Byggematerialer belaster klimaet mere end opvarmning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggematerialer belaster klimaet mere end opvarmning

Energiforbruget i nye bygninger er nu så lavt, at det samfundsøkonomisk ikke kan betale sig at isolere og tætne meget mere.

Faktisk er husene så energieffektive, at energiforbrug og miljøpåvirkning fra produktion og udskiftning af byggematerialer er af samme størrelse som eller større end påvirkningen fra driften af bygningen i hele dens levetid.

Foto: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Det viser en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København (SBi), der har gennemgået tidligere undersøgelser på området og lavet livscyklusanalyser af seks forskellige typer byggerier designet efter kravene i Bygningsreglementet fra 2015.

Og når energikravene efter planen strammes igen i 2020, vil forskellen mellem det såkaldt indlejrede energiforbrug og driftsenergi­forbruget blive endnu større.

Indsats mod indlejringer

»Vi har med god grund haft fokus på driftsenergiforbruget i lang tid. Men nu er energiforbruget så lavt, at vi er nødt til at få fokus på indlejret energiforbrug, hvis vi mener noget med vores miljøindsatser,« siger rapportens ene forfatter, seniorforsker og ph.d. Harpa Birgisdottir fra SBi.

Dansk Byggeri og Dansk Energi anbefalede i juni, at man fra 2025 skal lave livscyklusanalyser (LCA) på alt nybyggeri. Analyserne skal bruges til at fastlægge parametre og krav til deciderede LCA-klasser, som kan indføres i 2030.

»I dag har vi for få cases til at kunne fastlægge, hvad et fornuftigt niveau for indlejret energiforbrug og miljøpåvirkning skal være. Derfor er det en god idé at samle en masse cases og fastlægge niveauerne derefter,« siger Harpa Birgisdottir.

En reduktion på 20 procent

Endnu er der ikke regnet samfundsøkonomisk på, hvor store reduktioner i det indlejrede energi­forbrug, der er rentable. Men SBi-forskerne har lavet en ‘forsigtig antagelse’ om en reduktion på 20 procent.

»Man kan med ret simple designstrategier reducere det indlejrede energiforbrug med 5-10 procent i dag. Og når vi ser på, hvordan det er lykkedes at reducere driftsenergi­forbruget over de seneste 50 år fra 350 kWh/m2 til 40 kWh/m2 i dag og endnu mindre fra 2020, så tror vi også på, at en lignende udvikling er mulig inden for indlejret energi,« siger Harpa Birgisdottir.

Materialernes miljøbelastning kan minimeres ved at fokusere på lang levetid og på, at konstruktionen kan adskilles helt eller delvist, uden at man ødelægger hverken det pågældende byggemateriale eller andre dele af konstruktionen. Det vil desuden gøre det muligt at genbruge byggematerialerne direkte i en ny bygning uden at skulle nedknuse eller omsmelte dem – som vi oftest gør i dag.

Lisbjerg viser vejen

I bydelen Lisbjerg nordvest for Aarhus forsøger boligforeningen Lejerbo med projektet Circle House sammen med omkring 20 industripartnere at vise, hvordan det kan gøres – endda inden for den økonomiske ramme, som boligselskaberne er underlagt.

»Vores håb er, at vi får et byggeri, hvor beboerne oplever gode materialer af en høj kvalitet, og hvor vi kan se, at vores udgifter til drift og vedligehold er lavere, end de er i dag, fordi der er tænkt på materialelevetider og udskiftninger fra start,« forklarer bygge- og udviklingschef Gerti Axelsen fra Lejerbo.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Foto: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

En af de største udfordringer i byggeriet er genbrug af beton­elementer, fortæller arkitekt Casper Østergaard Christensen fra GXN Innovation, som i en fællestegnestue med 3XN Arkitekter, Lendager Arkitekter og Vandkunsten tegner byggeriet, der både inkluderer rækkehuse og punkthuse i op til fem etager:

»Det ville egentlig være lettere at bygge i træ, men vi vil gerne skubbe til den danske byggebranche, hvor betonelementer er det foretrukne materiale. Sammenstøbningen af elementerne gør dem svære at genbruge direkte, så derfor har vi kigget på, hvordan man kan samle dem mekanisk. Og det findes der faktisk løsninger til.«

I Finland besværliggør lange kuldeperioder sammenstøbning af betonelementer. Derfor har det finske firma Peikko udviklet en mekanisk samlingsmetode, som de danske partnere har medvirket til at modificere og udvikle yderligere, så elementerne også kan adskilles igen.

»Vi vil rigtig gerne finde eksisterende produkter og eventuelt bruge dem på nye måder. Vi er ikke interesserede i at opfinde nye lukkede løsninger. Det skal være noget, som andre i hele branchen også kan bruge,« forklarer Casper Østergaard Christensen.

Der er imidlertid også juridiske og økonomiske udfordringer, fortæller Henning Andresen, der er rådgiver hos en af projektets andre deltagere, Orbicon.

Idealisme er ikke nok

»Det er ikke nok at være idealistisk. Man skal også have fundet ud af, hvordan man om 60, 80 eller 100 år kan finde oplysningerne om bygge­materialerne, og man skal have fundet en model for, hvem der skal tage ansvaret for de genbrugte materialers kvalitet og garantier, når de skal bruges i en ny bygning. Der er jo ingen rådgivere, der vil specificere et produkt, hvis de ikke er helt sikre på, hvilke aftaler og ansvarsforhold der gælder,« siger han.

Målet med husene i Lisbjerg er, at 90 procent af materialerne skal kunne genbruges. Byggeriet skal stå klart i 2020, men hvis det skulle leve op til en LCA-klasse, ville man faktisk ikke kunne medregne effekten af genbruget.

I dag er der nemlig ikke anerkendte metoder til at regne på effekten af fremtidigt genbrug af byggematerialer, forklarer Harpa Birgisdottir:

»Den europæiske standard siger, at man gerne må beregne effekten af genbrug, men at det skal være adskilt fra hovedresultatet af LCA-analysen. Den regel har man for at sikre, at der ikke kan laves greenwashing af et byggeri ved at sige, at alle materialer vil blive genbrugt. Det kan man jo ikke vide med bestemthed, når nogle af materialerne først vil blive genbrugt om 100 år. Men det betyder ikke, at vi ikke skal tænke i genbrug, som man gør i Circle House.«

Det ville gøre artiklen meget nemmere at forstå og læse, hvis der lige gøres opmærksom på at det er PRODUKTIONEN af byggematerialerne der er mere klima-belastende end bygningsdriften.

Måske en lille ting, men det var umiddelbart forvirrende at forstå hvad pointen egentligt var.

  • 0
  • 0

Der var i øvrigt en smule diskussion for nogle år tilbage om hvorvidt el-"spare"-pærerne transporteret fra Kina til Europa virkeligt også indfriede den energi-spare agenda som de lovede. Udover transporten, er produktionen af el-spare pærer (ikke LED) også temmelig energi-krævende. Og før LED brugte man tilmed kviksølv.

Det er vigtigt at have et fagligt kritisk øje på tingene når noget lanceres som "grønt".

  • 6
  • 0

Hvis man nu i stedet for at foreskrive isoleringstykkelse og tæthedsgrad blot lagde de miljømæssige omkostninger ind på materialer og energi kilde som afgifter, mon så ikke markedet ville finde den mest optimale sammensætning.
Man kunne således vælge mellem et billigt hus, der er dyrt i drift, eller et dyrt hus som er billigt i drift.
Jeg ville jo faktisk mene at det ville give et mere dynamisk boligmarked, da unge ingen formue har, men tjener penge, og gamle ikke tjener penge, men har en formue.

  • 4
  • 0