Byggeklodser i højstyrkebeton gør op med tykke mure
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeklodser i højstyrkebeton gør op med tykke mure

Et godt bud på fremtidens lavenergihus har med rasende fart rejst sig i Tranbjerg syd for Aarhus. Det mener arkitekterne og ingeniørerne bag den lyse betonbolig 'Villa Vid', der med sine kun 35 centimeter tykke vægge gør op med de dobbelt så tykke borgmure, der kendetegner en del lavenergi- og passivhuse i mursten.

Væggene er en sandwichkonstruktion af blot 2 cm højstyrkebeton på ydermuren, 30 cm polyurethanskum (PUR-isolering) og 3 cm højstyrkebeton på indervæggen. Resultatet er en slank og let konstruktion, der skal vise, at lavenergibyggeri ikke behøver være klassens tykke dreng - og at byggeri i beton har udviklet sig meget siden 60'erne.

»Det er helt vildt spændende, fordi vi for at afprøve teknikken bruger nye højstyrkeelementer i både dæk, vægge og tag. Det er første gang, at det er sket,« siger Rolf Kjær, kreativ leder og arkitekt hos Arkitema Architects.

‘Villa Vid’ hedder et testhus, som er under opførelse i Aarhus-forstaden Tranbjerg for at afprøve de præfabrikerede højstyrkebetonelementer, der gør det muligt at bygge et lavenergiklasse-0-hus, uden at væggene bliver mere end 35 cm tykke. (Fotos: ­Arkitema) Illustration: ­Arkitema

Slipper for udtørringsprocessen

Huset er et lavenergiklasse-0 hus, der producerer energi til eget forbrug. Der er mekanisk ventilation, gulvvarme fra varmepumpe og solceller på taget.

Det helt særlige ved projektet er dog de slanke mure med PUR-isolering, der ifølge Rolf Kjær isolerer omkring 50 pct. bedre end eksempelvis almindelig mineraluld. Elementerne er præfabrikerede og isolerede fra fabrikken.

»Varmepumper og ventilation er efterhånden standard, så det er byggesystemet, der er det unikke. Du slipper for hele udtørringsprocessen, og det rigtig smukke ved løsningen er, at huset kan lukkes så hurtigt. Du afkorter alt det udvendige arbejde, fordi elementerne er præfabrikerede. Og fordi elementerne er tynde og i højstyrkebeton, er transporten og arbejdet på pladsen meget lettere,« siger Karsten Winckler, bygningsingeniør og afdelingsleder i Esbensen Rådgivende Ingeniører, der har arbejdet på projektet.

»Udfordringen var at få mere nettoareal ind i bygningen,« tilføjer han om udviklingsprojektet.

Huset lukket på et par dage

Karsten Winkler er specielt begejstret for, at terrændæk, husmure og sågar taget ankom som byggeklodser til grunden i Tranbjerg, hvor det blot skulle samles på pladsen. Det eneste vådarbejde i forbindelse med byggeriet har bestået i at etablere en kloak og støbe et randfundament.

»Efter at der blev lagt en sandpude ud, kunne dækelementerne bare lægges på jorden. Så kom væggene, som også er isoleret fra fabrikken, og som ikke vejer ret meget i forhold til murstensvægge. På den måde blev huset lukket på et par dage,« siger han.

En anden fiks detalje, man har indarbejdet i byggeriet, er en ventilationskanal i betondækket, der skal sikre bedre fordeling af friskluftventilation i boligens værelser.

Det 156 kvm store hus har stuen vendt mod syd og husets værelser mod nord, mens gavlene er øst- og vestvendte. Knap 25 kvm solceller på taget leverer energi, og for at undgå overophedning om sommeren som følge af de store vinduesarealer, etableres der solafskærmning, ligesom højt placerede vinduer med motorstyring sørger for tværventilering af opholdsrum i boligen.

Skærpede krav styrker innovation

Arkitekt Rolf Kjær fra Arkitema Architects mener, at udviklingsprojektet ved Tranbjerg er et godt eksempel på, at stramninger af bygningsreglementet får producenterne på mærkerne og innovationsprocesserne til at flyde.

»De nye isoleringskrav er et tydeligt eksempel på, at bare man sætter overliggeren højt nok, så kommer løsningerne også. Det er især tydeligt på vinduessiden, hvor man får vinduer, der er væsentligt bedre end for bare fem år siden,« siger han.

Det er da heller ikke helt almindelige vinduer, der er blevet valgt til Villa Vid. Vinduerne fra Xframe under HansenGroup har U-værdier på blot 0,78 W/m2K (U-værdien er varmetabet ud gennem vinduet, se faktaboks) og er lavet i et minimalistisk design, der foruden vinduesglasset udelukkende er fremstillet i kompositmaterialet GRP eller glasfiberforstærket polyester, der blandt andet også bruges til vindmøllevinger.

Vinduerne er med trelags-glas og argon mellem ruderne. Det gør dem stort set vedligeholdelsesfri og velisolerende og eliminerer kuldebroer, som kan være et problem ved f.eks. aluminiumsvinduer.

»Komposit giver ekstremt lave U-værdier og giver mulighed for at øge andelen af glas betragteligt,« siger direktør i Xframe, Henning Stagsted.

»De arbejder ikke i kulde og varme og ændrer sig stort set ikke. Det giver tætte løsninger, og vinduerne er slanke og elegante.«

Lavenergiudfordringer

Rolf Kjær understreger, at Villa Vid er et eksperiment, hvor man har forsøgt at benytte sig af de nyeste teknologier inden for blandt andet højstyrkebeton. Det betyder også, at ting kan gøres lettere i fremtiden.

»Vi er gået planken ud med spændende løsninger, men der er ting, som kan gøres enklere. Specielt samlingsdetajler og produktionen,« siger han.

Fordi huset er det eneste af sin slags, er det også svært at lande på et lavbudget, men vil man overleve i branchen, skal man være konkurrencedygtig på prisen, påpeger han.

Kan man så det?

»Det er et godt spørgsmål. Men det skal det. Lavenergi koster mere end traditionelt byggeri, men fordele med drift skal også ind i byggeregnskabet, og den måde er vi ikke vant til at tænke på i Danmark,« siger Rolf Kjær.

Æstetisk er det en smagssag, om man bryder sig om et betonhus. Ydermurene står ubehandlede og kræver ingen vedligehold. Karsten Winckler, bygningsingeniør og afdelingsleder i Esbensen Rådgivende Ingeniører, er dog ikke i tvivl:

»Man kunne frygte et 60'er betonbyggeri, men huset står rigtig skarpt og flot. Man tænker mere på en hvidpudset villa. Nu er jeg jo ingeniør, men arkitekterne synes også, det ser godt ud,« siger han og tilføjer:

»Det var noget, jeg selv gad bo i.«

Villa Vid er det første hus af sin slags og indvies til juni, men civilingeniør og teknisk chef Holger Lunde fra boligforeningen Ringgården fortæller, at man allerede har besluttet at benytte samme type højstyrkebeton til opførelsen af 99 ungdomsboliger ved havnen i Aarhus.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg var hos Larsen & Nielsen i 80'erne opførte vi en masse fabriksbygninger af beton. De færdigstøbte elementer havde en overflade dækket af småsten, og det var om end ikke smukt, så dog bedre at se på end glat beton. Selv efter nogle år hvor vejr og har haft fat i overfladen.

Det lange link herunder går til maps.google.dk (Vallensbækvej 6) og viser StreetView af betonelementer opført i 1981. De blanke bærende "stolper" midt på elementet bryder overfladen en smule, så man kunne også lave nogle mønstre i overfladen. Det er forholdsvis nemt at lave forme til mønstre, så den kreative kan straks gå igang.
http://surl.dk/9a9/

Drej "kameraet" lidt til venstre, så er der nogle kontorbygninger med store flader af småsten på beton. Her syntes jeg overfladen er smule kedeligere, men absolut pænere end blank beton.

Skal man sælge sit hus, så er røde mursten på overfladen et godt udgangspunkt. Er overfladen "småsten på beton", skal der nok trykkes på lidt andre tangenter, men det burde være nemmere at sælge end rå gasbetonsten eller en pudset overflade.

  • 0
  • 0

80'er overfladerne med småsten er absolut noget der skal undgås! Udtryksmæssigt bliver det ikke andet end 80'er kitch, så nej det er ikke vejen frem. Grunden til at man i 80'erne forsøgte at skjule betonen var nok det dårlige ry det havde fået i 70'erne. Man bør efter min mening (som snart uddannet Cand.Polyt.Ark) acceptere betonen som det rå, hårde materiale det er. Betonen klare sig også klart bedre i selvskab med naturlige materialer som eksempelvis træ der giver noget modspil. Ja røde mursten er måske lettere at sælge hvis vi snakker et kedeligt typehus men folk har også en tendens til at undervurdere værdien (og her snakker vi ikke nødvendigvis om materialistisk værdi) af at have en arkitekt på sagen.

  • 0
  • 0

I overfladen af elementerne kunne også placeres murstens skaller , messing elementer eller andet. Kravet er vel egentlig blot at det har ca samme udvidelses koefficient som resten af elementet og ikke oxyderer indvendigt mod betonlaget. Overfladen kan vel også støbes i en pudsstruktur der så kan males på fabrikken. Mulighederne er mange, brug fantasien

  • 0
  • 0

på vinduer og døre efterfølgende hvsi man bliver træt af det oprindelige layout ?

Eller er højstyrkebetonkonstruktionen dimensioneret således at det kan man ikke (såsom det så vides er i DRs musikhus - man kan ikke lave en ny døråbning så springer flitsbuen eller noget i den stil)

på billedet ser det dog ud til at det meste er glas

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved om det vil være muligt at bore i vægge af højstyrkebeton for f.eks. at hænge et billede op.
Hvis det kun er tre mm beton på indersiden kommer en rawlplug da til at sidde inde i isoleringen.

  • 0
  • 0

Hvis det kun er tre mm beton på indersiden kommer en rawlplug da til at sidde inde i isoleringen.

Ikke for at bedrive insekt-elskov; men det var altså 3 cm !

Bortset fra det, savner jeg, at løsningen tager hensyn til føring af installationer på indersiden af ydervæggene. Ca. 50 mm ville være passene.

Rent synsmæssigt ville jer foretrække en overflade svarende til vandskuret. Det må også være muligt på en elementfabrik, først at indstøbe en efterligning af fuge, og efter afhærdningen, at vende formen rundt og vandskure færdig ab fabrik.

  • 0
  • 0

Bortset fra det, savner jeg, at løsningen tager hensyn til føring af installationer på indersiden af ydervæggene. Ca. 50 mm ville være passene.

I sådan et hus vil man helt klart føre installationer i skillevæggene for at få så få gennembrydninger af ydervæggen som muligt..

Mere generelt stiller nye fabrikations metoder og nye materialer andre krav til arkitekturen. En løsning som dette ville næppe egne sig til et "traditionelt" parcel hus (her tænkes røde mursten og rødt tegltag) men det er vel heller ikke pointen. Hvis man som prototype huset her vil opnå de skrappeste krav til energiforbruget må man designe sig ud af det. Og det kræver at dem der designer huset forstår at integrere beregninger af energi forbrug før der overhovedet er form på huset. Vil mene at Arkitema og deres samarbejdspartnere har gjort et godt arbejde med at lade materialet vise sin sande karakter og gøre en dyd ud af det.
Vi må indse at de skrappere energikrav har gjort fuld-murede vægge forældede. Så lad os komme videre og droppe sentimentaliteten til murstenen som facade.

  • 0
  • 0

Er det bare mig, men er PUR ikke meget brandbart - i modsætning til rockuld/glasuld?
PUR bruges jo af Copenhagen Suborbitals til deres hybridraket.
Sterin har de også prøvet med, men ikke stenuld.....

Mvh
Andreas

  • 0
  • 0

[quote]Bortset fra det, savner jeg, at løsningen tager hensyn til føring af installationer på indersiden af ydervæggene. Ca. 50 mm ville være passene.

I sådan et hus vil man helt klart føre installationer i skillevæggene for at få så få gennembrydninger af ydervæggen som muligt.. [/quote]

Hvorfor dog det ? Rockwool's model til 0-energi, har taget hensyn til installationer, og har dampspærren 50 mm inde i ydervægskonstruktionen, så VVS'eren og elektrikeren kan boltre sig lige så meget det skal være indvendigt ...

Jeg tror ikke, man kan overholde stærkstrømsreglementets krav til stikkontakt placering uden at tage ydervæggen i brug.

  • 0
  • 0

Morten Lund:

Udtryksmæssigt bliver det ikke andet end 80'er kitch

Samfundet bør glæde sig over at mit bidrag til de byggerier jeg har deltaget i, mest har været at tegne fundament og kloak.

  • 0
  • 0

Synes man igen ser en tildens til at kaste sig over innovation som grippe der har ventet på den døende gazelle. Men det skal man nok vende sig til som ingeniør vil vi hellere stå kritiske på bagben også acceptere det når det har tilpas mange år bag sig. Jeg synes det er dejligt selv som ingeniør at der bliver arbejdet på at arkitekterne får mere spillerum. Altså at der bliver arbejdet på at komme væk fra de store tunge ydremure. VI er selv pt. igang med at undersøge mulighederne for innovation på dette område. og hvad adgår det ydre så er der allerede gennem de hoveder der læser her på siden kommet mange forslag og hvem rammer dog helt rigtigt i første hug. Jeg ser da helt sikkert frem mod at høre nogle resultater og jeg har da selv tænkt over hvad der bliver gjort med installationer osv. også den med ophæng af billeder. specielt i forbindelse med udlejning hvor nye lejere laver nye huller, smider lidt pollyfylle i hvor efter næste lejer laver nye huller. Det må da kunne svække en væg på kun 3 cm over tid. Men der må jo være taget højde for forskellige problemstillinger. Det er jo som altid svært at læse alt ud af en kort artikkel. Jeg kunne godt tænke mig evt. at få en adresse så vil jeg da selv smutte forbi på vej hjem fra arbejde endag. Nogen der er faldet over sådan en ??

  • 0
  • 0

Mht betonoverflader er Expan ekspert i vandskurede look. De er rigtig flotte i helt hvid beton og selv en murer har svært ved at se forskel. De støbes med gummitryk ilagt form nederst. Oversiden bliver maskinpudset. Hvis man kunne støbe lodret var det muligt at lave dobbelt vandskurede vægge til indv. brug
Facader med trælook er også meget ikke betonagtigt. De var tilgengæld svære at støbe da træet blev hængende i betonen og formene kunne derfor ikke bruges ret mange gange. Men hvis man gik over til gummitryk var det problem løst.
3 cm. højstyrke beton er mere end rigelig til de fleste formål at hænge noget op i. Plugs kan sagtens hænge i dem og de overstiger flere gange mange andre vægtyper i styrke til ophængning.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke om det er en "nørdet" byggeteknisk tilgang til bygningers udformning, men jeg er af den overbevisning at arkitekter, som fremhæver brugen af de tekniske løsninger, oftest opnår succes i arkitekturen.
Ingeniører og arkitekter som i dette tilfælde tager udfordringen op, beviser at produktion ikke modsiger kreativ arkitektur.
Jeg synes også man skal hylde samtidens tendens indenfor "byggeklodser", så man også for eftertiden kan se stilistiske perioder i bybilledet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten