Du risikerer at få en ordentlig portion af giftige fluorerede stoffer med i købet, når du snupper en burger, pizza eller en muffin på farten. Fødevareemballager som muffinforme, burgerpapir, pizzabakker og kagepapir overskrider grænseværdien for de sundhedsskadelige fluorforbindelser med omkring faktor 1.000, konstaterer en rapport fra Fødevarestyrelsen.
Produkt: Muffinforme Produkt: Burgerpapir Produkt: Burgerpapir Produkt: Muffinforme Produkt: Kagepapir Kilde: Forbrugerrådet Tænk KemiDe fem fødevareemballager med største mængder fluorerede stoffer
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.114
Solgt på norbakproducts.dk
Ansvarlig producent: Norbak Aps
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.028
Solgt på Burger King
Ansvarlig producent: King Food Danmark A/S
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.009
Solgt på Abena.dk
Ansvarlig producent: Abena A/S
Grænseværdi overtrådt med faktor 634
Solgt på abashop.dk
Ansvarlig producent: Aba Non Food A/S
Grænseværdi overtrådt med faktor 241
Solgt på norbakproducts.dk
Ansvarlig producent: Norbak Aps
»Det er ganske kritisabelt og uacceptabelt, at man lader grænseværdien overskrides med så meget,« mener professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Hun opremser en lang række sundhedsskadelige effekter af stofferne.
Læs også: Ny kontrol i Danmark skal afsløre fluorstoffer i mademballage
»For eksempel kan de påvirke et fosters vækst og neurale udvikling samt påvirke barnets immunforsvar. De påvirker små børns vaccinationsrespons, så de måske ikke engang er beskyttet af vaccinerne. Stofferne har også vist sig at øge risiko for udvikling af brystkræft hos danske og grønlandske kvinder, og sådan kan jeg fortsætte,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Fluorstofferne akkumuleres i dyr og mennesker og er svære at komme af med på grund af meget lange halveringstider i kroppen.
Tidligere tests har vist, at der i mange undersøgelser før er konstateret mange fluorerede stoffer. For eksempel i papunderlaget til roulader fra Aldi var de fluorerende stoffer 4.171 gange højere end grænseværdien og popcornposer fra Urtekram 1.300 gange grænseværdien. Begge er nu tilbagetrukket.
Læs også: Kritik: Danmark lurepasser, mens Norge forbyder giftigt fluorstof
»Når vi ved, at det er nogle stoffer, man ikke kan komme af med, og man har dem i kroppen for altid, så burde man arbejde på at forbyde eller udfase stofferne,« understreger professoren.
Grænseværdi, men intet forbud
Det er svært fuldstændigt at undgå fluorerede stoffer. De er i støv, i grundvandet og i vores fødevarer. De er i gummistøvler, regntøj, slip let-pander, bilvoks, imprægneringsspray til tøj og sko, skivoks, gulvvoks og maling. Selv om der er fastsat en vejledende grænseværdi for stofferne i mademballage, er de ikke forbudt, og dermed findes der ingen sanktionsmuligheder.
Læs også fokus på ing.dk: Giftige fluorstoffer
»Der burde, med de studier, der er lavet, være rigelig med dokumentation til at lave mere end blot vejledende grænseværdier,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
Der er i dag forbud mod at anvende to perfluorerede stoffer, PFOS og PFOA, til langt de fleste formål i den vestlige verden, herunder Danmark.
»Det er rigtig godt, at PFOS og PFOA er blevet reguleret i de vestlige lande, men det hjælper jo ikke så meget, når resultatet er, at industrien bare bruger andre perfluorerede stoffer, hvilket er det, der sker lige nu. Producenterne begynder at bruge andre stoffer, fordi stofferne PFOA og PFOS er regulerede, men i Kina er forbruget i samme periode steget – og deres produkter importerer vi, så de findes på det danske marked. På sigt kan det blive meget dyrt for sundhedsvæsenet at skulle behandle sundhedseffekter og de sygdomme, som vi får af stofferne,« siger hun.
Det er svært at måle indholdet af fluorerede stoffer i selve maden. Derfor måler man på emballagen, da stofferne migrerer over i maden, særligt hvis materialet bliver varmet op og indeholder store mængder fedt.
Forbrugerrådet TÆNK: Folk skal kunne tage et oplyst valg
Forbrugerrådet Tænk, der i foråret offentliggjorde lignende undersøgelser, peger på, at det ikke fremgår af Fødevarestyrelsens rapport, hvilke produkter forbrugerne skal gå langt uden om, hvis de vil undgå fluorerede stoffer.
Læs også: Venstrefløj kræver forbud mod fluorstoffer i papir og pap
»I rapporten får man kun at vide, at fluorstofferne er i en papæske, bagepapir, en pizzabakke eller en muffinform. Så skal man lade være med at spise alle burgere, fordi der er noget med burgerpapir, som man gerne vil undgå. I stedet synes vi, at det giver god mening, at forbrugerne kan tage et oplyst valg og se, hvilke produkter de skal gå uden om for at undgå fluorstoffer,« fortæller Stine Müller, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.
De har derfor søgt aktindsigt hos Fødevarestyrelsen for at få at vide, præcis hvilke af de undersøgte produkter der overskred grænseværdierne.
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyr fedt og vand. Ud over i emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip let-pander. Tidligere undersøgelser har vist, at vi indtager ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, via vores mad. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat).Fakta om giftige fluorstoffer
»Fluorerede stoffer hører ikke hjemme i fødevarekontaktmaterialer. Indholdet bør være lavest muligt, også selvom det stammer fra for eksempel forurening og er utilsigtet. For forbrugerne er det rigtig kedeligt at se, at der er produkter her, der har meget høje værdier, hvilket tyder på, at stofferne er anvendt som for eksempel overfladebehandling af emballagen,« siger Stine Müller.
Læs også: Kagefabrik fik værdiløs garanti mod fluorstoffer
I gamle dage klarede vi os uden
Løsningen er ifølge Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen at gøre som før i tiden:
»I gamle dage smurte vi fedt på vores støvler, så de ikke blev våde, og vi havde almindeligt regntøj uden de her stoffer. Vi fik måske lidt flere pletter på vores tekstiler, møbler og gulvtæpper, men det gik jo alligevel. Alternativet må ikke være, at gravide og små børn udvikling og sundhed skal påvirkes af de her stoffer,« siger hun og tilføjer, at det ikke er det samme, som at det skal være slut med at købe fastfood:
»Det, som pizzamanden skal gøre, er at lægge et stykke svanemærket bagepapir i bakken, for i svanepapir bruger man ikke de her perfluorerede stoffer. Det samme kan man gøre med burgerpapir og muffinforme,« siger professoren.
Læs også: Topforskere advarer: Alternative fluorstoffer gør os syge
Flere undersøgelser har dokumenteret, at den frivillige grænseværdi, som Danmark har indført, ikke forhindrer, at der bliver tilsat fluorstoffer til materialer, der kommer i kontakt med vores mad.
