Byggeforsker: Alle tager fejl i talkrigen om energibesparelser
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeforsker: Alle tager fejl i talkrigen om energibesparelser

De ældre etageejendomme i Københavnsområdet bruger 30 procent mindre energi, end Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har beregnet. Til gengæld bruger nye ejendomme 60 procent mere energi, end de er beregnet til at kunne ifølge bygningsreglementet. Derfor bør regeringen og folketingspolitikerne, der lige nu diskuterer, om staten fortsat skal give støtte til energirenovering af boliger, ikke stole på de scenarier for udviklingen i energiforbruget i bygningsmassen, som SBi har fremlagt.

Sådan lød kritikken fra forsyningsselskabet Hofor for nylig et debatindlæg hos politik-mediet Altinget.

Underskriveren var Hofors koncernkundechef Gorm Elikofer.

Regeringen tror at energibesparelser kommer af sig selv

Han var blevet provokeret af et tidligere debatindlæg fra De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, hvor hun forsvarede regeringens plan om at droppe støtten til energibesparelser i boliger. For ifølge hende viste beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), at »en efterlevelse af det nuværende bygningsreglement vil give en reduktion af energiforbruget i bygningsmassen på 33 procent i 2050«.

Læs også: Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

SBi’s scenarieberegninger fra 2013 tager imidlertid udgangspunkt i et beregnet forbrug, og ifølge Hofors målinger af det faktiske er der store forskelle mellem det beregnede og reelle forbrug – i hvert fald i nogle typer af ejendomme.

Med forbehold for, at billedet kunne se anderledes ud i andre dele af landet, advarede Gorm Elikofer derfor om, at SBi’s tal var så langt fra virkeligheden, at politikerne ikke kunne regne med, at energiforbruget i bygningsmassen ville falde med 33 procent, hvis bare bygningsreglementet blev overholdt.

»Umiddelbart er det vores vurdering, at det vil være ganske vanskeligt at spare de 33 procent i ejendomme, som allerede bruger 30 procent mindre, end SBI-tallene tilsiger,« konkluderede han.

Begge parter tager fejl

Men ifølge seniorforsker Kim B. Wittchen fra SBi, der står bag de omdiskuterede beregninger, tager begge parter fejl. Ifølge ham er det hverken overraskende eller bekymrende, at Hofors målinger viser store afvigelser mellem det beregnede og det reelle forbrug.

»Det er ikke overraskende, at der er store forskelle mellem det målte forbrug og så det, vi har regnet os frem til. Det skyldes, at vi er nødt til at lægge nogle standardantagelser ind om indeklimaet i bygningerne – eksempelvis om hvilken temperatur beboerne gerne vil have, og om hvordan de bruger bygningerne. I den virkelige verden vil der være endda store afvigelser i forhold til disse standardantagelser,« indleder han argumentationen.

Læs også: Analyse: En tredjedel af varmeforbruget i danske boliger bør spares væk

»Samtidig er der noget gynger og karruseller, som også betyder noget. I nogle typer bygninger er det reelle varmeforbrug typisk højere, end det beregnede, eksempelvis i parcelhuse. Og i eksempelvis etageejendomme vil det mange steder være lavere. Men vi har ikke i dag nok viden til på videnskabelig forsvarlig vis at lægge en eller anden korrektionsfaktor ind på bygninger af forskellige typer og opførelsesår. Men når vi ser på hele bygningsmassen under ét, så er vores beregninger ikke helt ved siden af.«

Har taget højde for faktisk energiforbrug

Beregningerne af energiforbruget i den danske bygningsmasse brugte forskerne til at beregne, hvor stort potentialet var for at energieffektivisere de danske bygninger. Beregningerne, der rakte frem mod 2050, var udformet som forskellige scenarier, der viste konsekvensen af forskellige tiltag – eksempelvis et scenarie, hvor man blot fastholder de krav, der gjaldt på daværende tidspunkt, men sikrede en bedre overholdelse af reglerne.

Men for at sikre, at potentialeberegningerne ikke skød helt ved siden af, kaliberede byggeforskerne deres beregningsmodel med opgørelser over det virkelige energiforbrug i de danske boliger.

»Så potentialerne er beregnet med udgangspunkt i det reelle energiforbrug. Derfor mener vi, at de passer meget godt med virkeligheden,« siger Kim B. Wittchen.

Betyder det, at man – hvis man fastholder de nuværende krav i bygningsreglementet og får folk til at overholde dem – vil se et 33 procent lavere energiforbrug i 2050 i den virkelige verden?

»Ja, hvis vi kigger på hele bygningsmassen, vil det ikke være helt forkert, at vi ender deromkring.«

Ikke realistisk at alle overholder isoleringskrav

Men er det realistisk, at kravene bliver overholdt alle steder?

»Nej. Der vil både være steder, hvor det ikke vil være rentabelt – og så skal man ikke overholde kravene. Derudover ved vi jo godt, at det ikke er alle, der overholder bygningsreglementet. Vi har tidligere undersøgt det på SBi og estimeret, at der er 10-20 procent af byggerierne, hvor kravene ikke bliver overholdt.«

Læs også: EU-aftale vil tvinge Danmark til at sætte fut i energiforbedringer

Så når eksempelvis Mette Abildgaard fra de konservative argumenterer med, at hvis man blot vejleder håndværkere og boligejere bedre, så de overholder kravene, så vil energiforbruget falde med 33 procent, så er det ikke korrekt?

»Nej, det er nok en lidt for hurtig konklusion, når vi nu ved, at der er en del, der ikke overholder bygningsreglementet, og at der er en hel del steder, hvor det ikke er rentabelt og derfor heller ikke lovkrav at isolere til de standarder, som bygningsreglementet ellers kræver,« siger Kim B. Wittchen.

Energiforhandlingerne er fortsat i gang på Christiansborg. Men indtil videre handler de mere om finansieringen af energiforliget, end om hvad forliget rent faktisk skal indeholde.

"De ældre etageejendomme i Københavnsområdet bruger 30 procent mindre energi, end Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har beregnet. Til gengæld bruger nye ejendomme 60 procent mere energi, end de er beregnet til at kunne ifølge bygningsreglementet."

Måske det ville hjælpe på forståelsen hvis det blev opgjort i kWh, eller et andet energimål.
30% mindre end et stort tal kan godt være mere end de 60% af et lille tal.
Du kan også sige, at det beregnede forbrug kun ligger 38% under det reelle forbrug i nye bygninger.
Hvis en ny bygning var beregnet til 1kWh energiforbrug, ville et energiforbrug på 2kWh betyde 100% mere forbrug. Men det ville stadig være et lavt forbrug.
Folketinget og andre har jo notorisk haft det lidt svært med procenter.

  • 18
  • 3

Uanset hvordan man vender og drejer debatten, så ligger det fast, at Hofor’s tal det faktisk målte forbrug.
Skal man kunne bruge Bygningsrglementet’s (og SBI’s) beregninger til noget, så må man kalibrere beregningsformlerne til virkeligheden

  • 11
  • 0

Skal man kunne bruge Bygningsrglementet’s (og SBI’s) beregninger til noget, så må man kalibrere beregningsformlerne til virkeligheden

- netop! Og dét her:

Det skyldes, at vi er nødt til at lægge nogle standardantagelser ind om indeklimaet i bygningerne – eksempelvis om hvilken temperatur beboerne gerne vil have, og om hvordan de bruger bygningerne. I den virkelige verden vil der være endda store afvigelser i forhold til disse standardantagelser

  • lyder da helt gak!: Hvis der i gennemsnit (for mange beboere) er 'store afvigelser', må det da være 'standardantagelserne', der skal korrigeres! ;)
  • 11
  • 3

Joh, men nu siger han jo faktisk at han mener at standardantagelserne passer for bygningsmassen i gennemsnit (på landsbasis). HOFOR kan jo nu engang kun måle på de bygninger de nu kan måle på.

Så begge tal kan vel være rigtige under de forudsætninger de gælder for. Problemet opstår hvis man estrapolerer tallene udover begrænsningerne i forudsætningerne. Som jeg forstår det. Og det lyder da rimeligt nok?

Ligesom det er rimeligt at HOFOR gør opmærksom på at det i alle fald ikke passer med det de ser. De siger jo også specifikt at forholdene kan være anderledes i andre dele af landet.

Den eneste der ser ud til at være afsporet her er vel ministeren, der - hvis indholdet i artiklen står til troende - ser ud til at antage at alle på magisk vis vil overholde reglerne, hvadenten loven siger de skal eller ej?

  • 2
  • 2

Joh, men nu siger han jo faktisk at han mener at standardantagelserne passer for bygningsmassen i gennemsnit (på landsbasis). HOFOR kan jo nu engang kun måle på de bygninger de nu kan måle på.

Akkurat samme observationer fra Odense. Og vi ved at Affald Varme i Aarhus har tal for mere end 44.000 ejendomme, der viser samme mønster.

  • 5
  • 0

For større byer med fjernvarme må det være simpelt at se hvordan den leverede varme afhænger af udetemperaturen. Det samme kan man gøre for gasforbruget til de huse der har gasfyr.
Det er vel bare at se på forbruget pr dag/uge/måned.
Mit eget ugentlige gasforbrug følger temperaturen meget tæt. Selv det årlige forbrug og den årlige temperatur giver samme afhængighed, selvom årstemperaturen varierer meget mindre.
Når man tænker på hvor tæt forbruget måles i de enkelte husstande, kan det undre, at det er så svært at få et overblik over hvad der egentlig bruges.

  • 5
  • 3

Når man tænker på hvor tæt forbruget måles i de enkelte husstande, kan det undre, at det er så svært at få et overblik over hvad der egentlig bruges.

Som det har været diskuteret mange gange her før, så er / kan det være et problem med den omsiggribende brug af gulvvarme, især hvor der er tale om langsomt regulerende gulve, og dårlig indregulering.

Det kan medføre et voldsomt overforbrug, som ikke nødvendigvis er direkte koblet med udetemperaturen, men ud fra folks følelse af hvad der er behageligt.

Jeg har flere gange efterlyst mere detaljerede erfaringstal, måned for måned for forskellige bygninger og bygningsklasser, men måske skulle der også være en inddeling i om hvor vidt der er (udstrakt brug af) gulvvarme i bygningen.

Detaljerede statistikker (offentligt tilgængelige og gerne fra mange interessenter) er imo vejen frem - hvordan man så vil forholde sig til at bygningsreglementet åbenbart er ret så meget ude af sync med det reelle forbrug er en helt anden sag, ligesom der kan være nødvendigt med et opgør med (gamle) byggetraditioner (herunder tunge gulve og klinker) for at komme videre.

Et problem er der under alle omstændigheder.

  • 3
  • 0

Oplevelsen er at beregningerne iht. SBI og forbruget er uafhængige af hinanden

SBI har brugt BBR og energimærkeordningen som datagrundlag. Umiddelbart giver det så god mening, da begge datasæt er fejlbehæftede af forskellige økonomiske årsager og almindeligt sjusk.

Fjernvarmen blander så forbruget af varmt vand ind i isoleringsdebatten, hvilket komplicerer unødigt. Men giver mening i det ældre byggeri hvor det varme vand betyder noget for temperaturen i boligen og det er ikke gældende i moderne veludluftede tunge badeværelser med gulvvarme.

  • 3
  • 0

Som det har været diskuteret mange gange her før, så er / kan det være et problem med den omsiggribende brug af gulvvarme, især hvor der er tale om langsomt regulerende gulve, og dårlig indregulering.


Jeg er ikke enig, fordi det i den grad afhænger af forudsætningerne. Gulvvarme behøver jo ikke at afgive mere varme end nødvendigt for at holde gulvet på måske 25 grader. Ideen er jo netop, at hvis gulvet føles varmt, kan temperaturen i rummet godt være lavere.
Jeg indrømmer at regulering og styring af gulvvarme kan være problematisk, hvis det ikke er gennemtænkt med selve varmesystemet. Er det et privat fyr/el eller er det fjernvarme, og hvad er det øvrige krav til fremløbstemperatur.
Langsomt regulerende gulve er vel det man forestiller sig ved tunge konstruktioner indvendigt i husene, som kan lagre både varme og kulde? Hvad kan der være galt i det.
Det bliver selvfølgelig absurd med diverse styringer via apps, der lover at man kan få lige den temperatur man ønsker her og nu.

  • 5
  • 4

Jeg er ikke enig, fordi det i den grad afhænger af forudsætningerne. Gulvvarme behøver jo ikke at afgive mere varme end nødvendigt for at holde gulvet på måske 25 grader. Ideen er jo netop, at hvis gulvet føles varmt, kan temperaturen i rummet godt være lavere.

Det kan godt være du ikke er enig, men praksis har bare vist at folk som regel holder en for høj temperatur med gulvvarme, fordi man mener det er rart med varme fødder.

Jeg tror Jakob vist så rigeligt kan støtte op om det.

Jeg indrømmer at regulering og styring af gulvvarme kan være problematisk, hvis det ikke er gennemtænkt med selve varmesystemet. Er det et privat fyr/el eller er det fjernvarme, og hvad er det øvrige krav til fremløbstemperatur.

Der er rigtig mange faldgrupper i det, og de fleste ikke tekniske har svare problemer med at regulere korrekt.

Langsomt regulerende gulve er vel det man forestiller sig ved tunge konstruktioner indvendigt i husene, som kan lagre både varme og kulde? Hvad kan der være galt i det.

Rigtig meget, når responstiden ligger på et halvt døgn - især hvis solindfald får systemet til at gå i selvsving.

Og som det så også har været diskuteret her, klinkegulve føles koldere end de reelt er, hvorfor temperaturen som regel bliver sat for højt i forhold til hvad er nødvendigt for rumopvarmning.

  • 1
  • 1

Langsomt regulerende gulve er vel det man forestiller sig ved tunge konstruktioner indvendigt i husene, som kan lagre både varme og kulde? Hvad kan der være galt i det.

Jeg valgte bevidst en meget tung konstruktion. Da der er fyringssæson hele året, så var ideen at solindfald skulle komme huset til gode ( akkumulering ).

Muligvis er det ikke den rigtig løsning i Danmark. Et højt isoleret hus kan risikere at blive varmere og varmere dag for dag, hvilket ikke sker hos mig, da der sjældent er mere end end et par dage med følgende solskin.

  • 0
  • 0

Jeg valgte bevidst en meget tung konstruktion. Da der er fyringssæson hele året, så var ideen at solindfald skulle komme huset til gode ( akkumulering ).

Jeg siger ikke at det ikke kan lade sig gøre at lave en tung konstruktion, og lavet på den rigtig måde kan det sagtens blive endog rigtig godt.

Problemet er, at den måde danske typehusfirmaer bygger på er alt andet end godt, for husene har typisk betonindstøbt gulvvarme i hele huset, samtidig med der er store vinduespartier mod syd, så der kan blive bagende varmt om dagen, uden varmen nødvendigvis akkumuleres i gulvet, og hele systemet reagerer totalt uforudsigeligt.

Men hvis man laver det "aktivt" så varmen gemmes i gulvet uden rummet bliver urimeligt varmt, sådan som du har gjort, så er det en anden sag - men det fordrer et nyt tankesæt for hvordan vi bygger huse.

  • 1
  • 0

Rigtig meget, når responstiden ligger på et halvt døgn - især hvis solindfald får systemet til at gå i selvsving.


Det har netop fået mig til at styre mit gasfyr ud fra den øjeblikkeligt målte udetemperatur.
Jeg kunne sætte en ret udefineret midling af fortiden ind, men risikerede så at nattens lave udetemperatur medførte en højere temperatur i fyret midt på dagen. Ikke det mest smarte.
Faktisk burde fyret sætte temperaturen op og ned før udetemperaturen ændrede sig, men det er jo ret umuligt.

  • 0
  • 3

Problemet er, at den måde danske typehusfirmaer bygger på er alt andet end godt, for husene har typisk betonindstøbt gulvvarme i hele huset, samtidig med der er store vinduespartier mod syd, så der kan blive bagende varmt om dagen, uden varmen nødvendigvis akkumuleres i gulvet, og hele systemet reagerer totalt uforudsigeligt.

Gulvvarmeslanger indstøbt i væggene, gennemstrømmet med brine fra jordvarmen. I al almindelighed vil cirkulation klare problemet.

Kakler på gulvet hvor solindfaldet falder på, som sidenhen kan styres ind i for eksempel badeværelse.

I et sådant oplæg, ville jordvarmepumpen også kunne aktivt afkøle huset, og komfort temperatur på gulvet kunne opnås.

Måske merforbruget kunne bringes ned, ved at bruge varmepumpen aktivt mellem gulv væg.
( Der er et par tusind kWh der kunne gå til varmepumpen, som man for nuværende ikke har styr på)

Vægge er har typisk langt større areal end gulv, muligvis er talen om en beskeden effekt til varmepumpen, for at opnå rumtemperatur 23 C og gulv 26-30C.

  • 0
  • 0

Forcast varmestyring
Det findes allerede i dag - eks. www.egain.io/da/

Varmestyring
Varmestyringer er desværre løsgående misiler, som fråser med energien.
Få indstillet dem korrekt og som leverandør skal der flere begrænsninger ind i parametrene. eks. muligheden for at stille en varmekurve på 4 er ude at proportioner osv.

Beboer er forkælet
Med luksus føler merforbrug.
Nye ejendomme med ventilation og gulvvarme har forbrugeren en ubevist grøn samvittighed og tillader sig derfor at bruge mere energi. eks have gulvarmen tændt over sommeren, hvor varmebehovet ikke er nødvendigt.
Modsat er beboer i gamle ejendomme mere energibeviste, da varmeforbruget i forvejen er højt hvilket ubevist får beboeren til at spare mere på energien.

Naturlig fald i energiforbrug
Gamle ejendomme renoverer over tid, med forbedret klimaskærm til følge, med vinduer, tag osv.
Heraf vil energiforbruget naturligt falde i forhold til opførslen, så de oprindelige SBI værdier forældes med de 30% over tid i gennemsnit.

  • 1
  • 1

En udlejer har ingen interesse i at isolere sin boligmasse, da lejerne bare skal betale. Kender til en lejlighed, der har en port i stueniveau, hvor temperaturen på første sal ved gulvniveau er 10º om vinteren. Du skal finde dig i at fryse eller flytte, som ikke er realistisk. Københavns kommune er bedøvende ligeglad med om prisen for opvarmning er 20.000 kr om året. At fyre for gråspurvene gavner ingen!

  • 1
  • 0

Når Hofor kan fremlægge så væsentlige informationer kan man vælge at ændre på beregningerne eller man kan som med energimærkningen benægte fakta.
Alt for mange gamle bygninger bruger muligvis lidt mindre end beregnet, men man fryser også bravt i disse gamle bygninger. Der er træk og kuldebroer en masse og det totale forbrug er mange gange større end i nyere og bedre isolerede bygninger.
Jeg har flere gange forsøgt at råbe styrelsen op ang. energimærkningen men dette fup fortsætter uantastet. Teori er åbenbart bedre end virkeligheden.
At brugsmønstre er forskellige for mennesker kan vel ikke komme som en overraskelse men det jævner sig med mindre man tror en bestemt type mennesker bor i gamle bygninger.
At forbruget nogle steder er mindre end beregnet skyldes bl.a. dårige vejledninger.
Eks. den såkaldte varmemester kikker kun på returtemperaturen og ikke på varmen i lejlighederne. mange lejligheders udligning er ikke ajourført med hensyn til forbedringer og indregulering hvilket giver direkte ulovlige opkrævninger hos forbrugerne - eks. marengovej.

  • 2
  • 0

1 stk 60 watt pære tændt 10 timer om ugen
1 stk 6 watt LED pære tændt 120 timer om ugen

LED er billig i drift så det gør ikke noget den ikke bliver slukket.

Gulvvarme om sommeren, huset er godt isoleret så det gør ikke noget.
Med regnvandsopsamling til toiletterne, så gør det ikke noget at der tages lange bade.

Da energi og vand for nogle er relativt billigt så frådses med det.

Relativt skal ses i lyset af at det snildt koster 250.000 i årlige omkostninger at bo i et hus, dertil kommer evt. biler.
Energi og vandregninger er relativt små udgifter i den sammenhæng.

Men nogle bor billigt og ikke har den store indkomst, for dem vil samme energi/vand udgifter være relativt høje og der spares mere.

Vi kan ikke gøre andet end isolere til en vis grad og stille krav til diverse producenter om energiforbruget af deres ting.

  • 4
  • 1

Skal man kunne bruge Bygningsrglementet’s (og SBI’s) beregninger til noget, så må man kalibrere beregningsformlerne til virkeligheden

Et skifte fra el-paneler til varmepumpe får beboerne til at skrue op for temperaturen med bedre samvittighed, og stadig med en god driftsbesparelse. (Men forbruget falder ikke med COP faktoren.)
Et velisoleret hus får beboerne til at skrue op for temperaturen med god samvittighed og en begrænset udgift.
Høj indstrålet effekt i sydvendte rum, gavner kun i ringe grad nordvendte rum, da en gennemsnitstemperatur ikke kan bruges som en komfortparameter

Det bør, med den erfaring der er indhentet, efterhånden være muligt at indbygge dynamiske effekter i beregningerne, i stedet for at blive ved med at regne med en fast komforttemperatur på 20°C., som ingen vil leve med, hvis de har et valg.

  • 4
  • 0

....at mere isolering giver mindre energiforbrug hvis havedøren eller vinduer bruges til temperatur regulering.

Og som Svend skriver højere oppe har de fleste svært ved at gennemskue procent argumenter.

En detalje fra en ejerforening med eget fjernvarme værk (576 huse)hvor jeg blev anklaget for at sløse med varmen, fordi jeg havde forbundet vor opvaskemaskine til det varme vand.

Vi var to unge mennesker i husstanden og vaskede op en gang om ugen(det gør vi også idag efter børnene er flyttet).

Man ville have at vi skulle betale en højere afgift. OK sagde jeg, men så skal alle, der har børn, også betale mere, da de bader børn i badekarret hver dag og de bruger 50+ flere liter mere varmt vand dertil, end de 10 liter vi bruger til en opvask om ugen. Så den ekstra afgift blev ikke til noget :)

Og mange i den beboelse regulerede varmen ved at lave gennemtræk, jævnligt.

Vi er flyttet og styrer nu vort eget forbrug, til glæde for vores økonomi.
Vi får procentros fra vor energileverandør der påstår at vi kun bruger65% af den energi ,som huse mage til vort gennemsnitligt anvender, med samme antal beboere. 550 kubikmeter gas om året for 200 kvadratmeter hus

  • 3
  • 2