Hvor svært kan det være at styre ud fra måske 5 sensorer for luftfugtighed og CO2? En kraftværksblok kan let indeholde 1000 gange så mange sensorer, og koste millioner af kr. at ligge stille med, så dem, der påstår, at det er svært at lave en pålidelig, behovsstyret ventilation, kender vist ikke meget til automatik!
Det er på tide, at vi får bare lidt fornuft ind i det bygningsreglement. P.t. kræver man f.eks. en hysterisk tæthed som en ubåd og afslutter så med et stort plørehul i væggen til naturlig ventilation - uden at tage hensyn til den fremherskende vindretning, højde over jorden m.m, og det nødvendige luftskifte er fastsat ud fra en standardfamilie - uanset om belastningen er en helt anden. Resultatet er, at der i mange tilfælde overventileres om vinteren, så luftfugtigheden bliver så lav, at træ sprækker, og slimhinderne tørrer ud, og underventileres om sommeren. Med en elektronisk regulering kan man let ventilere, så luftfugtigheden og CO2 niveauet altid er optimalt - uanset belastningen.
Analysen nævner heller ikke ét eneste ord om ventilationsvarmepumper, som efter min mening er den mest hensigtsmæssige ventilationsform. Der er virkelig behov for et alternativ, for der er talrige problemer med balancerede ventilationssystemer.
- De kræver en hysterisk tæthed for at være effektive, og det er dyrt at realisere og kan ikke realiseres i den eksisterende boligmasse, så der går mange år, før energibesparelsen som helhed bliver effektiv. En ubrudt dampspærre fra ydervæg til ydervæg kræver forsænkede lofter, som skal pilles ned, hvis man vil ændre i elinstallationerne.
- Man må ikke åbne vinduerne, da effektiviteten så falder drastisk.
- Der kræves sommer by-pass.
- Luften tilføres gennem luftkanaler, som kan være meget svære at rense. Resultatet bliver let beskidt, støvfyldt luft - specielt hvis filtrene ikke skiftes hyppigt.
- Det er meget svært at indstille systemet, så der altid er et lille undertryk på ca. 1-10 Pa i alle værelser, når ventilatortrykket typisk er omkring 100 Pa dvs. 10-100 gange større. Bliver der overtryk, kan varm, fugtig luft presses ud i konstruktionen med råd og svamp som mulig følgevirkning, hvis dampspærren ikke er 100% tæt (det er den aldrig), og der er intet krav om overvågning af trykdifferensen, så der kan alarmeres for dette.
- Der kræves uhindret luftgennemstrømning mellem lokaler med indblæsning og lokaler med udsugning - f.eks. ved at fjerne dørtrinnene. Overholdes dette krav ikke, skabes værelser med overtryk og dermed potentielle fugtproblemer i konstruktionen.
- Indblæsningskanalerne og f.eks. manglende dørtrin kan overføre støj fra ventilationssystemet og fra værelse til værelse. Udsugningskanalerne er ikke nær så slemme, da støjen føres med luftretningen.
- Det er ikke muligt at benytte brændeovne, da det nødvendige undertryk let kan overstige skorstenstrækket. Det norske bygningsreglement kræver en udeluftventil på 300 cm2 for hver ildsted.
- Emhætter "gisper" efter vejret og har svært ved at yde det, de skal. Jo tættere huset er, jo større problem, for man har meget svært ved at trække måske 900 m3/t gennem et system beregnet til 100-200 m3/t.
Det er på høje tid, at vi får et bygningsreglement, som baserer sig på fornuft og hensigtsmæssige tekniske løsninger som netop automatisk styring af ventilationsbehov, af udeluftventiler, ventilationsvarmepumper etc., så man kan skabe energirigtige huse, som samtidig er værd at bo i - og ikke styrter sammen i stormvejr. Det er lidt komisk at se, at den fundamentskonstruktion med to, isolerede (2x10 cm med isolation imellem) Lecablokke oven på hinanden og med flydende gulv, som vist i bygningsreglementet, betegnes som ustabil af Leca!
