By & Havn har fået besked på at undersøge en ny konstruktion af Lynetteholm

Når Lynetteholm står færdig, vil den i sin nuværende form blokere for 0,25 procent af gennemstrømningen til Østersøen. Illustration: By og Havn

Frygten for Lynetteholmens blokering af en del af vandgennemstrømningen til Østersøen, får nu ministeriet til at reagere.

Transportministeriet har bedt By & Havn om at igangsætte endnu ene undersøgelse af vandgennemstrømningen, skriver Politiken.

Saltvand fra Nordsøen strømmer mod Østersøen gennem Øresund, som står for det næststørste indløb af frisk havvand og eneste nettotilførsel af salt til Østersøen Illustration: Ingeniøren

Selvom klapningen de seneste måneder klart har været det mest omtalte i forbindelse med Lynetteholm, er det største problem i virkeligheden den “prop”, som Lynetteholm vil være for tilstrømningen af frisk saltvand til Østersøen, siger Karsten Mangor, pensioneret chefingeniør ved DHI, til Politiken.

Læs også: Flere naboklager: Sverige frygter fortsat Lynetteholm-blokering af Øresund

»Blokeringen af gennemstrømningen går ud over Østersøens miljø i al fremtid. Det er af en helt anden kaliber [end klapningen i Køge Bugt, red.]«, siger han til Politiken.

Kan gøre skidt værre

Østersøen gisper. Så kort kan det siges. For som Ingeniøren tidligere har beskrevet, har mange års mislighold af havene omkring de skandinaviske lande bidraget til en ophobning af 140 millioner ton kvælstof.

Samtidig er 97 procent af Østersøen præget af eutrofiering, dvs. tilførsel af alt for mange næringsstoffer, hvilket har placeret det indelukkede hav i den værste eutrofieringskategori, og der er udbredt ildtsvind og store døde zoner midt i havet.

97 pct. af Østersøens areal er påvirket af såkaldt eutrofiering – tilførslen af alt for mange næringsstoffer fra landbrugslandene rundt om. 12 pct. af Østersøen er i den værste eutrofieringskategori, og der er udbredt iltsvind med enorme døde zoner midt i indhavet. Illustration: Peter Bondo Christensen

»Særligt den centrale og ­vestlige Østersø har det meget skidt med udbredt iltsvind, opblomstringer af cyanobakterier, uklart vand, tab af bundvegetation og bunddyr, og fiskebestande som lider voldsomt – særligt torsk, som også er overfiskede,« sagde havmiljøeksperten Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, til Ingeniøren i juni sidste år.

Netop derfor har Østersøen også brug for den mængde frisk saltvand, som havet kan få. Særligt, når klimaforandringerne i fremtiden vil medføre højere temperaturer, end det i forvejen skrøbelige økosystem er tilpasset til.

Tredje undersøgelse

Lynetteholms konsekvens for vandgennemstrømningen til Øresund er allerede blevet undersøgt to gange - eller i hvert fald halvanden.

I første omgang undersøgte Dansk Hydraulisk Institut (DHI) vandgennemstrømningen gennem en baggrundsrapport til Rambølls overordnede Miljøkonsekvensvurdering. Her kombinerede DHI data om strømforhold, vandlag og faktorer som saltindhold i Øresunds to åbninger i nord og syd med blandt andet dybdeforhold og geografi mellem de to punkter.

Konklusionen var, at Lynetteholm vil reducere vandgennemstrømningen med 0,25 procent, og dermed en tilsvarende sænket salttilførsel.

Modellen mødte hurtigt kritik for at være for overfladisk, og DHI erkendte også, at der ikke var tid nok til at lave kontrolmålinger over længere tid. De holdt dog fast i, at modellen var retvisende.

Efterfølgende blev det hollandske konsulentfirma Deltare sat til at undersøge DHI's undersøgelse. Altså ikke lave nye undersøgelser, men blot be- eller afkræfte DHI's eksisterende undersøgelse.

De nåede frem til nogenlunde det samme: Lynetteholm vil blokere for 0,23 procent af salttransporten og 0,25 af vandtransporten til Østersøen, med en usikkerhed på 0,25 procent.

Og nu er den tredje undersøgelse altså sat i gang, denne gang med spørgsmålet om, hvorvidt den kunstige ø kan bygges uden at reducere vandtilførslen til Østersøen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er modstander af Lynetteprojektet, men bestemt ikke pga gennemstrømningen til Østersøen. Enhver med blot en smule fornemmelse for vandstrømningen i Øresund kan se, at det er useriøst at benytte dette som argument imod Lynetteholmen. Så det kunne Trine Bramsen blot afvise med sund fornuft og et par tørre tal om Øresunds strømningstværsnit. - Det reduceres mindre end 0,1 % pga projektet.

Hvem er det, der påstår, at det kan reducere vandgennemstrømningen måleligt???

  • 11
  • 7

at,kaste gode penge, efter dårlige, har aldrig løst nogle problemer.

et ændret, design, vil blot gøre projekter dyre.

ikke nødvendigvis bedre.

men, en god rapport kan udsætte og er altid, et godt våben. mod ubehagelig spørgsmål. om ikke andet,kan rapporten, jo bruges, til at. MF profillere sig som ,mere grøn, ved at stope projektet. med lidt spind,kan en taber sag, blive til vinder og nu kan. københavner ikke sige,vi ikke har forsøgt, at hjælpe dem,med billige boliger. erkend,dog,at dette projekt,er en taber sag. ligesom, ideen om lufthavn på saltholm, e som gudske tak og lov aldrig, blevet til noget. det er ingen menneskeret,

at bo i købehavn.

men det er mennesket ret.

at passe på det vi har.

  • 2
  • 2

Hvis den kunstige opfyldning nord for Lynetteholmen IKKE var der, kunne man mere objektivt påstå, at vandgennemstrømningen blev reduceret et par procent. Det er nemlig de to tilsammen, der rager lidt ud i sundet. Men jeg erindrer ikke, at Orientkajen blev sønderbombet med argumenter om reduceret vandgennemstrømning dengang !!!

Noget tyder på, at flere og flere projekter gøres politiske i stedet for saglige. Det er vist et modefænomen!

  • 1
  • 4

Jeg er ikke ekspert i byggeri af den slags, men er der nogen der forklare mig rimeligt letforståeligt, hvordan CO2 regnskabet for Lynetteholmen ser ud i forhold til, hvis man etablerede samme boligmasse på land lige syd for Køge?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten