Byggefond: Uvidenhed kan ikke undskylde brug af fugtsugende MgO-plader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Byggefond: Uvidenhed kan ikke undskylde brug af fugtsugende MgO-plader

En milliardregning skal fordeles over de kommende år. Fra 2007 og frem er der brugt potentielt fugt­sugende og korrosive MgO-plader som vindspærre i facaden på titusindvis af danske boliger og andre bygninger.

Sidste år fik Byggeskadefonden lavet en undersøgelse af pladerne, som konkluderede, at de fleste af pladerne må forventes at skulle udskiftes, fordi de opsuger fugt fra luften og kan få beslag, skruer og metal­stolper til at korrodere. Desuden kan opfugtningen få pladerne til at blive ustabile, så de ikke længere fungerer efter hensigten.

Pladerne sidder oftest bag en anden facadebeklædning, og derfor vil udskiftning blive meget dyrt. Sidste år vurderede rådgivningsfirmaet Bunch Bygningsfysik, at det vil koste omkring 800 millioner kroner at udskifte pladerne i de 69 almene bebyggelser, man på det tidspunkt vidste havde MgO-plader i facaderne.

I dag har Byggeskadefonden kendskab til 85 almene byggerier, hvor pladerne er brugt, ligesom de findes i mange private og offentlige byggerier.

Hvem har ansvaret?

Bygherrerne har argumenteret for, at entreprenører, arkitekter og ingeniørrådgivere sidder med ansvaret, fordi det ofte er dem, der har valgt at bruge netop denne pladetype, mens de udførende har forsvaret sig med, at man på daværende tidspunkt ikke kunne vide bedre. Hvis et arbejde er udført ‘fagmæssigt forsvarligt’ og ‘i overensstemmelse med udførelsestidens byggeskik,’ betegnes skaden som et udviklingssvigt. Og så er det bygherrerne, der skal betale.

Ifølge Byggeskadefonden tyder de første syns- og skønserklæringer nu på, at rådgivere og udførende ikke kan undskylde brugen af pladerne med uvidenhed.

‘Indtil videre tyder skønserklæringerne på, at der ikke er tale om ‘udviklingssvigt’. Der har i mange år været viden om magnesiumholdige materialers uheldige, fugtsugende egenskaber – men de involverede entreprenører, rådgivere m.fl. glemte eller undlod desværre at undersøge og anvende denne viden,’ skriver fonden således i sin årsberetning.

Skønserklæringerne stammer fra en række sager om mindre og mellemstore byggerier, forstået som byggerier hvor anlægssummen ‘ikke overstiger flere hundrede millioner kroner’, som Byggeskade­fonden har modtaget i anonymiseret form, fortæller sekretariatschef Ole Bønnelycke.

»Gennem vores store netværk har vi modtaget en række anonymiserede syns- og skønsrapporter. De fleste handler faktisk ikke engang om alment byggeri.«

Endnu er der ifølge Ole Bønnelycke ikke lavet endelige syns- og skønsrapporter i de ti sager, som fonden indtil videre har anerkendt som omfattede af fondens garantier. Han håber, at det kan lykkes at indgå forlig i sagerne, før de ender i voldgiftsretten.

»Allerhelst vil vi indgå forlig. Vi kan godt gå hele vejen igennem en voldgiftssag, men selv om vi ender med at få vores krav anerkendt, så kan det let ende med, at vores modpart går konkurs, og det får vi som regel endnu mindre ud af.«

Pres på entreprenører

Byggeskadefondens udlægning af tendensen i syns- og skønsrapporterne kan ses som et forsøg på at lægge pres på de entreprenører og rådgivere, som har valgt at bruge pladerne i de forskellige sager: Hvis de står til at tabe sagerne i Voldgiftsnævnet, vil de formentlig være mere tilbøjelige til at indgå forlig.

Men hos Dansk Byggeri oplyser projektdirektør Henrik Fausing fra entreprenørorganisationens juridiske afdeling, at organisationen er bekendt med syns- og skønsrapporter, der indikerer, at der er tale om udviklingssvigt.

Den første sag er nu på vej gennem Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg og forventes afgjort til efteråret. Den drejer sig om boligforeningen Lilletoften i Ballerup og forventes i et vist omfang at danne præcedens for de følgende sager.

Ifølge Dansk Byggeri har flere bygherrer og entreprenører dog allerede indgået forlig. Et af stederne er i Hjørring, hvor kommunens rådhus er blevet renoveret med MgO-plader i facaden. Der valgte kommunen og totalentreprenøren A. Enggaard at deles om regningen for at udskifte pladerne, fortæller projektchef Henrik Bøgeskov Lolholm.

»Vi kunne hurtigt konstatere, at hvis vi ikke hurtigt gjorde noget ved de fugtproblemer, som pladerne havde forårsaget, ville regningen blive meget, meget større. Derfor satte vi os ned med vores totalentreprenør og blev enige om en løsning, hvor vi betaler cirka en tredjedel, og entreprenøren betaler to tredjedele – og det hele er til kostpris.«

Udskiftningen vil koste omkring 16 millioner kroner, som kommunen altså kommer til at betale ca. 6 millioner kroner af. Alligevel mener Henrik Bøgeskov Lolholm, at det var den bedste løsning.

»Der er jo altid en procesrisiko. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvor en voldgiftssag vil ende. Og hvis vi vandt, ville vi så også kunne få vores udgifter til genhusning betalt? For os er det bedre med en fast udgift, som vi kan budgettere med, og så var vi heldige at sidde med en totalentreprenør, som har kapacitet til at dække sin del af regningen.«

Andre steder har parterne lavet midlertidige aftaler, der sikrer, at pladerne bliver udskiftet hurtigt, så eventuelle fugtproblemer ikke får lov til at udvikle sig. Spørgsmålet om, hvem der skal betale, tager parterne så op igen, når der danner sig en praksis i Voldgiftsnævnet.

Men det kan tage lang tid. For selv om den første sag som nævnt ventes afgjort i efteråret, så kommer den formentlig ikke til at kunne danne præcedens alene. Når Byggeskadefonden og Dansk Byggeri kan berette om syns- og skønssager, der taler henholdsvis imod og for, at der er tale om udviklingssvigt, skyldes det nemlig usikkerheden om, hvornår brugen af MgO-plader kan siges at være i overensstemmelse med god byggeskik. I de første byggerier, hvor der blev brugt MgO-plader, vil man formentlig have svært ved at argumentere for, at brugen var god byggeskik, mens entreprenørerne på de senere byggerier, hvor MgO-plader var blevet meget udbredte, bedre kan gøre det.

Derfor kommer vi sandsynligvis til at vente længe, før alle regningerne er betalt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først