Byer er både problemet og løsningen

Hver dag de næste 33 år vil der komme 208.000 nye byboere til rundt omkring i verden. Sådan lyder prognosen fra FN, som forudsiger, at to tredjedele af verdens befolkning i 2050 vil bo i byer.

Knap 90 procent af dem vil flytte til byer i Asien og Afrika. Men også i vores del af verden vil vi kunne mærke, om det lykkes at integrere så mange mennesker i byerne og skabe både job, boliger og gode livsbetingelser for dem.

Byer er nemlig et tveægget sværd: På den ene side anses de som løsningen på flere af de grænseoverskridende problemer, verden kæmper med som klimaforandringer, overbefolkning og migration.

Helt egne problemer

På den anden side byder de på deres helt egne problemer. For eksempel er byerne årsag til omkring 70 procent af den menneskeskabte klimagasudledning – selv om det endnu ‘kun’ er 55 procent af verdens befolkning, der bor i byer.

Men der er meget stor forskel på byernes energieffektivitet, så hvis byernes ledere formår at skabe kompakte byer med gode forsyningssystemer og effektiv transportinfrastruktur, kan de bidrage til at minimere klimagasudledningen.

Der løber en jernbane gennem Lagos, men ellers er veje og vandveje er de eneste transportformer. Byen regner dog med at åbne første sektion af en letbane senere i år. Når man alligevel taler om, at afrikanske byer har de største muligheder, er det netop, fordi de endnu ikke har investeret i de samme løsninger, som med større eller mindre succes er blevet brugt i den vestlige verdens storbyer. De har muligheden for at finde bedre løsninger, der er tilpasset de lokale forhold. Illustration: Wikimedia Commons/Olusola D, Ayibiowu

Lykkes det omvendt ikke, vil det resultere i en langt højere klimagasudledning, i takt med at verdens befolkning vokser.

Afrika er mest udsat

En anden bekymring er overbefolkning. FN forventer at verdens befolkning vil vokse voldsomt frem mod år 2100. I 2015 var vi 7,4 mia. I 2030 vil vi være 8,5 mia. og i 2050 9,7 mia. Derefter aftager væksten lidt, så der i år 2100 vil være 11,2 mia. mennesker på Jorden. Prognosen hviler imidlertid på en antagelse om, at kvinder i de lande, hvor man i dag får mange børn, i fremtiden vil foretrække at få færre børn.

Hidtil har man kunnet se en korrelation mellem urbanisering, voksende velstand og faldende fertilitet. Men hvis der ikke er job, der kan give økonomisk sikkerhed, er det ikke sikkert, at denne korrelation vil fortsætte. I FN’s prognoser er derfor åbnet for, at befolkningstallet kan komme helt op på 13,3 mia. mennesker. i 2100.

En anden mulig konsekvens af dysfunktionelle byer kan blive øget uro og flere flygtninge. De mest udsatte områder er i Afrika, hvor befolkningstallet forventes at blive fordoblet til 2,4 mia. i 2050 og næsten fordoblet igen de følgende 50 år, så der i år 2100 vil være omkring 4,4 mia. afrikanere. I samme periode vil befolkningstallet i Europa falde fra 738 mio. i dag til 646 mio. i år 2100.

Der er derfor vægt bag dette udsagn fra Ede Ijjasz-Vasquez, senior director for Social, Urban, Rural, and Resilience Global Practice i Verdensbanken, da institutionen tidligere i år samlede ministre, borgmestre, embedsfolk og eksperter til en diskussion af, hvordan byernes fremtid kan sikres:

»Udfordringerne ved urbaniseringen virker måske enorme, men det er mulighederne også.«