Bybane i Bergen er en kæmpe ingeniørbedrift

På 17 minutter og 31 sekunder kan man om tre år komme fra Bergens centrum til Paradis. Paradis er én af de i alt 15 holdepladser på Bergens kommende bybane, der skal strække sig fra centrum til den sydlige forstad Nesttun.
Efter syv års forberedende arbejde går byggestarten på den foreløbig ti kilometer lange bybane her i september. Forude venter et anlægsarbejde, som absolut kræver sin ingeniør, for Bergen er på én og samme tid paradis og helvede for de trafikplanlæggere, som er tilknyttet projektet. Paradis, fordi folk bor meget tæt i de snævre dale, der strækker sig ud fra centrum. Det betyder et godt passagergrundlag og korte gangafstande til banens holdepladser. Helvede, fordi de store indfaldsveje i dalene mellem fjeldene i forvejen er hårdt belastede. Siden 1998 er biltrafikken fra omegnskommunerne mod Bergens centrum vokset med 50 pct.

Byens ekstremt tætte trafik gør det svært at skaffe plads til banen, ligesom det vil medføre omfattende trafikomlægninger i forbindelse med anlægsarbejdet - og det bliver bestemt ikke populært hos bilisterne, forudser projektdirektør og civilingeniør, Rune Haugsdal, fra Bybanekontoret i Bergen Kommune.

»Den største udfordring bliver at koordinere alle trafikomlægningerne og samtidig at omlægge alle vandledninger, afløb og elkabler«, siger Rune Haugsdal.

Bybanen i Bergen kommer stort set til at løbe i eget tracé hele vejen, og samtidig er det vedtaget, at alle underjordiske installationer så vidt muligt skal fjernes fra traceet for at undgå fremtidige forstyrrelser af driften. Trods den besværlige linjeføring skal blot seks boliger nedrives for at give pladsen til banen, men i alt må 160 lodsejere afgive jord til projektet, hvis budget lyder på 1,8 milliarder kroner.

Projektet koster 5,3 mia. kroner

Politisk har Bybanen været omstridt, og blandt byens indbyggere er meningerne fortsat stærkt delte. Modstanden skyldes først og fremmest, at letbanen er dyr at anlægge. Samtidigt kræver den store bymæssige indgreb, fordi den skal have eget tracé. En stor del af indbyggerne så hellere, at man udbyggede vejsystemet yderligere og investerede i busser.

I dag er 41,5 procent af byens indbyggere er imod projektet, men modstanden er faldende. For to år siden var 49 procent imod bybanen, som kun 40 procent dengang støttede. 48,3 procent af indbyggerne bakker nu op om banen, som især støttes af byens unge.

»Nu er situationen faktisk den, at alle nabokommunerne omkring Bergen kræver, at banen føres frem til dem«, siger Rune Haugland.

I de overordnede planer for Bergen og omegn lægges der nu kraftigt op til en forlængelse, i første omgang til Flesland, Bergens lufthavn, men senere også med forgreninger til en række forstæder.

Rune Haugland roser politikerne for det mod, de udviste, da de i sin tid besluttede at skære igennem og skabe et attraktivt, kollektivt tilbud - på trods af modstanden.

»For Bergen er det et radikalt indgreb for at bedre en håbløs trafikal situation, men jeg tror, at banen bliver et stort løft for byen«, siger Rune Haugland.

Bybanen i Bergen er en væsentlig del af en samlet pakke, der skal bedre de trafikale forhold i området omkring Norges næststørste by bl.a. ved at flytte en del af trafikvæksten over til den kollektive trafik. Frem til 2015 kommer det til at koste 5,3 milliarder norske kroner at gennemføre pakken. Tre milliarder kroner kommer fra de bompenge, der opkræves, når bilister passerer en af de 13 bomstationer i byen.

Læs mere på nettet:

Dokumentation

Bybanen i Bergen