140 procent af det danske strømforbrug kunne danske vindmøller natten til fredag bryste sig af at have leveret - det højeste procenttal nogensinde målt på vindkraftens andel af strømforbrug. Men mens vindmøllearmene susende slår egne rekorder, er en anden rekord ved at blive sat på strømbørsen Nord Pool Spot, hvor elektriciteten forhandles på timebasis.
Den store mænge grønne strøm fra vindmøllerne torsdag nat fik prisen på dansk el til at falde til en brøkdel af normalprisen - et prisfald, der er symptomatisk for udvikling for den danske elektricitet.
I omegnen af 19 øre har en dansk produceret kilowatttime i gennemsnit kostet i første halvdel af 2015. Det er den laveste pris siden 2001, hvor gennemsnittet endte på 17,6 øre ifølge data-historikken på strømbørsen.
De lave elpriser lægger pres på strømproducenter, lyder det fra Dansk Energi. Også blandt de danske vindmølleejere sætter lave elpriser gang i nervøse tanker, fortæller direktør i Danmarks Vindmølleforening Asbjørn Bjerre.
Læs også: Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder
»Vi kan mærke en stigende usikkerhed. Der bliver handlet mere med de eksisterende vindmøller, end der ellers ville blive, fordi ejerne begynder at blive betænkelige,« siger han til Ingeniøren.
Nye møller har en periode med pristillæg, men skal efterfølgende kunne klare sig til markedspris. Og når strømmen er billig, kan en enkelt stor reparationsomkostning få regnskabet til at se skidt ud, siger Asbjørn Bjerre.
lavt forbrug og lave kvotepriser giver billig strøm
Siden den økonomiske krise ramte i 2008, har kvoteprisen på CO2-udslip været lav. Kombineret med at strømforbruget i Nordeuropa ikke er steget siden krisen, men ganske mod sædvane er faldet en smule, betyder udviklingen, at strømprisen falder mod gulvet.
Og elmarkedet forventer, at lave priser vil være realiteten i hvert fald de næste fire år, fortæller analysechef i Dansk Energi, Peter Meibom.
Læs også: Så skete det igen: Egon gav seks timer med negative elpriser
Det er særligt mere vind- og solkraft, som presser udbuddet af strøm til langt over, hvad der rent faktisk forbruges. Gennemsnitprisen trykkes blandt andet ned af perioder med negative elpriser – så sent som i januar tvang stormen Egon danske møllevinger så hurtigt rundt, at producenter i flere timer måtte betale for at komme af med elektriciteten.
Ingen forbrugsfest for private
Heller ikke for den almindelige dansker er rekord-billig strøm næppe noget at glæde sig over. For selvom kurven på strømbørsen er tæt på den laveste i århundredet, vil private strømregninger ikke ændre sig meget. Det sørger høje el- og PSO-afgifter for, forklarer Peter Meibom.
Til gengæld er der en gevinst at hente for samfundet, hvis strømmen kan udnyttes bedre og ikke bare sættes til salg for ingenting.
»Responsen på den udfordring er at elektrificere mere – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Vi skal for eksempel bruge mere strøm til både persontransport og til at producere varme,« mener Peter Meibom.
Læs også: Leder: Rekord i vindmøllestrøm – nu skal vi lære at bruge den selv
Anbefalingen er den samme som brancheorganisationer i årevis har fremført, men behovet er blevet tydeligere af den bundskrabende elpris.
»Den lave elpris understreger, at udfordringen med at bruge sol- og vindenergi ikke vil gå væk,« fastslår Peter Meibom
Tab for samfundet
Hvis ikke vi får styr på at bruge vindkraften, mens vinden blæser, så er det et tab for samfundsøkonomien, mener Asbjørn Bjerre.
»Vi får mere og mere vindkraft, men vi har stadig ikke et system til at håndtere den svingende produktion, så den får størst mulig værdi,« fastlår direktøren og tilføjer:
»Problemet bliver meget tydeligt i perioder med en lav el-pris.«
En analyse fra Ea Energianalyse foretaget på vegne af Danmarks Vindmølleforening tidligere på året peger på en gevinst på 2,3 milliarder kroner til samfundet ved blandt andet at implementere varmepumper i fjernvarmesektoren og el-patroner på centrale kraftværker.
Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv
Indtil sådanne tiltag føres ud i livet, vil den manglende integration af vindmøllernes produktion give en stigende usikkerhed både ved ejerskab af gamle møller og ved investeringer i nye møller, vurderer Asbjørn Bjerre, der opfordrer politikerne til at ændrer afgifter og tariffer, så energisystemet kan blive mere fleksibelt.
»Markedet hænger jo ikke frit i luften,« siger direktøren, der understreger, at en velfungerende el-børs er positivt for Danmark, også selvom man til tider skal sælge billigt og købe dyrt.
»Men vi skal samtidig udnytte vores egen elproduktion så klogt som muligt,« pointerer han.
