Byggebranchen taler om bæredygtighed men vil ikke betale for CO2-besparende cement

Illustration: Aalborg Portland

Den CO2-besparende cementtype, som Aalborg Portland efter mange års udvikling sendte på markedet i januar, har trods højkonjunkturen i byggeriet langt fra vist sig at være den salgssucces, som producenten havde regnet med.

»År til dato har vi solgt omkring 2000 ton – vi regnede med 40.000 på årsbasis. Så hvis du regner det om, har vi måske solgt fem pct. af det, vi havde regnet med, sådan cirka,« fortalte adm. direktør Michael Lundgaard Thomsen tirsdag til Børsen.

Ler letter CO2-belastning

I den nye cementtype, kaldet Futurecem, er en del af klinkerne erstattet af kalcineret ler og kalkfiller. Kalcineret ler skal ikke varmes nær så højt op som klinker, og udleder ikke CO2 under opvarmningen. Derfor er CO2-udslippet fra produktionen af den nye cement omkring 30 procent lavere end ved produktion af traditionel cement.

Læs også: Fra nytår kan du få beton med 25 procent lavere CO2-udslip

Men da man til nogle typer beton skal bruge lidt mere af den nye type cement, end hvis man brugte ren Portland-cement, forsvinder lidt af CO2-besparelsen, så CO2-udledningen fra en beton med den nye cementtype er omtrent 25 procent lavere end fra en beton med ren Portland-cement.

30 procent merpris

For et standard etagebyggeri betyder det, at CO2-udslippet set over bygningens levetid bliver 6-7 procent lavere, hvis man anvender beton med den nye type cement.
Aalborg Portland har ifølge en pressemeddelelse brugt omkring 50 mio. kroner på at udvikle den nye cementtype, og skal investere 0,5 milliarder kroner i nye produktionsanlæg frem mod 2025. Så selv om produktionsprisen er omtrent den samme som for almindelig cement, valgte Aalborg Portland at sætte prisen for Futurecem omkring 30 procent højere end for almindelig cement. Men det har markedet tilsyneladende ikke villet være med til at betale.

»Vi må sande, at udviklingen i efterspørgslen overraskende nok går for langsomt, og der er samtidig lav betalingsvillighed for mere grønne løsninger,« forklarer Michael Lundgaard Thomsen i pressemeddelelsen.

Kan ikke nå klimamål

Det dårlige salg gør det svært for Aalborg Portland at nå det mål for CO2-reduktion, som virksomheden meldte ud i 2019 og siden indgik en ikke-bindende aftale med regeringen om.

Læs også: Aalborg Portlands 'nye' klimaløfte er et år gammelt: »Kritikere kan nemt kalde det varm luft«, indrømmer virksomheden

Målet er at co2-udledningen fra fabrikken i 2030 skal være faldet med 660.000 ton - svarende til et fald på 30 procent. Men det mål kan ikke nås uden et større salg af den CO2-besparende cementtype. I Børsen fortæller Michael Lundgaard Thomsen således, at omkring en tredjedel af reduktionen skulle opnås via salg af den nye cementtype.

Fjerner merpris

Selv om Aalborg Portland ikke mener, at merprisen er den eneste årsag til det dårlige salg, vil virksomheden fjerne den fra 1. september.

»Vi har med prisudligningen fjernet en væsentlig barriere. Nu er der brug for, at resten af værdikæden også byder sig til. Bygherrerne, også de offentlige, skal efterspørge CO2-reduceret beton, rådgiverne skal kende til mulighederne og tage dem med i projekteringen, og entreprenørerne og betonproducenterne skal tilvælge nye løsninger,« siger Michael Lundgaard Thomsen i pressemeddelelsen.

Fremskynd klimakrav

Konkret opfordrer han regeringen og Folketinget til at fremskynde og/eller stramme de bæredygtighedskrav, der skal indfases mellem 2023 og 2030.

Læs også: Ny aftale: CO2-krav til nybyggeri fra 2023

»Vi mener, at kravene skal indføres hurtigere. Og jeg vil sige det på den måde, at det måske er nogle lidt konservative krav. Man strammer skruen lidt hvert år. Men det er først i slut-20’erne, at kravene egentlig fordrer en bæredygtig cement.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man være sikker på, at et så anderledes byggemateriale ikke har holdbarhedsproblemer, ligesom de første asbestfrie tagplader?

  • 4
  • 1

Er der noget som helst bæredygtigt i at at dyrke rovdrift på grus, kalk og jernmalm ?

Vi kan bygge i træ, og plante nye som erstatning for de fældede.

På moderne dansk hedder det CCS, Carbon Capture Storage.

Men - Hvorfor egenligt bygge så meget nyt?

Jeg ser mange steder at træer/småskove bliver fældet for at give plads til beton, stål og asfalt.

Udnyttelse af eksisterende bygninger må på alle leder og kanter være det mest bære dygtige,

Vækst for vækstens skyld; Er det der har sendt os på vildspor!

Måske vi skulle gå den anden vej: Forbrugs- og befolkningsnedgang !

  • 12
  • 8

Man kan vel aldrig være helt sikker før en konstruktion har stået de 50-100 år vi gerne vil have den til, men de har lavet ret omfattende forsøg med FutureCem. Kan huske de har støbt en kantbjælke i en motorvejsbro (ekstra aggressiv miljøklasse) med den nye cement og fyldt chloridintrægningen i den.

  • 8
  • 0

Der er ikke umiddelbart noget at være sønderligt bekymret om ved FutureCEM.

Varen er ny, men det bagvedliggende koncept har været kendt i årtier, og har været tilladt i cementstandarden lige siden vi gik over til EN-standarderne (CEM II/B-M). Tilsætning af kalcineret ler og kalksten er dertil en velundersøgt koncept, hvor udviklingsarbejdet har været i gang i en årerække flere steder på Jorden, bl.a. ved Holcim i Tyskland og på Cuba (se f.eks. "LC3" https://lc3.ch/)

Alt i alt burde der ikke være så meget at bekymre sig om. At vi i Danmark har en tendens til at være fodslæbende og ikke tro på vores naboers erfaringer, hverken med nye cementprodukter eller cementtyper er beklageligt men velkendt.

  • 14
  • 0

Udnyttelse af eksisterende bygninger må på alle leder og kanter være det mest bære dygtige,

Noget af svaret ligger måske i et perverteret bygningsreglement.

Hvis en eksisterende bygning skal forbedres bare lidt kan man risikere at det bliver et meget større projekt (så i stedet for at skifte tagsten og lægge 5cm ekstra isolering, så kræves det at hele tagkonstruktionen skal laves om), udelukkende fordi vi stadig slås med følgerne af Aukens regime, hvor det at bruge energi er odiøst og skal strafffes.

Derfor vælter korthuset, i stedet for vi brugte flere kræfter på at tilvejebringe ren energi og så mindre nidkært på brugen af den.

  • 9
  • 8

Vi må sande, at udviklingen i efterspørgslen overraskende nok går for langsomt, og der er samtidig lav betalingsvillighed for mere grønne løsninger

han burde måske have undersøgt, hvor villige eksempelvis flypassagerer er til at erlægge 'klimaaflad'!(?) ;)

Se iøvrigt dette slagtilbud fra Nordea!:

https://www.nordea.fi/en/personal/our-serv...

Det må da være en sand triumf for deres CSR executive- eller hvad de nu kalder ham?

  • 3
  • 5

Det må da være en sand triumf for deres CSR executive- eller hvad de nu kalder ham?

er der forresten noget bud på, hvorledes 'Carbon Tracking', baseret på konto(ud)træk, i praksis udføres??

Det er selvklart, at køb hos eksempelvis Shell med betydelig sandsynlighed indikerer 'kulbrintekøb' (med efterfølgende udledning!) - med hvad med fx. restauranter?:

Det må da være svært at afgøre, om menuen har stået på rødt ox eller et eller andet 'veganerhejs'!! :)

  • 3
  • 8

Noget af svaret ligger måske i et perverteret bygningsreglement.

Hvis en eksisterende bygning skal forbedres bare lidt kan man risikere at det bliver et meget større projekt (så i stedet for at skifte tagsten og lægge 5cm ekstra isolering, så kræves det at hele tagkonstruktionen skal laves om), udelukkende fordi vi stadig slås med følgerne af Aukens regime, hvor det at bruge energi er odiøst og skal strafffes.

Derfor vælter korthuset, i stedet for vi brugte flere kræfter på at tilvejebringe ren energi og så mindre nidkært på brugen af den.

Selvom din Auken-kommentar er for dum [1], så har du bestemt en pointe.

Man må spørge sig om ikke det er langt grønnere at brænde doppelt så meget CO2-fri energi af i et gammelt hus, end det er at brænde cement til fremstilling et nyt BR20-hus.

[1] Det strafafgift-regime du hentyder til, startede allerede i 80'erne, længe før Auken fik indflydelse, og det toppede i 2011 med Løkke-regeringens Forårspakke 2.

FYI: De blå regeringer har siden 1968, stået for stort set hele af stigningen i det danske skattetryk:

  • Hilmar Baunsgaard fra 32,9% til 39,4% - på bare 3 år!
  • Paul Hartling fra 38,5% til 40,4% - på 1 år.
  • Poul Schlüter fra 39,5% til 46,9% - på de føste 6 år.

Og det niveau har det så ligget på lige siden 1988: https://ibb.co/dLs8N8N

At de blå så har haft stort held til at bilde deres vælgere ind, at det er de rødes skyld, at vi har det høje skattetryk, er en anden historie.

  • 10
  • 4

[1] Det strafafgift-regime du hentyder til, startede allerede i 80'erne, længe før Auken fik indflydelse, og det toppede i 2011 med Løkke-regeringens Forårspakke 2.

Det er vist en sandhed med modifikationer. Auken havde i den grad indflydelse via sit mandat i folketinget, ministerposter mv.

  • Arbejdsminister (1. okt. 1977 – 10. sept. 1982)
  • Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (1975-77) og for
  • Udvalget om Fysisk Planlægning (1977)

Det er en tilsnigelse at påstå at Auken ikke havde indflydelse under Schlüter.

  • Politisk ordfører (1977) og (1983-92).
    • Næstformand for Socialdemokratiet (1985-87

For ikke at nævne vægtige poster i Norden og EU indenfor bl.a. miljø.

  • 3
  • 9

Mon ikke finanspolitikken Schlüter førte gjorde det muligt at få inflationen ned. Det har man efterfølgende holdt fast i.

Inflationen i 70-80'erne, var en global ting, primært drevet af befolkningstilvækst, stigende velstand og oliekriser.

Schlüter gjorde intet - og kunne heller intet gøre - for at bremse inflationen.

Han tilstræbte derimod, ganske fornuftigt, at holde kronekursen stabil, hvilket betyder at borgerne mærker inflationen 1:1.

Derimod var Schlüters økonomiske politik, desværre ikke særligt fremmende for dansk økonomi. Ledigheden steg med 33% under hans vagt, og huspriserne faldt fra 1987 og frem til regeringsskiftet pga kartoffelkuren.

Begge dele førte til stigende skattetryk og stagnerende økonomi.

Da Nyrup kom til, vendte ledighedskurven på en tallerken. Ledigheden blev halveret, huspriserne steg, og den danske økonomi overhalede både den tyske og den svenske, indenfor Nyrup's regeringstid.

Jeg stemte selv på Schlüter, og værdsætter stadig Schlüters evne til at få folketinget til at arbejde sammen henover midten, og nogle af de ting han gjorde, var upopulære, men nødvendige - men ligefrem at give folketingsmedlemmer udenfor regeringen, ansvaret for de dele af Schlüter-regeringens politik, man ikke kan lide, er historieforfalskning så det batter!

At man også giver afdøde politikere skylden for senere regeringers politik, gør det ikke bedre.

  • 6
  • 4

Selvom din Auken-kommentar er for dum [1], så har du bestemt en pointe

Subtil måde lige præcis ikke at overtræde debatreglerne på.

Jeg sagde følgene af Aukens regime (dvs. det mindset som centrerede sig om de Aukenske dogmer), hvor det er bruge el til opvarmning bliver anset for en synd som skal beskattes ned i helvede, afbrænding af bål på barmark, favorisering af vennerne gennem en ikke objektiv beskatning, samt et skævvredet bygningsreglement som favoriserer vennerne.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten