfer hele den danske byggestand.

Kors noget ævl. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af Leca-linken, at to Lecaterm blokke oven på hinanden er en ustabil konstruktion, med mindre blokene forankres til terrændækket, hvilket (næsten) aldrig gøres og også vil være en dårlig løsning, da pladen så ikke længere er flydende, som beskrevet tidligere.

Det er da utroligt, at der sidder en enkelt elektronikmekanikingeniør der, sammen med en murer, er klogere end hele den danske byggebranche inkl. entreprenører og rådgivere.

Det er ikke bare utroligt, men en skandale. Tænk at man kan lave et reglement, der giver ustabile bygninger, og ikke mindst at folk som dig, der påstår at de ved en masse om byggeteknik, ikke er opmærksom på problemerne og får reglementet lavet om, så bygningerne også bliver bæredygtige i ordets bogstavelige forstand!

15
10. oktober 2022 kl. 14:01

Nej, det hedder heller ikke Styropor, der ligeledes er et firmanavn, men derimod polystyren. Som altid i dine diskussioner, begynder du at anklage modstanderen for en latterlig strid om år. Men det beviser jo blot hvor meget på udebane du er.

Nej, betonplader knækker ikke når de er støbt ind over lecablokken. Hvis du vidste hvordan der bliver projekteret og udført i dag, ville du ikke udtale sådan. Men igen, det beviser jo bare hvor spinkelt et grundlag du udtaler dig på.

Derudover bliver jeg lidt i tvivl om hvornår det er reglerne gælder. Hvis beregninger er til din fordel, så er det det eneste rigtige, og erfaring kan ikke bruges. Hvis beregninger ikke er til din fordel, så er erfaring bedre, og din personlige erfaring fra 1 hus og have snakket med mureren, trumfer hele den danske byggestand. Det er da utroligt, at der sidder en enkelt elektronikmekanikingeniør der, sammen med en murer, er klogere end hele den danske byggebranche inkl. entreprenører og rådgivere.

Og så røg du over i name-calling med energiflippere og bæredygtighedsflippere. Det siger vel egentlig ganske meget om dig, so I'm out

14
10. oktober 2022 kl. 10:02

Det var ikke det, jeg så; men pointen er vel god nok? Har du nogensinde set den forankring af fundamentet til terrændækkets betonplade, som Leca foreskriver? Nej vel. Meget byggeri er ganske simpelt ustabilt i energibesparelsens hellige navn.

PS. Og hvis man gør, som Leca foreskriver, begrænser man terrændækkets lodrette bevægelser, så det knækker eller forankringen ødelægges.

Der er intet betondæk, der kan bære i fuld spænd, med mindre der er fyldt op med jern og støbt i stålfiberforstærket CRC-beton. Derfor er det uhyre vigtigt, at det er flydende, og det er også én af årsagerne til, at der skal en tynd strimmel isolering mellem betondæk og fundament. Støber man dækket ind over fundamentet, knækker det næsten med statsgaranti, hvilket ses talrige steder, hvor håndværkerne blot har støbt gulvet hen over trappenedgange ved f.eks. forskudte planer.

Min konklusion er derfor soleklar. Samtlige de huse, der er udført med 2 Lecaterm blokke over hinanden, er enten ustabile eller vil få revner eller forankringsskader efter nogle år, og det vil næsten altid komme revner i hjørneblokkene, fordi det er her, vindkræfterne ender og ikke kan komme videre! Den murer, vi havde under ombygningen, sagde, at man meget tit ser revner selv i massive hjørneblokke; men som sædvanligt er det ingen i byggebranchen, der erkender det og gør noget ved det - f.eks. ved at foreskrive massive højstyrkeblokke i hjørnerne i stedet for det energiflipperi, som ødelægger huset. Bæredygtighed handler i høj grad om, hvor lang tid, produktet kan holde og hvor let, der er, at reparere, og det er ikke let og uproblematisk at skifte hjørneblokke.

Når jeg valgte at poste i denne tråd, er det fordi, der er ved at komme en samling bæredygtigheds- og energiflippere, som hverken kan regne (korrekt) på termiske forhold eller har begreb om kræfter og kræfters udbredelse i konstruktioner, og jeg er nervøs for, at de kan få overbevist politikerne, som heller ikke har forstand på de dele, om, at f.eks. mursten og beton skal forbydes på trods af, at de materialer nok er noget af det mest hensigtsmæssige, vi har.

Når solen skinner, modtager en bygning 800-1000 W/m2 i et plan vinkelret på solretningen uanset om det er sommer eller vinter, og det kan let beløbe sig til over 50 kW, hvilket måske er 10 gange mere end opvarmningsbehovet. Man kan så vælge at smide størsteparten lige ud til fuglene eller opbevare lidt som el i et batteri og så så meget som muligt i termiske kapaciteter, som med fordel kan beskyttes mod varmetab og udsendelse af infrarød varmestråling af glas med metalbelægning, hvilket netop er det, mit foreslåede drivhus/orangeri kan. Der er i øvrigt ikke min egen idé. Jeg havde i mange år et billede af et sådant hus liggende på hjemmesiden for mit smart-house system Max-i, men fjernede det, da det nok var i strid med ophavsrettighederne.

13
9. oktober 2022 kl. 23:14

Selvom det er et noget vrøvlet og udokumenteret indlæg

Hvad mener du er vrøvlet og udokumenteret?

De teoretiske værdier er meget langt fra praksis.

Nej, ikke hvis man computersimulerer og tager hensyn til alle forhold, som f.eks. varierende temperaturer og solindfald over døgnet og termiske tidskonstanter. Det er de simple håndregler, der ikke holder.

Ca. 95 % af den elektronikudvikling, jeg laver, sker ved computersimulering og mange kredsløb bygges end ikke op før printudlæg, og det er selvfølgelig det samme med IC-kredse. Den med, at teori og praksis er to vidt forskellige ting, er noget håndværkervås; men selvfølgelig bliver simuleringer ikke bedre end de modeller, man kan bygge op eller skaffe.

12
9. oktober 2022 kl. 23:00

Pavillonerne er ikke betegnet til boligformål, hvilket står i teksten.

Nej; men de skal vel stadig være bæredygtige og energioptimale?

Nej, indvendige vægge er ikke lig bagmur. Man har en ydervæg der består af en formur og en bagmur. Indvendige vægge er skillevægge. Nej, man hviler ikke spærene af på indvendige vægge eller formuer. i dag, det gør man på bagmuren.

En latterlig strid om ord. Du kan ganske simpelt ikke klare, at jeg på et sagligt grundlag, som du ikke er i stand til at anfægte, tillader mig at stille spørgsmålstegn ved det bæredygtige i træ og påpeger, at byggeriet mangler termisk kapacitet og solpaneler, så solenergi kan lagres til perioder, hvor der er behov for varme og/eller el. Derfor prøver du med din "Nej, xx" argumentation at få mig til at fremstå som utroværdig.

Nej, bygningsreglementet har ikke den tegning. Bygningsreglementet stille krav om maksimalt linjetab, hvordan man udfører det, bestemmer man selv.

Det var ikke det, jeg så; men pointen er vel god nok? Har du nogensinde set den forankring af fundamentet til terrændækkets betonplade, som Leca foreskriver? Nej vel. Meget byggeri er ganske simpelt ustabilt i energibesparelsens hellige navn.

Nej, det er de færreste steder i dag hvor man selv stabler lecablokke, normen er lecaterm, skawblok, klimablok, etc.

Og det mener du ikke, jeg godt ved, når jeg selv henviser til tegninger og beskrivelse på Leca's hjemmeside, der klart viser det? Hvis du gad læse citatet ville du se, at stabiliteten ikke afhænger af, om det er Lecaterm eller løse blokke, da skummet ikke er stift nok til at skabe en afgørende forskel.

Hvis de to øverste skifter i fundamentet er delt eller består af Leca® termblokke, ...

Nej, det hedder ikke Siporex, men porebeton/gasbeton,

Det hedder heller ikke "Flamingo", men Styropor; men Flamingo forstås alligevel af alle, der har den mindste vilje dertil. Igen en fuldstændig latterlig strid om ord for at dreje fokus væk fra det vigtige i denne sag.

og det fungerer rigtig fint i dag.

Nej, der gør det ikke. Siporex/gasbeton er noget bras, som ikke kan modstå kræfter fra f.eks. vindpåvirkninger på taget med talrige revner til følge. Vores hus havde før ombygningen indervægge og bagvægge af væghøje Siporex paneler; men der var stort set ikke ét eneste panel, der ikke var revnet på trods af, at taget bæres af ydermuren/formuren. Jeg har set nye huse, hvor nogle af spærene ligger an på midten af en Siporex bjælke over et vindue, hvilket i mine øjne er en aldeles tåbelig og langt fra "bæredygtig" konstruktion i ordets bogstavelige betydning. Det holder nogle år, men så revner det.

11
9. oktober 2022 kl. 19:56

Danfoss havde et tysk universitet til at regne på besparelsen ved deres Living termostater; men jeg kunne med mine computersimuleringer, der tog hensyn til alle parametre incl. de termiske tidskonstanter, bevise over for deres afdeling i Hårup, at deres beregninger var helt hen i vejret med mindre huset var pivende utæt og uden hulmursisolering.

@ Carsten

Selvom det er et noget vrøvlet og udokumenteret indlæg, så må jeg støtte dig i ovenstående. De teoretiske værdier er meget langt fra praksis.

10
9. oktober 2022 kl. 19:44

Hver gang jeg ser en atikel om "Grøn omstilling" eller "CO2 besparelse", så forventer jeg at det viser sig at være et fupnummer, som ikke indfrier de påstande som ses i overskriften. Sådan er det også med denne artikel. Og sådan er det ved de fleste arikler. Ingeniørens læsere er sværere at snyde end andre dele af befolkningen. Jeg kan se at mange andre i debatten har den samme tilgang til "Den grønne omstilling" og til "CO2 besparelse".

9
9. oktober 2022 kl. 16:15

Pavillonerne er ikke betegnet til boligformål, hvilket står i teksten. Nej, indvendige vægge er ikke lig bagmur. Man har en ydervæg der består af en formur og en bagmur. Indvendige vægge er skillevægge. Nej, man hviler ikke spærene af på indvendige vægge eller formuer. i dag, det gør man på bagmuren. Nej, bygningsreglementet har ikke den tegning. Bygningsreglementet stille krav om maksimalt linjetab, hvordan man udfører det, bestemmer man selv. Nej, det er de færreste steder i dag hvor man selv stabler lecablokke, normen er lecaterm, skawblok, klimablok, etc. Nej, det hedder ikke Siporex, men porebeton/gasbeton, og det fungerer rigtig fint i dag.

8
9. oktober 2022 kl. 15:44

Du har set, at illustrationerne viser 5 pavilloner og 2 enfamiliehuse? Hvilket af enfamiliehusene er pakket ind i glas?

Mener du ikke, at pavillinerne skal være bæredygtige og energioptimale.

Jeg har stadig ikke fattet hvor det er spærene skal bæres? På de indvendige vægge som du skrev, eller på bagmuren som man gør i dag?

Er de indvendige vægge da ikke lig med bagmuren?

En mur består af ydermur, hulmursisolation, og bagmur/indervæg, og jeg vil bare lægge en limtræsbjælke på bagmuren i stedet for på ydermuren og så forsyne spæret med en skunkstolpe over limtræsbjælken til at give bæring over det punkt. Efterhånden som murene får tykkere isolation, kan det nødvendige spænd derved blive reduceret med op til 1 m. Det er meget nær det, man også gør i nye huse bortset fra, at jeg ville bruge murede indervægge og limtræsbjælker i stedet for Siporex, der knækker efter kort tid.

Og kan du ikke lige vise det sted i Bygningsreglementet der angiver man skal have 2stk 10cm lecablokke ovenpå hinanden?

Fra min tid med ombygningen ved jeg med sikkerhed, at bygningsreglementet ét eller andet sted har en tegning af dette; men jeg kan ikke lige finde den og gider ikke støve hele reglementet igennem. Problemstillingen er imidlertid beskrevet her: https://www.leca.dk/losninger/byggeri/fundamenter/projektering .

Blokkene kan være adskilt fra terrændækkets betonplade af f.eks. kantisolering. <strong>Her skal hver vangedel betragtes som selvstændige bærende konstruktioner</strong>, der skal beregnes.</p>
<p>Følgende forhold må tages i betragtning ved beregning af sådanne fundamentdele:</p>
<ul><li>Optagelse af vandret last fra vind</li>
<li>Optagelse af skivekræfter fra stabilitet</li>
<li>Optagelse af jordtryk og eventuelt kørsel</li>
<li>Søjlevirkning i sokkel fra lodret last. Søjlelængde i væg over sokkel må eventuelt forøges, hvis væggen ikke kan påregnes fastholdt ved overkant sokkel</li>
</ul><p>Hvis terrændækkets betonplade er støbt ind over bagmursfundamentet, når fundamentet er delt eller består af Leca® termblokke, kan fundamentet betragtes som stabilt i sig selv.</p>
<p>Støder terrændækkets betonplade ind til fundamentet, <strong>og er kun det øverste skifte i fundamentet delt eller består af Leca® termblokke, kan fundamentet ligeledes betragtes som stabilt</strong>, uden der udføres supplerende foranstaltninger.</p>
<p>Hvis de to øverste skifter i fundamentet er delt eller består af Leca® termblokke, og terrændækkets betonplade <strong>ikke</strong> går ind over bagmursfundamentet [altså som man normalt gør ved flydende gulv], skal der som hovedregel ske en forankring af fundamentet til terrændækkets betonplade [hvilket jeg aldrig har set udført].

Altså ustabil, som det normalt gøres!

Til indvendige skillevægge anbefaler Leca, at den nederste af to blokke oven på hinanden er meget bredere end 10 cm da 2, 10 cm blokke oven på hinanden ganske simpelt ikke giver stabilitet nok! Også det er vist et eller andet sted på Leca's hjemmeside med nydelige tegninger og anbefalede mål på de enkelte blokke; men heller ikke den beskrivelse kan jeg lige finde. Hvis det lykkes at genfinde den og/eller tegningen fra bygningsreglementet, poster jeg dem naturligvis.

Og for Lisbjerg Bakke er der lavet totaløkonomisk beregning,

Har man så også taget hensyn til den termiske kapacitet eller mangel på samme, som er altafgørende for bygningens energiforhold (evne til at lagre energi)? Det kan man ikke regne på pr. håndkraft, da der her er tale om koblede differentialligninger, så computersimulering er eneste mulighed. Det er jo latterligt at påstå, at en bygning er bæredygtig, hvis det kun gælder opførelsen og byggematerialerne, men den sender massevis af gratis energi lige ud til fuglene, fordi den ikke kan opbevare den.

Han må have meget mere indsigt i byggerierne og bæredygtighed end branchen selv, uagtet at han hverken kender til byggetekniske begreber eller lovgivning.

Ja, ja, Når man ikke magter at gå efter bolden, må man jo gå efter manden. Hvis du mener, at jeg skriver noget forkert, så bliv konkret og påpeg fejlen!

Danfoss havde et tysk universitet til at regne på besparelsen ved deres Living termostater; men jeg kunne med mine computersimuleringer, der tog hensyn til alle parametre incl. de termiske tidskonstanter, bevise over for deres afdeling i Hårup, at deres beregninger var helt hen i vejret med mindre huset var pivende utæt og uden hulmursisolering. Når jeg også ser den totale mangel på forståelse for, hvor kræfterne går hen i de såkaldte "udvekslinger", der ofte benyttes ved ovenlysvinduer, korser jeg mig, så min tiltro til såkaldte eksperter kan ligge på et ganske lille sted!

7
9. oktober 2022 kl. 12:24

Du har set, at illustrationerne viser 5 pavilloner og 2 enfamiliehuse? Hvilket af enfamiliehusene er pakket ind i glas?

Jeg har stadig ikke fattet hvor det er spærene skal bæres? På de indvendige vægge som du skrev, eller på bagmuren som man gør i dag? Og kan du ikke lige vise det sted i Bygningsreglementet der angiver man skal have 2stk 10cm lecablokke ovenpå hinanden? Og for Lisbjerg Bakke er der lavet totaløkonomisk beregning, de har udført den samlet ser billigste løsning, der så samtidig også var den mest bæredygtige.

De udførte beregninger er CO2-ækvivalenter pr m2 pr år. Så der tages allerede højde for levetiden af de forskellige materialer. Men du er da velkommen til at lave udregningen for et byggeri efter dit hoved, og så vise hvad resultatet er. Det er din påstand, så du må jo dokumentere du ved bedre end branchen. Jeg kan da sagtens se, at den samlede byggebranche skal rette ind efter hr. elektronikmekanikingeniøren der engang har renoveret sig eget hus. Han må have meget mere indsigt i byggerierne og bæredygtighed end branchen selv, uagtet at han hverken kender til byggetekniske begreber eller lovgivning.

6
9. oktober 2022 kl. 11:29

Det er beklædt med gran, ubehandlet, forventet levetid 15-25år, så vidt jeg husker.

Hvis Christian 4. havde gjort det, skulle belægningen være skiftet ca. 20 gange siden! Hvad koster det i håndværkerudgifter og ressourcer til at fælde, forarbejde og transportere træ?

Ift. Carstens første indlæg, så er der endnu flere ting der kommer op. Jordkøling med friskluftindtag er efterhånden rigtig mange år siden det blev kasseret, da risikoen for svamp og skimmelvækst i kanalerne er voldsomt stor.

Hvis ventilationsrør i jorden er for stort et problem, kan man da bare lade brine fra jordslanger løbe gennem en køleflade. Så kan jeg ikke se, at det skulle give større problemer end køling med en varmepumpe, som foregår via en tilsvarende køleflade. Desuden vil man nok kunne sterilisere med UV-lys til en brøkdel af prisen for el til køling, som er én af de helt store energislugere.

Lade indervæggene bære spærene? Så der skal altså min. To langsgående indvendige vægge gennem huset,

Hvorfor det? Limtræsbjælker er opfundet, og de er fremragende til at montere spær på. Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle have større lysning på indersiden af en mur end på ydersiden. Vores hus er ca 10 m bredt, og her har spærene bæring fra ydermur til ydermur og ligger an på limtræsbjælker; men det ville bare være bedre, hvis bæringen i stedet var på indersiden af muren - ikke mindst fordi det drejende moment, som tagets vægt forårsager på fundamentet, derved ville gå indad, og bevægelse i den retning forhindres af de støbte gulve.

samt spær der skal dimensioneres for en voldsoms udkragning?

Og du mener ikke, at man kan montere en skunkstolpe lodret over bærepunktet på indervæggene/bagvæggene og op til spærhovedet?

Eller menes der, at det er bagmuren, den inderste væg af ydermuren, skal bære spærene?

Er det ikke temmelig logisk efter, hvad jeg skrev:

og lade indervæggene bære taget, da de i modsætning til ydervæggene er stabiliseret af tværgående vægge

Nøjagtig som man gør i dag?

Tja. I vores hus bæres taget, som skrevet, af ydermuren. I mange moderne huse bæres det ganske rigtigt i stedet af bagmuren; men typisk benytter man også Siporex, og det er bare ikke stærkt nok til det med det resultat, at det revner efter nogle få år. I en større ombygning har vi skiftet 80 % af al det flækkede Siporex-l... ud med murede indervægge. Samme problem har man med Leka fundamentsblokke. Den konstruktion med 2, 10 cm blokke over hinanden, som er krævet i bygningsreglementet, er på Lekas hjemmeside angivet som ustabil! Særlig slemt er det med isolerede hjørneblokke, for her ender meget af vindkræfterne, så de også revner. I energibesparelsen hellige navn laver man altså bygninger, som derfor i ordets bogstavelige forstand ikke er "bæedygtige"! Skulle jeg bygge nyt, ville jeg få mureren med på at bruge massive Leka800 højstyrkeblokke i hjørnerne. Det kan ingen se, når huset er færdigt; men der er en chance for, at det ikke nedbrydes i blæsevejr, og den smule energitab, det giver, er dermed givet rigtig godt ud.

Det er ret svært at tage et indlæg seriøst, når der er så store mangler i indsigt i byggebranchen og den måde der bygges på.

Hvor er der fejl? Bliv lidt mere konkret!

Jeg er elektromekanikingeniør og ved faktisk en del om mekaniske belastninger og termiske simuleringer, og efter en meget stor ombygning, hvor jeg selv var arkitekt, tømrer og murerarbejdsmand, ved jeg også en del om byggeri. Det var faktisk mig, der er skyld i, at Swedoor i dag kan levere døre, der passer i murmål, når man benytter flydebeton i stedet for et klaplag. Det kostede mig godt nok 600 kr. ekstra pr. dør for specialmål, hvor de i stedet burde have takket mig for idéen :-)

Byggebranchen gør bare, som de altid har gjort, uden at tænke sig sønderlig om. F.eks. benytter man nu 10 cm Siporex, da 7,5 cm blev forbudt; men havde man valgt 11 cm, havde det passet med mursten, og så ville man kunne benytte de samme karme og tegninger og blot lade kunden vælge materiale. Det er først når folk, som mig, kommer til, at der bliver gjort noget ved problemerne.

5
9. oktober 2022 kl. 10:15

Nej, genbrugsmursten er ikke billige, det er billigere at købe nye mursten.

Jeg skriver jo netop også:

og kan genbruges - ofte til gode priser.

Her mente jeg gode priser for sælger; men den kan selvfølgelig misforstås - beklager. Der er mange bygninger, hvor genbrugssten fra gamle bygninger udnyttes til at give et særligt arkitektonisk udtryk.

Pakke huset ind i glas?

Er de viste huse netop ikke pakket ind i glas? Selvfølgelig vil man ikke have drivhus mod nord, og hvem siger, at det ikke kan være et orangeri? Det handler om at at modtage så meget sollys som muligt, men undgå at sende infrarød varmestråling den anden vej (termisk diode), og det er vinduer med en tynd metalbelægning det eneste, der kan.

Regn lige på konstruktionen, udgiften, co2-udledningen, mm., inden det kommer til at være en god sag.

Jeg har faktisk regnet eller rettere computersimuleret (i LTSpice) en hel del på huse bl.a. i forbindelse med Danfoss fejlagtige påstand om at kunne spare en masse med deres Living termostater. Netop derfor fremhæver jeg den manglende termiske kapacitet som et stort problem ved den viste løsning.

Selv et egern kan finde ud af at gemme forråd fra gode til dårlige tider, og det bør man også gøre i huse. Når solen skinner og/eller elprisen er lav, bør man gemme termisk energi til boligopvarmning i de perioder, hvor der er behov for det, og vha. solpaneler med batteri gemme el til brug, når det er mørkt.

Det er utrolig lækkert med et godt lysindfald fra SØ og V; men fra S og SV kan det godt blive for meget af der gode, så man må bruge solbriller indendørs - specielt hvis solindfaldet rammer hvide vægge. Mod S og SV vil det være langt mere hensigtsmæssigt at erstatte noget af vinduesarealet med solpaneler; men det er ikke vist på visualiseringen. Jeg savner også en beholder til opbevaring af regnvand til havevanding og evt. toiletskyl.

Iøvrigt tager de viste huse heller ikke hensyn til Feng Shui. 80 % af det er godt nok gammel kinesisk overtro, som man kan glemme; men de sidste 20 % er "guld", og undlader man at tage hensyn til det og evt. også de 5 forskellige mennesketyper med forskellige behov, får man ikke et hus, der er behageligt at opholde sig i og passer til den person, man er. Vi er stadig hulemennesker, og derfor føler vi os bedst tilpas i et hjørne med et bord foran og udsigt til døren, så vi er bedst mulig beskyttet mod en angriber. Om dagen går det fint med en masse glas; men når det er mørkt, kan man ikke se ud; men en angriber udefra kan se ind, og det giver en ubehagelig følelse i kroppen, og derfor trækker mange for om aftenen. Mange arkitekter fatter ikke, at de bygger for mennesker og ikke laver biludstillinger. Det ser måske flot ud udefra med et oplyst hus; men det er bare ikke rart at bo i.

4
9. oktober 2022 kl. 08:47

Det er beklædt med gran, ubehandlet, forventet levetid 15-25år, så vidt jeg husker. De har regnet både på co2, pris, levetid ved i ubehandlet kontra behandlet og andre træsorter, men ubehandlet gran vandt.

De har udført det med udhæng, og facadefelterne har en vandret opdeling, således man kan udskifte den nederste del, når den er gået til, uden at skulle skifte hele facaden. Det eneste der mangler er et vandret offerbræt nederst, men det vil man kunne eftermontere, når den nederste del begynder at blive medtaget.

Ift. Carstens første indlæg, så er der endnu flere ting der kommer op. Jordkøling med friskluftindtag er efterhånden rigtig mange år siden det blev kasseret, da risikoen for svamp og skimmelvækst i kanalerne er voldsomt stor. Lade indervæggene bære spærene? Så der skal altså min. To langsgående indvendige vægge gennem huset, med ekstra fundamenter, samt spær der skal dimensioneres for en voldsoms udkragning? Eller menes der, at det er bagmuren, den inderste væg af ydermuren, skal bære spærene? Nøjagtig som man gør i dag?

Det er ret svært at tage et indlæg seriøst, når der er så store mangler i indsigt i byggebranchen og den måde der bygges på.

2
8. oktober 2022 kl. 17:33

Nej, træ behøves ikke “sovses ind” i kemikalier for at holde forholdsvis lang tid, med konstruktiv træbeskyttelse kommer man langt. Se evt. Lisbjerg Bakke

Nej, genbrugsmursten er ikke billige, det er billigere at købe nye mursten.

Pakke huset ind i glas? Regn lige på konstruktionen, udgiften, co2-udledningen, mm., inden det kommer til at være en god sag.

1
8. oktober 2022 kl. 16:38

Bæredygtigt? Det pindebrænde kan da ikke bære meget :-)

Er træ nu også så bæredygtigt, som det påstås? Det skal med jævne mellemrum sovses ind i giftige kemikalier for ikke at rådne, der er risiko for særdeles sundhedsskadelig svamp, hvis temperaturen sænkes for meget(!), det er brandfarligt, og det har en meget lille termisk kapacitet, så solindstråling ikke udnyttes optimalt, men i stedet giver anledning til meget høje indetemperaturer og dermed en masse energi, der må luftes lige ud til fuglene.

Hvis Christian 4. havde bygget i træ, havde ingen af hans bygningsværker stået idag, men skulle vel være erstattet mindst 4 gange i de mellemliggende ca. 400 år, hvilket absolut ikke er bæredygtigt!

Det kan da godt være, at mursten (og beton) udleder en masse CO2 under fremstillingen; men:

  • Stenene holder i hundreder eller endog tusinder af år og kan genbruges - ofte til gode priser.
  • Hvis mursten og mørtel spiller sammen, er der ingen vedligeholdelse.
  • Der er ingen risiko for svamp, for mursten (og beton) er i modsætning til træ ikke organisk.
  • Mursten (og beton) har en god termisk kapacitet til lagring af solenergi.
  • Murstensvægge kan ånde og stabiliserer luftfugtigheden, hvis man lader være med at male dem over med plastmaling, men blot lader dem stå rå eller med tynd vandskuring.
  • En murstensvæg kan i modsætning til gipsplader se meget flot ud med de meget smukke sten, man kan få idag.

Vil man bygge energirigtigt og bæredygtigt, vil det nok være langt mere hensigtsmæssigt at udføre alle vægge i mursten og lade indervæggene bære taget, da de i modsætning til ydervæggene er stabiliseret af tværgående vægge og samtidig giver en kortere spændvidde for spærene. Gulvene bør støbes i beton for at forøge den termiske kapacitet yderligere og muliggøre vandbåren gulvvarme, som er den mest hensigtsmæssige og behagelige opvarmningsform. Det hele kan så helt eller delvist omsluttes af et drivhus bestående af glas og solpaneler - gerne lodretstående, hvilket udjævner produktionsforskellen mellem sommer og vinter en smule.

Den solenergi på op til ca. 800 W/m2, der via glasset rammer murstensvæggene, vil for en meget stor dels vedkommende oplagres til om aftenen og natten og den del, der rammer solpanelerne, bliver for ca. 20 % vedkommende til el, og resten varmer mellemrummet mellem drivhus og hus op, så der dannes varm luft. Den luft kan man så i perioder med opvarmningsbehov suge ind i en varmepumpe, hvilket er langt mere hensigtsmæssig end kold udeluft fra f.eks. en nordvendt væg, som det ofte ses, og i perioder med kølebehov slipper man blot luften ovenud og lader det "skorstenstræk", der opstår, trække kold ventilationsluft fra nordsiden gennem huset og ind i bunden af mellemrummet. Evt. kan luften køles ved at trække den gennem et rør i jorden inden den sendes ind i huset. På vore breddegrader er det vanvittigt at ofre energi på at køle ventilationsluft med en varmepumpe i stedet for bare at udnytte den lave jordtemperatur.

Jeg vil påstå, at den energi, som man kan høste på den måde i husets levetid, langt overgår den energi, der bruges på fremstilling af mursten og beton, så der spares en masse CO2, og så er der intet miljøsvineri og vedligeholdelse med giftige kemikalier.