Burgerpapir overskrider grænseværdi for giftige fluorstoffer med mere end faktor 1.000

9. november 2016 kl. 05:3214
Burgerpapir overskrider grænseværdi for giftige fluorstoffer med mere end faktor 1.000
Illustration: Wikipedia.
Endnu en undersøgelse viser massive overskridelser af de vejledende grænseværdier for svært nedbrydelige og kræftfremkaldende fluorstoffer i fødevareemballage. Uacceptabelt, siger professor.
Artiklen er ældre end 30 dage

Du risikerer at få en ordentlig portion af giftige fluorerede stoffer med i købet, når du snupper en burger, pizza eller en muffin på farten. Fødevareemballager som muffinforme, burgerpapir, pizzabakker og kagepapir overskrider grænseværdien for de sundhedsskadelige fluorforbindelser med omkring faktor 1.000, konstaterer en rapport fra Fødevarestyrelsen.

De fem fødevareemballager med største mængder fluorerede stoffer

Produkt: Muffinforme
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.114
Solgt på norbakproducts.dk
Ansvarlig producent: Norbak Aps

Produkt: Burgerpapir
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.028
Solgt på Burger King
Ansvarlig producent: King Food Danmark A/S

Produkt: Burgerpapir
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.009
Solgt på Abena.dk
Ansvarlig producent: Abena A/S

Produkt: Muffinforme
Grænseværdi overtrådt med faktor 634
Solgt på abashop.dk
Ansvarlig producent: Aba Non Food A/S

Produkt: Kagepapir
Grænseværdi overtrådt med faktor 241
Solgt på norbakproducts.dk
Ansvarlig producent: Norbak Aps

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi

»Det er ganske kritisabelt og uacceptabelt, at man lader grænseværdien overskrides med så meget,« mener professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Hun opremser en lang række sundhedsskadelige effekter af stofferne.

Læs også: Ny kontrol i Danmark skal afsløre fluorstoffer i mademballage

Artiklen fortsætter efter annoncen

»For eksempel kan de påvirke et fosters vækst og neurale udvikling samt påvirke barnets immunforsvar. De påvirker små børns vaccinationsrespons, så de måske ikke engang er beskyttet af vaccinerne. Stofferne har også vist sig at øge risiko for udvikling af brystkræft hos danske og grønlandske kvinder, og sådan kan jeg fortsætte,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Fluorstofferne akkumuleres i dyr og mennesker og er svære at komme af med på grund af meget lange halveringstider i kroppen.

Tidligere tests har vist, at der i mange undersøgelser før er konstateret mange fluorerede stoffer. For eksempel i papunderlaget til roulader fra Aldi var de fluorerende stoffer 4.171 gange højere end grænseværdien og popcornposer fra Urtekram 1.300 gange grænseværdien. Begge er nu tilbagetrukket.

Læs også: Kritik: Danmark lurepasser, mens Norge forbyder giftigt fluorstof

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Når vi ved, at det er nogle stoffer, man ikke kan komme af med, og man har dem i kroppen for altid, så burde man arbejde på at forbyde eller udfase stofferne,« understreger professoren.

Grænseværdi, men intet forbud

Det er svært fuldstændigt at undgå fluorerede stoffer. De er i støv, i grundvandet og i vores fødevarer. De er i gummistøvler, regntøj, slip let-pander, bilvoks, imprægneringsspray til tøj og sko, skivoks, gulvvoks og maling. Selv om der er fastsat en vejledende grænseværdi for stofferne i mademballage, er de ikke forbudt, og dermed findes der ingen sanktionsmuligheder.

Læs også fokus på ing.dk: Giftige fluorstoffer

»Der burde, med de studier, der er lavet, være rigelig med dokumentation til at lave mere end blot vejledende grænseværdier,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Illustration: Lasse Gorm Jensen.

Der er i dag forbud mod at anvende to perfluorerede stoffer, PFOS og PFOA, til langt de fleste formål i den vestlige verden, herunder Danmark.

»Det er rigtig godt, at PFOS og PFOA er blevet reguleret i de vestlige lande, men det hjælper jo ikke så meget, når resultatet er, at industrien bare bruger andre perfluorerede stoffer, hvilket er det, der sker lige nu. Producenterne begynder at bruge andre stoffer, fordi stofferne PFOA og PFOS er regulerede, men i Kina er forbruget i samme periode steget – og deres produkter importerer vi, så de findes på det danske marked. På sigt kan det blive meget dyrt for sundhedsvæsenet at skulle behandle sundhedseffekter og de sygdomme, som vi får af stofferne,« siger hun.

Det er svært at måle indholdet af fluorerede stoffer i selve maden. Derfor måler man på emballagen, da stofferne migrerer over i maden, særligt hvis materialet bliver varmet op og indeholder store mængder fedt.

Forbrugerrådet TÆNK: Folk skal kunne tage et oplyst valg

Forbrugerrådet Tænk, der i foråret offentliggjorde lignende undersøgelser, peger på, at det ikke fremgår af Fødevarestyrelsens rapport, hvilke produkter forbrugerne skal gå langt uden om, hvis de vil undgå fluorerede stoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Venstrefløj kræver forbud mod fluorstoffer i papir og pap

»I rapporten får man kun at vide, at fluorstofferne er i en papæske, bagepapir, en pizzabakke eller en muffinform. Så skal man lade være med at spise alle burgere, fordi der er noget med burgerpapir, som man gerne vil undgå. I stedet synes vi, at det giver god mening, at forbrugerne kan tage et oplyst valg og se, hvilke produkter de skal gå uden om for at undgå fluorstoffer,« fortæller Stine Müller, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

De har derfor søgt aktindsigt hos Fødevarestyrelsen for at få at vide, præcis hvilke af de undersøgte produkter der overskred grænseværdierne.

Fakta om giftige fluorstoffer

De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.

De bliver brugt, fordi de skyr fedt og vand. Ud over i emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip let-pander.

Tidligere undersøgelser har vist, at vi indtager ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, via vores mad.

Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.

De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat).

»Fluorerede stoffer hører ikke hjemme i fødevarekontaktmaterialer. Indholdet bør være lavest muligt, også selvom det stammer fra for eksempel forurening og er utilsigtet. For forbrugerne er det rigtig kedeligt at se, at der er produkter her, der har meget høje værdier, hvilket tyder på, at stofferne er anvendt som for eksempel overfladebehandling af emballagen,« siger Stine Müller.

Læs også: Kagefabrik fik værdiløs garanti mod fluorstoffer

I gamle dage klarede vi os uden

Løsningen er ifølge Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen at gøre som før i tiden:

»I gamle dage smurte vi fedt på vores støvler, så de ikke blev våde, og vi havde almindeligt regntøj uden de her stoffer. Vi fik måske lidt flere pletter på vores tekstiler, møbler og gulvtæpper, men det gik jo alligevel. Alternativet må ikke være, at gravide og små børn udvikling og sundhed skal påvirkes af de her stoffer,« siger hun og tilføjer, at det ikke er det samme, som at det skal være slut med at købe fastfood:

»Det, som pizzamanden skal gøre, er at lægge et stykke svanemærket bagepapir i bakken, for i svanepapir bruger man ikke de her perfluorerede stoffer. Det samme kan man gøre med burgerpapir og muffinforme,« siger professoren.

Læs også: Topforskere advarer: Alternative fluorstoffer gør os syge

Flere undersøgelser har dokumenteret, at den frivillige grænseværdi, som Danmark har indført, ikke forhindrer, at der bliver tilsat fluorstoffer til materialer, der kommer i kontakt med vores mad.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
9. november 2016 kl. 23:48

Man kan jo begynde med Xenia Triers PhD flotte thesis fra 2011: Polyfluorinated surfactants in food packaging of paper and board. KU-Life. Jeg var officiel opponent!

Migrationen er ikke en påstand, men videnskabelige facts!

13
9. november 2016 kl. 23:43

Det irriterer mig, at jeg så tit ser at folk, der blander sig i debatten om fluor-stoffer, ikke kan stave til fluor! Det ser ud til at Ing.'s journalister efterhånden har fået det lært.

12
9. november 2016 kl. 12:54

Så er det kun en påstand!

Det er ikke min påstand men artiklens! Jeg ville være tilfreds med anvendelse af forsigtighedsprincippet. Det er trods alt muligt at leve et nogenlunde normalt liv uden fluorstoffer i emballagen. Både tøj, helbred og gulvtæpper ville blive skånet hvis fedtet blev opsuget af fluorfri emballage:-)

11
9. november 2016 kl. 12:50

Erik Bresler Hvis man ikke kan måle det så er det heller ikke videnskabeligt bevist at det vandrer over i maden.

Så er det kun en påstand!

Så ville jeg jo bare påstå at det ikke kommer fra emballagen men væsken (vand) man har brugt i forbindelse med fremstillingen af maden! Men det betyder jo ikke at det er sandt det jeg påstår.

10
9. november 2016 kl. 12:45

Allan Astrup Jensen Så må du lige skrive et par links til de videnskabelige artikler hvor der står at flour-stofferne smitter af i maden.

9
9. november 2016 kl. 12:42

@Jesper Pedersen @Kasper Andersen Nedenstående citat fra artiklen kan tolkes som maden forurenes: Det er svært at måle indholdet af fluorerede stoffer i selve maden. Derfor måler man på emballagen, da stofferne migrerer over i maden, særligt hvis materialet bliver varmet op og indeholder store mængder fedt.

8
9. november 2016 kl. 11:31

Jeg kan heller ikke forstå hvordan flourstoffer i emballage kan skade et foster hvis det ikke vandrer over i maden!

Fluorstofferne vandrer over i maden, det er bare ikke undersøgt i denne undersøgelse, men der er mange andre, som viser dette.

halveringstiden (afhængig af flourstoffet) kan være fra 3,8 til 8,5 år men ved meget lave/ubetydelige koncentrationer kommer det aldrig ud af kroppen.

Ja, halveringtider i blodet er mange år for de langkædede PFAS, men kortere for de kortkædede. Når de forsvinder fra blodet, så forlader de ikke kroppen, men akkumulerer i kroppens forskellige organer, heriblandt i lunge, lever, nyre og hjerne. Jeg har sendt Ingeniøren en figur fra en videnskabelig artikel, som viser dette.

7
9. november 2016 kl. 11:20

Det ville klæde journalisten at komme med fakta som f.eks at halveringstiden (afhængig af flourstoffet) kan være fra 3,8 til 8,5 år men ved meget lave/ubetydelige koncentrationer kommer det aldrig ud af kroppen.

Hvis flourstofferne i emballage ikke bevæger sig over i maden så må man jo går ud fra at de ender i skraldespanden og dermed forbrændingsanlæg. Jeg tvivler på at flourstofferne "overlever" dette og dermed ryger det ikke ud i naturen. Dermed må hovedparten af flourstofferne i naturen komme fra anden kilde!

Jeg kan heller ikke forstå hvordan flourstoffer i emballage kan skade et foster hvis det ikke vandrer over i maden!

Mon ikke journalisten kunne bruge et kursus i kildekritik.

6
9. november 2016 kl. 11:12

ja, der er masser af mel i vores mad, bl.a. i brød!

5
9. november 2016 kl. 10:56

Hvis der ingen afsmitning sker til maden, så burde grænseværdien vel ikke være hvad der er i papirer, men den samlede mængde papir (giftstopper) der kommer ud i miljøet. Man kunne jo argumentere at mængden af papir der bruges til indpakning kunne reduceres eller der bruges tyndere papir?

4
9. november 2016 kl. 09:46

Den eneste vej frem er kontrol.

Helt enig! Et godt skridt på vejen er påbud om en nogenlunde retvisende indholdsfortegnelse, inklusiv emballagen naturligvis. Den frivillige Varefakta ordning er i bedste fald virkningsløs.

3
9. november 2016 kl. 07:27

Sidst der var en undersøgelse om fluor i emballagen (popkorn), målte man kun i emballagen, ikke maden. Det ser ud som om det også er tilfældet her.

Måske bør du gøre dig den ulejlighed også at læse kommentarerne til artiklen. "Der er ingen, der har forventet eller påstået at de fluorstoffer, der findes i emballagen migrerer i en mængde, der gør forbrugeren syg, men det bidrager til vor og miljøets samlede eksponering for nogle stoffer, som aldrig kan fjernes fra os eller miljøet igen, og som i mange epidemiologiske undersøgelser er påvist at have helbredseffekter i de koncentrationer vi udsættes for."

2
9. november 2016 kl. 07:20

"Flere undersøgelser har dokumenteret, at den frivillige grænseværdi, som Danmark har indført, ikke forhindrer ..." Frivillighed i erhvervslivet har aldrig nogen sinde hindret brodne kar.

Den eneste vej frem er kontrol. Venstre nedskærer kontrol med ca. 90% i sin plan.