Byggeforskere advarer: Dårlig idé at droppe klasseværelser i skolen

Skoler bygget i åbne plan er lig med støj, der kan føre til koncentrationsbesvær, læringsproblemer og stress. For rum uden skillevægge er mere støjfyldte end rum i traditionelle skoler.

Sådan lyder det fra Statens Byggeforskningsinstitut, der advarer imod de mislykkede forsøg med åbneplanskoler i 1970'erne. De er ved at få en anden ungdom på grund af visioner om fleksible skoler, nye pædagogiske intentioner, helhedsskoler og projektarbejde.

»Åbenplanløsninger er en rigtig dårlig idé. Lydene kan jo flyde frit og uhindret mellem de forskellige aktiviteter«, siger seniorforsker Birgit Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Gammeldags klasseværelser er at foretrække
Advarslen kommer i forlængelse af en anvisning om skærpede krav til akustikken i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Den viser, at børn helt op til 10 år har svært ved at forstå tale i støjfyldte omgivelser.

Åben plan er også langtfra ideelt til heldagsskoler, hvor både støjende og stille aktiviteter foregår samtidig i de samme lokaler.

»Selvom det kan lyde lidt gammeldags, så er klasseværelset fortsat en rigtig god idé,« siger Birgit Rasmussen.

Begræns akustisk hårde flader

Delvist åbne planer kan til nød gå, men det kræver grundigt forarbejde og en særlig akustisk projektering.

Akustisk hårde overflader skal begrænses. Åbenheden skal gradueres, så de mest støjende elever opholder sig i de mest lukkede rum. Loftet bør udnyttes til lydabsorberende materialer. Og det er en god ide at bruge gulvbelægninger med lavt trommelydniveau, så lyden fra gang eller løb hen over gulvet begrænses mest muligt.

»Det var ikke kun af det gode, da man fjernede gulvtæpperne i skolerne på grund af indeklimaet. Det øgede nemlig støjniveauet i omgivelserne,« bemærker Birgit Rasmussen i pressemeddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke de samme forskere der anbefaler åbne kontorlandskaber??? Nu er jeg ikke tilhænger af åbne, for de breder sig som pesten. Ikke fordi der er positive erfaringer med med åbne miljøer, for de er alle mere eller mindre et støjhelvede ( jeg har endda set folk bruge høreværn i kontorlandskaber, når der skulle tænkes kreativt og koncentreret) - MEN DE ER BILLIGE, så betyder det i al almindelighed mindre at de er ubrugelige.

Med dette in mente finder jeg at det er ganske udmærket at indføre åbne miljøer i skolerne. Så ved de unge mennesker hvad de går ind til når de melder sig på arbejdsmarkedet.

Blot undrer det mig, at man så sjældent finder direktører og chefer og formodentlig heller ikke skoleinspektører i diverse "landskaber"

Niels Peter Jepsen

  • 0
  • 0

Løsningen på åbne kontorlandskaber - og sikkert også åbne skolelandskaber, er walkmann/MP3 afspiller. En walkmann i øret, med høj musik, virker som effektiv støjdræber.

I skolelokaler, kan den evt. tilkobles lærens mikrofon, der derved kan tale indimellem en individuelt valgt musik.

  • 0
  • 0

Løsningen på åbne kontorlandskaber - og sikkert også åbne skolelandskaber, er walkmann/MP3 afspiller

Ja? - Hvorfor så ikke bare afskaffe skolerne og kun have hjemmeundervisning???

  • 0
  • 0

Heh nej direktørerne skal sku nok få etablere et kontor hvor de kan lukke døren. Jeg synes det er ufatteligt at den misforståelse ikke er udryddet endnu. Min tidligere chef ville fjerne alle vægge i vores afdeling og selv da vi gjorde ham opmærksom på at nogle af dem var bærende blev han ved med at surmule over at han ikke fik det store lange kontor han drømte om. Åbne kontorlandskaber nedsætter effektiviteten, det er bevist så jeg FATTER ikke man bliver ved.

  • 0
  • 0

Mit kontor har en indretning som forsøgt skitseret nedenfor (beklager den primitive ASCII-grafik). I hvert indhak sidder der 2 medarbejdere ved hvert sit skrivebord (med ryggen til hinanden), altså 6 ialt. Delevæggene går fra gulvet helt op til til loftet og giver sammen med lydmæssigt set gode materialer til vægge og loft lige netop en passende støjdæmpning, samtidig med at vi også har vidensdelings-fordelene ved det åbne kontor.

Kan anbefales af personlig erfaring. Jeg har siddet 4 år i dette kontor, og jeg synes det fungerer godt. Bedre end både enkeltkontorer (man bliver let så isoleret) og det helt åbne kontor (STØJ!).

| | | | | ________| | | | | | ________| | | | | |______________|

  • 0
  • 0

Nå, jeg kan se, at det kikser totalt med den primitive grafik, det ser jo tåbeligt ud. Mellemrum bliver åbenbart ignoreret. Jeg prøver at fylde de tomme felter ud med prikker i stedet for:

|...............................| |...............................| |...............................| |...........____________| |...............................| |...............................| |...............................| |...........____________| |...............................| |...............................| |...............................| |___________________|

  • 0
  • 0

Hadsund er blevet arkitektflop-offer for dette nye fænomen med skoleklasser uden døre ud til gangarealerne. Roen i klasserne spoleres naturligvis hver gang en klasse skal føres til andre aktiviter i undervisningen, gymnastiklokale, eller svømmehal osv.. Ansvaret for at et sådant byggeri overhovedet er gennemført kan bestemt ikke placeres hos lærerne da de overhovedet ikke er taget med på råd desudågtet det er deres daglige arbejdsplads og de er de mest kyndige eksperter at råføre sig med . Et andet problem der også bestandigt dukker op er de enorme glasarealer der skabe generende solindfald og hedebølger ,som man nu søger en lappeløsning på med fordyrende solafskærmninger der kunne undgåes hvis der var taget hensyn til de dårlige erfaringer fra andre "arkitektoninske" designbygninger hvis udformning udelukkende har til formål at smykke arkitektens kontorvæg.

  • 0
  • 0

Det er da glædeligt at der er noget der fungerer, men når du skriver 6 mand i hvert afsnit, så sadler du min kæphest, nemlig at det ikke er voldsomt væsentlig om der sidder 6 eller 10 personer i samme rum HVIS DE FOLK DER SIDDER SAMMEN HAR ET ARBEJDSMÆSIGT FÆLLESSKAB - en højlydt diskussion er til at leve med hvis det er ang. et fælles projekt; men hvis det er noget helt uvedkommende, så er det bare træls for slet ikke at tale om når "fremmede" nærmest vader hen over ens skrivebord. Det utrolige er blot, at det ikke går op for nogen at landskaber med 50 eller 100 mennesker koster summer i nedsat effektivitet!

  • 0
  • 0

I skolelokaler, er tendens til, at eleverne forstyrer hinanden. Støj, er et mindre problem. Det klares med højeffektive høreklapper, så kun læren høres. Er det lang afstand til læren, kan det klares med små lokale skærme, indbygget i elevernes borde. De kan være tilsluttet computer, og eleven kan samtidigt bruge skærmen som PC. Men det umulige problem at løse, er forstyrelsen fra andre elever. Det kræver mindst en skillemur. Og evt. fastspænding af de mest voldsomme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten