Byggebranchen har det største lønpres

3. februar 2016 kl. 11:00
Byggebranchen har det største lønpres
Illustration: Johannes Nørgård/BygTek.
Ny undersøgelse bestilt af Deloitte er en positiv overraskelse for ansatte i bygge- og anlægsbranchen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danskerne har generelt lave forventninger til lønstigninger i det nye år, men inden for byggebranchen forventer næsten halvdelen at få mere i løn i 2016. Sådan skriver Ritzau.

»Det går godt i byggebranchen. Det gælder ikke mindst omkring de store byer, hvor vi kan se øget aktivitet. Bagsiden af medaljen er dog, at flere virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, ligesom medarbejderne forventer at kunne tage flere penge med hjem som følge af de gode tider,« siger Thomas Frommelt fra Deloitte til Ritzau.

Er du klar på nye karrieremæssige udfordringer? Tjek mulighederne på Jobfinder

44 pct. af de ansatte forventer at få en lønstigning, og dermed ligger byggebranchen langt over et landsgennemsnit på 27 pct. Forventningerne matcher dog meget godt resultatet fra sidste år, hvor netop 44 pct. i byggebranchen oplevede en lønforhøjelse ud over den almindelige regulering for inflation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I byggebranchen har der det seneste år været mange jobrokader, og mange har måtte påtage sig et større ansvar som følge af den store arbejdsbyrde. Deloittes undersøgelse viser, at 22 pct. vil forsøge at søge nye job i år.

Servicefagene og den offentlige sektor placerer sig i den modsatte ende af spektret. Der ligger forventningerne til en lønstigning på 13 og 14 pct.

Læs også: Ingeniører har det største indtægtspotentiale

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger