Byfornyelse på en ny måde: Læg et hus uden på huset
En 117 år gammel murstensbygning i København er omdrejningspunktet for et nyt ambitiøst byfornyelsesprojekt, der vil gentænke måden, man udfører boligrenovering og -sanering på i dag.
»Vi bliver nødt til at spørge os selv: Hvordan kommer vi videre med byggeriet i hovedstaden? Vi kan jo ikke blive ved med bare at bevare og bevare,« siger Jakob Klint, projektlederen bag pilotprojektet Living in Light, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Energiministeriet og en række private partnere som Velux, Dovista og Cenergia.
Den røde murstensbygning med de karakteristiske dannebrogsvinduer er placeret for foden af Valby Bakke. Den består af i alt 16 små lejligheder fordelt på to opgange i fire etagers højde. Lejlighederne er uden bad, og med enkelte toiletter på bagtrappen minder byggeriet på mange måder om de andre utidssvarende københavnske bygninger, der tidligere er blevet byfornyet.
Kobler nybyggeri med oprindelig bygning
»Projektet er nødvendigt for at vise, at man kan få 100 år gamle københavnske bygninger ned i energiniveau. Med det her projekt kommer bygningen ned i lavenergiklassen, der flugter med de nugældende krav til nybyggeri. Det står i skarp kontrast til de traditionelle byfornyelsesprojekter, der ikke kommer tilnærmelsesvist ned i den energiklasse. Almindeligvis bliver vinduerne udskiftet i sådanne projekter, hvilket ikke giver nogen særlig energibesparelse,« siger projektleder Jakob Klint fra bygherrerådgivningsvirksomheden Kuben Management. Bygningen stod opført i år 1899 Rammen for byfornyelsen er 20 millioner kr., hvor cirka halvdelen er offentlige kroner finansieret af byfornyelsesstøtten. Projektet er tegnet af Svendborg Architects og Domus Arkitekter Projektet forventes igangsat i tidligt forår 2017 og har en forventet byggetid på cirka et år.Projektet
En almindelig etageejendom har et energiforbrug på 150 kwh pr. m2 pr. år. Med det her projekt når forbruget ned på omkring 40 kwh pr. m2 pr. år – altså en reduktion på omkring 70 procent, forklarer han. Nedbringelsen af energiniveauet sker blandt andet som følge af et ventilationssystem, der genvinder varmen med over 90 procent. Ligesom solceller bliver en integreret del af taget.
Projekt Living in Light accepterer kommunens byfornyelsestradition om at lade bygningsfacaderne ud mod gaden stå uberørte, så de ikke bryder med resten af arkitekturen. Til gengæld tilfører folkene bag projektet i stedet bygningen en slags kappe bag på og hen over huset. Kappen udgør således en ekstra femte etage oven på den eksisterende bygning, foruden at den danner en udvidelse ned over bygningens bagparti. På den måde udvides bygningens bagfacade med to meters nybyggeri, der sammenkobles med den eksisterende bygning ved at lægge to badeværelseskerner og et betondæk ind, som i realiteten vil bære dele af den gamle bygning og hele nybyggeriet.
Energi er ikke sexet
Hvis Københavns målsætning om at være klodens første CO2-neutrale hovedstad om senest ni år skal opfyldes, kræves det, at energisikring i højere grad bliver en del af byfornyelsens dagsorden. Men ideen om lavenergi er i sig selv ikke attraktiv for borgerne, mener projektlederen:
»Energi er ikke sexet. Det er simpelthen ikke energibesparelser, som folk vil betale penge for. De vil have et flot køkken og et lækkert badeværelse. De vil have nogle åbenlyse forbedringer som lys, altan og bedre adgang til udearealer. Så hvis energi nogensinde skal blive en del af byfornyelsesdagsordenen, må man tænke på helheden.«
Helheden er, ifølge projektlederen, ensbetydende med den førnævnte udvidelse af boligens gårdfacade, der forøger lejlighedernes boligareal med 50 procent. Udvidelsen er af glas og fungerer, med projektlederens selvvalgte titel som en såkaldt bolighave. Udvidelsen skal samtidig gøre projekter som dette økonomisk bæredygtigt, da boligens værdi eksempelvis vil stige for andelsboliger, ligesom husejeren af lejeboliger vil kunne indkræve husleje for flere m2.
En ’bolighave’ ud mod gården
Den såkaldte bolighave består af to mobile glaspartier. Et indre og ydre, hvilket for mange sikkert leder tankerne hen imod overdækkede altaner – her stopper sammenligningen imidlertid. For mens overdækkede altaner har isoleringen på inderste vinduesparti, har bolighaven isoleringen på yderste vinduesparti.
Det betyder i praksis, at det inderste glassparti i vinterhalvåret kan skubbes fra, således at det yderste parti bliver en integreret del af stuen. Når temperaturen så stiger og fuglene igen begynder at kvidre, kan den inderste glasvæg skubbes tilbage, mens det yderste glasparti – der har udgjort isoleringen hen over vinteren – skubbes fra. Det vil sige, at boligen går fra en trelags- til en tolagsisolering, og at en fjerdedel af stuen i sommerhalvåret dermed transformeres til en slags altan i forlængelse af stuen – eller en bolighave om man vil. Det kræver imidlertid, at beboere kan finde ud af at bruge løsningen korrekt, som projektlederen påpeger.
Glasfacaden mod gården består af trelags-energiruder med en u-værdi på 0,8, hvilket er betydeligt lavere end minimumskravet ved ombygninger. U-værdien er et udtryk for, hvor meget varme der trænger ud gennem én m2 af bygningen ved en temperaturforskel på én grad.
Problemer med overophedning
Det er imidlertid ikke problemfrit at konstruere hele glasfacader. Særligt når facaden, som i dette tilfælde, er vestvendt og eksponeret for meget sollys. Det har ved tidligere byggerier medført bagende varme lejligheder i sommerhalvåret. Projektlederen erkender da også, at der har været udfordringer med overophedning ved de første målinger.
»Man sætter jo nogle enorme kræfter i gang, når man arbejder med glasfacader, og overophedningen var tydelig i de første beregninger, vi gennemførte. Vi måtte derfor eksperimentere med forskellige glasfacadeløsninger.«
Eksperimenterne blev udført gennem en såkaldt Active House-analyse, der er en international kvalificeringsordning, som simulerer forskellige indeklimasituationer til at forbedre energi, miljø og indeklima og på den måde forsøge at undgå problemer med overophedning og luftskifte.
Derigennem opstod ideen om bolighaven, hvor trelagsglasfacaden kan åbnes i sommerhalvåret. Løsningen betyder, at temperaturen holdes på under 27 grader bortset fra 20 timer om året – uden løsningen ville der være tale om 299 timer om året ifølge beregningerne. Sammenlagt bliver energiforbruget med bolighaven som facade 8 procent lavere end ved normale glasfacader, da man undgår overophedningen.
Bliver svært at efterligne
Byfornyelsen af Valby-bygningen fra 1800-tallet er et unikt byggeri med mange virksomheder, tegnestuer og både kommunen og staten involveret. Derfor er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet, hvordan et så omfangsrigt projekt nogensinde vil kunne overføres til de generelle byfornyelsesprojektet i hovedstaden. Projektlederen anerkender, at projektet er meget ambitiøst.
»Projektet skal tjene som et foregangseksempel og skaber nogle renoveringsløsninger til det eksisterende byggeri, som både gør boliger bedre at bo i, men samtidig også sikrer miljø og energi. Det er ikke, fordi jeg forventer, at alt andet eksisterende byggeri skal gå lige så langt i byfornyelsen,« siger Jakob Klint, inden han opsummerer:
»Men vi vil vise, at man kan komme meget længere med byfornyelsen, end vi kender i dag. Vi tilfører en utidssvarende ejendom nogle værdier, som folk så kan efterspørge – således at boligforbedringerne bliver drivende for udvikling og energibesparelsen bliver en bonus, der hører med«.
Første spadestik til byggeriet forventes taget tidligt forår næste år, såfremt borgerhøringerne forløber gnidningsfrit. Den forventede byggetid er omkring et år.
