Byggebranchen vil have bygninger tænkt med ind i energisystemet

De skrappe 2020-energikrav skal ændres, så de afspejler, at bygninger og deres energi­forbrug skal indgå i det samlede energisystem, mener flere i byggebranchen.

2020-energikravene til nye bygninger blev fastlagt tilbage i 2008 i et energipolitisk forlig – før Danmark havde et mål om at blive fri for fossile brændsler i 2050. Derfor bør energikravene gentænkes og genberegnes i den kontekst, mener store dele af byggebranchen.

Kravene er nemlig så skrappe, at man ikke kan opfylde dem alene ved isolering, men er nødt til at montere solceller på taget. Og ifølge bestyrelsesmedlem i IDA Byg Kurt Emil Eriksen er det netop det store mål om fossilfrihed, der gør, at man nu må tænke bygninger og energisystem sammen, så man kan omstille energiforsyningen billigst muligt:

»Hvis vi opretholder muligheden for at fratrække solcelleanlæg på enkelthuse i energiberegningerne, så står vi pludselig med en bygningsmasse med en masse dyre, elproducerende anlæg, hvis produktion skal håndteres, og som måske kræver udbygning af elnettet. Det er ikke nogen billig løsning,« påpeger han.

Han understreger, at det ikke betyder, at man bare opgiver at energieffektivisere husene:

»2015-kravene og 2020-kravene vil være svære at overholde uden solceller. Vi mener, at en energiramme med et rent energibehov på 40-45 kWh pr. kvadratmeter pr. år i 2020 vil være rimeligt,« siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

Brancheorganisationen Dansk Byggeri er også optaget af problemstillingen og har netop fået penge af Energifonden til udarbejde et roadmap for bygningers rolle i den grønne omstilling – omfattende både den eksisterende og den nye bygningsmasse i samarbejde med flere parter.

»Det er en dobbelt udfordring, at vi både skal i gang med at renovere eksisterende bygninger, hvor der indtil videre ikke har været funk­tionskrav at gå efter, men blot komponentkrav. Samtidig med at vi skal forholde os til de meget skrappe krav til nye bygninger,« siger han.

Det kommende roadmap skal gerne give et et svar på, hvad der er det økonomisk optimale miks mellem energibesparelser i bygninger og produktion af vedvarende energi.

Også civilingeniør Søren Dyck- Madsen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd arbejder med en rapport finansieret af Grundejernes Investeringsfond om de konsekvenser, det vil have, hvis man fjerner retten til at indregne solcellerne i energirammen:

»Vi kigger på, hvad det betyder for komponentkravene; for enkeltdele som dagslys og arkitektur, vi ser på de samlede økonomiske konsekvenser, og endelig kommer vi med et forslag til, hvor stort varme­tabet må være, når solcellerne er væk,« siger han og tilføjer, at vi ikke bare kan droppe inddragelse af VE i energirammen, da det er lagt fast i EU’s Bygningsdirektiv.

Stramning med fem års intervaller

Ifølge energiaftalen fra 2008 er det planen, at energiforbruget i nye bygninger reduceres med mindst 75 pct. senest i 2020 – set i forhold til 2006-forbruget.

Målene blev omsat til en såkaldt energiramme, hvor et beregningsprogram beregner, hvor mange kWh pr. kvadratmeter pr. år et givet hus bruger til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel grundbelysning. I beregningen indgår husets komponenter og indretning samt eventuel egenproduktion.

Kravene bliver strammet med fem års intervaller, og samtidig stilles der en række detailkrav til byggekomponenter og deres funktioner.

Netop forholdet mellem funktionskravene – energirammen – og detailkrav til bl.a. vinduer, døre og vægge optager sektionschef Jens Thamdrup fra storentreprenøren NCC:

»Mange af komponent- og detailkravene er modsatrettede og stærkt begrænsende for optimale og bæredygtige løsninger,« siger han.

Som eksempel forklarer han, at vinduerne i et boligbyggeri både skal være store for at levere det krævede dagslys og udnytte solens varme­energi og små for at begrænse varmetabet. De skal være afskærmede for at begrænse varme fra indstrålingen og endelig skal de være store nok til temperaturregulering via åbne og lukke-funktionen.

»Vi så gerne, at man sløjfede detailkravene og kun opretholdt funktionskravet. Det ville give os langt mere frihed til at designe funktionelle bygninger efter brugernes ønske og give mere plads til innovative bæredygtige løsninger,« siger han og tilføjer, at dette selvfølgelig vil skærpe kravene til dokumentation.

Det eksisterende byggeri

For forskerne bag IDA Energi­vision 2050 – som har sat fokus på det manglende samspil mellem bygninger og energisystem – bør det også påvirke prioriteringen af 2020-kravene, at den virkelige udfordring omkring reduktion af bygningernes energiforbrug ligger i den eksisterende bygningsmasse.

Ifølge IDA Energivision 2050 vil det samlede boligareal i 2050 udgøre 530 mio. kvadratmeter, hvoraf bare 21 pct. er nybyggeri, og resten er eksisterende byggeri.

Det medfører, at energiforbruget i de eksisterende bygninger er mere end fem gange så højt som i nybyggerierne. 33 TWh i eksisterende byggeri mod 6 TWh i nybyggeri.

»Hvis omstilling til 100 pct.vedvarende energi i 2050 skal lykkes, så skal vi virkelig tage fat i det eksisterende byggeri,« siger Henrik Lund.

Ifølge IDA-planen skal varmebehovet i eksisterende bygninger reduceres med 40 pct. til et niveau, der hedder 80 kWh pr. m2 pr. år i 2050.

Kommentarer (7)

Man kunne måske opfinde en opsparings ordning så de eksisterende huse kunne total renoveres eller rives ned når de bliver mellem 75 og 100 år. Så får de nye bygninger et acceptabelt energiforbrug.
Helt samme arkitektur kan benyttes, blot bygget som et nyt moderne hus.
Derved tager man store skridt i energi forbedringer på gamle huse og behøver derved ikke at file de helt små forbedringer på de nye huse, som alligevel ikke giver ret meget i det store energi system.

  • 5
  • 2

Fokus skal flyttes fra ny bygninger til eksisterende bygninger.
Der er kun marginale forbedringer at opnå ved nye bygninger, mens potentialet er langt større ved eksisterende bygninger.

  • 7
  • 0

Hvem tror så lige på at sådan solcelleanlæg vil fungere i så mange år, at det kan økonomisk betale sig selv hjem? Går inverteren til efter bare f.eks 10 år er det nok heller udskiftning af denne der prioriteres højst.

  • 2
  • 4

Solceller kan modregnes alt for meget i Energiklasse 2020. Det er den samlede produktion man kan fratrække og ikke kun den energi huset kan aftage her og nu. Med andre ord sommerproduktion fra solcellerne kan trækkes fra, så man kan nøjes med at isolere noget mindre - hvilket først og fremmest har betydning om vinteren.

Hvis man kan lave vedvarende energi selv på matriklen selv om vinteren hvor behovet er der, så er det rimeligt nok at man kan nøjes med at isolere noget mindre.

Hvis vi forestiller os at vi kan ende med at producere VE kollektivt lige så billigt som kul og olie baseret energi nu, ja så bliver energibesparelser kun noget man skal se på i forhold til økonomi og komfort.
Vi har i lang tid forestillet os at VE energi automatisk vil være lagt dyrere end kul/olie baseret energi. Det vedbliver ikke nødvendigvis at være sandt.
VE-strøm fra landmøller er givetvis billigere at producere end på kulkraftværker. Vi er blot ikke der endnu, hvor vi billigt nok at gemme VE til det tidspunkt hvor behovet er der.

  • 4
  • 0

Måske det også er en del af forfatternes tanker, for man kunne også forestille sig at man indrettede energisystemet så det passede til boligerne.

  • 0
  • 0

Hvis man monterer solfangere på husets tag og lægger produktionen ud på fjernvarmenettet i sommer halvåret og så returnerer den om vinteren, så må det vel være samme regnestykke som solcellerne og isolering er dermed overflødig og huset overholder 2020 kravene,

  • 1
  • 2

Jeg er helt enig med synspunktet om, at energikravene og de tilhørende delkrav i bygningsklasse 2020 har uheldige økonomiske konsekvenser. Der er punkter, hvor muligheden for at designe sit hus er begrænset af delkrav som Eref, transmissionstab på klimaskærmen, favorisering af fjernvarme og aflad på solcelleanlæg.
Men, men, men - er der nogen herinde der har studset over omformuleringen til "bygningsklasse". Kunne det tænkes, at man har valgt at lave en "bygningsklasse", så tilvalget af denne også i praksis er frivillig? Så er man jo fri for at bekymre sig om lokalplanernes krav til energiforbrug, som ofte er defineret som "den i bygningsreglementet laveste energiklasse".

Jeg er dog ikke enig i, at LEK2015 har et urealistisk lavt energibehov - det er ikke svært at opfylde kravene til LEK2015 (også uden solceller), man er bare nødt til at have andre værktøjer i skuffen end isolering.
Jeg er også enig i, at vi skal flytte fokus fra nybyggeri til den eksisterende bygningsmasse. Det er netop derfor, at det nye bygningsreglement indeholder renoveringsklasser, som så småt begynder at stille de nødvendige krav til branchen. Havde vi nogensinde bygget LEK2015, hvis ikke det havde været et lovkrav? Kunne vi samtidig få åbnet op for at støtteordninger - som f.eks. Landsbyggefonden - kunne støtte projekter, hvor man river ned og bygger nyt, så er vi tættere på en intelligent anvendelse af vores fælles midler. Renoveringen af gårdhavehusene i Albertslund, er et godt et eksempel på renoverings gak-gak, hvor hele projektet er spundet om støttekroner, og ikke den bedste løsning for pengene.

  • 0
  • 0