Buzz Aldrin: Røm rumstationen så hurtigt som muligt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Buzz Aldrin: Røm rumstationen så hurtigt som muligt

Billedet med Buzz Aldrin stammer fra et liveinterview på den nationale bogfestival den 5. september 2015 i Washington D.C. Illustration: Briteurotvplace og Wikipedia Commons

Nasa og dets internationale partnere bør pensionere Den Internationale Rumstation, ISS, så snart som det er muligt. I stedet skal man arbejde målrettet på at sende astronauter ud til Mars og kolonisere den allerede i 2030’erne.

Det mener den tidligere astronaut, 87-årige Buzz Aldrin, der var med på den første månerejse og satte foden på Månen som det andet menneske i 1969.

Lige nu har partnerne på ISS (Nasa, ESA, Japan, Canada og Rusland) aftalt at holde ISS flyvende frem til 2024, men samtidig er der snak om at udvide til det 2028. Det er for uambitiøst, mener Aldrin.

»Vi må forlade ISS så hurtigt som muligt. Vi har simpelthen ikke råd til at betale 3,5 milliarder dollars pr. år,« sagde Aldrin på konferencen ‘Human to Mars Summit 2017’ i sidste uge i Washington D.C., skriver Space.com.

Privat rumindustri viser allerede styrke

Buzz Aldrin mener, at Nasa og dets ISS-partnere skal lade de private firmaer overtage alle aktiviteter i LEO – det vil sige ‘low Earth orbit’ – der foregår i rummet i en højde af over 160 km over Jorden.

Læs også: Nasa: Armstrongs måneflag er væk

Og som Buzz Aldrin påpeger, har USA’s rumadministration i forvejen entreret med de private firmaer SpaceX, Orbital ATK og Boeing om at sende fragt (og senere astronauter) til rumstationen. Det må opmuntre andre selskaber til at bygge og drive en rumstation uafhængigt af ISS.

Afhængig af stoppesteder i rummet

Faktisk er Aldrins egen Mars-plan også afhængig af de private rumstationer. For de kan fungere som stoppesteder for han rumskibe – cyclers – der kontinuerligt og effektivt pendler i rutefart mellem to destinationer med mennesker og fragt om bord.

Læs også: Rumforsker: Månerejsen er en taktisk manøvre af SpaceX

I første omgang bare til Månen, hvor man så tester forskellige teknikker med henblik på Mars-kolonisering, f.eks. hvordan man fremstiller brændstof af lokale ressourcer.

Buzz Aldrin har så stor tiltro til ideen om cyclers, at han mener, at de kan bruges til allerede i 2020 at sende en bemandet mission ud til en asteroide, der flyver tæt forbi Jorden, samt til en tur omkring Venus i 2024. Derfra skal det gå slag i slag, til man i begyndelsen af 2030’erne kan kolonisere Mars.

Herunder kan du se en lidt ældre video fra Space.com, hvor Buzz Aldrin taler om sine Mars-drømme

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@ Kim Madsen

Nu er det jo også sjældent at man kan foretage sig noget som kan ændre historien. Så skal man normalt bruge en tidsmaskine ;)

En evt. koloni på Mars er relevant mht. til at undersøge om og hvordan vi kan overleve andre steder end på Jorden. Jorden kommer jo ikke til at bestå til evig tid og med de klimaforandringer vi kommer til at opleve så har vi faktisk travlt med at tænke i koloni-baner i en ikke-fjern fremtid.

  • 6
  • 7

Man kan godt have en ambition om at ændre menneskehedens historie fremadrettet, men om det sker i dag, eller om 50 eller 100 år er efter min mening i praksis fuldstændigt ligegyldigt.
Jorden vil bestå i millioner af år, og det samme vil livet på den, næsten uanset hvad vi gør ved den.
Den har bevist sin levedygtighed, da der endnu ikke er noget som vi har budt den, som den ikke er blevet budt mangefoldigt tidligere i en eller anden form.

Og jeg tror nu stadig, at uanset oversvømmelser og andre klima problemer, så er det tusind gange nemmere at overleve her på jorden end på en anden planet i solsystemet.

At rejse ud, er udelukkende for at tilfredsstille sin nysgerrighed. Efter nogen tid, så finder man ud af at græsset sjældent er grønnere hos naboen... og slet ikke i det her tilfælde ;)

mvh
Kim Bo

  • 12
  • 9

Kim Madsen:

så hvorfor fa.... har vi så travlt med at forlade den?

Vi behøver ikke forlade Jorden, bare fordi vi udvider vores virkeområde.

Om Mars missionen sker i år eller om 50 eller 100 år ændrer intet på menneskehedens overordnede historie.

Nej. Men sådan kan vi jo sige om ethvert videnskabeligt fremskridt.

Hvis alle havde ladet sig begrænse af en sådan afventende holdning, havde vi knapt opfundet hjulet endnu.

  • 22
  • 2

Aldrin lægger vægt på, at det at komme til Mars bør have højere prioritet end det at vedligeholde og udnytte ISS.. altså at den bør skrottes nu hellere end om 10 år, for så hurtigt som muligt at komme til Mars.

Det giver bare ikke nogen videnskabelig logik efter min mening.

Der er RIGELIG tid til at nå til Mars. Den eneste årsag til at "fremskynde" det er så Aldrin og andre vil kunne nå at opleve det. Det mener jeg ikke er nok begrundelse for at droppe de eksperimenter som ISS trods alt bruges til.

mvh
Kim Bo

  • 10
  • 3

Det eneste der taler for at skynde sig, er at der er personer som gerne vil se det ske inden de dør af almindelig alderdom.

Vi skal også skynde os, fordi vores civilisation er truet. Af krige og af global opvarmning.
Mennesket vil sikkert overleve i hundrede af tusinder af år endnu, men den civilisation og den teknologi vi råder over i dag er fragil. Hvis vores samfund begynder at slå revner på grund af overbelastning af vores miljø, vil vores teknologiske kunnen falde fra hinanden, fordi vi må fokusere mere på blot at overleve. Og det vil starte en nedadgående spiral.

Derfor skal vi til Mars mens vi endnu kan.

  • 5
  • 9

Vi skal også skynde os, fordi vores civilisation er truet. Af krige og af global opvarmning.
Mennesket vil sikkert overleve i hundrede af tusinder af år endnu, men den civilisation og den teknologi vi råder over i dag er fragil. Hvis vores samfund begynder at slå revner på grund af overbelastning af vores miljø, vil vores teknologiske kunnen falde fra hinanden, fordi vi må fokusere mere på blot at overleve. Og det vil starte en nedadgående spiral.

Derfor skal vi til Mars mens vi endnu kan.


Vi kan endnu ikke. Selvom vi kommer derop, vil vi ikke kunne få vejret.

Uanset, at jorden bliver totalt ubeboelig, vil den være mere beboelig end Mars.

Den bedste løsning, er at indse vi er indespærret på planeten, og at vi skal passe godt på den.

På rumstationen laver de mange vigtige eksperimenter som har betydning. Selvom en Mars mission giver lidt forskningsmæssigt, kan det næppe hamle op med rumstationen, når udgiften tages i betragtning.

En Mars mission, vil være bedre som PR, end som forskning. Spørgsmålet er, hvornår vi får en præsident, der har så meget brug for PR, at der kommer en Mars mission. Næppe den nuværende præsident.

  • 11
  • 3

Hvis der er nogen som er villige til at betale, eller ser en forretningsmodel i at forlade jorden, så lad dem dog gøre det fremfor skatteborgerne.


Privatisering af offentlige opgaver er et blålys. I sidste ende kommer skatteborgerne alligevel til at betale på en eller anden måde. Private firmaers indtægter kommer jo fra deres kunder. Hvis det går galt, så skal myndighederne også feje op og undsætte. Det ser vi i mindre målestok mht. hjemmehjælpen.

  • 10
  • 2

Hvis det går galt, så skal myndighederne også feje op og undsætte. Det ser vi i mindre målestok mht. hjemmehjælpen.


Du er for det første en komplet idiot, hvis du vil feje op efter et mislykkedes privat Mars projekt - for mine skattepenge.
Man kan diskutere om hjemmehjælp er så vigtigt at det offentlige skal blande sig, men folk som rejser til Mars er altså noget helt andet.

For det andet, hvem fejer op efter f.eks. EFI?
Men det gør måske ikke noget, når skatteborgrne skal betale for det offentliges svigt.

  • 1
  • 4

Du er for det første en komplet idiot, hvis du vil feje op efter et mislykkedes privat Mars projekt - for mine skattepenge.


Du læser mit indlæg helt forkert. Det er jo netop det jeg påpeger og ikke ønsker, at privatisering betales af skatteyderne. men historien viser at det sker.
Hvis der sker et uheld på den private rumstation og astronauternes liv er i fare, og de private ikke kan redde dem, så forventer man at landene gør det gratis!

  • 5
  • 1

Albert Nielsen:

men det bliver måske en smule dyrere at kolonisere Mars end at lave det første hjul.

Det handlede om afventen i udvikling. Ikke priser.

Spørgsmålet er, om gevinsten retfærdiggør indsatsen, eller om vi skal satse på f.eks. en af Jupiters måner.

Det er ikke et enten eller, og vi skal ikke "satse" på nogen enkelt klode.

Udforskning af Solsystemet, bemandet og ubemandet, tjener til at få forstand på stjerner og solsystemer generelt og - især relevant i denne sammenhæng - at få forstand på kloder generelt.

Komparativ planetologi er vigtig for kompetencen til at tage vare på Jorden og det liv, som rører sig dér. Dét formål retfærdiggør langt indsatsen og er uafhængigt af eventuelle ønsker om emigration.

Rekognoscering og indledende forskning sker hurtigst, bedst og billigst med ubemandede missioner.

Den videregående, dybdegående og improviserede forskning sker langt mere effektivt og dynamisk med bemandede missioner til de steder, hvor det er farbart.

  • 2
  • 0

Jeg kunne enlig godt tænke mig de tog nogle at de gamle moduler på ISS og koblede dem af og begyndte at udbygge station så den kunne holde meget længere..

Jeg drømmer enlig osse om en Deep Space 1 station ved L1 som kunne være en midtvejs station til mission ud is sol systemet

  • 1
  • 1

Tjek hellere ud af jeres jordiske hylstre.

Det er ikke jorden, som går under engang i en uoverskuelig fremtid, det er vores solsystem. Og her er Mars eller andre af planeterne ikke bedre stillet.

Så smid knogler og skind og flyd som tanke og ånd i rummet efter den store nedsmeltning. Det giver mulighed for reel folkevandring

  • 0
  • 0

Det er da vidst mere indvandringen fra Mellemøsten som vipper vestlig civilisation af pinden, end de par graders opvarmning.

Øh - du har måske ikke hørt om det, men klimaforandringerne i bl.a. Syrien har ført til tørke som har tvunget landboerne til at flytte ind til byerne, der er blevet totalt overbefolkede med bl.a. unge mænd der ikke kan få arbejde. Det nærer som bekendt utilfredsheden, og det er dem vi ser nu hos os.
Det er kun begyndelsen. Det bliver meget, meget, meget værre. Klimaflygtningestrømmen er først kun lige begyndt. Og vi står for skud.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten