Byggeforskere: Behovsstyret ventilation kan give bøvl i boliger

Byggeforskere: Behovsstyret ventilation kan give bøvl i boliger

Ventilationsanlæg, der kun kører, når der er brug for det, kan utvivlsomt spare energi. Men dagens systemer er så komplicerede, at boligejere ved fejl eller forglemmelser let kan få dårligere indeklima og højt energiforbrug, advarer forskere

Selv om det vil spare energi at slukke for ventilationssystemerne, når der alligevel ikke er nogen hjemme, så er det ikke nødvendigvis en god idé at lave såkaldt behovsstyret ventilation i enfamilieshuse. Det advarer forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut om i en ny analyse,
‘Overvejelser ved indførelse af krav i bygningsreglementet om etablering af mekanisk ventilation i nye enfamiliehuse’.

‘Eksperimenter med forsøgssystemer både under laboratorieforhold og i praksis har konkluderet, at selvom det kan vises, at komplekst opbyggede behovsstyrede ventilationssystemer præsterer tilfredsstillende, kan komplekst opbyggede systemer ikke entydigt anbefales til bredere anvendelse – ikke med den nuværende teknologi i det mindste,’ skriver forfatterne Niels C. Bergsøe, Kirsten Engelund Thomsen og Jørgen Rose i analysen.

Producenter vil have lov til at udlufte mindre i boliger

Bygningsreglementet stiller krav om et vist ventilationsniveau for at sikre et godt indeklima og reducere risikoen for, at der opstår problemer med eksempelvis husstøvmider og skimmelsvamp. Men i mange bygninger er der stor forskel på ventilationsbehovet i løbet af døgnet. I skoler og på kontorer er der eksempelvis et stort ventilationsbehov i dagtimerne, når børn og voksne myldrer ind, mens ventilationsbehovet om natten og weekenden ofte vil være under bygningsreglementets minimumskrav. Derfor bruger man i mange bygninger behovsstyret ventilation, hvor ventilation styres efter et eller flere parametre som luftens CO2-indhold, tilstedeværelsesdetektering eller målinger af den relative luftfugtindhold. Det betyder, at der udluftes mere end bygningsreglementets minimumskrav i dagtimerne, og mindre om natten.

Læs også: Gips, ler, papir og træ skal gøre mekanisk ventilation overflødig

Siden 2010 har man også måttet bruge metoden i enfamiliesboliger – dog med den vigtige forskel i forhold til bygninger, der ikke anvendes til beboelse, at luftskiftet aldrig må blive lavere end bygningsreglementets minimumskrav på 0,3 l/s/m2.

Læs også: Hvorfor er ventilationskravene sat til det de er?

Flere producenter så dog gerne, at man ligesom i andre typer bygninger måtte skrue ventilationen endnu længere ned, når der ikke er brug for så højt et luftskifte. Blandt argumenterne er, at minimumskravet er baseret på den fugtmængde, en familie med to voksne og to børn udskiller, men i mange boliger bor der kun én voksen, og derfor er der reelt ikke behov for at ventilere nær så meget, som reglementet foreskriver. At sænke minimumskravet vil spare energi og kan også reducere problemer med tør luft i vinterperioden.

Forskere: Mere teknik øger risiko for fejl

Men fordelene ift. indeklima og energiforbrug bør vejes op imod de ulemper, der kan forekomme ved fejlbetjeninger eller manglende vedligehold af anlægget. Erfaringen viser ifølge forskerne, at der selv i bygninger, hvor der er professionelt servicepersonale tilknyttet, opstår problemer med indreguleringen eller serviceringen af anlægget. Og da man i enfamilieshuse ikke kan forvente den samme grad af interesse for udluftningssystemerne, kan det derfor være bedre at fortsætte med lavteknologiske løsninger som ventilationsspalter i vinduerne og stole på, at beboerne åbner og lukker vinduer og døre, som der er behov for.

Læs også: Ekstreme huse skal lede til klogt byggeri

‘Hidtidige bestemmelser vedrørende ventilation og ventilationssystemer i boliger har sikret forholdsvis robuste og driftssikre systemer, som er i stand til at tilvejebringe tilfredsstillende luftkvalitet i typiske boliger under typisk belastning,’ skriver forskerne således.

Skal der bruges behovsstyret ventilation, er det ifølge forskerne vigtigt, at systemerne ‘bevarer den robusthed og driftssikkerhed, der kendetegner hidtidige almindeligt kendte ventilationssystemer.’

Producent forstår ikke bekymring

I dag markedsfører flere virksomheder behovsstyret ventilation til enfamiliesboliger. Blandt dem Airmaster, Dantherm, og Nilan.

Og hos Nilan forstår product manager Jan Poulsen ikke forskernes reservationer:

Læs også: Minister-afvisning af energikrav: Vi kan ikke sikre sundt indeklima

»Jeg forstår egentlig ikke deres bekymring, når det handler om enfamilieshuse, for der er det relativt enkelt at opsætte og styre systemet. Det kan være anderledes kompliceret i etageboligbyggerier, hvor man nogle gange gerne vil have et centralt system. De systemer, jeg kender, har alle en tilfredsstillende fugtstyring, og sensorerne bliver ikke slidt, så de holder i hele systemets levetid,« siger han.

Ventilation skal vedligeholdelses som en bil

Han medgiver, at der kan opstå problemer, hvis brugerne fejlbetjener anlægget eller glemmer at vedligeholde det. Men vedligeholdesesbehovet er ifølge Jan Poulsen ikke anderledes for behovsstyrede anlæg end for de mekaniske ventilationsanlæg uden behovsstyring, der bruges i de fleste typehuse i dag:

»Man skal skifte filtrene hver tredje måned, og hvert andet år skal du åbne anlægget, tage varmeveksleren ud og se, om den har behov for at blive rengjort. Så tørrer du anlægget af, og sætter den tilbage i. Og så kører systemet igen.«

Branchen har en opgave i at lære boligejerne at tage vedligeholdelsen seriøst.

»Vi har en opgave med at få folk til at forstå, at de skal tænke på deres ventilationsanlæg, som de tænker på deres bil. Der er noget vedligehold, og det skal man tage seriøst. Vi oplever en gang i mellem at folk kommer med reklamationer, som skyldes at de har glemt at skifte filtrene, men mit indtryk er, at de fleste husker det,« siger Jan Poulsen.

Kommentarer (18)

Hvor svært kan det være at styre ud fra måske 5 sensorer for luftfugtighed og CO2? En kraftværksblok kan let indeholde 1000 gange så mange sensorer, og koste millioner af kr. at ligge stille med, så dem, der påstår, at det er svært at lave en pålidelig, behovsstyret ventilation, kender vist ikke meget til automatik!

Det er på tide, at vi får bare lidt fornuft ind i det bygningsreglement. P.t. kræver man f.eks. en hysterisk tæthed som en ubåd og afslutter så med et stort plørehul i væggen til naturlig ventilation - uden at tage hensyn til den fremherskende vindretning, højde over jorden m.m, og det nødvendige luftskifte er fastsat ud fra en standardfamilie - uanset om belastningen er en helt anden. Resultatet er, at der i mange tilfælde overventileres om vinteren, så luftfugtigheden bliver så lav, at træ sprækker, og slimhinderne tørrer ud, og underventileres om sommeren. Med en elektronisk regulering kan man let ventilere, så luftfugtigheden og CO2 niveauet altid er optimalt - uanset belastningen.

Analysen nævner heller ikke ét eneste ord om ventilationsvarmepumper, som efter min mening er den mest hensigtsmæssige ventilationsform. Der er virkelig behov for et alternativ, for der er talrige problemer med balancerede ventilationssystemer.

  • De kræver en hysterisk tæthed for at være effektive, og det er dyrt at realisere og kan ikke realiseres i den eksisterende boligmasse, så der går mange år, før energibesparelsen som helhed bliver effektiv. En ubrudt dampspærre fra ydervæg til ydervæg kræver forsænkede lofter, som skal pilles ned, hvis man vil ændre i elinstallationerne.
  • Man må ikke åbne vinduerne, da effektiviteten så falder drastisk.
  • Der kræves sommer by-pass.
  • Luften tilføres gennem luftkanaler, som kan være meget svære at rense. Resultatet bliver let beskidt, støvfyldt luft - specielt hvis filtrene ikke skiftes hyppigt.
  • Det er meget svært at indstille systemet, så der altid er et lille undertryk på ca. 1-10 Pa i alle værelser, når ventilatortrykket typisk er omkring 100 Pa dvs. 10-100 gange større. Bliver der overtryk, kan varm, fugtig luft presses ud i konstruktionen med råd og svamp som mulig følgevirkning, hvis dampspærren ikke er 100% tæt (det er den aldrig), og der er intet krav om overvågning af trykdifferensen, så der kan alarmeres for dette.
  • Der kræves uhindret luftgennemstrømning mellem lokaler med indblæsning og lokaler med udsugning - f.eks. ved at fjerne dørtrinnene. Overholdes dette krav ikke, skabes værelser med overtryk og dermed potentielle fugtproblemer i konstruktionen.
  • Indblæsningskanalerne og f.eks. manglende dørtrin kan overføre støj fra ventilationssystemet og fra værelse til værelse. Udsugningskanalerne er ikke nær så slemme, da støjen føres med luftretningen.
  • Det er ikke muligt at benytte brændeovne, da det nødvendige undertryk let kan overstige skorstenstrækket. Det norske bygningsreglement kræver en udeluftventil på 300 cm2 for hver ildsted.
  • Emhætter "gisper" efter vejret og har svært ved at yde det, de skal. Jo tættere huset er, jo større problem, for man har meget svært ved at trække måske 900 m3/t gennem et system beregnet til 100-200 m3/t.

Det er på høje tid, at vi får et bygningsreglement, som baserer sig på fornuft og hensigtsmæssige tekniske løsninger som netop automatisk styring af ventilationsbehov, af udeluftventiler, ventilationsvarmepumper etc., så man kan skabe energirigtige huse, som samtidig er værd at bo i - og ikke styrter sammen i stormvejr. Det er lidt komisk at se, at den fundamentskonstruktion med to, isolerede (2x10 cm med isolation imellem) Lecablokke oven på hinanden og med flydende gulv, som vist i bygningsreglementet, betegnes som ustabil af Leca!

  • 9
  • 1

Hvorfor skulle det være mere indviklet end en meget simpel on/of styring. Helt ligesom sommerlukning, som der tales om. Måske de vil undgå det for at beboerne ikke skal opdage forskellen i støj.
Undersøgelsen skal have kredit for at den siger, at brugeren skal have indflydelse på systemet og kunne styre det. Hvordan man så vil styre at holde visse værelser på en lavere temperatur end andre, står hen i det uvisse.
Ventilationen er væsentlig for husets forbrug, da det trods alt er mellem 2 og 3W/m2, hvor standardhuset bruger 12 til 13W/m2 totalt i årlig middel. Til sammenligning giver varmtvandsforbruget anledning til ca. 0,7W/m2.
Når vi så kommer til lavenergihuse med mindre end 5W/m2 totalt, bliver disse bidrag væsentlige relativt til det almindelige varmetab gennem overfladerne.
Man kan jo sammenligne med menneskers effektforbrug, som ligger på 50 til 100W. Er buen blevet strammet mere end den kan holde til?

  • 2
  • 2

Er jeg den eneste der får lidt psysomatisk åndenød ved tanken om at bo i et hermetisk lukket hus? I sommermånederne har jeg typisk vinduerne åbne 24/7 - jeg kan godt lide det lidt køligt - og det er sådan et system vel ikke så glad for?

En anden ting er den støj og summen, som sådan et system giver. Jeg kan sommetider blive tosset på køleskabet fordi jeg sommetider bliver utroligt bevidst om den lyd det siger. Jeg tror ikke det vil hjælpe på lydniveauet at have et ventilationsanlæg i huset også.

Eller er jeg bare sart? :)

  • 3
  • 0