Byggeblokke til kølehuse tætner lavenergiboliger

'Fsssssssh', siger ventilatoren, der er spændt op i døråbningen. Om en halv time, når blowerdoortesten er overstået, ved Henning Kjær og James Hunt fra Future House, om de har slået danmarksrekorden i at bygge tæt.

Tæthed er et af de afgørende krav til lavenergihuse og noget af det, som byggebranchen stadig har svært ved. Ifølge brancheforeningen Klimaskærm er mellem 25 og 33 procent af nye huse stadig for utætte.

Utætte dampspærrer var netop årsagen til, at bygningsingeniørerne James Hunt og Henning Kjær begyndte at lede efter andre løsninger.

Læs også: Byggeblokke erstatter dampspærredug

»Vi har arbejdet meget i tømrerbranchen, og vi talte altid om, at det store problem er dampspærrens tæthed. Der er efterhånden kommet gode tapeprodukter og dampspærrer, men du er stadig afhængig af, at den enkelte håndværker taper omhyggeligt, laver ordentlige overlæg og ikke folder dampspærren.«

Alternativet til dampspærredugen fandt de i en norsk kyllingestald.

»Vi bygger med et PUR-isoleret sandwichpanel, der ellers kun bliver brugt til industribyggeri og kølehuse, og i Norge bygger de mange kyllingestalde med det, fordi kyllingerne skal have en indendørs temperatur på 37 grader,« forklarer James Hunt.

Mens ventilatoren snurrer, går Vivi Gilsager fra Jysk Trykprøvning rundt og leder efter sprækker. Huset har sat sig lidt i løbet af sit første år, så fugerne om vinduer og døre kan slippe lidt . Hun finder en mikroskopisk sprække i fugerne omkring det store vinduesparti mod haven. Henning Kjær fuger den med det samme, og så bliver testen gentaget.

Lavere varmeregning

Da huset blev testet under opførelsen, var tætheden nede på 0,09 l/s/m2 . Det er markant lavere end bygningsreglementets krav, som er 1,5 l/s/m2 for standardhuse og 1,0 l/s/m2 for lavenergihuse.

Men hvad betyder tætheden for varmeregningen? Beregninger udført af Jysk Trykprøvning viser, at varmebehovet reduceres med 22 procent - fra 35,5 kWh/m2/år til 27,6 kWh/m2/år. Men fordi varmebehovet i forvejen er lavt i moderne standardhuse, skærer den ekstreme tæthed kun 500 kroner af den årlige varmeregning. Varmebesparelsen er dog ikke det vigtigste, mener James Hunt.

»Når vi går så meget op i det, er det, fordi vi ser tætheden som et kvalitetsstempel. Alle kan klare 1,5 eller 1,0, men hvis man skal ned under 0,1, skal man være enormt omhyggelig under hele byggefasen og vide, hvad man gør.«

Desuden kan byggeklodssystemet ifølge Vivi Gilsager vise sig at have en fordel frem for tapede løsninger:

»Leverandørerne af tape siger, at tapen kan holde i 30 år, fordi de har testet den til det. Men reelt ved vi det ikke. Der er jo meget støv på en byggeplads, så det kan være, at det påvirker vedhæftningen. Denne løsning og løsninger med faste plader har ikke samme problem.«

Nu er støjen fra blowerdooren døet ud, og Vivi Gilsager analyserer målingerne. Den hidtidige danske rekord tilhører Harresø Huset, der har udviklet verdens eneste byggesystem, der er godkendt af det tyske Passivhaus Institut. De har opført huse med helt ned til 0,06 l/s/m2 . Dagens målinger viser stadig 0,09. Nøjagtigt som i 2010.

»Det er godt, at det ikke er blevet værre på et år, men vi skal endnu længere ned. Det kræver dog, at vinduesproducenterne bliver endnu bedre til tæthed. Det er det næste, vi skal arbejde med,« siger Henning Kjær fortrøstningsfuldt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er da fint at der kan spares på varmeregningen, men hvad er konsekvensen i at bo i hermetisk tæt hus? For beboerne ikke skal omkomme sætter man mekanisk ventilation til, men ingen krav om vedligehold eller service på disse systemer. Vi kan vende blikket mod vore skoler og se hver der er sket med de ventilations anlæg der, det er jo tæt på livsfarligt at starte dem op idag pga. manglende vedligehold og service på bla. filtre.

Hvad er konsekvenserne helbredsmæssigt ved at bygge så tæt og tvangs udskifte luften( så lidt som muligt jo for ikke at bruge penge på at varme op) Personligt hellere bo i et tilpas utæt hus hvor der alttid er frisk luft og så smide en pind mere i ovnen for at holde varmen( sammen med den hjemmestrikede uldtrøje).

Jeg mangler at se analyser og beregninger på konsekvenserne på disse tætte huse. Både for bygningen og de personer der lever i den.

  • 0
  • 0

Personligt hellere bo i et tilpas utæt hus hvor der alttid er frisk luft og så smide en pind mere i ovnen for at holde varmen( sammen med den hjemmestrikede uldtrøje). .

Oser det ikke frygteligt, når du smider hjemmestrikkede trøjer i ovnen?

  • 0
  • 0

Misforståelser fremmer ikke forståelsen :o)

Jeg er aldeles enig med Jesper, man kan spare enormt på varmeregningen ved at iføre sig varmt tøj og sænke temperaturen frem for at leve i hermetisk tætte plastikposer, med alle de andre dyre problemer dette medfører og som skal virke så allergenerne ikke får frit slag af snavsede varmevekslere og for høje fugtprocenter indendørs.

  • 0
  • 0

Man kan tænke på hvad der sker hvis strømmen går om natten når folk sover. Det kan blive en meget lang søvn. Jeg læste om at folkene i Ammundsens hytte på Antarktis var ved at dø en nat, hvor luftskiftet var gået i stå. De måtte hjælpe det igang med en hånddrevet ventilator. Hvad er nytten/gevinsten ved disse supertætte huse, de skal jo have luftskifte alligevel. Genvindingsprocenten kan vel blive lidt større med et kontrolleret luftskifte, men hvor meget er det i kWh om året.

  • 0
  • 0

Jeg gider ikke bo i en plastickasse. Det er usundt. En god gammeldags murermestervilla ved man hvad er.

Plastickasser er noget man bruger til døde fisk.

  • 0
  • 0

Hun finder en mikroskopisk sprække i fugerne omkring det store vinduesparti mod haven. Henning Kjær fuger den med det samme, og så bliver testen gentaget.

Jeg mener, man brugte en lignende teknik på Apollo rumkapslerne, når varmeskjoldet skulle undersøges inden opsendelse.

Men det passer vel godt, for det at bygge et moderne dansk hus, ser jo ud til at være en præcisionsøvelse på linje med at sende en mand til månen.

Skal huset så rives ned, når knægten sparker hul i væggen i vrede, eller en tyv beskadiger det under indbrud? Mus og rotter? Bliver isoleringen kompromitteret, når man sømmer et billede op på væggen? En uvidende elektriker borer et hul i væggen?

Hvor meget koster det at reparere, og må man selv gøre det?

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se har man benyttet dette materiale i en del år til industribygninger. Der må være en hel del viden derfra?

Hvilke grunde er der til at man gør brug af dette materiale i industribygninger? Bortset fra at man får en arbejdsprocess når beklædningmateriale og isolering skal sættes op.

  • 0
  • 0

Jeg har altid været enig i, at det er forfærdeligt at pakke et (træ)hus ind i plastik indvendigt. Men af en eller anden grund så skal man åbenbart bruge dampspærre. Et andet problem er måske at det ser ud til at være billigere end alternative løsninger, hvorfor dampspærre løsningen ligesom bliver hængende. De alternative løsninger er sådan noget som at bruge træfiberisolering, og pladematerialer med passende damptæthed (hedder det, det?) på indvendig og udvendig side af væggen. Årsagen til at man bruger dampspærre er vel ikke for tæthedens skyld (men det er det blevet til), men for fugtmekanikkens skyld. Og jeg er sikker på at der findes andre løsninger til at styre fugtmekanikken og som samtidigt gør huset tæt. Problemet med bl.a. træfiberisolering er at det ikke har nogen særlig god lambda værdi, set med moderne kritiske øjne, hvor man vil isolere så godt som muligt. At træfiberisoleringen er relativt dyrt burde så i nogen grad opvejes af, at man kan undvære dampspærre og det arbejde, der er med at sætte det op.

Vedr. at bore huller i dampspærren som én nævner: Man bygger (eller bør bygge) en indvendig installationsvæg, hvor dampspærren så sidder mellem den primære væg og installationsvæggen - og dermed 50 mm eller mere fra indvendig side af væg. Jeg troede denne løsning var standard.

  • 0
  • 0

PUR er jo ekstremt brandfarligt og udvikler meget toksiske gasser ved brand - husk Skagerak branden!

Ja, EPS er jo heller ikke godkendt som facadeisolering til puds. Vældigt ærgeligt da det ville være en god måde at lave et velisoleret hus uden kuldebroer, at bruge Super EPS som facadeisolering. Man kunne håbe at producenterne, såsom Sundolitt, ville udvikle et sandwich produkt, bestående af Super EPS og f.eks. Conlit eller lignende.

  • 0
  • 0

EPS er ikke bedre. Det er jo også brandfarligt og tilsættes en flammehæmmer HBCDD, som er på EU's sorte liste. Iøvrigt var der omtale af sådan et højenergiisoleret hus du ønsker i ingeniøren i forrige uge. Firmaet bag er bl.a. Isobyg.

  • 0
  • 0

EPS er ikke bedre. Det er jo også brandfarligt og tilsættes en flammehæmmer HBCDD, som er på EU's sorte liste. Iøvrigt var der omtale af sådan et højenergiisoleret hus du ønsker i ingeniøren i forrige uge. Firmaet bag er bl.a. Isobyg.

Jeg vil hellere bruge EPS - eller egentligt ville jeg hellere bruge PUR fordi det isolerer bedre - det er bare sindsygt dyrt. Men det er jo også derfor det skulle beskyttes mod brand med stenuld og puds. Så kunne det fungere fint.

Den omtale af et højisoleret hus - var det her på ing.dk? Den kunne jeg godt tænke mig at læse.

  • 0
  • 0

Nå sådan et system (har lige kigget på Isobyg's hjemmeside). Ok - men det er slet ikke sådan et system jeg forestiller mig. At bygge et helt hus "in-situ" er jo totalt gammeldags og uøkonomisk. Jeg ville jo lave en vægopbygning i princippet som herunder indvendig fra: Massive trævæg elementer evt. betonelementer, 300 mm Super EPS, 50 mm conlit (for eksempel) og puds. Denne væg har en U-værdi på 0,08 W/m2K og en tykkelse på ca. 455 mm, afhængig af tykkelser. Trævæg er antaget 80 mm og puds 25 mm. Elementbyg er det bedste og mest effektive.

  • 0
  • 0

Nu har jeg kigget rundt på http://earthship.dk/ og har set dokumentaren Garbage Warrior på Youtube og kunne godt tænke mig at se den slags passivhuse bygget herhjemme. De kan bygges uden ret meget andet end muskelkraft og kræver ikke mere præcision end traditionelle huse.

Så vidt jeg ved, er det dog ulovligt at bruge dækgummi i byggeri pga. fare for giftstoffer, hvor man så kan bruge jordsække i stedet, men ellers er designet ved at gå igen både i USA, i andre EU lande og i tredjeverdens lande.

Det kan dermed tilsyneladende lade sig gøre at leve helt adskilt fra omverden og være selvforsynende med mad, vand, strøm og kloakering.

Hvordan måler de sig med moderne danske passivhuse?

  • 0
  • 0

Her er svar på de stillede spørgsmål. Der er ikke risiko for mug og svamp. Det er netop en af fordelene ved huset, at der i råhuset ikke findes organisk materiale. Da vi bygger huse som er blandt de tætteste, er der absolut ingen risiko for vandindtrængning. Jeg kan selvfølgelig ikke svare på hvordan andre elementer er opbygget, men de elementer vi bruger er blevet produceret og monteret i industrien de sidste 37 år, uden problemer med ovenstående. Vi har i Future House fokus på at nedbringe energiforbruget så meget som muligt, uden at gå på kompromis med komforten i forhold til luftkvalitet og akustik. Vi må som enkeltpersoner tage et miljømæssigt ansvar, og det giver vi bygherren mulighed for. Derfor har vi også valgt, at bruge nok verdens bedste ventilationsanlæg. Det hedder Drexel und Weiss, er fra Østrig, og de er pionerer inden for energibesparende komponenter. Det er til gengæld det dyreste anlæg på markedet, men vi vil netop ikke gå på kompromis med indeklimaet. Vores brugere oplever en væsentligt forbedring af indeklimaet. Du vågner for eksempel altid op i et soveværelse med frisk luft. Luftskiftet er blandt andet styret af CO² indholdet i luften hvilket sikrer optimalt luftskifte. Vores konstruktion godkendt af DBI (Dansk Brandteknisk Institut). Vores dampspærre er placeret korrekt, idet dugpunktsberegninger viser et dugpunkt i den yderste del af den udvendige konstruktion. Man kan ikke bruge 1/3 håndreglen idet vores paneler har en lambda værdi på 0,022. Er der yderligere spørgsmål til vores konstruktion mm, er i velkommen til at kontakte mig på email: James@futurehouse.dk

  • 0
  • 0

.... Man kan ikke bruge 1/3 håndreglen idet vores paneler har en lambda værdi på 0,022. ...

Det har da ikke noget med sagen at gøre - altså lambda værdien. Og i øvrigt er det ikke væggen der har en lambda-værdi på 0,022, det er isoleringen, der har denne lambda-værdi. Det er mere interessant, hvilken U-værdi væggen har - men det har stadig ikke noget at gøre med 1/3 af isoleringstykkelsen tommelfinger reglen. Det har noget at gøre med hvilke materialer væggen er bygget op af og deres damp permeabilitet (eller hvad det nu hedder).

  • 0
  • 0

Hej - du finder mere og måske mere konkret information her: http://www.energitjenesten.dk/energitjenes... Jeg går ud fra at du snakker om at beregne energirammen selv. Det er jeg lidt usikker på om man kan selv, med mindre måske at du er (bygnings)ingeniør og derfor ved hvad du har med at gøre. Jeg er selv bygningsingeniør og har (endnu) ikke prøvet at lave en energiramme beregning - men det kommer. Så jeg ved ikke hvor svært det er. Jeg tror det der gør energiberegningen lidt vanskeligere som så, er når man kommer til installationer, husets orientering, solindfald og alt sådan nogle ting. Jeg er ikke sikker på om der findes gratis programmer til beregning af energiramme / energimærke - hvis der gør skulle det måske være hos Rockwool eller Isover. Jeg er dog ikke sikker på at man bare lige selv må beregne energimærket / -rammen. På den hjemmeside du linker til, siger de at et træhus er mest oplagt til lavenergi og det er jeg sådan set enig i - jeg kan godt selv lide træhuse og vil også selv have et træhus. Jeg vil dog have det med massive træ elementer. Men jeg kan bemærke at jeg kan lave en beton sandwich væg, med en U-værdi på helt ned til 0,08 W/m2K og en tykkelse på 450 mm.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten