Byggematerialer belaster klimaet mere end opvarmning
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggematerialer belaster klimaet mere end opvarmning

Energiforbruget i nye bygninger er nu så lavt, at det samfundsøkonomisk ikke kan betale sig at isolere og tætne meget mere.

Faktisk er husene så energieffektive, at energiforbrug og miljøpåvirkning fra produktion og udskiftning af byggematerialer er af samme størrelse som eller større end påvirkningen fra driften af bygningen i hele dens levetid.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Det viser en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København (SBi), der har gennemgået tidligere undersøgelser på området og lavet livscyklusanalyser af seks forskellige typer byggerier designet efter kravene i Bygningsreglementet fra 2015.

Og når energikravene efter planen strammes igen i 2020, vil forskellen mellem det såkaldt indlejrede energiforbrug og driftsenergi­forbruget blive endnu større.

Indsats mod indlejringer

»Vi har med god grund haft fokus på driftsenergiforbruget i lang tid. Men nu er energiforbruget så lavt, at vi er nødt til at få fokus på indlejret energiforbrug, hvis vi mener noget med vores miljøindsatser,« siger rapportens ene forfatter, seniorforsker og ph.d. Harpa Birgisdottir fra SBi.

Dansk Byggeri og Dansk Energi anbefalede i juni, at man fra 2025 skal lave livscyklusanalyser (LCA) på alt nybyggeri. Analyserne skal bruges til at fastlægge parametre og krav til deciderede LCA-klasser, som kan indføres i 2030.

»I dag har vi for få cases til at kunne fastlægge, hvad et fornuftigt niveau for indlejret energiforbrug og miljøpåvirkning skal være. Derfor er det en god idé at samle en masse cases og fastlægge niveauerne derefter,« siger Harpa Birgisdottir.

En reduktion på 20 procent

Endnu er der ikke regnet samfundsøkonomisk på, hvor store reduktioner i det indlejrede energi­forbrug, der er rentable. Men SBi-forskerne har lavet en ‘forsigtig antagelse’ om en reduktion på 20 procent.

»Man kan med ret simple designstrategier reducere det indlejrede energiforbrug med 5-10 procent i dag. Og når vi ser på, hvordan det er lykkedes at reducere driftsenergi­forbruget over de seneste 50 år fra 350 kWh/m2 til 40 kWh/m2 i dag og endnu mindre fra 2020, så tror vi også på, at en lignende udvikling er mulig inden for indlejret energi,« siger Harpa Birgisdottir.

Materialernes miljøbelastning kan minimeres ved at fokusere på lang levetid og på, at konstruktionen kan adskilles helt eller delvist, uden at man ødelægger hverken det pågældende byggemateriale eller andre dele af konstruktionen. Det vil desuden gøre det muligt at genbruge byggematerialerne direkte i en ny bygning uden at skulle nedknuse eller omsmelte dem – som vi oftest gør i dag.

Lisbjerg viser vejen

I bydelen Lisbjerg nordvest for Aarhus forsøger boligforeningen Lejerbo med projektet Circle House sammen med omkring 20 industripartnere at vise, hvordan det kan gøres – endda inden for den økonomiske ramme, som boligselskaberne er underlagt.

»Vores håb er, at vi får et byggeri, hvor beboerne oplever gode materialer af en høj kvalitet, og hvor vi kan se, at vores udgifter til drift og vedligehold er lavere, end de er i dag, fordi der er tænkt på materialelevetider og udskiftninger fra start,« forklarer bygge- og udviklingschef Gerti Axelsen fra Lejerbo.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

En af de største udfordringer i byggeriet er genbrug af beton­elementer, fortæller arkitekt Casper Østergaard Christensen fra GXN Innovation, som i en fællestegnestue med 3XN Arkitekter, Lendager Arkitekter og Vandkunsten tegner byggeriet, der både inkluderer rækkehuse og punkthuse i op til fem etager:

»Det ville egentlig være lettere at bygge i træ, men vi vil gerne skubbe til den danske byggebranche, hvor betonelementer er det foretrukne materiale. Sammenstøbningen af elementerne gør dem svære at genbruge direkte, så derfor har vi kigget på, hvordan man kan samle dem mekanisk. Og det findes der faktisk løsninger til.«

I Finland besværliggør lange kuldeperioder sammenstøbning af betonelementer. Derfor har det finske firma Peikko udviklet en mekanisk samlingsmetode, som de danske partnere har medvirket til at modificere og udvikle yderligere, så elementerne også kan adskilles igen.

»Vi vil rigtig gerne finde eksisterende produkter og eventuelt bruge dem på nye måder. Vi er ikke interesserede i at opfinde nye lukkede løsninger. Det skal være noget, som andre i hele branchen også kan bruge,« forklarer Casper Østergaard Christensen.

Der er imidlertid også juridiske og økonomiske udfordringer, fortæller Henning Andresen, der er rådgiver hos en af projektets andre deltagere, Orbicon.

Idealisme er ikke nok

»Det er ikke nok at være idealistisk. Man skal også have fundet ud af, hvordan man om 60, 80 eller 100 år kan finde oplysningerne om bygge­materialerne, og man skal have fundet en model for, hvem der skal tage ansvaret for de genbrugte materialers kvalitet og garantier, når de skal bruges i en ny bygning. Der er jo ingen rådgivere, der vil specificere et produkt, hvis de ikke er helt sikre på, hvilke aftaler og ansvarsforhold der gælder,« siger han.

Målet med husene i Lisbjerg er, at 90 procent af materialerne skal kunne genbruges. Byggeriet skal stå klart i 2020, men hvis det skulle leve op til en LCA-klasse, ville man faktisk ikke kunne medregne effekten af genbruget.

I dag er der nemlig ikke anerkendte metoder til at regne på effekten af fremtidigt genbrug af byggematerialer, forklarer Harpa Birgisdottir:

»Den europæiske standard siger, at man gerne må beregne effekten af genbrug, men at det skal være adskilt fra hovedresultatet af LCA-analysen. Den regel har man for at sikre, at der ikke kan laves greenwashing af et byggeri ved at sige, at alle materialer vil blive genbrugt. Det kan man jo ikke vide med bestemthed, når nogle af materialerne først vil blive genbrugt om 100 år. Men det betyder ikke, at vi ikke skal tænke i genbrug, som man gør i Circle House.«

Det ville gøre artiklen meget nemmere at forstå og læse, hvis der lige gøres opmærksom på at det er PRODUKTIONEN af byggematerialerne der er mere klima-belastende end bygningsdriften.

Måske en lille ting, men det var umiddelbart forvirrende at forstå hvad pointen egentligt var.

  • 0
  • 0

Der var i øvrigt en smule diskussion for nogle år tilbage om hvorvidt el-"spare"-pærerne transporteret fra Kina til Europa virkeligt også indfriede den energi-spare agenda som de lovede. Udover transporten, er produktionen af el-spare pærer (ikke LED) også temmelig energi-krævende. Og før LED brugte man tilmed kviksølv.

Det er vigtigt at have et fagligt kritisk øje på tingene når noget lanceres som "grønt".

  • 6
  • 0

Hvis man nu i stedet for at foreskrive isoleringstykkelse og tæthedsgrad blot lagde de miljømæssige omkostninger ind på materialer og energi kilde som afgifter, mon så ikke markedet ville finde den mest optimale sammensætning.
Man kunne således vælge mellem et billigt hus, der er dyrt i drift, eller et dyrt hus som er billigt i drift.
Jeg ville jo faktisk mene at det ville give et mere dynamisk boligmarked, da unge ingen formue har, men tjener penge, og gamle ikke tjener penge, men har en formue.

  • 4
  • 0

Hvis hele fokus er på miljøbelastningen, hvordan kan da forsvare at bruge mere end 50 mm isolering, når energien i nær fremtid vil være 100% grøn?

  • 7
  • 2

Det er vel også for at få fokus på om det at gå fra 400 til 500 mm Rockwool, Giver en energibesparelse der modsvare den ekstra energi det har krævet at fremstille Rockwoolén

  • 11
  • 0

Artiklen skriver: "Det ville egentlig være lettere at bygge i træ, men vi vil gerne skubbe til den danske byggebranche, hvor betonelementer er det foretrukne materiale."

Træ har den store fordel at binder CO2 og selv søger vedvarende energi ved materialefremstillingen. Så mindre huse burde helt klart bygges i træ. I de andre nordiske lande er der gode erfaringer med at at få sådanne huse til at holde i over 100 år.

Men Portland har jo nok en anden vinkel på denne sag ;-)

  • 9
  • 0

Der er da ikke noget der tyder på at energien i nær fremtid vil være 100% grøn? Tværtimod vokser forbruget af olie. Iøvrigt er hovedproblemet ved vedvarende energi lagring. Det kan da godt være at det i fremtiden vil give mening at spare på opvarmningsenergi vha. isolering for at spare på lagringskapacitet.

Vedr. dit afgiftforslag er det et udmærket forslag som man burde gøre noget ved ... Men det er jo ikke lige den nuværendes regerings stærke side at regulere markedet af hensyn til miljø og klima. Snarere tværtimod. Ved forrige bilafgiftforlag satte man afgifterne på store biler ned ... stik imod al miljøfornuft.

  • 7
  • 0

Det er vel også for at få fokus på om det at gå fra 400 til 500 mm Rockwool, Giver en energibesparelse der modsvare den ekstra energi det har krævet at fremstille Rockwoolén

Her skal man huske at medregne at huset bliver større og på alle leder for samme nytteareal når man øger embalagens tykkelse.Væsentlig dyrere tilligemed.
Der vil være , tror jeg,begået langt mere CO2 synd her, end smeltevarmen for de få kg sten,som er brugt til yderligere Rockwool.

  • 0
  • 1

Det er velkendt at forbruget af energi ved produktion af isoleringsmaterialer er minimalt i forhold til det energitab disse materialer sparer i hele deres livscyklus, så disse materialer belaster ikke klimaet, men det modsatte!

  • 0
  • 0

Den første graf kan misforstås da den viser det samlede energiforbrug til materialer og ikke kun til isolering. Derfor er konklusionen mærkværdig, når det ikke fremgår om energiforbruget til fremstilling af isolering opvejes af besparelser på varme.

Herfra ser det ud til at det er værd at begynde at arbejde med energiforbrug til materialer, men at dette på ingen måde betyder at der skal slækkes på energikravene til driften.

  • 2
  • 0

Hej Baldur

Jeg beklager, at det åbenbart ikke er så tydeligt i artiklen, men der er ikke nogen, der foreslår, at vi dropper kravene til driftsenergiforbruget. Forslaget går på, at man også bør se på det indlejrede energiforbrug og materialernes miljøbelastning, fordi det har samme eller større betydning end driftsenergiforbruget.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Jeg synes artiklen er misvisende, og at kun Jesper Nielsen kommer ind på skiven.

  • hvorfor skal der være et særligt forhold mellem forbruget af energi til husfremstillingen og husets drift ?

Det relevante er vel om et merforbrug på X kJ til fremstilling, resulterer i et merforbrug på X-d kJ i drift, hvor altså d er besparelsen. ER X>X-d, så er det en dårlig energi-forretning.

Bemærk her, at den økonomiske side af sagen er anderledes, og forudsætter at der er energi nok !
På grund af stigende energipriser (reelt eller pga. afgifter) kan det sagtens være, at levetidsberegningen er anderledes (dyr fremtidig energi kan berettige højere fremstillingspris).

Til Ulrik Andersens journalistiske kommentar:
Der er, efter min mening, tre separate forhold:
- energi til produktion og konstruktion af huse (reduktion er godt)
- energi til drift af huse (reduktion er godt)
- energi fra ændringer ("forbedringer") i design, produktion og konstruktion af huse i forhold til energi til drift (der skal ikke overforbruges / fejlforbruges, som ikke giver afkast

Hvert af disse forhold er forskellige afhængig af måleenheden energi (kJ) eller pris (kr./kJ).
Priser er markeds- og afgiftsbestemt, og dermed ikke absolutte, men konjunktur og politisk bestemt.

  • 1
  • 0

Grøn energi vil jo også koste penge og være en udgift. Så der vil stadig være et økonomsik incitament til at energi-effektivisere.

Men... gad vide hvornår al energien er 100% grøn? Om 100 år? 150 år?

  • 0
  • 0