Byggeregler hænger fast i oliekrisen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeregler hænger fast i oliekrisen

De stadigt strammere energikrav til nye huse kan øge CO2-udledningen. Bygningsreglementet skal laves om, mener forskere og rådgiver.

Danmark er i front med krav til energiforbruget i bygninger, hævder danske politikere og byggefolk igen og igen. Men energikravene betyder ikke, at CO2-udslippet faktisk falder.

Oliekriserne i 1970'erne fik de danske politikere til at sætte hårdt ind mod olieforbrug og i stedet udbrede først kul- og affaldsbaserede kraftvarmeværker og senere også naturgas- og biomasse-baserede værker og fjernvarme. For at sikre systemernes rentabilitet fik kommunerne med varmeforsyningsloven i 1979 lov til at pålægge husejere tilslutningspligt, hvis de kunne påvise, at fjernvarmen var samfundsøkonomisk rentabel.

For yderligere at skubbe på fjernvarmen, så bliver man i energirammeberegning straffet for elforbrug på den måde, at man skal gange elforbruget med en faktor på 2,5, når man beregner energiforbruget. Hvis der er solceller eller vindmøller på parcellen, kan den produktion også ganges med faktor 2,5, før den trækkes fra energirammen.

Det betyder, at et hus forsynet med fjernvarme eksempelvis vil ligge i standardklassen i det nuværende bygningsreglement, mens man med en jordvarmepumpe omtrent kan løfte det samme hus til lavenergiklasse 2010 (standardkravet næste år) og hvis man også sætter en solfanger eller solceller på taget, så kan huset endda ende i lavenergiklasse 2015.

Husets energibehov er ikke ændret, men teknisk er det nu et meget mere energieffektivt hus, fordi der produceres en del af energien på matriklen. Problemet er ifølge en rapport skrevet af Rambøll og Aalborg Universitet, at det samfundsøkonomisk er dårligere at producere energi på små anlæg end på store, og CO2-udledningen kan endda også være større, fordi varmepumperne bruger el.

»Politikerne tror, at de med lavenergirammen har gjort en masse for klimaet, men med mindre man tilpasser bygningsreglementet, så det tillader brug af de samfundsøkonomisk bedste løsninger, viser det sig i praksis at de påtvinger bygningsejeren en samfundsmæssig urentabel investering,« advarer markedschef Anders Dyrelund fra Rambøll.

Dokumentation

Læs Varmeplan Danmark

Kommentarer (9)

Måske man skulle skille tingene ad. Tag huset for sig og derefter hvorfra energien kommer og hvordan.
Det er så meget mere fornuftigt, som at huset forhåbentligt holder længere end de forskellige energiforsyninger.
Det kan selvfølgelig blive lidt svært med ventilationen og eventuel genveks, men værre end at blande det hele sammen kan det næppe blive.
Tag for eksempel en bræddehytte med et kæmpe solpanel. Hvis det pilles ned så har du kun bræddehytten tilbage.

  • 0
  • 0

Den eneste måde man kan undgå at betale afgifter på, ud over at isolere sit hus, er ved at installere solceller, solfangere og brændeovn i sit eget hus. Al energi der kommer udefra pålægges store afgifter, uanset om den stammer fra fossile brændsler eller CO2 neutral energi. Det betyder at valg af energi ikke bliver optimeret ud fra miljømæssige betragtninger, men efter "afgifts" økonomi.
Skal miljøet virkelig tilgodeses, så skal al afgift fjernes fra CO2 neutral energi. Så kunne vores kraftvarmeværker med fordel bruge biobrændsler, solvarme og solceller der hvor det kan betale sig. Og så kunne det være at interessen for de små private husanlæg blev erstattet af større og måske mere effektive anlæg. F.eks. kunne en gruppe husejere i byen installere et stort solcelleanlæg på en landbrugsbygning på landet, og få samme fordele af det, som hvis det lå på deres eget tag.
Men spøgsmålet er om vores politikkere har modet til de nødvendige beslutninger?

  • 0
  • 0

Nye huse har et lavt energiforbrug og udgør ikke det store problem i forhold til det danske energiforbrug og de danske CO2-udledninger. Derfor er der ikke noget problem af betydning i forhold til nye huse.
Ejere af eksisterende huse derimod er ikke forpligtede til at reducere deres huses behov for energi (eller deres CO2-belastning). Dette har intet med BR 2010 eller BR 2015 for den sags skyld at gøre. Hvis disse husejere så, uden at være forpligtede til at gøre noget overhovedet, alligevel vælger at gøre noget (etablere VE-produktion) for egen regning - hvordan kan man fremstille det som noget negativt?
Den billigste måde for samfundet (bedre end samfundsøkonomisk) at reducere CO2-udledningen på er da, at husejeren betaler selv.
Den form for privat initiativ og engagement virker det noget betonkommunistisk at ville slå ihjel.
Det er ikke omkostningsfrit at producere al energi centralt. Transmissionsledningerne er voldsomt dyre (der er langt ud til vindmøllerne ved Anholt), fjernvarmen har et transmissionstab på gennemsnitligt 30 % og sådan kunne man blive ved.

  • 0
  • 0