menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Selv om det vil spare energi at slukke for ventilationssystemerne, når der alligevel ikke er nogen hjemme, så er det ikke nødvendigvis en god idé at lave såkaldt behovsstyret ventilation i enfamilieshuse. Det advarer forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut om i en ny analyse,
‘Overvejelser ved indførelse af krav i bygningsreglementet om etablering af mekanisk ventilation i nye enfamiliehuse’.
‘Eksperimenter med forsøgssystemer både under laboratorieforhold og i praksis har konkluderet, at selvom det kan vises, at komplekst opbyggede behovsstyrede ventilationssystemer præsterer tilfredsstillende, kan komplekst opbyggede systemer ikke entydigt anbefales til bredere anvendelse – ikke med den nuværende teknologi i det mindste,’ skriver forfatterne Niels C. Bergsøe, Kirsten Engelund Thomsen og Jørgen Rose i analysen.
Bygningsreglementet stiller krav om et vist ventilationsniveau for at sikre et godt indeklima og reducere risikoen for, at der opstår problemer med eksempelvis husstøvmider og skimmelsvamp. Men i mange bygninger er der stor forskel på ventilationsbehovet i løbet af døgnet. I skoler og på kontorer er der eksempelvis et stort ventilationsbehov i dagtimerne, når børn og voksne myldrer ind, mens ventilationsbehovet om natten og weekenden ofte vil være under bygningsreglementets minimumskrav. Derfor bruger man i mange bygninger behovsstyret ventilation, hvor ventilation styres efter et eller flere parametre som luftens CO2-indhold, tilstedeværelsesdetektering eller målinger af den relative luftfugtindhold. Det betyder, at der udluftes mere end bygningsreglementets minimumskrav i dagtimerne, og mindre om natten.
Siden 2010 har man også måttet bruge metoden i enfamiliesboliger – dog med den vigtige forskel i forhold til bygninger, der ikke anvendes til beboelse, at luftskiftet aldrig må blive lavere end bygningsreglementets minimumskrav på 0,3 l/s/m2.
Flere producenter så dog gerne, at man ligesom i andre typer bygninger måtte skrue ventilationen endnu længere ned, når der ikke er brug for så højt et luftskifte. Blandt argumenterne er, at minimumskravet er baseret på den fugtmængde, en familie med to voksne og to børn udskiller, men i mange boliger bor der kun én voksen, og derfor er der reelt ikke behov for at ventilere nær så meget, som reglementet foreskriver. At sænke minimumskravet vil spare energi og kan også reducere problemer med tør luft i vinterperioden.
Men fordelene ift. indeklima og energiforbrug bør vejes op imod de ulemper, der kan forekomme ved fejlbetjeninger eller manglende vedligehold af anlægget. Erfaringen viser ifølge forskerne, at der selv i bygninger, hvor der er professionelt servicepersonale tilknyttet, opstår problemer med indreguleringen eller serviceringen af anlægget. Og da man i enfamilieshuse ikke kan forvente den samme grad af interesse for udluftningssystemerne, kan det derfor være bedre at fortsætte med lavteknologiske løsninger som ventilationsspalter i vinduerne og stole på, at beboerne åbner og lukker vinduer og døre, som der er behov for.
‘Hidtidige bestemmelser vedrørende ventilation og ventilationssystemer i boliger har sikret forholdsvis robuste og driftssikre systemer, som er i stand til at tilvejebringe tilfredsstillende luftkvalitet i typiske boliger under typisk belastning,’ skriver forskerne således.
Skal der bruges behovsstyret ventilation, er det ifølge forskerne vigtigt, at systemerne ‘bevarer den robusthed og driftssikkerhed, der kendetegner hidtidige almindeligt kendte ventilationssystemer.’
I dag markedsfører flere virksomheder behovsstyret ventilation til enfamiliesboliger. Blandt dem Airmaster, Dantherm, og Nilan.
Og hos Nilan forstår product manager Jan Poulsen ikke forskernes reservationer:
»Jeg forstår egentlig ikke deres bekymring, når det handler om enfamilieshuse, for der er det relativt enkelt at opsætte og styre systemet. Det kan være anderledes kompliceret i etageboligbyggerier, hvor man nogle gange gerne vil have et centralt system. De systemer, jeg kender, har alle en tilfredsstillende fugtstyring, og sensorerne bliver ikke slidt, så de holder i hele systemets levetid,« siger han.
Han medgiver, at der kan opstå problemer, hvis brugerne fejlbetjener anlægget eller glemmer at vedligeholde det. Men vedligeholdesesbehovet er ifølge Jan Poulsen ikke anderledes for behovsstyrede anlæg end for de mekaniske ventilationsanlæg uden behovsstyring, der bruges i de fleste typehuse i dag:
»Man skal skifte filtrene hver tredje måned, og hvert andet år skal du åbne anlægget, tage varmeveksleren ud og se, om den har behov for at blive rengjort. Så tørrer du anlægget af, og sætter den tilbage i. Og så kører systemet igen.«
Branchen har en opgave i at lære boligejerne at tage vedligeholdelsen seriøst.
»Vi har en opgave med at få folk til at forstå, at de skal tænke på deres ventilationsanlæg, som de tænker på deres bil. Der er noget vedligehold, og det skal man tage seriøst. Vi oplever en gang i mellem at folk kommer med reklamationer, som skyldes at de har glemt at skifte filtrene, men mit indtryk er, at de fleste husker det,« siger Jan Poulsen.
Hvor svært kan det være at styre ud fra måske 5 sensorer for luftfugtighed og CO2? En kraftværksblok kan let indeholde 1000 gange så mange sensorer, og koste millioner af kr. at ligge stille med, så dem, der påstår, at det er svært at lave en pålidelig, behovsstyret ventilation, kender vist ikke meget til automatik!
Det er på tide, at vi får bare lidt fornuft ind i det bygningsreglement. P.t. kræver man f.eks. en hysterisk tæthed som en ubåd og afslutter så med et stort plørehul i væggen til naturlig ventilation - uden at tage hensyn til den fremherskende vindretning, højde over jorden m.m, og det nødvendige luftskifte er fastsat ud fra en standardfamilie - uanset om belastningen er en helt anden. Resultatet er, at der i mange tilfælde overventileres om vinteren, så luftfugtigheden bliver så lav, at træ sprækker, og slimhinderne tørrer ud, og underventileres om sommeren. Med en elektronisk regulering kan man let ventilere, så luftfugtigheden og CO2 niveauet altid er optimalt - uanset belastningen.
Analysen nævner heller ikke ét eneste ord om ventilationsvarmepumper, som efter min mening er den mest hensigtsmæssige ventilationsform. Der er virkelig behov for et alternativ, for der er talrige problemer med balancerede ventilationssystemer.
Det er på høje tid, at vi får et bygningsreglement, som baserer sig på fornuft og hensigtsmæssige tekniske løsninger som netop automatisk styring af ventilationsbehov, af udeluftventiler, ventilationsvarmepumper etc., så man kan skabe energirigtige huse, som samtidig er værd at bo i - og ikke styrter sammen i stormvejr. Det er lidt komisk at se, at den fundamentskonstruktion med to, isolerede (2x10 cm med isolation imellem) Lecablokke oven på hinanden og med flydende gulv, som vist i bygningsreglementet, betegnes som ustabil af Leca!
Hvorfor skulle det være mere indviklet end en meget simpel on/of styring. Helt ligesom sommerlukning, som der tales om. Måske de vil undgå det for at beboerne ikke skal opdage forskellen i støj. Undersøgelsen skal have kredit for at den siger, at brugeren skal have indflydelse på systemet og kunne styre det. Hvordan man så vil styre at holde visse værelser på en lavere temperatur end andre, står hen i det uvisse. Ventilationen er væsentlig for husets forbrug, da det trods alt er mellem 2 og 3W/m2, hvor standardhuset bruger 12 til 13W/m2 totalt i årlig middel. Til sammenligning giver varmtvandsforbruget anledning til ca. 0,7W/m2. Når vi så kommer til lavenergihuse med mindre end 5W/m2 totalt, bliver disse bidrag væsentlige relativt til det almindelige varmetab gennem overfladerne. Man kan jo sammenligne med menneskers effektforbrug, som ligger på 50 til 100W. Er buen blevet strammet mere end den kan holde til?
Er jeg den eneste der får lidt psysomatisk åndenød ved tanken om at bo i et hermetisk lukket hus? I sommermånederne har jeg typisk vinduerne åbne 24/7 - jeg kan godt lide det lidt køligt - og det er sådan et system vel ikke så glad for?
En anden ting er den støj og summen, som sådan et system giver. Jeg kan sommetider blive tosset på køleskabet fordi jeg sommetider bliver utroligt bevidst om den lyd det siger. Jeg tror ikke det vil hjælpe på lydniveauet at have et ventilationsanlæg i huset også.
Eller er jeg bare sart? :)
Det er ikke svært at indsætte de nødvendige følere i et ventilationssystem. Følerne kan typisk være: 1. Temperaturføler 2. CO2 føler 3. Fugtmåler 4. VOC føler.
MEN hver føler har sine begrænsninger og skal vedligeholdes.
Temperaturføleren er den letteste - har god præcision (til opgaven) og behøver i praksis ikke at blive kalibreret/serviceret.
CO2 føleren er mere tricky. Den fås i varianter der er selvkalibrerende. Dvs. den kan anvendes. Men måleusikkerheden er typisk ±70 ppm. Hvis man skal styre ventilationsanlægget efter at der maks. må være 900 ppm CO2 i indeluften, er det væsentligt at føleren måler korrekt. Tidligere (inden selvkalibreringsteknikken) "drev" CO2 følerne, så de skulle justeres meget ved kalibrering. Jeg har selv korrigeret i størrelsesordenen -450 ppm (dvs. den målte 450 ppm for højt).
Fugtmåleren har sin berettigelse på f.eks. badeværelser. Her har jeg ingen aktuel erfaring med om de er stabile i drift.
VOC føleren måler flygtige organiske forbindelser og er i indeklimamæssig henseende rigtig smart. VOC er forsøget på teknisk at efterligne vores næse. Den registrerer f.eks. lugten af banan, æg, toiletlugt osv. Den måler på ca. 1200 forskellige flygtige gasser (men ikke på CO2). Teknisk er den stadig lidt udfordret af, at den bruger strøm (ca. 5 W) og at den med tiden bliver blindet - dvs. den bliver dårligere til at måle gasserne. En tysk test viste, at efter 4 år var føleren i udsugningskanalen stort set blind og uvirksom. Elektrisk virkede den, men der sætter sig et lag af materiale på dens føler så den bliver blind.
I enfamiliehuse er problemet ofte, at der ikke er en fagnørd til at vedligeholde og kalibrere følere og øvrig elektronik. Derfor bør fokus være på at holde det simpelt og enkelt:
Genvex og lign. anlæg er energislugere, hvis de ikke er behovsstyret - CO2, fugt, brugstid. Indfør dog en obligatorisk årligt service/ syns-ordning - som for olie, gas, og varmepumpefyr.
Selvfølgeligt med certificering. Så er der god chance for at anlægget er indreguleret fornuftigt.
Nej. Den eneste måde at få fuldstændig ren luft på er ved at åbne vinduerne eller gennem udeluftventiler.
Jeg var på ferie i Stockholm og boede på et hotelskib, som selvfølgelig havde skibsventilation med indblæsning og udsugning - altså balanceret ventilation. Det første jeg bemærkede, da jeg kom ind i værelset, var en ulidelig indeklemt og dårlig luft/lugt. Til al held kunne ét ud af 3 koøjer åbnes (med besvær). Ellers var jeg blevet vanvittig, og jeg ville nødig bo på ét af de værelser, som kun havde ét koøje, som med stor sandsynlighed ikke kunne åbnes (det var der mange, der ikke kunne). I restauranten var der i stedet for åbne viduer ud mod det solbeskinnede hav "naturligvis" en iskold indblæsning om fødderne!
Efter nogle år bliver indblæsningsluft gennem kanaler let lidt i stil med at stikke næsen ned i udblæsningen på en støvsuger, og fordi man ikke kan se andre løsninger, skal man undvære både den friske luft udefra og hyggen fra brændeovnen - selv om f.eks. Rais Bionic Fire har så lavt et partikeludslip, at det er svært at måle.
Med en ventilationsvarmepumpe tilfører man altid fuldstændig frisk luft og kan åbne vinduerne efter behov, og huset behøver ikke at være hysterisk tæt, hvilket gør det meget billigere at bygge. Varmen og ikke mindst kondensvarmen, som er meget svær at genvinde i et balanceret system, genvindes så under udsugningen. En ventilationsvarmepumpe kan desuden monteres i den eksisterende boligmasse - selv i de ældste og dårligst isolerede huse. Derved kunne landet som helhed spare langt mere end ved at bygge nogle få ultralavenergihuse.
Desvære kan man ikke købe en hensigtsmæssigt udformet ventilationsvarmepumpe, og de producenter, jeg har talt med, kan ikke se idéen i at kunne spare udgifterne til etableringen af en hysterisk tæthed og i stedet købe deres produkt!
De fleste ventilationspumper laver ikke gulvvarme, men varmt brugsvand og vil typisk producere op mod 3 gange mere brugsvand, end der er behov for! Desuden bliver kompressorvirkningsgraden ringe, når slutproduktet skal være vand ved 55 grader C og ikke gulvvarme ved ca. 35 grader C, og den store vandtank fylder enormt og koster. Samtidig køler man ikke nok. Typisk har man en udblæsningstemperatur på 8-12 grader C; men da udetemperaturen i gennemsnit er 8 grader C i Danmark, koster det bare energi. Man får ikke glæde af den energi og ikke mindst kondensvarme, der ligger i at køle til lavere end udetemperaturen, og det er den energi, der skal betale gildet, så virkningsgraden kan komme over de 85 %, som kræves fra 2020. Ved at køle til 0 grader C, så man lige akkurat ikke får problemer med rimdannelse i fordamperen, kan man samtidig bruge udblæsningsluften til at drive et køleskab, så man fjerner det energiforbrug og den støj fra rummet, som ganske rigtigt kan være yderst irriterende - specielt lige efter man har fået et nyt køleskab med en anden lyd.
Desværre er nytænkning og sund fornuft tilsyneladende bandlyst blandt både dem, der laver bygningsreglementet, og dem, der producerer ventilationssystemer og varmepumper.
Hvorfor dog det? Fidusen ved en elektronisk regulering er jo netop, at den kompenserer for belastningen. Når der er mange mennesker, stiger luftfugtigheden og CO2 niveauet, og så vil et hensigtsmæssigt udformet system automatisk øge ventilationen, indtil værdierne passer.
Flere lovpligtige ting grundet ligegyldigheder, som vil koste boligejerne en tusbasse eller to om året...
Bare formålet er at man MÅSKE kan spare nogle få hundrede Kwh årligt så kan alt retfærdiggøres.
Enig. Med en ventilationsvarmepumpe er der intet at indregulere bortset fra, at den ønskede luftfugtighed og evt. CO2 niveau skal indstilles, hvis man ikke er tilfreds med fabriksindstillingerne.
Jeg får røde knopper af alle de energikonsulenter, som koster kassen og bare render rundt med deres blowerdoors og termovisionskameraer, der kun viser temperaturen af luftstrømmen gennem små utætheder, men ikke den nødvendige energi til opvarmning af luftstrømmen :-)
Er det svært at have redundante målere? Plus måske et bippe-system ligesom på røgalarmer så en alarm et eller andet sted bipper når de ikke virker mere. Det er klart at det skal være idiotsikret, hele pointen med et automatisk system er jo at man kan slippe for at skulle kontrollere og regulere manuelt, så det skal af sig selv gøre opmærksom på hvis det har brug for hjælp. Og hjælpen skal være noget enhver kan finde ud af.
@Carsten Kanstrup Er du sikker på at det er en god ide at sætte varmepumpen på ventilationssystemet? er det noget du har erfaring med?
Friskluft bør val opvarmes mindst 4 grader i fyringssæsonen. Med en effektivitet af passiv varmegenindvinding på 80+% er afkastluften noget varmere end udeluften, men den er også meget mere fugtig. Med en relativ luftfugtighed i nærheden af 50% på afkastluften, vil det kunne give massive problemer med isdannelse ved varmegenindvinding, selv når der ikke er frost ude.
På papiret ser det meget mere fornuftigt ud at have varmepumpen til at trække varme ud af den tørre udeluft og bruge den til opvarmning af friskluftindtaget.
Som energirådgiver har jeg i mange år brugt det som DTH engang i begyndelsen af 90erne beskrevet i en artikel efter en test. Bor to huller Ø 13 et for neden og et for oven. Det giver t luftskift på ca.0,5 m3 i timen og gør et fugtigt hus tør igen.
Nis Krog
kopi af artiklen kan jeg sende på opfordring som mail. Har brugt systemet i mere 100 hus med god effekt.
Det korte svar: Ja.
Vi kan vel være enige om, at hvis et hus skal ventileres, må det gøres ved at tage luft udefra. Gør man hele huset tæt som en ubåd, får man ganske simpelt ingen ventilation. Derfor er kravet om tæthed fuldstændig tåbeligt!
Kravet burde i stedet være, at den energi, der bruges til opvarmning af ventilationsluften, p.t. skal genvindes med en virkningsgrad på mindst 80% og 85% fra 2020.
Det krav kan man så opfylde på to måder:
1) Man kan benytte et balanceret ventilationssystem med modstrømsvarmeveksler. Da virkningsgraden af de korte, rombeformede varmevekslere, der sidder i dagens systemer, næppe er over 90% ved store temperaturdifferenser, hvor man skal medregne den langsgående varmetransmission (specielt slemt ved aluminiumsplader), er det indlysende, at hvis mere end 5-10% af luften løber uden om varmeveksleren, kan kravet ikke overholdes. Derfor kræves en hysterisk tæthed med alle de ulemper, det indebærer, som beskrevet i mit første indlæg.
2) Man kan benytte en ventilationsvarmepumpe, hvor man køler luften ned før udblæsning. Hvis man bare køler til samme temperatur som udeluften, kræver det dog en fuldstændig urealistisk høj COP, hvis man skal overholde virkningsgradskravet. Derfor må man køle til en lavere temperatur - f.eks. 0 grader C. Derved får man fat i en del energi - ikke mindst kondensvarmen, som kan "betale" for underskudet. På denne måde er det muligt at opnå den krævede virkningsgrad med en realistisk COP. Bemærk, at denne løsning ikke kræver hysterisk tæthed - bare huset ikke er så pivende utæt, at der ventileres for meget; men det er der ikke noget nogenlunde velisoleret hus, der er.
Desværre ikke endnu. Som jeg skrev, kan man ikke købe en hensigtsmæssigt designet varmepumpe, så der er ikke andet at gøre end at bygge selv, hvilket jeg indtil videre ikke har haft tid til. Det er ufatteligt, at leverandører af varmepumper ikke kan se de kolossale muligheder, der er, hvis det bliver tilladt at se bort fra tæthedskravet, hvis man i stedet vælger en varmepumpeløsning.
Det forstår jeg simpelthen ikke. Bare man ikke køler længere ned end til 0 grader C, er der da ingen problemer. Tværtimod vil en meget stor del af vanddampen kondenseres, så man også får fat i kondensvarmen, får destilleret vand til vinduespudsning og gratis, støjfri drift af køleskabet. Jeg har skitseret et system, hvor man køler længere ned end til 0 grader C. Det sker i en to-trin fordamper, hvor man i et nedadgående flow først kondenserer så meget som muligt ved køling til omkring 0 grader C, og derefter køler videre i et opadgående flow, som efterlader det meste fugt/rim i den nederste del. Så kan man engang imellem koble sidste trin ud for afrimning uden at stoppe pumpen helt.
Måske; men det overholder bare ikke energikravet. Du trækker kold luft ind for neden, bruger energi på at varme den op, og sender så varmen lige ud til fuglene uden nogen varmegenvinding. Det er netop det energispild, som det nye bygningsreglement prøver at undgå. Det er bare en skandale, at dette reglement ikke åbner op for den mest hensigtsmæssige løsning!
Overhovedet ikke.
I procesanlæg har man massevis af redundante målere, og man kan også let lave "majority voting" baseret på 3 målere, som automatisk ser bort fra en defekt måler og fejlmelder, uden at den normale drift påvirkes. Med hensigtsmæssige feltbussystemer kan man koble hundredevis af aktuatorer og sensorer på det samme styresystem, som ikke behøver at være større end et kreditkort.
»Man skal skifte filtrene hver tredje måned, og hvert andet år skal du åbne anlægget, tage varmeveksleren ud og se, om den har behov for at blive rengjort. Så tørrer du anlægget af, og sætter den tilbage i. Og så kører systemet igen.«
Og fem år senere: "Var det ikke noget med at vi skulle skifte nogle filtre i det der luftsystem?" "Det ved jeg ikke - men det kører jo godt nok" "Nå ja, så glemmer vi det igen ..."
Der er egentlig ingen gevinst, da ventilationen alligevel skal køre 24-7. "Siden 2010 har man også måttet bruge metoden i enfamiliesboliger – dog med den vigtige forskel i forhold til bygninger, der ikke anvendes til beboelse, at luftskiftet aldrig må blive lavere end bygningsreglementets minimumskrav på 0,3 l/s/m2." Det kan virke voldsomt afhængigt af mængden af beboere i huset. På en eller anden måde er det en følge af kravet om tæthed, og kravet om energiforbrug medfører så igen endnu mere teknik med varmegenvinding. Er det et fornuftigt mål med disse lave energiforbrug og den medfølgende teknik, når vi har vindmøller og solceller.
Jeg er også noget skeptisk omkring dette, da det er vigtig med god udluftning og ventilation i hjemmet. Manglende udluftning kan øge støv, snavs, være med til at give sygdom osv. Dog er der behov for en automatiseret og intelligent ventilation, som jeg helt sikkert tror der er et marked for. Det skal blot give mening i hjemmet, så der ikke mangler udluftning.
Mvh Kasper M https://www.munters.com/da/solutions/dehum...