Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe

Mælkehvidt vand og opskyl af ålegræs tager til i Skovballe Bugt på grund af iltfrit vand med høje sulfid-koncentrationer. Illustration: Mogens Flindt

Mælkehvidt vand, opskyl af ålegræs, og den kvalmende lugt af svovlbrinte. Tre sikre tegn på, at det står slemt til under overfladen. Det er situationen flere steder i de kystnære farvande nu. Sådan lyder meldingen fra Miljøstyrelsens overvågningsskibe og forskere ved Syddansk Universitet.

»Vi balancerer nu på en grænse, hvor noget skal ske. Og hvis situationen ikke ændrer sig om to til tre uger, så risikerer vi at stå i en meget slem situation,« lyder det fra kontorchef i Miljøstyrelsen Harley Bundgaard Madsen, der egentlig er på ferie, men følger tilstanden i det marine miljø nøje.

Den seneste melding fra styrelsens overvågningsskibe er, at der er kraftigt iltsvind i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Skive Fjord samt Det Sydfynske Øhav og Lillebælt. I flere områder er fisk flygtet, men det er ikke et problem, hvis blot det kraftige iltsvind er kortvarigt.

Det er dog ikke tilfældet. Flere steder har iltniveauer på 0-2 mg per liter stået på længe, og flere lokale meldinger om bundvendinger og lugten af svovlbrinter tikker ind.

»Det er usædvanligt, at vi ser så udbredt iltsvind så tidligt på året. Det her er en måned for tidligt, og det er især bekymrende for lavvandede områder som Limfjorden og Mariager Fjord,« siger Harley Bundgaard Madsen.

Tilstanden i Vornæs Bugt ved Tåsinge ser også skidt ud, og under overfladen danner purpur-svovl-bakterier belægninger på bunden og på ålegræsblade Illustration: Mogens Flindt

Ålegræs skyller op i enorme mængder

Et kig på vejrudsigten er heller ikke opmuntrende. De næste tre uger byder på sol, svag vind og temperaturer på 25 til 30 grader. Og det er uanset om man tjekker dmi.dk, yr.no eller tænder for tv-avisen, som biolog Mogens Flindt fra Syddansk Universitet hele tiden gør.

Han arbejder omkring Fyn med at reetablere ålegræs og fik foruroligende oplevelser med hjem fra sine seneste ture til Lunkebugten ved Tåsinge.

Læs også: 10 cm sand skal redde miljøet i Odense Fjord

»Uha, det ser ikke godt ud for tiden. Vi kan slet ikke arbejde med vores ålegræs, for det dør af den sulfid, som udvikler sig og får alt til at stinke. Ålegræsset skyller nu op i enorme mængder,« fortæller Mogens Flindt, der er lektor ved Biologisk Institut og står i spidsen for storskalaforsøg med sand-capping, der skal genskabe havbund og lysforhold, så ålegræs kan vokse.

»Sjældent har vi været så hårdt ramt, og hvis vejrudsigten holder, så frygter jeg en situation, jeg kun har set én gang før i midt 1990’erne i Roskilde Fjord, hvor alle bunddyr og fauna døde. Hvis det sker, så bider iltsvindet sig fast, fordi bakterierne også begynder at nedbryde orme, muslinger, bunddyr...ja alt,« siger han.

Årsagen til det udbredte iltsvind er den usædvanlige varme og stille sommer, samt en høj afstrømning af næringsstoffer i den meget våde april måned.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Årsagen til det udbredte iltsvind er den usædvanlige varme og stille sommer, samt en høj afstrømning af næringsstoffer i den meget våde april måned."

Den varme sommer kan vi godt give skylden, men afstrømning af næringsstoffer er vist lidt søgt..... ?
Jeg ved ikke hvor hvor hurtigt vandet der siver gennem jorden og når havet, men jan - april som periode ligger meget tæt på normalen mht nedbør jf. DMI, og at april skulle være så voldsomt våd som det antydes er ikke det billede DMI viser, faktist er de indre danske farvande under middel mht nedbør i april, kun vestjylland og synderjyland har fået regn i større mængder, fx er nordsjælland langt under middel for april 2018....

https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes...

  • 11
  • 19

Hvis vi ser på det link du har sendt, så siger de tal jo, at nedbøren på landsplan i gennemsnit var på 54 mm for april, hvor normalen er 30 mm i årene 2006-2015. Det er jo en hel del mere regn i april end normalt. At det så ikke var helt så slemt for nogle dele af landet, kan jeg godt give dig ret i.

MEN

Når jeg skriver april var våd, så handler det ikke kun om regnen, der faldt i april. Mange - herunder Mogens Flindt, der sådan set er kilde til den del af artiklen - husker historierne i mange medier om landmænd, der klagede over, at de ikke kunne køre i marken, fordi den var ekstremt våd pga. et foregående vådt efterår og vinter, et koldt forår - og lægger man så aprils regn til, ja så var april meget, meget våd for landmænd og marker.

Her er et et udpluk af historierne:
https://folketidende.dk/Landbrugsnyt/Landm...
https://www.tveast.dk/artikel/vaadt-og-kol...

Mvh Thomas Djursing.

  • 17
  • 1

"Den varme sommer kan vi godt give skylden, men afstrømning af næringsstoffer er vist lidt søgt..... ?"

Hvorfor er den søgt?

Mener du varmen alene er skyld i iltsvind?

  • 7
  • 3

Den varme sommer kan vi godt give skylden, men afstrømning af næringsstoffer er vist lidt søgt..... ?


Det meste vand som løber til en fjord kommer fra land, hvorefter det løber ud i havet. Det er vel kun tidevand og højvande under storm, som kan vende om på dette.
Så hvorfor bliver I ved med at fornægte at det er skidt vand som løber til de danske fjorde?
Der er tusind vis af dræn og overløb som løber ud i å og ud på strand. Er de rene?

De danske rensningsanlæg er ved at være ret gode, og der måles og registreres for forskellige næringsstoffer og eventuelle giftstoffer. Men i princippet bør man udvide målinger så man også kan synliggøre om der er næringsstoffer i drænvand. Det er nok ikke nemt.
Men vi bliver nød til at minimere udledningerne af skidt vand, hvad enten det så er fra rensningsanlæg eller dræn eller overløb.

  • 16
  • 3

Professor ved Aarhus Universitet: "Stiig Markager understreger, at man ikke må tro, at det varme vejr er skyld i iltsvindet. Sommervarmen er bare en komponent, som får processen til at accelerere.

»Jeg plejer at sige, at hvis der kommer vand ned gennem taget derhjemme, så er det nok, fordi det regner. Men det kan du ikke gøre noget ved. I stedet må du fikse hullet i taget,« siger Stiig Markager.

Årsagen til iltsvind er de næringsstoffer, som bl.a. landbruget udleder, forklarer han. Det er dem, som giver algerne næring."

Udsagnet står i greel modsætning til artiklens overskrift.
Fra https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1076...

  • 16
  • 4

Lidt til historien
https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes...
Umiddelbart er der ikke noget usædvanligt.
Mht. færdsel i markerne, så skyldes en del manglende vedligeholdelse af dræn, grøfter og bække(åer). I 2017 trak høsten ud, så der var meget lidt tid til at få lavet et ordentligt såbed.
Mange marker ligner derfor et patchwork, da der er sået vårsæd i vintersæden.

Marts var nedbøren under normalen, mens temperaturen var under normalen.
https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes...

Hvis der har været meget nedbør, skal vi søge sommer og efterår 2017
Dog er Fyn ikke hårdest ramt
https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes...
https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes...
Mens vinteren var en noget anden.
https://www.dmi.dk/vejr/arkiver/maanedsaes...

Er der målt nærringsstofniveau i åer, bække og dræn? Eller er det igen bare løse rygter?
Er der målt på bundprøver?
Når der er en 'tørke' af data, så er det ikke holdbart at springe til konklusioner.

Ud over at vi har en ekstrem varm sommer, ved vi meget lidt. (ud fra meddelte data)

  • 2
  • 13

Problemet er stort.
Dansk landbrug koster kassen for miljøet og det har taget hele finanssektoren som gidsel med den store gæld, som er skabt over mange år ved belåning af kunstigt oppustede priser på jord og produktionsmidler.

Argumenterne, som er blevet brugt for at støtte det kapitalintensive landbrug holder ikke: https://gylle.dk

I det hele taget undermineres “den store fortælling” om vækst og udvikling af de utilsigtede konsekvenser af den måde, som den forfølges på, de utilsigtede konsekvenser.

Mennesket som art står over for konsekvenserne af den livsstil, som de højtflyvende fører. https://gylle.dk/mennesket/

Tørken og hedebølgerne som rammer Skandinavien, skal selvfølgelig forklares i den ramme, som omfatter den generelle udvikling.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/se-b...

Det er ikke bare her, at det er varmt, men i store dele af verden, hvor temperaturerne er ekstreme.
https://elpais.com/elpais/2018/07/17/cienc...

Flygtningene fra Mellemøsten og Afrika flygter delvis fra nød begrundet i selv samme menneskeskabte globale opvarmning.
https://www.theguardian.com/world/2018/jul...

Men de kommercielle massemedier og public servicekanalerne lader som om, at det ikke entydigt giver mening at tale om den menneskeskabte globale opvarming i forbindelse med den her kaskade af menneskeskabte problemer.

Det er politisk dikteret. Det anfægter den sidste store fortælling om vækst og udvikling.

Fortællingen er brudt sammen.

Derfor er mainstreammedierne fake news, altså ikke noget som Tronald Dum har patent på.

  • 10
  • 6

"De danske rensningsanlæg er ved at være ret gode, og der måles og registreres for forskellige næringsstoffer og eventuelle giftstoffer. Men i princippet bør man udvide målinger så man også kan synliggøre om der er næringsstoffer i drænvand. Det er nok ikke nemt."

Helt enig, Allan.

Staten bruger milliarder af kroner på forsat kloakering, husejere bruger ligeledes en svimlende sum på kloakseparering.

Landbruget bruger massere af krudt på at benægte de udleder noget som helst, og skriger forsat efter penge og stadug større udledning.

Hvilken undskyldning ser vi den dag de få overløb der sker i dag, ikke er der længere?

  • 18
  • 4

Jan C Damgaard

"Ud over at vi har en ekstrem varm sommer, ved vi meget lidt. (ud fra meddelte data)"

Hvad antager du så der er skyld i iltsvind?
Varmen alene?

  • 9
  • 2

Jan C Damgaard

Så forstår jeg ikke hvor du vil hen med dit indlæg?

Mener du så, det ikke er næringsstoffer fra landbruget samt til dels de efterhånden beskedne spildevandsoverløb?

Du skriver "Ud over at vi har en ekstrem varm sommer, ved vi meget lidt. (ud fra meddelte data)"

Hvordan skal dette forstås?

  • 9
  • 3

Balladen er for de retroende at der sker større udvaskning af næringstoffer fra økologisk drevet jord end konventionel. Dette skyldes at staldgødning ikke når at blive nedbrudt tidligt nok til at planterne kan optage det i deres primær vækst periode. Gøder man med kunstgødning kan man give det planterne skal bruge når de skal. Staldgødningen er først klar ca. 2mrd. efter planterne skulle bruge det hvis det spredes på første tilladte dag.

Men da de rettroende jo har den holding at når det er økologisk så er alt godt så er det ikke noget de er særligt vilde med at forholde sig til. At vi så udpiner jorden i DK ved at tilføre mindre gødning end planterne har brug for er jo også blasfemi for udpine jorden er jo kun noget men gør i ulande...

Så hvis der er sket en større udvaskning af næringstoffer i april ( vil gerne se måle data der kan bekræfte dette) så skulle disse altså være udvasket i den periode hvor planterne har max optag og 20mm regn på landsplan er et ret tyndt grundlag at komme med sådanne påstande på. Der er visse muligheder for journalistisk frihed men på et teknisk medie så skal man kunne bakke sådanne påstande op med andet end en meget tynd "det har regnet mere"

  • 7
  • 11

Jan C Damgaard

Jeg kan allerede nu fornemme det er formålsløst at bruge tid på at finde kildehenvisninger til dig.

Hvad mener du der er skyld i iltsvindet vi ser lige nu?

  • 5
  • 2

I dag kommer hovedparten af varmen til fjernvarme fra direkte afbrænding for at skaffe varme, men da Danmark er omgivet af vand og mange fjernvarmeområder derfor er beliggende ved vand – fjorde, åbent hav, søer mv. – er det ved at bruge varmepumper og hente den vedvarende del af energien i vandet er afbrænding ikke nødvendig.

Normalt vil fødeslangen til en vand/vand-varmepumpe være et lukket kredsløb, men ved at pumpe vandet direkte ind i varmepumpen i stedet for indirekte at overføre varme til væsken i et lukket kredsløb kan der opnås nogle fordele for vandmiljøet. Der kan sættes luftindtag på udløbsrøret hvorved returvandet iltes, så iltsvind i de indre danske farvande kan undgås. Metoden med iltning af vand findes i akvarier, hvor der pumpes ilt ned i bunden af akvariet, så iltniveauet i vandet opretholdes.

Der er nogle udfordringer der skal løses – f.eks. vil det ikke være hensigtsmæssigt, at fisk, andre dyr og planter mv., der lever i vandet pumpes igennem en varmepumpe, men det kan løse med filtre mv. på indgangsrøret.

Fjernvarme fra områder tæt ved vand kan også fordeles til andre områder ved at sende returvandet fra et fjernvarmeområde videre til andre områder og først hæve temperaturen ved hjælp af varmepumper så energitabet i transmissionsrørene mindskes.

Udover at reducere CO2-udledningen fra afbrænding vil ovenstående have en positiv indvirkning på vandkvaliteten og dermed dyrelivet.

  • 6
  • 1

Jan:

Derfor efterspørger jeg målinger og vidensbaserede antagelser. Hovedvægten er på: Viden!

NEJ! Det du - helt konsekvent - gør, er at forsøge at spinne enhver diskussion om emnet væk fra, at det eventuelt kunne være landbrugets skyld. Med en så bias'ed holdning som du har vist til emnet, klinger ovenstående bemærkning temmeligt hult.

Selvfølgelig skal debatten være videnbaseret, men man fornemmer på dig, at så længe det ikke er 110% bevist, at landbruget bærer hele skylden, skal vi fortsætte med business as usual.

mvh Flemming

PS: Repræsenterer du ikke en landbrugsorganisation?

  • 14
  • 6

Mener du varmen alene er skyld i iltsvind?

Det overrasker jo ikke at landbruget får skylden for iltsvindet.
Jeg kunne dog godt tænke mig at vide hvorfor iltsvindet er så markant værre i år, - - tilfældigvis sammenfaldende med hedebølgen, mens landbruget vist udleder stort set samme mængder grimme stoffer, som de har gjort i mange år, - hmmm . . . ?

  • 4
  • 4

PS: Repræsenterer du ikke en landbrugsorganisation?


Absolut ikke! Og det hjælper ikke at skyde mig alle mulige motiver i skoene.

Modsat er alle anklager mod landbruget ikke baseret på bare 10% viden.
Argumentet med rekordnedbør i april, kan vi jo alle overbevises af DMI, så hvor er der et krav om 110%? Er der bare lidt styr på vandmiljøet? Mine henvisninger til Sverige og Tyskland er jo netop på at søge en standard for hvad vi skulle forvente fra danske miljøforvaltning. Særligt hvad tilstanden angår.

  • 5
  • 10

Sikke noget sludder... Store dele af danmark fik mindre vand end normalt og de områder der fik vand så man ikke kunne køre på markerne kan i sagens natur ikke være skyldige i udvaskningen. Hint: når man ikke kan køre på markerne, så kan man ikke få gødning ud.... Så uanset artiklens påstand, så er det ikke udvaskning fra 2018 der er skyld i iltsvind i de indre danske farvande...

  • 2
  • 7

Argumentet med rekordnedbør i april, kan vi jo alle overbevises af DMI…

Sjovt nok har ingen andre end dig antydet at nedbøren i april ligefrem skulle være en rekord. Andre har skrevet at markerne var særligt våde i april, og at det i øvrigt regnede særligt meget i den måned, men ingen andre end dig har nævnt at det at det ligefrem skulle være en rekord. Med lidt søgning finder DMIs status for april hvoraf det fremgår:

April 1974 og april 1893 deler førstepladsen som de tørreste april måneder med kun 3 millimeter nedbør. Rekorden for den vådeste april er fra 1936, hvor der faldt 98 millimeter i gennemsnit ud over landet.

Der faldt 54mm på landsbasis, så det er ikke nogen rekord.

Det kan godt være at du ikke er en trold, eller ikke bevidst opfører dig som en, men jeg vil råde dig til at justere din adfærd hvis du ikke ønsker at fremstå som én. I øjeblikket:

  • Nægter du at sige hvad du egentligt mener, og fremfører i øvrigt begrænset argumentation udover “tvivl” for de få argumenter du fremfører.
  • Når du endeligt siger noget konkret viser det sig at være decideret forkert.
  • Du anfægter alle andres manglende bevis ud fra en ganske høj standard som du ikke selv lever op til. (Tvivl er ikke et argument i sig selv, men kan være et udgangspunktet for et.)

Når det kommer til sagens kerne, må jeg tilstå at jeg ikke ved så meget om den; jeg brød mig bare ikke om din måde at argumentere på. Stiig Markagers argument om vi ikke kan gøre noget ved vejret, men kun ved udledningen lyder nu eminent snusfornuftigt…

  • 5
  • 1

Der faldt 54mm på landsbasis, så det er ikke nogen rekord.


I andet indlæg:
"Det er jo en hel del mere regn i april end normalt."

Vi kan godt være enige om at der ikke er faldet væsentligt mere end normalt.
Jeg har naturligvis overdrevet i det jeg skrev 'rekordnedbør' fremfor 'en del mere regn end normalt'. Måske fremmer overdrivelsen forståelsen, men ellers opdages ikke den lille fejl med 'en del mere end normalt'. Det er jo ligeså forkert.

Om man falder for intetsigende argumenter fra Stiig Markager, giver os ikke mere viden. Bedre var det om modellernes tal sammenlignes med målte værdier, så vi ved om vi er langt fra eller tæt på.

Vejrudsigter er øjensynligt lettere at regne på.

  • 2
  • 8

Hans Jørgen Nielsen

"Jeg kunne dog godt tænke mig at vide hvorfor iltsvindet er så markant værre i år, - - tilfældigvis sammenfaldende med hedebølgen, mens landbruget vist udleder stort set samme mængder grimme stoffer, som de har gjort i mange år, - hmmm . . . ?"

Du nævner jo selv problemet.

Landbruget udleder forsat alt mange næringsstoffer, siden der kun skal varme til at skabe et iltsvind!

Udledningen burde jo være så lav, at man kunne modstå en hedebølge uden iltsvind!
Så er vi ved at være der hvor man kan være tilfreds, og måle en fremgang i den økologiske tilstand i havet samt de indre farvande.

En opgave vi er langt bagefter med!

  • 3
  • 2

For at få iltet vandet skal vandet piskes op af lidt blæsevejr eller andet.
Vejret kan vi jo ikke gøre noget ved, men måske kan man piske vandet op og tilføre ilt. Folk der har sejlet med en katamaranfærge ved at kølvandet er fuld af luftbobler langt efter skibet. Hvis man ellers kan sætte en sikker rute gennem fjorden, så kunne man sejle en katamaranfærge for fuld hane ind gennem fjorden og ud igen.
Nah - måske ikke en god ide, for en katamaranfærge bruger en masse fuel og forurener frygteligt, - - modsat for eksempel store jetfly, - - hmmm.

  • 2
  • 2

Hej vil det ikke være muligt at hjælpe med iltning af vandet ved at der er flere både der sejler rundt og skaber bølger og uro i vandet, eller eventuel lave en pram med nogen pumper der kan flytte noget vand så det bliver blandet med noget ilt
Ved godt at det ikke er det optimale men det må da hjælpe lidt på problemet, og tror da at bådejer er villig til at sejle rundt gratis for at skabe liv i vandet

Men måske tager jeg helt fejl, men syntes bare man kan læse at en kraftig vind ville hjælpe på problemet

  • 1
  • 1

Vil det sige at hedebølgen alligevel er afgørende for at vi har så udpræget iltsvind?

Det vil sige takket været udledning af næringsstoffer, hovedsageligt fra landbruget, kan vi ikke have en varm sommer, uden livet under overfladen må lide!

Du har totalt misforstået hvad der foregår, hvis du tror iltsvind kun skyldtes varmen.
Og iltsvind er ikke unikt for denne sommer.
Vi så det også sidste år, trods sommeren ikke var nær den samme som i år.

Vi kan ikke gøde efter om vi får en varm sommer eller ej.
Man må gøde efter forsigtighedsprincippet, således man er sikker på at iltsvind ikke forekommer.

Dit forsøg på at skyde skylden på varmen er nytteløst.
Det er ikke varmen der danner grobund for iltsvind!

  • 2
  • 4

Danmark har i mange år lagt landbruget for had , men problemerne har altid været der !

Det er IKKE landbrugets skyld , men en helt naturlig følge af lavt vand og manglende vandgennemstrømning

Det er dyrt at gøre noget ved det , men der kan opnås forbedringer med små midler - det er der INGENSOMHELST politisk opbakning til , så lad os leve med iltsvind og råd -
Det forsvinder jo med tiden

  • 2
  • 5

Ja helt sikkert men nu er der jo også flere søer som ikke er så nemt at få katamaranfærger ind i, men syntes da bare at de skal komme igang med at få folk til at selve rundt

  • 1
  • 1

Hvad mener du Michael?

""""Ja helt sikkert men nu er der jo også flere søer som ikke er så nemt at få katamaranfærger ind i, men syntes da bare at de skal komme igang med at få folk til at selve rundt""""

  • 2
  • 3

Det vil sige takket været udledning af næringsstoffer, hovedsageligt fra landbruget, kan vi ikke have en varm sommer, uden livet under overfladen må lide!


Belæget for den slags påstande er meget tvivlsomt.
Der er altid kommet næringsstoffer med vandløbene.
Der findes også historiske beretninger om iltsvind og bundvendinger i vore fjorde, fra længe inden nogen havde tænkt på kunstgødning.
Samtidigt har de Mia. kr. dyre vandmiljøplaner ikke givet anden afklaring, end at teorierne bag har været forkerte.

  • 2
  • 4