Byggeforsker: Alle tager fejl i talkrigen om energibesparelser
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggeforsker: Alle tager fejl i talkrigen om energibesparelser

De ældre etageejendomme i Københavnsområdet bruger 30 procent mindre energi, end Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har beregnet. Til gengæld bruger nye ejendomme 60 procent mere energi, end de er beregnet til at kunne ifølge bygningsreglementet. Derfor bør regeringen og folketingspolitikerne, der lige nu diskuterer, om staten fortsat skal give støtte til energirenovering af boliger, ikke stole på de scenarier for udviklingen i energiforbruget i bygningsmassen, som SBi har fremlagt.

Sådan lød kritikken fra forsyningsselskabet Hofor for nylig et debatindlæg hos politik-mediet Altinget.

Underskriveren var Hofors koncernkundechef Gorm Elikofer.

Regeringen tror at energibesparelser kommer af sig selv

Han var blevet provokeret af et tidligere debatindlæg fra De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, hvor hun forsvarede regeringens plan om at droppe støtten til energibesparelser i boliger. For ifølge hende viste beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), at »en efterlevelse af det nuværende bygningsreglement vil give en reduktion af energiforbruget i bygningsmassen på 33 procent i 2050«.

Læs også: Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

SBi’s scenarieberegninger fra 2013 tager imidlertid udgangspunkt i et beregnet forbrug, og ifølge Hofors målinger af det faktiske er der store forskelle mellem det beregnede og reelle forbrug – i hvert fald i nogle typer af ejendomme.

Med forbehold for, at billedet kunne se anderledes ud i andre dele af landet, advarede Gorm Elikofer derfor om, at SBi’s tal var så langt fra virkeligheden, at politikerne ikke kunne regne med, at energiforbruget i bygningsmassen ville falde med 33 procent, hvis bare bygningsreglementet blev overholdt.

»Umiddelbart er det vores vurdering, at det vil være ganske vanskeligt at spare de 33 procent i ejendomme, som allerede bruger 30 procent mindre, end SBI-tallene tilsiger,« konkluderede han.

Begge parter tager fejl

Men ifølge seniorforsker Kim B. Wittchen fra SBi, der står bag de omdiskuterede beregninger, tager begge parter fejl. Ifølge ham er det hverken overraskende eller bekymrende, at Hofors målinger viser store afvigelser mellem det beregnede og det reelle forbrug.

»Det er ikke overraskende, at der er store forskelle mellem det målte forbrug og så det, vi har regnet os frem til. Det skyldes, at vi er nødt til at lægge nogle standardantagelser ind om indeklimaet i bygningerne – eksempelvis om hvilken temperatur beboerne gerne vil have, og om hvordan de bruger bygningerne. I den virkelige verden vil der være endda store afvigelser i forhold til disse standardantagelser,« indleder han argumentationen.

Læs også: Analyse: En tredjedel af varmeforbruget i danske boliger bør spares væk

»Samtidig er der noget gynger og karruseller, som også betyder noget. I nogle typer bygninger er det reelle varmeforbrug typisk højere, end det beregnede, eksempelvis i parcelhuse. Og i eksempelvis etageejendomme vil det mange steder være lavere. Men vi har ikke i dag nok viden til på videnskabelig forsvarlig vis at lægge en eller anden korrektionsfaktor ind på bygninger af forskellige typer og opførelsesår. Men når vi ser på hele bygningsmassen under ét, så er vores beregninger ikke helt ved siden af.«

Har taget højde for faktisk energiforbrug

Beregningerne af energiforbruget i den danske bygningsmasse brugte forskerne til at beregne, hvor stort potentialet var for at energieffektivisere de danske bygninger. Beregningerne, der rakte frem mod 2050, var udformet som forskellige scenarier, der viste konsekvensen af forskellige tiltag – eksempelvis et scenarie, hvor man blot fastholder de krav, der gjaldt på daværende tidspunkt, men sikrede en bedre overholdelse af reglerne.

Men for at sikre, at potentialeberegningerne ikke skød helt ved siden af, kaliberede byggeforskerne deres beregningsmodel med opgørelser over det virkelige energiforbrug i de danske boliger.

»Så potentialerne er beregnet med udgangspunkt i det reelle energiforbrug. Derfor mener vi, at de passer meget godt med virkeligheden,« siger Kim B. Wittchen.

Betyder det, at man – hvis man fastholder de nuværende krav i bygningsreglementet og får folk til at overholde dem – vil se et 33 procent lavere energiforbrug i 2050 i den virkelige verden?

»Ja, hvis vi kigger på hele bygningsmassen, vil det ikke være helt forkert, at vi ender deromkring.«

Ikke realistisk at alle overholder isoleringskrav

Men er det realistisk, at kravene bliver overholdt alle steder?

»Nej. Der vil både være steder, hvor det ikke vil være rentabelt – og så skal man ikke overholde kravene. Derudover ved vi jo godt, at det ikke er alle, der overholder bygningsreglementet. Vi har tidligere undersøgt det på SBi og estimeret, at der er 10-20 procent af byggerierne, hvor kravene ikke bliver overholdt.«

Læs også: EU-aftale vil tvinge Danmark til at sætte fut i energiforbedringer

Så når eksempelvis Mette Abildgaard fra de konservative argumenterer med, at hvis man blot vejleder håndværkere og boligejere bedre, så de overholder kravene, så vil energiforbruget falde med 33 procent, så er det ikke korrekt?

»Nej, det er nok en lidt for hurtig konklusion, når vi nu ved, at der er en del, der ikke overholder bygningsreglementet, og at der er en hel del steder, hvor det ikke er rentabelt og derfor heller ikke lovkrav at isolere til de standarder, som bygningsreglementet ellers kræver,« siger Kim B. Wittchen.

Energiforhandlingerne er fortsat i gang på Christiansborg. Men indtil videre handler de mere om finansieringen af energiforliget, end om hvad forliget rent faktisk skal indeholde.

"De ældre etageejendomme i Københavnsområdet bruger 30 procent mindre energi, end Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har beregnet. Til gengæld bruger nye ejendomme 60 procent mere energi, end de er beregnet til at kunne ifølge bygningsreglementet."

Måske det ville hjælpe på forståelsen hvis det blev opgjort i kWh, eller et andet energimål.
30% mindre end et stort tal kan godt være mere end de 60% af et lille tal.
Du kan også sige, at det beregnede forbrug kun ligger 38% under det reelle forbrug i nye bygninger.
Hvis en ny bygning var beregnet til 1kWh energiforbrug, ville et energiforbrug på 2kWh betyde 100% mere forbrug. Men det ville stadig være et lavt forbrug.
Folketinget og andre har jo notorisk haft det lidt svært med procenter.

  • 18
  • 3

Uanset hvordan man vender og drejer debatten, så ligger det fast, at Hofor’s tal det faktisk målte forbrug.
Skal man kunne bruge Bygningsrglementet’s (og SBI’s) beregninger til noget, så må man kalibrere beregningsformlerne til virkeligheden

  • 11
  • 0

Skal man kunne bruge Bygningsrglementet’s (og SBI’s) beregninger til noget, så må man kalibrere beregningsformlerne til virkeligheden

- netop! Og dét her:

Det skyldes, at vi er nødt til at lægge nogle standardantagelser ind om indeklimaet i bygningerne – eksempelvis om hvilken temperatur beboerne gerne vil have, og om hvordan de bruger bygningerne. I den virkelige verden vil der være endda store afvigelser i forhold til disse standardantagelser

  • lyder da helt gak!: Hvis der i gennemsnit (for mange beboere) er 'store afvigelser', må det da være 'standardantagelserne', der skal korrigeres! ;)
  • 11
  • 3