Byggeregler hænger fast i oliekrisen

23. oktober 2010 kl. 13:009
De stadigt strammere energikrav til nye huse kan øge CO2-udledningen. Bygningsreglementet skal laves om, mener forskere og rådgiver.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark er i front med krav til energiforbruget i bygninger, hævder danske politikere og byggefolk igen og igen. Men energikravene betyder ikke, at CO2-udslippet faktisk falder.

Oliekriserne i 1970'erne fik de danske politikere til at sætte hårdt ind mod olieforbrug og i stedet udbrede først kul- og affaldsbaserede kraftvarmeværker og senere også naturgas- og biomasse-baserede værker og fjernvarme. For at sikre systemernes rentabilitet fik kommunerne med varmeforsyningsloven i 1979 lov til at pålægge husejere tilslutningspligt, hvis de kunne påvise, at fjernvarmen var samfundsøkonomisk rentabel.

For yderligere at skubbe på fjernvarmen, så bliver man i energirammeberegning straffet for elforbrug på den måde, at man skal gange elforbruget med en faktor på 2,5, når man beregner energiforbruget. Hvis der er solceller eller vindmøller på parcellen, kan den produktion også ganges med faktor 2,5, før den trækkes fra energirammen.

Det betyder, at et hus forsynet med fjernvarme eksempelvis vil ligge i standardklassen i det nuværende bygningsreglement, mens man med en jordvarmepumpe omtrent kan løfte det samme hus til lavenergiklasse 2010 (standardkravet næste år) og hvis man også sætter en solfanger eller solceller på taget, så kan huset endda ende i lavenergiklasse 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husets energibehov er ikke ændret, men teknisk er det nu et meget mere energieffektivt hus, fordi der produceres en del af energien på matriklen. Problemet er ifølge en rapport skrevet af Rambøll og Aalborg Universitet, at det samfundsøkonomisk er dårligere at producere energi på små anlæg end på store, og CO2-udledningen kan endda også være større, fordi varmepumperne bruger el.

»Politikerne tror, at de med lavenergirammen har gjort en masse for klimaet, men med mindre man tilpasser bygningsreglementet, så det tillader brug af de samfundsøkonomisk bedste løsninger, viser det sig i praksis at de påtvinger bygningsejeren en samfundsmæssig urentabel investering,« advarer markedschef Anders Dyrelund fra Rambøll.

Dokumentation

Læs Varmeplan Danmark

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
25. oktober 2010 kl. 22:27

Flemming

Jeg har godt aldrig før hørt den faste afgift benævnt "effektafgift" Effektafgift giver jo associationer til f.eks. et effektbehov for opvarmning af et hus. Det kunne for mig f.eks. være et maksimalt flow pr. time. Men det er korrekt at Varmeforsyningsloven og Energitilsynets tolkning kræver at værkets faste udgifter skal modsvares af kundernes faste bidrag. Uden yderligere speciel dokumentation til Energitilsynet kan varmeværker normalt have en fast andel på mellem 20 og 30 % af den samlede udgift til opvarmning. Men så vidt jeg husker var 8 ministerier involveret i den såkaldte "Tarifkommision" der sidste år slog fast at det faste bidrag skulle bibeholdes.

8
25. oktober 2010 kl. 21:31

Varmeværkerne skal i henhold til varmeforsyningsloven opdele varmeregningen i en variabel del og en fast del. Den faste del er for mange varmemodtagere blevet så stor en del af varmeregningen at den overstiger den variable del. Effeksafgiften der oftest beregnes som en fast pris per kvm hus, skal du bare skal betale uanset om du bruger lidt eller meget varme. Så det er begrænset hvor meget du kan spare ved at isolere dit hus, for du vedbliver med at hænge på den faste del af varmeregningen. Det er ødelæggende for incitamentet til at isolere dit hus, når det kun er den variable del af regningen man har indflydelse på. Effektafgiften skal helt væk eller sættes ned til et meget beskedent beløb før der virkelig vil ske noget. Men måske politikerne slet ikke ønsker at vi skal spare på energien, for så mister de jo afgifterne!!!

7
25. oktober 2010 kl. 17:37

Hej Flemming

Fint nok at lægge afgifterne der hvor miljøet gavnes ved det. Men den med at fjerne effektafgiftsberegningen for fjernvarmekunder forstår jeg ikke ???

6
25. oktober 2010 kl. 17:03

CO2 neutral energi skal helt fritages for afgifter, således at begrebet miljøafgifter får den rigtige betydning. Brug af fossile og ikke vedvarende brændsler skal belægges med afgifter, så de kun bruges der hvor det kun vanskelig kan erstattes. Når det er på plads, så behøver man ikke at have så strenge krav til bygninger. Og så skal vi lige have fjernet effektafgiftsberegningen for fjernvarmekunder, som blokkere for ellers fornuftige energi investeringer i hjemmene. Så vil der komme gang i CO2 reduktionen over hele landet.

Er der nogle vågne politikere tilstede?

5
25. oktober 2010 kl. 15:41

Der er ikke tale om, at forhindre private at etablere VE anlæg på deres bygning, hvis de synes har lyst til det.

Artiklen vender sig mod den form for "Betonkommunisme" vi har i bygningsreglementet hvor bygningsejeren tvinges til at etablere anlæg på egen matrikel, som er meget urentable både for samfundet og ham selv og uden dispensationsmulighed.

60% af Danmarks varmeforbrugere, som er med i den lokale varmeforsyning kan se fordelen i at spare energien og dermed CO2 udslippet ved at kombinere egne rentable investeringer med investeringer i den fjernvarmeforsyning, som de er en del af. Det er meget mere effektivt og bæredygtigt end hvis man skulle prøve at spare hele energiforbruget på matriklen.

4
25. oktober 2010 kl. 05:06

--- fjernvarmen har et transmissionstab på gennemsnitligt 30 % og sådan kunne man blive ved.

Der er normalt mindre end 8-10 % tab fra fjernvarmetransmissions- ledninger. Det procentvis største varmetab ligger i stikledningerne. Men gennemsnittet for hele ledningsnettet på et fjernvarmeledningsnet ligger ofte ligger omkring 20 %. Men i nye udstykninger og med nyeste rørtype kan tabet komme ned på under 15 %.

Men jeg kan kun være enig med dig om at nye huse egentlig ikke er så interessante i den nuværende debat. Det er langt større potentiale for energibesparelser i den eksisterende boligmasse

3
24. oktober 2010 kl. 23:05

Nye huse har et lavt energiforbrug og udgør ikke det store problem i forhold til det danske energiforbrug og de danske CO2-udledninger. Derfor er der ikke noget problem af betydning i forhold til nye huse. Ejere af eksisterende huse derimod er ikke forpligtede til at reducere deres huses behov for energi (eller deres CO2-belastning). Dette har intet med BR 2010 eller BR 2015 for den sags skyld at gøre. Hvis disse husejere så, uden at være forpligtede til at gøre noget overhovedet, alligevel vælger at gøre noget (etablere VE-produktion) for egen regning - hvordan kan man fremstille det som noget negativt? Den billigste måde for samfundet (bedre end samfundsøkonomisk) at reducere CO2-udledningen på er da, at husejeren betaler selv. Den form for privat initiativ og engagement virker det noget betonkommunistisk at ville slå ihjel. Det er ikke omkostningsfrit at producere al energi centralt. Transmissionsledningerne er voldsomt dyre (der er langt ud til vindmøllerne ved Anholt), fjernvarmen har et transmissionstab på gennemsnitligt 30 % og sådan kunne man blive ved.

2
24. oktober 2010 kl. 11:13

Den eneste måde man kan undgå at betale afgifter på, ud over at isolere sit hus, er ved at installere solceller, solfangere og brændeovn i sit eget hus. Al energi der kommer udefra pålægges store afgifter, uanset om den stammer fra fossile brændsler eller CO2 neutral energi. Det betyder at valg af energi ikke bliver optimeret ud fra miljømæssige betragtninger, men efter "afgifts" økonomi. Skal miljøet virkelig tilgodeses, så skal al afgift fjernes fra CO2 neutral energi. Så kunne vores kraftvarmeværker med fordel bruge biobrændsler, solvarme og solceller der hvor det kan betale sig. Og så kunne det være at interessen for de små private husanlæg blev erstattet af større og måske mere effektive anlæg. F.eks. kunne en gruppe husejere i byen installere et stort solcelleanlæg på en landbrugsbygning på landet, og få samme fordele af det, som hvis det lå på deres eget tag. Men spøgsmålet er om vores politikkere har modet til de nødvendige beslutninger?

1
23. oktober 2010 kl. 13:33

Måske man skulle skille tingene ad. Tag huset for sig og derefter hvorfra energien kommer og hvordan. Det er så meget mere fornuftigt, som at huset forhåbentligt holder længere end de forskellige energiforsyninger. Det kan selvfølgelig blive lidt svært med ventilationen og eventuel genveks, men værre end at blande det hele sammen kan det næppe blive. Tag for eksempel en bræddehytte med et kæmpe solpanel. Hvis det pilles ned så har du kun bræddehytten tilbage.