Byggeisolering med popcorn er på vej mod markedet

Popcorns-isoleringspladen, der ligner en riskiks, kan være på vej i produktion. Illustration: Karl Bachl GmbH & Co. KG

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om der lugter af biografsal på fakultetet for skovbrugsvidenskab ved Universitetet i Göttingen. Men på Institut for Chemie und Verfahrenstechnik von Verbundwerkstoffen (kemi og procesteknik af kompositmaterialer) har forskerne efter mange års arbejde udviklet en ny metode til at fremstille et både varmeisolerende og brandsikkert materiale af ekspanderede majskerner - også kendt som popcorn - der kan blive et bæredygtigt alternativ til de nuværende petrokemiske isoleringsmaterialer i byggeriet.

»Den nye proces, der er inspireret af processer i plastindustrien, muliggør en udgifts-effektiv produktion af isolationsplader i industriskala. Især når det gælder isolering af bygninger, vil det sikre at naturlige isoleringsmaterialer ikke længere bare er et niche-produkt,« siger professor Alireza Kharazipour, leder af forskningsgruppen.

Universitet i Göttingen har netop indgået licens med den tyske isoleringsvirksomhed Bachl Group om masseproduktion af popcorn-pladerne.

»Vi glæder og over, at vi sammen med universitetet kan bringe et så innovativt produkt på markedet som popcorns-isolering,« siger Michael Küblbeck, direktør for Bachl Group.

Kharazipours gruppe har længe arbejdet med metoder til at forarbejde majsfibre til materialer til industrien, og har bl.a. tidligere lanceret en fiberplade af popcorn blandet med træflis til møbelfremstilling, og en meget let sandwichplade med popcorn-fyld i midten.

Da den nye produktionsmetode gør popcorn-pladerne fugtbestandige, kan man forestille sig flere anvendelsesområder af dem end andre plantebaserede isoleringsmaterialer, lyder det.

Emner : Isolering
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant nok. Bliver interessant at se hvad de forskellige fysiske egenskaber er, lambda værdi osv. Om det er en hård isoleringsplade, om den har nogen trykstyrke osv. Generelt er træfiberisolering det bedste vi kan bruge, men det kan vi jo f.eks. ikke bruge i fundamenter - endnu i hvert fald. Det kunne jo være at man kan udvikle et træfiber isolerings produkt, der kan bruges i fundamenter - who knows. Men ellers er der celleglas isolering lavet af affaldsglas som et godt men blot p.t. dyrt alternativ.

  • 10
  • 1

Interessant nyhed. Der tales om, at det kan konkurrere med anden produktion i industriskala. Det kan vel betyde, at der skal bruges ganske store mængder majskerner i en evt. stor produktion. Kan det blive en begrænset ressource, hvis landbruget ikke kan levere nok?

  • 9
  • 1

Mon ikke det er mere CO2 venligt at bruge majs end træ? Håber ikke alskens skadedyr (og nisser) vil spise sig mætte i popcorn pladerne ?

  • 4
  • 1

Træfibre er ikke et produkt, som fjerner fødevarer fra markedet. Det virker ikke særlig hensigtsmæssigt at bruge fødevarer i stedet - samtidig med at der stadig er rigtig mange, som sulter verden over. Dertil kommer, at majs kræver både gødskning og sprøjtning ved dyrkningen - og optager produktionsjord, som kunne have været brugt bedre end til isoleringsprodukter.

Hvis man mener, at vi ikke har træ nok til træfiberisolering (hvilket vi absolut har), bør man vel i stedet lade være at udlægge urørt skov!

Det har jo en dobbelt negativ effekt: Betydeligt mindre CO2 binding og mindre træproduktion.

  • 13
  • 2

Hvis man mener, at vi ikke har træ nok til træfiberisolering (

Kunne man jo bruge alt det træ der laves flis af til indfyring

Det kunne man.

Men, som vores enorme forbrug af fossile ressourcer har udviklet sig, kommer hvert eneste nye tiltag, for at nedbringe dette, til at gribe ind i og begrænse andre anvendelser.

Hvis træ fremover skal erstatte fossiler i bl.a. energi-, byggeindustrien, som råvare til erstatning for plastik m.m.m. begrænser det, naturligvis, de enkelte områder.

Fødevarer, f.eks. majs til "biobenzin" eller andre afgrøder bør, imho ikke anvendes som erstatning for for fossile produkter.

Det er umoralsk og aldeles uholdbart. På både kort og, især lang sigt.

  • 6
  • 0

Det er umoralsk og aldeles uholdbart. På både kort og, især lang sigt.

Når Majskornene anvendes til isolering kan resten af majsplanten omdannes til biobrændsel. En begrænset produktion af fødevarer har desuden den store fordel at det sætter en naturlig grænse for antallet af mennesker på jorden. Det er fordelagtigt, fordi jorden allerede ER overbefolket. Her ser jeg en begrænsning i udbudet af fødevarer som en klar fordel, da det kan være med til at genskabe jordkloden til en planet som er mere i biologisk og klimamæssig balance. Det er en fordel på kort sigt og især på langt sigt.

  • 4
  • 5

Kommentar til # 14. Det kræver en VILJE til at planlægge sig ud af overbefolkningsproblematikken. Den bedste og mest nærliggende løsning er at reducere fødselsraten. Så er der ingen der behøver at sulte. Det virker både rigtigt og indlysende. En reduktion af fødselsraten er DEN ALLERMEST OPLAGTE løsning på klimaproblematikken OG en masse andre problemstillinger som er forårsaget af at jorden er overbefolket med en faktor 2 eller mere. Især derfor undrer det mig særdeles meget at en reduktion af fødselsraten er TOTALT FRAVÆRENDE i diverse debatter om: Klima + Biodiversitet + Truede dyrearter + Manglende ressourcer generelt + Overfiskning + 10 - 20 andre alvorlige problemstillinger for jordkloden og dens befolkninger.

  • 7
  • 2

Mig bekendt toppede den globale fødselsrate omkring 1968 og har siden været faldende, særligt i de vestlige lande, men også i resten af verden, så derfor skyldes det øgede befolkningsantal nærmere at levealderen er stigende eller i hvert fald har været det indtil nu, selvfølgelig udover de børn som ’68-generationen har fået og som selv med en lavere fødselsrate har kunnet holde lidt gang i tilvæksten ?

Det selvfølgelig klart at man helt kunne stoppe tilvæksten, altså hvis man tilsidesatte etik mv., hvilket jeg ikke er fortaler for. Det ville formodentlig også hjælpe i den anden ende af skalaen, når der ikke længere er nogen til at passe og pleje den aldrende befolkning ?

  • 3
  • 2

Jeg har troldtekt i loftet pga. akustikken. De har en Lambda-værdi omkring W/m·K 0,076. De har ikke høj WAF faktor, desværre.

Hvis popcornsplader kan det samme for akustikken og er pænere, så er de interessante.

  • 3
  • 0

Et organisk materiale kan vel ikke blive helt ubrændbart, så der er vel nærmere tale om et branddrøjt materiale? Der står brandsikker i artiklen...

Eks. henføres alm. konstruktionstræ ofte til brandteknisk materialeklasse D, men kan brandimprægneres til klasse B og kan i form af træbeton nå op i klasse A2, der gælder materialer som kun i meget ringe grad bidrager til brand, men det kan ikke komme i klasse A1, der er ubrændbart.

Har ikke set træ-/papirisolering i højere klasse end B, altså efter brandimprægnering, men hvis popkornmaterialet kan komme op i denne klasse, er det branddrøjt og kan anvendes til mange formål, selvfølgelig begrænset ift. A2 og A1.

  • 5
  • 0

Majs er fødevarer. Ja majs er en fødevare, og det er derfor vigtigt at den planlagte produktion overstiger det vi spiser, i tilfælde af et år med tørke eller anden årsag til misvækst vil det resultere i enorme hungerkatastrofer hvis vi kun planlægger at producere den nødvendige fødevaremængde, og det reelle udbytte kun er 3/4 af det forventede. I vores del af verden vildet naturligvis kun have meget begrænsede gener, men det vil betyde døden for mange i de fattige lande. Hvis udbyttet er som forventet kan overskuddet udmærket nyttiggøres på anden vis, kun at planlægge produktion af den mængde fødevarer son skal bruges i vore køkkener er at spille hasard med fødevareforsyningen.

Det største problem er hvad man bruger for at gøre det fugt og brandfesistent, jeg tænker miljø, det vil også være trist at få en situation som med guf guf kablerne blødgjort med vegetabilsk olie og en lækkerbidsken for mus.

  • 3
  • 0

Jeg så en dokumentar omkring det for nogle år siden og troede egentlig det var alm. kendt, er i øvrigt også blevet undervist i på et tidspunkt, en hurtig søgning viser at tallet kommer fra FN, hvis man da kan tro wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Projections_...

Siger ikke at befolkningstallet ikke stiger, siger bare at det primært skyldes at folk bliver ældre og ikke at der fødes flere børn, så hvis det forsætter, topper befolkningstilvæksten på et tidspunkt og falder herefter :-)

Men hvordan når Christian Nobel frem til at vi så kun burde være 3 mia., det er det interessante spørgsmål, måske jeg er helt galt på den, men vil gerne vide hvorfor...

  • 3
  • 1

Men hvordan når Christian Nobel frem til at vi så kun burde være 3 mia., det er det interessante spørgsmål, måske jeg er helt galt på den, men vil gerne vide hvorfor...

Jeg kan godt se at jeg skulle have citeret hele din tekst, hvor du skrev:

Mig bekendt toppede den globale fødselsrate omkring 1968 og har siden været faldende, særligt i de vestlige lande, men også i resten af verden, så derfor skyldes det øgede befolkningsantal nærmere at levealderen er stigende eller i hvert fald har været det indtil nu, selvfølgelig udover de børn som ’68-generationen har fået og som selv med en lavere fødselsrate har kunnet holde lidt gang i tilvæksten

Det jeg opponerer mod er at du siger at fødselsraten toppede i 1968, for det siger dine tal ikke noget om, men stigningen i befolkningstilvæksten (dvs. eksponentialiteten) toppede godt nok med 2,1% i 1968, men er stadig på 1.1%, dvs. et væksten er stadig eksponentielt stigende, mao. at for hvert år der går øges befolkningen med 1,1% i forhold til året før!

Hvis fødselsraten (som er noget helt andet) skulle være globalt faldende siden 1968, så ville befolkningsantallet også være faldende, og der skulle vist mere en nogle få års stigning i levealder være nok til at kompensere for det antal mennesker der trods alt dør over en 53 årig periode.

Så lad os lige få termerne helt på plads, ja stigningen i tilvæksten toppede med 2,1% i 1968, men er stadig på 1,1%, altså eksponentielt stigende, og først når tilvæksten nærmer sig nul i omkring år 2100, så vil vi nå en antaget top på omkring 11 milliarder.

At aldersfordelingen så til den tid vil være anderledes er sikkert givet, men så må man forholde sig til hvordan man løser det problem - så som at i forbindelse med bedre helbred øges tiden hvor man er arbejdsduelig også.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten