Bundskraber: Dansk strømpris på laveste niveau i 14 år

140 procent af det danske strømforbrug kunne danske vindmøller natten til fredag bryste sig af at have leveret - det højeste procenttal nogensinde målt på vindkraftens andel af strømforbrug. Men mens vindmøllearmene susende slår egne rekorder, er en anden rekord ved at blive sat på strømbørsen Nord Pool Spot, hvor elektriciteten forhandles på timebasis.

Den store mænge grønne strøm fra vindmøllerne torsdag nat fik prisen på dansk el til at falde til en brøkdel af normalprisen - et prisfald, der er symptomatisk for udvikling for den danske elektricitet.

I omegnen af 19 øre har en dansk produceret kilowatttime i gennemsnit kostet i første halvdel af 2015. Det er den laveste pris siden 2001, hvor gennemsnittet endte på 17,6 øre ifølge data-historikken på strømbørsen.

De lave elpriser lægger pres på strømproducenter, lyder det fra Dansk Energi. Også blandt de danske vindmølleejere sætter lave elpriser gang i nervøse tanker, fortæller direktør i Danmarks Vindmølleforening Asbjørn Bjerre.

Læs også: Varmepumper kunne have øget værdien af vindstrøm med 1,75 mia. på fem måneder

»Vi kan mærke en stigende usikkerhed. Der bliver handlet mere med de eksisterende vindmøller, end der ellers ville blive, fordi ejerne begynder at blive betænkelige,« siger han til Ingeniøren.

Nye møller har en periode med pristillæg, men skal efterfølgende kunne klare sig til markedspris. Og når strømmen er billig, kan en enkelt stor reparationsomkostning få regnskabet til at se skidt ud, siger Asbjørn Bjerre.

lavt forbrug og lave kvotepriser giver billig strøm

Siden den økonomiske krise ramte i 2008, har kvoteprisen på CO2-udslip været lav. Kombineret med at strømforbruget i Nordeuropa ikke er steget siden krisen, men ganske mod sædvane er faldet en smule, betyder udviklingen, at strømprisen falder mod gulvet.

Og elmarkedet forventer, at lave priser vil være realiteten i hvert fald de næste fire år, fortæller analysechef i Dansk Energi, Peter Meibom.

Læs også: Så skete det igen: Egon gav seks timer med negative elpriser

Det er særligt mere vind- og solkraft, som presser udbuddet af strøm til langt over, hvad der rent faktisk forbruges. Gennemsnitprisen trykkes blandt andet ned af perioder med negative elpriser – så sent som i januar tvang stormen Egon danske møllevinger så hurtigt rundt, at producenter i flere timer måtte betale for at komme af med elektriciteten.

Ingen forbrugsfest for private

Heller ikke for den almindelige dansker er rekord-billig strøm næppe noget at glæde sig over. For selvom kurven på strømbørsen er tæt på den laveste i århundredet, vil private strømregninger ikke ændre sig meget. Det sørger høje el- og PSO-afgifter for, forklarer Peter Meibom.

Til gengæld er der en gevinst at hente for samfundet, hvis strømmen kan udnyttes bedre og ikke bare sættes til salg for ingenting.

»Responsen på den udfordring er at elektrificere mere – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Vi skal for eksempel bruge mere strøm til både persontransport og til at producere varme,« mener Peter Meibom.

Læs også: Leder: Rekord i vindmøllestrøm – nu skal vi lære at bruge den selv

Anbefalingen er den samme som brancheorganisationer i årevis har fremført, men behovet er blevet tydeligere af den bundskrabende elpris.

»Den lave elpris understreger, at udfordringen med at bruge sol- og vindenergi ikke vil gå væk,« fastslår Peter Meibom

Tab for samfundet

Hvis ikke vi får styr på at bruge vindkraften, mens vinden blæser, så er det et tab for samfundsøkonomien, mener Asbjørn Bjerre.

»Vi får mere og mere vindkraft, men vi har stadig ikke et system til at håndtere den svingende produktion, så den får størst mulig værdi,« fastlår direktøren og tilføjer:

»Problemet bliver meget tydeligt i perioder med en lav el-pris.«

En analyse fra Ea Energianalyse foretaget på vegne af Danmarks Vindmølleforening tidligere på året peger på en gevinst på 2,3 milliarder kroner til samfundet ved blandt andet at implementere varmepumper i fjernvarmesektoren og el-patroner på centrale kraftværker.

Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Indtil sådanne tiltag føres ud i livet, vil den manglende integration af vindmøllernes produktion give en stigende usikkerhed både ved ejerskab af gamle møller og ved investeringer i nye møller, vurderer Asbjørn Bjerre, der opfordrer politikerne til at ændrer afgifter og tariffer, så energisystemet kan blive mere fleksibelt.

»Markedet hænger jo ikke frit i luften,« siger direktøren, der understreger, at en velfungerende el-børs er positivt for Danmark, også selvom man til tider skal sælge billigt og købe dyrt.

»Men vi skal samtidig udnytte vores egen elproduktion så klogt som muligt,« pointerer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En analyse fra Ea Energianalyse foretaget på vegne af Danmarks Vindmølleforening tidligere på året peger på en gevinst på 2,3 milliarder kroner til samfundet ved blandt andet at implementere varmepumper i fjernvarmesektoren og el-patroner på centrale kraftværker.

En sådan analyse er naturligvis meget interessant, men ikke meget værd hvis vi ikke også får oplysninger om virksomheds- og brugerøkonomien.

  • 7
  • 9

Nye møller har en periode med pristillæg, men skal efterfølgende kunne klare sig til markedspris. Og når strømmen er billig, kan en enkelt stor reparationsomkostning få regnskabet til at se skidt ud, siger Asbjørn Bjerre.

Af samme grund repareres de udbrændte møller På Horns Rev 1 ikke. Det kan åbenbart ikke betale sig, selvom der stadig udbetales støtte til Horns Rev 1. Det kan undrer hvorfor forbrugerne skal betale en langt højere støtte til nye møller ved Horns Rev 3, når der allerede er frie pladser ved Horns Rev 1!

Sådan en brug-og-smid-væk-kultur er hverken godt for miljøet eller fair overfor de PSO-betalende forbrugere. Prisdannelsen på elmarkedet er kørt helt af sporet. Landbrugsstøtte og vindmøllestøtte er den samme katastrofe.

  • 17
  • 12

http://energinet.dk/SiteCollectionDocument... Række 53, søjle J. Der ydes en fast støtte på 10 øre/kWh, også efter de 42.000 fuldlasttimer. Det er op til 200% af den seneste pris på elbørsen.

Det er korrekt ! Men samme støttebeløb ydes til f.eks. biomasse. Og det er ikke den støtte der normalt snakkes om, når talen falder på støtte til vind el. Men jeg må jo give dig ret i, at det er en meget stor andel i forhold til de nuværende el priser

  • 14
  • 3

El prisen falder pga. af overproduktion, specielt når det blæser. Derfor skal vi bruge mere el....!? Bare det dog var bryggerierne der havde overskudsproduktion ! I dag er afregningsprisen på el produceret på en havvind, ca 1 kr/KWh. (Der er 19 øre værd altså 80 øre i tilskud) Derefter gives 41 øre/KWh i tilskud til at bruge el´en i en varmepumpe. Altså 1,2 kr/KWh i tilskud til el der er 19 øre værd. Og så vil man øge elforbruget fordi der er overskudsproduktion af el !? Ja gu fanden er da overskudsproduktion af el, når de skubber pengene op i røven af både producenter og forbrugere. El produceret på et kraftvarmeværk produceres med en årsvirkningsgrad på ca. 60%. Fordi el er den dårligste måde at udnytte brændslet, så er det politisk bestemt at el én skulle være den dyreste form for energi. Fordi vinden kommer fra en ikke forurenede vindmølle, betyder det jo ikke at energien ikke er en begrænset resurse, eller i ihvertfald en dyr resurse. Som man skal prøve at begrænse forbruget af

  • 12
  • 10

Fint, Horns Rev 1 bliver ikke støttefri af andre producenter også modtager støtte. Er det ikke på tide at droppe sådanne meget uheldige og direkte vildledende påstande?

@Lars Ok - prøv du at komme med eksempler på områder hvor der i Danmark ikke er en eller anden form for støtte eller skattefinanciering involveret ? Nå ikke ! Hvem er det så der fremsætter uheldige og direkte vildledende påstande ?

  • 6
  • 6

Det ændrer jo intet. Horns Rev 1 modtager en stor, direkte støtte, der i den seneste tid har været op til 200% af elprisen.

@Lars Måske ændrer det intet for dig. Men viser i hvert fald hvor svært gennemskueligt det danske energisystem er.

  • 8
  • 2

. Landbrugsstøtte og vindmøllestøtte er den samme katastrofe.

Lars, landbruget får ikke støtte, og slet ikke af danske skatteydere. Fra EU får de en delvis kompensation for nogle af de ekstra omkostninger, som myndighederne har presset ned over hovedet på erhvervet. Ofte med det formål, at du og andre får billigere fødevarer. Du slipper billigere i skat, fordi EU's midler brandbeskattes af både stat og kommuner.

  • 2
  • 24

Det er jeg helt enig i! Støtteordningerne skulle udfases og elprisen skulle være styrende for investeringerne. Så kunne det også være at Horns Rev 1 fik råd til nye møller.

Og på en eller anden måde skal man så sikre at de forskellige produktionsformere betaler den reelle samfundsomkostning, så man ikke favoriserer et system hvor f.eks. kulkraft ikke betaler for den forurening de lukker ud, a-kraft ikke betaler for de øget beredskabsudgifter m.m. og vindmøller ikke betaler for deres samfundsproblemer... Alt i alt et besværligt og administrativt system der i sidste ende gør det lige så besværligt at gennemskue...

  • 11
  • 3

Med ett grönreligiöst parti i regering som styr både energi och flyktingpolitik, trots sin ringa storlek, så har Sverige nu kanske nordens mest destruktiva energipolitik?

Kärnkraften straffbeskattas ytterligare och import av sopor från hela Europa för att brännas subventioneras mer.

Samtidigt finns sedan över ett år en reaktor i drift som destruerar kärnvapenmaterial, men lika gärna kunde destruera alla ämnen i svenskt kärnavfall som motiverar ett längre slutförvar än 300 år.

Trots att BN-800 är en prototyp inför serietillverkning av BN-1200 (som lär bli BN1500 genom att byta öppen Rankine cykel och vatten mot sluten Brayton cykel och superkritisk CO2) så har den "bara" kostat motsvarande 12 miljarder SEK.

Svenska avfallsfonder kan med råge finansiera sådana reaktorer, utbyggt mellan lager och bränslefabrik, men konstruktionen med SKB hindrar det då företaget ägs av dagens kärnkraftsägare som inte vill se än lägre elpriser.

Lösningen är att expropriera SKB inkl. fonder och ansvar, stoppa det dyra slutförvarsprojektet och bygga ut mellanlagret samt förbereda för än billigare, säkrare och effektivare reaktorer under slutet av 2020-talet, jag föreslår som Oak Ridge gjorde i Blue Ribbon projektet, snabba saltsmältreaktorer.

Samtidigt avveckla straffskatten och neutralisera subventioner genom elcertifikat med effektskatt, så inga nya samhällsolönsamma energisystem byggs.

Då kan Sverige producera koldioxidneutrala drivmedel (temperaturen blir hög nog för att kunna växla mellan produktion av H2 och elkraft), koldioxidneutrala konstgödsel, råvaror till plastindustrin, cement med mer.

En sådan energipolitik skulle inte bara ge nog resurser för att behålla välfärden trots massinvandringen, utan även hjälpa omvärlden.

För övrigt undrar jag varför länder som Danmark, Sverige och Norge beskattar elanvändning mångdubbelt högre än annan bevisligen mer miljöbelastande konsumtion?

Svaret är för att det går, att just elanvändning är den mest välståndsskapande konsumtionen, förs inte fram, så förbränning av gas och ved kompenserar då temperaturen sjunker i stället för som det borde vara, el från moderna walk away safe reaktorer som då producerar mindre drivmedel och mer elkraft.

Man mins svaret till Englands statsminister då han frågade Faraday vad man ska ha den till, efter en förevisning om elkraft.

-En dag kommer elkraft gå att beskatta.

Häpp!

  • 8
  • 3

Kan et helt frit, ureguleret og ustøttet elmarked overhovedet fungere? Vindmøller og atomkraft har det tilfælles at marginalomkostningerne er meget lave. De to teknologier vil derfor presse prisen ned til tæt på nul hvis der er overskud af strøm i markedet. Man producerer så længe at salgsprisen er højere end marginalomkostningerne.

Men dermed får de ikke dækket kapitalomkostningerne. Alt for lave elpriser medfører at ingen ny kapacitet vil blive opført.

Måske kan man støtte aftagere og ellagre i stedet. Man bør kunne forhindre den super lave elpris ved at støtte dem der er villige til at aftage strømmen og gemme den til senere. Det kan både være direkte lagre som batterier, elektrolyse/brint og varme/damplagre. Men også indirekte lagre som produktion af varmt vand til fjernvarmen som så opbevares til senere brug.

  • 8
  • 0

Vores samfund er fuld af underholdning.

Vi producerer strøm vi ikke kan bruge og derfor må lade det gå spildt eller forære det væk - og vi jubler over det!

Vi straffer folk for at arbejde med skatter, og belønner folk med overførselsindkomster for at gå derhjemme og ikke lave en skid.

Vi belønner folk med børnefamilieydelser på trods af vi ved det miljømæssigt største problem i verden er overbefolkning.

Læn dig tilbage og nyd freakshowet, det bliver alligevel ikke anderledes :-)

  • 12
  • 20

Det er klart at ingen gider elektrificere yderligere, når man ikke får glæde af den lave strømpris. Men man narres hvis man tror det er formålet. Energisektoren handler for staten om at plyndre forbrugeren mest muligt, og derfor ønsker man kun centraliserbar energi og afgiftmaksimering. Resten er spin.

  • 10
  • 5

Nu har vi jo ikke det problem i Danmark eller i stor set alle EU lande med at vi får for mange børn.. og mener da ikke vi støtte direkte til at man skal få flere børn i Afrika

  • 6
  • 2

man tror det er formålet. Energisektoren handler for staten om at plyndre forbrugeren mest muligt, og derfor ønsker man kun centralise

man får da stadig meget ud at elektrificer... selvom elprisen er lav.. så er den prise du faktisk betaler per KWH jo stadig høj, da det meste af priser er afgifter, du ville jo næsten ikke kunne se det på din el regning hvis prisen gik i 0 på el.. du ville stadig tror set kun spare 10 % på din elregning

  • 1
  • 0

Michael Du linkede selv til DONGs priser. Mon ikke du der kan finde tarifferne for transport der ? Medmindre du foretrækker at hente din el i en pose ved leverandøren. I så fald skal du jo ikke betale for transporten via elnettet.

  • 3
  • 5

,,,,af de herværende debattører, der ikke har observeret at DONG er solgt til Goldman-Sachs af underfundige Bjarne Corydon. Goldman-Sachs sætter deres elpriser så de får deres investering forrentet, hvad staten lægger på af afgifter, er de nok ligeglade med, de tager sig nok også betalt for at administrere disse.

  • 0
  • 4

Søren Lunds hovedargument for vindmøller,der af nogen ses som simpelt tyveri,er ,at hvis vi ikke leverer til Norge (med dramatiske tilskud) kan vi ikke købe så meget tilbage til markedspriser. Priserne nu er så lave at kan der kan laves et storstilet forsøg uden at det koster en bondegård. Hver anden uge stoppes møllerne totalt og så lade dem der forstår sig derpå,regne lidt på priserne.

  • 3
  • 7

,,,,af de herværende debattører, der ikke har observeret at DONG er solgt til Goldman-Sachs af underfundige Bjarne Corydon. Goldman-Sachs sætter deres elpriser så de får deres investering forrentet, hvad staten lægger på af afgifter, er de nok ligeglade med, de tager sig nok også betalt for at administrere disse.

Nu er vi jo i den heldige situation at DONG ikke bestemmer elprisen her hjemme... De kan ikke tage mere for strømmen end at deres kunder ikke vælger at gå over på den anden side af vejen og handle...

Snakker du der imod om nettarifferne, så er der ganske rigtigt monopol, men der er vi i den heldige situation at indtægtsgrundlaget bliver beskåret hvert eneste år for alle andre end de absolut billigste selskaber... Desuden har monopolselskaberne en begrænsning på deres indtjening, tjener de for meget, skal de sænke priserne yderligere... Bruger de der imod for mange penge på at vedligeholde deres net, skal de også sænke priserne... Hvis de lader deres net forfalde, så de får for mange kundeafbrud, så gæt... Ja, de skal sænke priserne endnu en gang :)

  • 5
  • 1

I stedet for støtte til vindmøller, hvorfor så ikke bruge PSO afgifterne til bygge vindmølleparker med, således at elkunderne selv ejer og driver møllerne ( via selvejet virksomhed). Derved udgår vi at div. firmaer og kapitalfonde skal "fodres" med udbytte. For +5 mia kr om året kan der dog opsættes en del møller. ps i øvrigt er elprisen i de her dage nede under 10 øre / kwh http://www.npspot.com/Market-data1/Elspot/...

  • 2
  • 1
  1. juli meddeler Magnus Boye begejstret, at vindmøllerne i Danmark satte rekord i strømproduktion, og kommentarerne var tvivlende mht det forretningsmæssige. Som forventet vil overskudsproduktionen resultere i lave elpriser, som nævnes i nærværende artikel.

Det er kun "spindoktorer", der "har lov" til at præsentere ensidige aspekter af en problematik - altså politisk argumentation, for her forventer man det.

Efter min mening hører den slags ikke hjemme i et fagblad.

  • 5
  • 0

I artiklen står der: "Den store mænge grønne strøm fra vindmøllerne torsdag nat fik prisen på dansk el til at falde til en brøkdel af normalprisen - et prisfald, der er symptomatisk for udvikling for den danske elektricitet." Og videre: "I omegnen af 19 øre har en dansk produceret kilowatttime i gennemsnit kostet i første halvdel af 2015." Jamen, der er jo markedsprisen, der presses så langt ned pga for stor elproduktiin fra møllerne! - Men det må da betyde, at danske elbrugere skal betale store summer i PSO for at dække den faktiske omkostning ved dansk elproduktion. Når strømmen fra kul, gas, træpiller, m.m. vel koster ca. 30-40 øre/kWh og fra vindmøller mellem 35 og 105 øre/kWh, så er det uforståeligt, hvordan man kan tillade sig at påstå, at "en dansk produceret kWh i snit har kostet 19 øre/kWh". Må vi få en forklaring?

  • 7
  • 3

Når strømmen fra kul, gas, træpiller, m.m. vel koster ca. 30-40 øre/kWh og fra vindmøller mellem 35 og 105 øre/kWh, så er det uforståeligt, hvordan man kan tillade sig at påstå, at "en dansk produceret kWh i snit har kostet 19 øre/kWh".

Du kan jo selv tage lommeregneren frem og lægge PSO afgiften til, som er 21,1 øre/kWh i 2015. Lad mig hjælpe dig: det giver cirka 40 øre/kWh.

Og heraf kan vi så konkludere at du nok tager lidt fejl med hensyn til hvad strøm koster at producere...

  • 1
  • 3

Tak for svaret, men det hjælper mig ikke. For det, der undrede mig, var (og er), at gennemsnitsprisen kan blive mindre end de enkelte komponenter, hvor jeg gættede på ædruelige værdier. Kan du dokumentere, at prisen fra kul-, gas-, biomasse-, og vind-kraftværker er billigere end det, jeg gættede på? - Den mindste produktionspris, jeg nogensinde har set (det var kul) var 28 øre/kWh og den dyreste var 105 øre/kWh. - OK, solcelle-el er lige så dyr.

  • 4
  • 2

Min pointe er at vi kender facit, som er 40 øre/kWh. Det er det vi rent faktisk har betalt for strømmen inklusiv støtte, og man må antage at ingen producerer med tab.

Det er muligt at de dyreste vindmøller producererer til 105 øre/kWh. Men så er der en masse andre vindmøller der producerer meget billigere, således at gennemsnittet alligevel kommer ned på 40 øre/kWh.

Tilsvarende er der køb og salg af el til Norge med videre. Når du lægger det hele sammen, så får vi dette facit.

  • 3
  • 2

Holger. Den omtalte pris på 19 øre/kWh er spotprisen. Der produceres og handles masser af el til helt andre priser samtidigt. Det kunne sagtens være el fra kulkraft der uafhængigt af spotprisen afsættes til 28 øre/kWh kontinuerligt.

  • 5
  • 1

Flemming: Enig, og det var det, jeg skrev for 20 timer siden. Men i artiklen står der, at gennemsnittet af dansk produceret el var 19 øre/kWh i første halvdel af 2015, og det er det, jeg vedvarende påstår må være forkert. Baldur: De 40 øre er prisen incl. importeret strøm, som (af mig ukendte årsager) har været usædvanlig billig i nogle måneder. - Altså ikke prisen for dansk produceret strøm.

  • 2
  • 0

Flemming: Enig, og det var det, jeg skrev for 20 timer siden. Men i artiklen står der, at gennemsnittet af dansk produceret el var 19 øre/kWh i første halvdel af 2015

Holger.

Så får du chancen for at læse artiklen en gang til. Der står at det er på NORD POOL SPOT, at prisen har været de 19 øre.

Desværre er artiklen ikke helt præcis, idet der længere nede ganske rigtigt er refereret til at en dansk produceret kWh har kostet 19 øre, hvilket jo ikke er helt korrekt.

  • 2
  • 3

Flemming: Jamen er prisen på Nord Pool Spot ikke det samme som markedsprisen? Så jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal læse artiklen igen? Markedsprisen presses langt under produktionsprisen, når der er masser af strøm fra møllerne. Artiklen er ikke "ikke helt præcis", men helt upræcis! Men det er da fint, at møller, der har været dyre at opføre - faktisk producerer masser af strøm engang imellem.

  • 6
  • 4

Vindmøllebranchen og vindmølleindustrien har længe været advaret om den strategiske fejl i kapacitetsplanlægningen, som gang på gang er blevet påpeget for dem.

Sagen er jo den, at en meget stor del af vindmøllerne er opstillet hvor det ikke blæser nok til at give en jævn belastning af turbinernes generatorer eller turbinerne er dimensioneret med en uforholdsmæssig stor generatorkapacitet i forhold til roterens areal, hvilket fører til samme problem.

Den enkelte vindmølle ender således med at få en meget stor variation i produktionen i forhold til sin gennemsnitproduktion. Vi ser jo nu, at når der bliver mange vindmøller i El-systemet, som er placeret i læ eller overdimensioneret i generatoren, så kan vindkraften ikke længere integreres i det samlede system.

Vi ser nu, at den installerede effekt giver samlede produktioner på 140% af forbrugsbehovet i de perioder, hvor det blæser godt. Det vil sige, at hver gang de fejlagtigt planlagte vindmøller producerer en stor del af deres årsproduktion falder bunden ud af markedet. Denne situation er opstået efter at vindmøllekapaciteten er blevet udbygget i løbet af de seneste år.

Den gang for ca 3 år siden, hvor vi havde en installeret effekt på ca 4000 MW vindmøllekapacitet, kunne man lige akkurat integrere vindkraftens produktion uden at bunden gik ud af markedet. Nu hvor man har udbygget yderligere ser vi problemet med faldende EL-priser til vindmøllerne.

Problemet med den lave værdi af vindkraften skyldes således at vindmølleejerne og vindmølleindustrien har planlagt mod bedreviden. Man skal selvfølgelig ikke udbygge den installerede effekt så man får problemer med at integrere produktionen. Man skulle istedet have sørget for, at øge kapacitetsudnyttelsen på den effekt (4000 MW), der var installeret for få år siden. Men det er jo ikke for sent endnu. Vindmøllebranchen kan jo selv gå foran og sørge for at foretage de nødvendige investeringer i vindmøllerne, fremfor at det er alle andre dele af EL og energisystemet, der skal investere og betale for fejlagtig planlægning af vindmøllekapaciteten. Det kan jo let vise sig, at det er billigere i det samlede energisystem, hvis man går i gang med følgende:

(1) Alle nye vindmøller, skal mindst kunne opnå 50% kapacitetsgrad (faktor) hen over et driftsår (2) Alle nye vindmøller skal samtidigt erstatte ældre vindmøller blandt dem som har laveste kapacitetsgrad (faktor) (3) Nyere vindmøller, som er placeret i for lav gns. vindstyrke kan genplaceres hvor det blæser så meget, at de kan opnå en kapacitetsgrad på 50% (4) Nyere vindmøller, som er dimensioneret forkert, kan modificeres med en generator, som forholdsmæssigt passer til møllens generator - eller der kan monteres en større rotor. Der er faktisk rejst en del 3 MW møller, som egentlig er 2 MW møller, hvilket fremgår af, at rotoren er den samme. En 3MW generator skabte flere støttekroner, men samtidigt er det især den sidste MW, der skaber EL til spotpris eller negativ pris

Personligt forstår jeg ikke, hvorfor diskussionen angående vedvarende energi altid kommer til at pege på, at resten af energisystemet herunder kunderne, skal gennemføre en række dyre investeringer og give dyre subsidier til den vedvarende energi. Det er på tide, at man lader markedet styre den vedvarende energisektor noget mere. I det mindste bør man undersøge om ikke det er billigere at justere vindkraften, så den kan klare sig på markedsvilkår. Man kan jo fint forestille sig, at dansk vindkraft med 4000 MW effekt kan spille fint sammen med norsk vandkraft samt svensk og finsk a-kraft på markedsvilkår. Det vil alt sammen være Co2 neutralt og forbrugerne vil slippe for at betale vanvittigt høje EL-priser. På sigt vil den løsning sikkert også kunne føre til, at et samlet nordisk system, i balance, vil kunne udbygges med vind, vand og a-kraft i takt med at forbrugerne selv trækker mere på EL-forbruget i takt med at prisen på EL vil kunne sænkes til markedsniveau. Vel at mærke også med vindmølleejere, der tjener en normal indtjening på markedsvilkår.

  • 1
  • 0

De fleste møller har vel i dag en kapacitetsgrad på omkring 50%.

De 140 % af forbrugsbehovet var på en dag hvor der ikke var ret stort elbehov. Langt det mest af tiden ligger elproduktionen fra vindmøller væsentlig lavere end det aktuelle elforbrug !

A-Kraft køre fuldlast stort set hele tiden og har derved en dårlig matz med møllestrøm. Behovet er at vi på nord eupæisk plan har har mulighed for at justere elproduktionen ja som vinden blæser. Målet er vel at spare på forsile brændstoffer så vidt muligt.

Man skal jo ville et renere miljø ved bla produktion af el fra vindmøller, det fremgår jo detsværre alt for tydeligt i medierne at ikke alle har den dagsorden. Hvem er det der har formået at køre Co2 kvotesystemet helt i sænk ?

Jeg synes det er ærgelig at DK fra at have haft en føreposition inden for vindenergi er ved at tabe fremtidens arbejdspladser. At der bør lave dynamiske love for tilskud der hele tiden tvinger vindmølleindustrien til at gøre det endnu mere effektivt er vel kun sund fornuft ?

Det undre i øvrigt mig at vi som elforbrugere ikke bliver direkte ejere af vindmøller der opstilles. Der er vel ingen grund til at hverken private virksomheder, pensionskasser og energiselskaber skal spinde guld på PSO midler ?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten