Bunkermysteriet: Skulle lamellerne beskytte mod krudt og kugler?

Illustration: Karsten Pedersen, reganvest.dk

Atombunkeren Regan Vest trak godt med opmærksomhed, da Karsten Pedersen for et par uger siden bad jer om hjælp til at vurdere, hvor meget de tværgående lameller i indgangstunnelen egentlig kunne reducere trykket fra en atombombe.

Læs også: Bagsiden: Hvor meget dæmper lamellerne trykket fra en atombombe?

Flertallet er enige om, at lamellerne godt kan tage lidt af trykbølgen, men formentlig ikke noget nævneværdigt. Hvis der skulle være en virkelig effekt, skulle gangen ifølge flere af Bagsidens læsere have været udformet som en Tesla-ventil efter idé fra den kroatiske fysiker Nikola Tesla.

Han tog patent på et design, hvor væske og gasser nemt flyder igennem i den ene retning, men trænger de ind fra den anden ende, vil de blive bremset af 11 indlejrede segmenter, som kaster gasserne eller væskerne tilbage, så der skabes en modstrøm.

Princippet kan ses i denne video, som Stig Libori linkede til i sin kommentar.

Læser Asger Hyldgaard, der har været ventilations- og vvs-ingeniør på klargøringen af bunkeren til museum, mener, at lamellerne i højere grad kan være med til at skærme for krudt og kugler fra indtrængende fjender. Geværild vil blive stoppet af lamellerne og ikke tumle videre ind.

Poul-Henning Kamp mener, at de primært er der for at tilføje styrke.

Vi skulle hilse fra Karsten Pedersen og takke for de mange fine bud.

»Forklaringerne har jo hele tiden været, at lamellerne var der for at dæmpe trykket, så det er interessant, at ikke en eneste her har bekræftet, at det skulle have den helt store effekt,« siger Karsten Pedersen og tilføjer i den forbindelse, at hvis det havde en stor effekt, burde nødtunnelen også være udstyret med lameller, for en atombombe lander måske ikke præcist foran hoveddøren.

Derfor tænker han også, at der kan være noget afstivning og akustik involveret, samt at lamellerne om ikke andet ville bremse en flyvende dør ved en eksplosion.

Skulle du sidde derude og simpelthen have lyst til at regne på de her ting.: Hvor mange procent ville lamellerne kunne dæmpe en trykbølge, hvor meget kan de bremse flyvende genstande eller dæmpe akustikken, så fortsæt endelig med at sende forslag ind, så kan vi altid følge op igen senere.

Og så har Karsten Pedersen udpeget Poul-Henning Kamp og Stig Libori som vindere af hans bog ‘Danmarks dybeste hemmelighed’, der handler om bunkeren.

Læs alle læsernes bidrag til opklaringen HER

Husk du altid kan skrive til bagsiden@ing.dk, hvis du selv står foran en interessant genstand eller bygning, som åbner spørgsmål til ingeniørerne i det ganske land. Vi tager imod den store såvel som den lille undren. /mst

Illustration: Ingeniøren

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er måske også en interessant detalje, at de første 30-40 meter tunnel er udført uden lameller, med glat inderside. Herefter drejer adgangstunnellen ca. 45° fra i en sidegren til tunnellen. Ligeud er der tunnel uden støbning, hvor stedets trækvogn er parkeret. Funktionen af denne lomme skulle være at fange indgående skud, kanonild osv.. Her kan blindgyden også give en funktion i stil med Teslaventilen, idet en trykbølge vil resultere i et trykstød retur i indgangstunnellen. Det tror jeg er forklaringen på den glatte støbning på det første stykke.

I den modsatte ende af tunnellen (i artiklen kaldet nødtunnellen) findes bygværk B, der ligger ovenfor en lang trappe. Her vil det meget mindre gangtværsnit og udformningen af bygværk B give mindre trykbølge ind i anlægget, end ved hovedindgangen i bygværk A (stor træport).

Jeg tvivler meget på at akustik har været i tankerne i adgangstunnellen - særligt med tanke på at der ikke er lameller i centraltunnellen inde i bunkeren eller i ringene for den sags skyld. Hvad angår styrkespørgsmålet, er det korrekt, at hvis man benytter profilering i f.eks. en stålplade opnås der en større stabilitet, hvorved der kan spares materiale og dermed vægt. Når der er tale om insitustøbt beton i en bunker er vægtspørgsmålet dog ikke aktuelt som ved bygning af f.eks. campingvogne. Det giver ikke betonen større styrke at erstatte beton med luft mellem ribberne.

Forklaringen er en helt anden: En del af forsvarsstrategien i bunkeren var, at man ved angreb skulle sprænge adgangstunnellerne, for at sinke indtrængende fjender indtil hjælp nåede frem. Derfor er tunnellen i den støbte del udført med stortset blotlagt armering i form af de bukkede jernbaneskinner (i artiklen kaldt lameller). Herved ved sprængningsfolkene, hvor de skal anbringe sprængladningerne for at få tunnellen til at kollapse. Uden direkte adgang til stålet er det en svær opgave at ødelægge tunnellen. Min far (Carl Erik Hyldgård) har fortalt om nogle af de sprængninger han har udført i Hjemmeværnet (for en del år siden...). En af sprængningerne var på en bunker ved Vesterhavet. Her anbragte de 8 kg sprængstof for at sprænge en skillevæg i bunkeren, fastlagt udenpå betonen og med ca. ½ m jorddækning. Efter endt sprængning var der ødelagt 2-3 cm af betonen og noget armering var blevet blotlagt. Så hvis der var støbt en glat betonoverflade hele vejen ville det bare give et ordentligt drøn i røret ved forsøg på at ødelægge adgangsvejen... Det er jeg helt sikker på, at de har haft fuldstændig styr på i designet af bunkeren.

  • 15
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten