Efter mange års stilstand på biogasfronten er en bølge af nye, især store, biogasanlæg på Fyn og i Jylland nu så småt begyndt at producere biogas.
Anlæggene er blevet og bliver bygget som følge af det seneste energiforligs beslutninger om at øge støtten til biogas, suppleret med mulighederne for at opnå 30 pct. anlægsstøtte via en Grøn Vækst-aftale.
Selvom forliget blev indgået i marts 2012, kom byggerierne først i gang i løbet af 2014, da udmøntningen af de rare tilskud trak ud, fordi de først skulle godkendes af EU.
På basis af de nye anlæg skønner Energistyrelsen nu, at gasproduktionen fra de 12 nye store anlæg samt mindre gårdanlæg og udvidelser vil betyde, at den samlede biogasproduktion øges fra omkring 5 PJ i 2014 til 14 PJ i 2020. 14 PJ svarer til to procent af det faktiske energiforbrug i 2014.
I forhold til energiaftalens mål om 17 PJ biogas i 2020 er man altså ikke helt i mål, oplyser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i den nye energipolitiske redegørelse for 2016.
Energiforliget åbnede også for tilskud til biogas til andre formål end el- og varmeproduktion i et nærliggende kraftvarmeværk.
Den mulighed er i praksis ensbetydende med opgraderet biogas, som sendes ind i naturgasnettet, og som dermed kan anvendes til alt fra transportbrændstof og boligopvarmning til procesenergi i virksomheder.
Og selvom opgradering er en væsentlig fordyrelse af biogasprocessen, så har de allerfleste af de nye anlæg indbygget et opgraderingsanlæg. Derfor udgøres næsten hele væksten i den producerede mængde biogas frem mod 2020 også af opgraderet bionaturgas, som står for 8 PJ ud af de 14 PJ.
Fra energiselskabet E.ON, der er involveret i tre igangværende biogasprojekter i Danmark, forklarer chef for biogas i E.ON Danmark Michael Dalby, at man opgraderer biogassen for at få adgang til et meget større marked:
»At forsyne et enkelt kraftvarmeværk, der oven i købet har et varierende sommer/vinterforbrug, er dyrt. Ved at opgradere får vi adgang til at forsyne både industrien, transportsektoren og private forbrugere med grøn gas, hvilket vi vurderer vil give et bedre indtjeningspotentiale på sigt,« siger Michael Dalby, som også er direktør for biogasanlægget Sønderjysk Biogas.
Hvorvidt nye biogasanlæg stadig vil vokse frem, når anlægstilskuddene er brugt og produktionsstøttesatsen reduceret, vil chefkonsulent Bodil Harder fra Energistyrelsen helst ikke gætte på:
»Lige nu er vi midt i et stort anlægsboom, der vil fortsætte ind i 2017. Derefter forventer vi, at stigningstakten bliver mindre, når anlægstilskuddene er brugt op,« siger hun og tilføjer, at man ikke endnu har set tegn på, at aktørerne helt vil stoppe med at bygge biogasanlæg.
Således er økonomien for det planlagte og kæmpestore biogasanlæg Envo Biogas i Tønder baseret på komplet fravær af tilskud af enhver art.
Ifølge Energistyrelsen findes der i dag 23 fællesanlæg, 48 gårdbiogasanlæg, 6 industrianlæg, 28 lossepladsanlæg og 53 biogasanlæg i forbindelse med spildevandsrensningsanlæg.
Biogasfællesanlæggene står for over halvdelen af gasproduktionen i dag, mens gårdanlæg og renseanlæg tegner sig for henholdsvis 22 pct. og 20 pct. af biogasproduktionen.
