Byfornyelse på en ny måde: Læg et hus uden på huset

En 117 år gammel murstensbygning i København er omdrejningspunktet for et nyt ambitiøst byfornyelsesprojekt, der vil gentænke måden, man udfører boligrenovering og -sanering på i dag.

»Vi bliver nødt til at spørge os selv: Hvordan kommer vi videre med byggeriet i hovedstaden? Vi kan jo ikke blive ved med bare at bevare og bevare,« siger Jakob Klint, projektlederen bag pilotprojektet Living in Light, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Energiministeriet og en række private partnere som Velux, Dovista og Cenergia.

Den røde murstensbygning med de karakteristiske dannebrogsvinduer er placeret for foden af Valby Bakke. Den består af i alt 16 små lejligheder fordelt på to opgange i fire etagers højde. Lejlighederne er uden bad, og med enkelte toiletter på bagtrappen minder byggeriet på mange måder om de andre utidssvarende københavnske bygninger, der tidligere er blevet byfornyet.

Kobler nybyggeri med oprindelig bygning

»Projektet er nødvendigt for at vise, at man kan få 100 år gamle københavnske bygninger ned i energiniveau. Med det her projekt kommer bygningen ned i lavenergiklassen, der flugter med de nugældende krav til nybyggeri. Det står i skarp kontrast til de traditionelle byfornyelsesprojekter, der ikke kommer tilnærmelsesvist ned i den energiklasse. Almindeligvis bliver vinduerne udskiftet i sådanne projekter, hvilket ikke giver nogen særlig energibesparelse,« siger projektleder Jakob Klint fra bygherrerådgivningsvirksomheden Kuben Management.

En almindelig etageejendom har et energiforbrug på 150 kwh pr. m2 pr. år. Med det her projekt når forbruget ned på omkring 40 kwh pr. m2 pr. år – altså en reduktion på omkring 70 procent, forklarer han. Nedbringelsen af energiniveauet sker blandt andet som følge af et ventilationssystem, der genvinder varmen med over 90 procent. Ligesom solceller bliver en integreret del af taget.

Projekt Living in Light accepterer kommunens byfornyelsestradition om at lade bygningsfacaderne ud mod gaden stå uberørte, så de ikke bryder med resten af arkitekturen. Til gengæld tilfører folkene bag projektet i stedet bygningen en slags kappe bag på og hen over huset. Kappen udgør således en ekstra femte etage oven på den eksisterende bygning, foruden at den danner en udvidelse ned over bygningens bagparti. På den måde udvides bygningens bagfacade med to meters nybyggeri, der sammenkobles med den eksisterende bygning ved at lægge to badeværelseskerner og et betondæk ind, som i realiteten vil bære dele af den gamle bygning og hele nybyggeriet.

Energi er ikke sexet

Hvis Københavns målsætning om at være klodens første CO2-neutrale hovedstad om senest ni år skal opfyldes, kræves det, at energisikring i højere grad bliver en del af byfornyelsens dagsorden. Men ideen om lavenergi er i sig selv ikke attraktiv for borgerne, mener projektlederen:

»Energi er ikke sexet. Det er simpelthen ikke energibesparelser, som folk vil betale penge for. De vil have et flot køkken og et lækkert badeværelse. De vil have nogle åbenlyse forbedringer som lys, altan og bedre adgang til udearealer. Så hvis energi nogensinde skal blive en del af byfornyelsesdagsordenen, må man tænke på helheden.«

Helheden er, ifølge projektlederen, ensbetydende med den førnævnte udvidelse af boligens gårdfacade, der forøger lejlighedernes boligareal med 50 procent. Udvidelsen er af glas og fungerer, med projektlederens selvvalgte titel som en såkaldt bolighave. Udvidelsen skal samtidig gøre projekter som dette økonomisk bæredygtigt, da boligens værdi eksempelvis vil stige for andelsboliger, ligesom husejeren af lejeboliger vil kunne indkræve husleje for flere m2.

En ’bolighave’ ud mod gården

Den såkaldte bolighave består af to mobile glaspartier. Et indre og ydre, hvilket for mange sikkert leder tankerne hen imod overdækkede altaner – her stopper sammenligningen imidlertid. For mens overdækkede altaner har isoleringen på inderste vinduesparti, har bolighaven isoleringen på yderste vinduesparti.

Det betyder i praksis, at det inderste glassparti i vinterhalvåret kan skubbes fra, således at det yderste parti bliver en integreret del af stuen. Når temperaturen så stiger og fuglene igen begynder at kvidre, kan den inderste glasvæg skubbes tilbage, mens det yderste glasparti – der har udgjort isoleringen hen over vinteren – skubbes fra. Det vil sige, at boligen går fra en trelags- til en tolagsisolering, og at en fjerdedel af stuen i sommerhalvåret dermed transformeres til en slags altan i forlængelse af stuen – eller en bolighave om man vil. Det kræver imidlertid, at beboere kan finde ud af at bruge løsningen korrekt, som projektlederen påpeger.

Glasfacaden mod gården består af trelags-energiruder med en u-værdi på 0,8, hvilket er betydeligt lavere end minimumskravet ved ombygninger. U-værdien er et udtryk for, hvor meget varme der trænger ud gennem én m2 af bygningen ved en temperaturforskel på én grad.

Problemer med overophedning

Det er imidlertid ikke problemfrit at konstruere hele glasfacader. Særligt når facaden, som i dette tilfælde, er vestvendt og eksponeret for meget sollys. Det har ved tidligere byggerier medført bagende varme lejligheder i sommerhalvåret. Projektlederen erkender da også, at der har været udfordringer med overophedning ved de første målinger.

»Man sætter jo nogle enorme kræfter i gang, når man arbejder med glasfacader, og overophedningen var tydelig i de første beregninger, vi gennemførte. Vi måtte derfor eksperimentere med forskellige glasfacadeløsninger.«

Eksperimenterne blev udført gennem en såkaldt Active House-analyse, der er en international kvalificeringsordning, som simulerer forskellige indeklimasituationer til at forbedre energi, miljø og indeklima og på den måde forsøge at undgå problemer med overophedning og luftskifte.

Derigennem opstod ideen om bolighaven, hvor trelagsglasfacaden kan åbnes i sommerhalvåret. Løsningen betyder, at temperaturen holdes på under 27 grader bortset fra 20 timer om året – uden løsningen ville der være tale om 299 timer om året ifølge beregningerne. Sammenlagt bliver energiforbruget med bolighaven som facade 8 procent lavere end ved normale glasfacader, da man undgår overophedningen.

Bliver svært at efterligne

Byfornyelsen af Valby-bygningen fra 1800-tallet er et unikt byggeri med mange virksomheder, tegnestuer og både kommunen og staten involveret. Derfor er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet, hvordan et så omfangsrigt projekt nogensinde vil kunne overføres til de generelle byfornyelsesprojektet i hovedstaden. Projektlederen anerkender, at projektet er meget ambitiøst.

»Projektet skal tjene som et foregangseksempel og skaber nogle renoveringsløsninger til det eksisterende byggeri, som både gør boliger bedre at bo i, men samtidig også sikrer miljø og energi. Det er ikke, fordi jeg forventer, at alt andet eksisterende byggeri skal gå lige så langt i byfornyelsen,« siger Jakob Klint, inden han opsummerer:

»Men vi vil vise, at man kan komme meget længere med byfornyelsen, end vi kender i dag. Vi tilfører en utidssvarende ejendom nogle værdier, som folk så kan efterspørge – således at boligforbedringerne bliver drivende for udvikling og energibesparelsen bliver en bonus, der hører med«.

Første spadestik til byggeriet forventes taget tidligt forår næste år, såfremt borgerhøringerne forløber gnidningsfrit. Den forventede byggetid er omkring et år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "En 117 år gammel murstensbygning i København er omdrejningspunktet for et nyt ambitiøst byfornyelsesprojekt..."

Jeg så første gang den teknik i Ungarn for 15-20 år siden.

Ligeledes bruger de, at rive hele huset ned, med beholde facaden. Når de er færdige, ser huset blot renoveret ud, med splinternyt for beboerne.

  • 8
  • 1

Den lyder eddermanme smart, den ungarnske metode med at beholde facaden. Samtidigt kan man jo (under passende hensyn til den tilbageblevne murskive) bygge med moderne og effektiv teknik bagved. Lidt et columbus-æg

Er der nogen, der ved, om den er forsøgt i DK?

  • 1
  • 1

Kunne Ingeniøren ikke lige give nogle rigitge enheder. Er det måske 150 kWh/år - eller er det måske bare 150 kW/m2? Begge dele lyder i øvrigt alt for højt.

  • 1
  • 0

I århus blev en bygnings facade bevaret engang sidst i 90erne. Der blev bygget et metalskelet til at holde facaden, og så blev den bagvedliggende bygning fjernet og genopbygget. Det så bestemt ikke gratis ud, men bygningen blev på sin vis bevaret.

https://www.google.dk/maps/@56.1557548,10....

Jeg synten nu ikke bygningen er speciel bevaringsværdig, men det er jo ikke lige det det handler om.

  • 2
  • 0

Jeg synten nu ikke bygningen er speciel bevaringsværdig, men det er jo ikke lige det det handler om.

En grund til at bevare selv bygninger som isoleret set måske ikke er specielt bevaringsværdige kan også være af hensyn til helheden. Man skal ikke lede længe efter eksempler på at man har nedrevet en gammel bygning og derefter knaldet en ny glas og beton bygning op i stedet - det kan virkelig ødelægge gadebilledet.

  • 7
  • 0

Tak til den opmærksomme læser @Frode Greisen. Der skal stå kWh/m2, jeg ændrer det med det samme. Og beklager naturligvis forvirringen.

God dag, mvh,

Mathias Ertmar Mencke

  • 4
  • 0

Hold da fast hvor passer den nye overetage dog dårligt i stil til det gamle hus. Det er simpelthen en ommer til arkitekterne.

Konceptet lyder ellers fint. I Århus har en boligforening i et byggeri langs ringgaden bevaret en oprindelig facade og bygget komplet nyt hus bagved. Det endte med meget store budgetoverskridelser og en erkendelse af at sådan vil de aldrig gøre igen.

facadebevarelse er set flere gang i det centrale Århus, men kun i dyre prestigepalæer langs strøget. De kan givetvis holde til helt andre huslejer end alment boligbyggeri.

  • 4
  • 0

Lad os få fulgt op på det projekt om et årstid når hele projektet er afsluttet og sat i drift, samt godt et år senere, så alle kan vurdere resultatet.

Der er eksempler på tilsvarende ideer på Nørrebro i København, med totalt inddækkede bagfacader, som fungerer som en altan-udestue. Der er også et forsøg på varmegenvinding på facaden af et hus i Fredensgade, København.

Der er desuden flere eksempler på bygninger hvor alt indmad er fjernet så det udelukkende er murværket eller facaden der er genbrugt, til et ”nyt” hus.

Med forbehold for hukommelsen, blev en hjørneejendom i Adelgade i indre Kbh, ”strippet” for alt organisk, således at kun murværket stod tilbage, hvorefter der blev støbt nye etagedæk. Med samme forbehold er noget tilsvarende vist sket i en af bygningerne bag Det kgl. Teater. Med sikkerhed er det meste af en gammel industri-bygning på Christianshavn, raget ned, så kun facaden stod tilbage, hvorefter, der er bygget nyt hus bag den ”historiske” facade.

Lad os og andre få resultaterne af dette projekt at se når det er gennemført og sat i drift.

Der gennemføres mange omkostningstunge og usammenhængende renoveringer af tage og vinduer, lige som der opsættes et utal af altaner. Sammenhængende og gennemtænkte projekter er meget sjældne, men kan måske, som her være langt mere interessante, energibesparende og sunde, hvis projektet lykkes.

  • 2
  • 0

....om det ikke var billigere at rive det gamle lort ned til grunden og genopføre et nyt moderne hus med en ny facade der lignede den gamle.

Jeg er ganske enig i betragtningen at en moderne facade ( læs modearkitektfis) vil virke som en øjenbæ i et klassisk bygningsmiljø.

Men et hundrede år gammelt bygningsværk er normalt og gennemsnitligt fyldt med detaljer og mangler, der gør det nærmest umuligt at lave en tidsvarende bolig i det. Der er køkkentrapper og utroligt små toiletter, skæve vinkler og umulige installationer....og så er der lydt som bare fanden i de fleste. Det er jo underholdende når naboerne skændes og musikanlæggene samt børn kan høres. Jeg kommer af og til i en 70 årig andelslejlighed på Sylviavej i Valby, hvor der nemt kunne laves en sådan glasudvidelse mod gården. Der er pladsnok.....men hver gang jeg er der, demonstreres alle de ting der gør at jeg er glad for mit eget hus.

VKI industri (Velux) er verdensmestre i at lave glasfacader rundt om altaner og de kunne sikket gerne forestille sig at medvirke til den form for husforbedring og udvidelse som der omtales, som jeg synes er en god ide....hvis man starter med at rive den eksisterende bygning ned og bygge en moderne bygning og gerne med "glas udvidelsen" og gendanner den eksisterende facades udtryk...hvilket ikke ville være svært på Sylviavej!

  • 1
  • 2

Jeg tror ikke at den plan som kommunen og byggefirmaerne ønsker at vise er den samme som den du har set i Ungarn for 15.20 år siden. De skriver jo netop at de kun vil påsætte en 2 m. kappe af bla. beton som bærer huset og glasvæg bagpå huset i 3 lag som kan isolere- samt et højere tag med solceller - pga. det folk sætter højest er godt bad og køkkenmuligheder, samt lys og varme. Det med lyset er et problem da der ofte kommer for meget varme. Det er en anden plan end den du er inde på. Man har jo også forsøgt at bygge i DK, som du påpeger at man har gjort i Ungarn for 15-20 år siden.

  • 0
  • 0

I teksten står: »Projektet skal tjene som et foregangseksempel og skaber nogle renoveringsløsninger til det eksisterende byggeri, som både gør boliger bedre at bo i, men samtidig også sikrer miljø og energi."

Jeg synes det er et skræmmeeksempel på hvor galt det kan gå når pseudo-energirammer og et mål om at København skal være verdens første CO2 neutrale (baseret på definitioner - ikke realiteter) hovedstad bliver til fanatisk fastlåst religion, som tilsidesætter alle fornuftige afvejninger og hensyn. Projektet hænger givetvis kun sammen økonomisk fordi man satser på at få lov til at udvide bygningen væsentligt i både højde og dybde. En nye etage i det eksisterende loftrum og så endnu en hel etage ovenpå som er i aldeles disharmoni med resten af gadefacaden. Udvidelsen sker på bekostning af ejendommens beboere og naboer. Højden af bygningen på skitsen i artiklen er helt misvisende i forhold til den 3-etagers baggrunsbygning. I teksten står næsten mellem linierne at beboerne kan se frem til problemer med indeklima (for høj temperatur). Sikkert også med væsentligt forringede lysforhold i vintermånederne. Kortsynede ingeniørers ideer om hvordan boliger skal bygges med henblik på energirammer og reguleres og nærmest dikteres gennem Bygningsreglementer er gang på gang blevet indhentet af udviklingen og fremstår derefter som meningsløse, ofte til stor økonomisk skade for ejeren.

  • 6
  • 0

Underligt nok finder man ikke nogen der spørger til prisen per m2. Det er hermed gjort.

det "bevarede" hus, har ingen arkitektoniske kvaliteter, er i højde og facademeter ude af trit med de omgivende bygninger, så det kan kun være den samlede m2 der skal gøre dette projekt interessant.

Den højtpriste hovedstad, burde komme i et kosmopolitisk mode, så byen adskiller sig fra de øvrige "landsbyer" i DK. Der skal skabes nogle nye byrum, boliger og erhverv, så man kan få afviklet en del af pendlingen. Der skal fortættes - man tror jo man er i den Gamle By i Århus, når man bevæger sig rundt i Københavns gader - så man kan bevare fingerplanens hovedtræk. Men fortætningen bør ske under hensyntagen til danske klimaforhold, så man undgår træk og får skabt nogle behagelige ude-opholdsrum.

Der skal brydes med den gamle forestilling om byopdeling efter funktionalitet. Der kommer ikke nogen form for industri i København, som på nogen måde vil kunne genere beboerne, så man kan frit integrere serviceindustri, kontor og bolig. Gør som man i sin tid gjorde i Barcelona. Bedre model er ikke set. Butikker nederst, på første sal, liberalt erhverv og resten op til en 6-7 etager som bolig. I karregården, den industri der evt måtte komme. Mindsker pendling og skaffer liv rundt om uret på gaden.

  • 2
  • 1

I teksten står: »Projektet skal tjene som et foregangseksempel og skaber nogle renoveringsløsninger til det eksisterende byggeri, som både gør boliger bedre at bo i, men samtidig også sikrer miljø og energi."

Jeg synes det er et skræmmeeksempel på hvor galt det kan gå når pseudo-energirammer og et mål om at København skal være verdens første CO2 neutrale (baseret på definitioner - ikke realiteter) hovedstad bliver til fanatisk fastlåst religion, som tilsidesætter mange fornuftige afvejninger og hensyn. Projektet hænger givetvis kun sammen økonomisk fordi man satser på at få lov til at udvide bygningen væsentligt i både højde og dybde. En nye etage i det eksisterende loftrum og så endnu en hel etage ovenpå som er i aldeles disharmoni med resten af gadefacaden. Udvidelsen sker på bekostning af ejendommens beboere og naboer. Højden af bygningen på skitsen i artiklen er helt misvisende i forhold til den 3-etagers baggrunsbygning. I teksten står næsten mellem linierne at beboerne kan se frem til problemer med indeklima (for høj temperatur). Sikkert også med væsentligt forringede lysforhold i vintermånederne. Kortsynede ingeniørers ideer om hvordan boliger skal bygges med henblik på energirammer og reguleres og nærmest dikteres gennem Bygningsreglementer er gang på gang blevet indhentet af udviklingen og fremstår derefter som meningsløse, ofte til stor økonomisk skade for ejeren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten