Byg din egen 3D-metalprinter for 6.500 kroner

Byg din egen 3D-metalprinter for 6.500 kroner

En amerikansk forsker har frigivet kildekode og stykliste til en reprap-metalprinter. Målet er bl.a. at styrke produktionsindustrien i udviklingslande.

I en årrække har vi set open source-3D-printere. Men materialet har næsten udelukkende været plast. Metalprintere har været uden for de fleste entusiasters rækkevidde.

Men nu har professor Joshua M. Pearce fra Michigan Tech Open Sustainability Technologys researchgruppe udviklet en 3D-printer til metal, som kan fremskaffes for cirka 1.200 dollar.

Det hele kan læses i rapporten ‘Low-Cost Open-Source 3D Metal Printing’, hvor der er fuld adgang til kildekode og stykliste. Ideen er ifølge Joshua M. Pearce at demokratisere produktionprocessen med særlig fokus på udviklingslandene, små og mellemstore virksomheder og laboratorier.

Med en traditionel MIG/MAG-svejser og en RepRap-printer er det muligt at bygge en 3D-metalprinter for omkring 6.500 kroner.

Printeren består af en såkaldt ‘delta style RepRap’, hvor byggeplatformen bevæger sig nedad. Selve printerhovedet består af en traditionel MIG/MAG-svejser, som også udgør cirka 75 procent af prisen for det samlede system.

Styringen af printeren foregår med en Melzi Microcontroller, og al software er lagt frit ud af Joshua M. Pearces forskningsgruppe.

Hvis du er interesseret i at bygge sådan en printer, kan en liste med alle komponenter findes her.

Kommentarer (8)

"Printeren består af en såkaldt ‘delta style RepRap’, hvor byggeplatformen bevæger sig opad"

Hvis billedet passer til teksten så tror jeg at pladen bevæger sig nedad efterhånden som den bygger, hvilket også er hvad størstedelen af 3D printere gør.
Men derudover meget spændende da metal 3D printere er meget dyre selv dem der mest minder om en svejsepistol monteret på en industrirobot.

  • 3
  • 0

Nøjagtigheden af processen er ikke for god - se billederne i links' ene i artiklen. Man vil næsten altid skulle bearbejde emnerne før de kan bruges.

Og i øvrigt er additiv metalformning ikke noget nyt - se f.eks her:
http://www.norsktitanium.no/en/News/~/medi...

Det nye er vel nærmest at man selv kan bygge maskinen for små penge

Nøgleproblemet er at skaffe nok energi på et tilpas lille volumen, og der kommer man nok ikke uden om lasere eller lignende. Men gode ideer er velkomne. Her er et site hvor nogle folk forsøger sig med en open- source metalprinter:

http://www.metalbot.org/

  • 2
  • 0