Selv om det vil spare energi at slukke for ventilationssystemerne, når der alligevel ikke er nogen hjemme, så er det ikke nødvendigvis en god idé at lave såkaldt behovsstyret ventilation i enfamilieshuse. Det advarer forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut om i en ny analyse,
‘Overvejelser ved indførelse af krav i bygningsreglementet om etablering af mekanisk ventilation i nye enfamiliehuse’.

‘Eksperimenter med forsøgssystemer både under laboratorieforhold og i praksis har konkluderet, at selvom det kan vises, at komplekst opbyggede behovsstyrede ventilationssystemer præsterer tilfredsstillende, kan komplekst opbyggede systemer ikke entydigt anbefales til bredere anvendelse – ikke med den nuværende teknologi i det mindste,’ skriver forfatterne Niels C. Bergsøe, Kirsten Engelund Thomsen og Jørgen Rose i analysen.

Producenter vil have lov til at udlufte mindre i boliger

Bygningsreglementet stiller krav om et vist ventilationsniveau for at sikre et godt indeklima og reducere risikoen for, at der opstår problemer med eksempelvis husstøvmider og skimmelsvamp. Men i mange bygninger er der stor forskel på ventilationsbehovet i løbet af døgnet. I skoler og på kontorer er der eksempelvis et stort ventilationsbehov i dagtimerne, når børn og voksne myldrer ind, mens ventilationsbehovet om natten og weekenden ofte vil være under bygningsreglementets minimumskrav. Derfor bruger man i mange bygninger behovsstyret ventilation, hvor ventilation styres efter et eller flere parametre som luftens CO2-indhold, tilstedeværelsesdetektering eller målinger af den relative luftfugtindhold. Det betyder, at der udluftes mere end bygningsreglementets minimumskrav i dagtimerne, og mindre om natten.

Siden 2010 har man også måttet bruge metoden i enfamiliesboliger – dog med den vigtige forskel i forhold til bygninger, der ikke anvendes til beboelse, at luftskiftet aldrig må blive lavere end bygningsreglementets minimumskrav på 0,3 l/s/m2.

Flere producenter så dog gerne, at man ligesom i andre typer bygninger måtte skrue ventilationen endnu længere ned, når der ikke er brug for så højt et luftskifte. Blandt argumenterne er, at minimumskravet er baseret på den fugtmængde, en familie med to voksne og to børn udskiller, men i mange boliger bor der kun én voksen, og derfor er der reelt ikke behov for at ventilere nær så meget, som reglementet foreskriver. At sænke minimumskravet vil spare energi og kan også reducere problemer med tør luft i vinterperioden.

Forskere: Mere teknik øger risiko for fejl

Men fordelene ift. indeklima og energiforbrug bør vejes op imod de ulemper, der kan forekomme ved fejlbetjeninger eller manglende vedligehold af anlægget. Erfaringen viser ifølge forskerne, at der selv i bygninger, hvor der er professionelt servicepersonale tilknyttet, opstår problemer med indreguleringen eller serviceringen af anlægget. Og da man i enfamilieshuse ikke kan forvente den samme grad af interesse for udluftningssystemerne, kan det derfor være bedre at fortsætte med lavteknologiske løsninger som ventilationsspalter i vinduerne og stole på, at beboerne åbner og lukker vinduer og døre, som der er behov for.

‘Hidtidige bestemmelser vedrørende ventilation og ventilationssystemer i boliger har sikret forholdsvis robuste og driftssikre systemer, som er i stand til at tilvejebringe tilfredsstillende luftkvalitet i typiske boliger under typisk belastning,’ skriver forskerne således.

Skal der bruges behovsstyret ventilation, er det ifølge forskerne vigtigt, at systemerne ‘bevarer den robusthed og driftssikkerhed, der kendetegner hidtidige almindeligt kendte ventilationssystemer.’

Producent forstår ikke bekymring

I dag markedsfører flere virksomheder behovsstyret ventilation til enfamiliesboliger. Blandt dem Airmaster, Dantherm, og Nilan.

Og hos Nilan forstår product manager Jan Poulsen ikke forskernes reservationer:

»Jeg forstår egentlig ikke deres bekymring, når det handler om enfamilieshuse, for der er det relativt enkelt at opsætte og styre systemet. Det kan være anderledes kompliceret i etageboligbyggerier, hvor man nogle gange gerne vil have et centralt system. De systemer, jeg kender, har alle en tilfredsstillende fugtstyring, og sensorerne bliver ikke slidt, så de holder i hele systemets levetid,« siger han.

Ventilation skal vedligeholdelses som en bil

Han medgiver, at der kan opstå problemer, hvis brugerne fejlbetjener anlægget eller glemmer at vedligeholde det. Men vedligeholdesesbehovet er ifølge Jan Poulsen ikke anderledes for behovsstyrede anlæg end for de mekaniske ventilationsanlæg uden behovsstyring, der bruges i de fleste typehuse i dag:

»Man skal skifte filtrene hver tredje måned, og hvert andet år skal du åbne anlægget, tage varmeveksleren ud og se, om den har behov for at blive rengjort. Så tørrer du anlægget af, og sætter den tilbage i. Og så kører systemet igen.«

Branchen har en opgave i at lære boligejerne at tage vedligeholdelsen seriøst.

»Vi har en opgave med at få folk til at forstå, at de skal tænke på deres ventilationsanlæg, som de tænker på deres bil. Der er noget vedligehold, og det skal man tage seriøst. Vi oplever en gang i mellem at folk kommer med reklamationer, som skyldes at de har glemt at skifte filtrene, men mit indtryk er, at de fleste husker det,« siger Jan Poulsen.