Bundplacering giver Danmark kniven for struben: Nu skal vi have styr på plastaffaldet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Bundplacering giver Danmark kniven for struben: Nu skal vi have styr på plastaffaldet

Som den dårligste i Europa til at genanvende plast fra husholdninger får Danmark virkelig sin sag for, hvis et nyt direktivforslag fra EU-Kommissionen om affald og genanvendelse bliver til virkelighed.

Læs også: Slut med at brænde affaldet af: 70 procent skal genanvendes

Emballagedirektiv-forslaget lægger nemlig op til, at 60 pct. af al plastemballage skal genanvendes i 2025 og 80 pct. i 2030.

I dag genanvender vi beskedne 27 pct., og det betyder altså, at Danmark skal mere end fordoble sin indsats samlet set på ti år. Til sammenligning ligger det europæiske gennemsnit for plastgenanvendelse i dag på 33,6 pct.

Miljøchef i Plastindustrien Helle Fabiansen er positiv over for forslaget, fordi det vil sætte fokus på kvaliteten af plastgenbrugsmaterialerne og på nye anvendelsesmuligheder for genbrugsplasten:

»Men der er ingen tvivl om, at det bliver rigtig, rigtig svært at nå dette mål for Danmark. Især inden for husholdningerne, hvor genanvendelsesprocenten for plastemballage i dag kun ligger på 10,5 pct., hvilket er europæisk bundrekord,« siger hun.

Danske industrivirksomheder er bedre til at genanvende plastemballage. Her er procenten oppe over 60 pct.

Læs også: Vi er Europas dårligste til at genanvende plast

Helle Fabiansen tilføjer, at målene i virkeligheden er endnu skrappere, fordi direktivforslaget lægger op til at ændre på beregningsmetoden, så outputtet fra en genanvendelsesproces tæller med i EU-statistikken og ikke den mængde plast, man putter ind i anlægget.

»Den danske ressourcestrategi kan forhåbentlig bringe gang i genanvendelsen, fordi den stiller krav til kommunerne om udsortering af blandt andet plast,« siger hun.

Direktivforslaget rummer også forbud mod deponering af letvægtsplastposer fra 2025 og mod deponering af genanvendeligt affald i det hele taget samme år.

»Plast hører ikke hjemme på lossepladsen, og industrien har et klart mål om at få fjernet plasten herfra senest i 2020, så vi havde gerne set et forbud mod deponering allerede i 2020,« siger Helle Fabiansen.

Direktivforslaget rummer også delmål for genanvendelse af andre emballagetyper som træ, jern, aluminium, glas samt papir og pap.

For træ foreslås en genanvendelsesprocent voksende fra 50 i 2020 til 80 pct. i 2030.

For jern, aluminium og glas fra 70 pct. i 2020 til 90 pct. i 2030.

For pap og papir – som allerede er omfattet af det eksisterende 50 procents mål for 2020 – skærpes kravet til 85 pct. i 2020 og til 90 procent i 2030.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis Danmark virkelig skulle ønske at løbe efter en "70 percent fits all"-målsætning, må det første og letteste tiltag for at hæve os over vores pinlige bundrekord EU-statistikken over genanvendelse være at stoppe vores flaske-pantsystem.

Pantsystemet forhindrer os jo i at tælle store mængder plast, aluminium og glas med som affald, som derefter ville kunne registreres som "affald udsorteret med henblik på genanvendelse". I stedet genbruger vi materialerne i en renere form før det kan kaldes affald, hvilket jo er helt godnat, når vi skal sammenligne os med de højeste genbrugs-procenter for affald i andre EU-lande.

Det værste er, at pantsystemet netop fjerner det meste af den PET fra affaldet, som er langt den letteste plastfraktion at genanvende. Når Miljøstyrelsen igen og igen fortæller os at vores plast kan blive til nye fleece-trøjer, gælder det jo netop kun PET.

Så hvis vi skal "op på niveau" med de andres statistik, må vi som det første sikre at vi får ledt de let genanvendelige materialer omkring skraldespanden.

  • 9
  • 3

Når Danmark ligger i bunden på dette punkt hænger det vel sammen med, at vi under god kontrol med emissionen brænder en del plast i forbrændingsanlæg, der forsyner os med el og varme i Danmarks fremragende fjernvarmesystemer. Det er mærkeligt, at der tales om, at plast ikke skal på lossepladsen - der kommer der næppe særligt meget nu om dage i Danmark.
Poul Nielson

  • 6
  • 0

Så når vi alligevel brænder store mængder olie af, så er det vel lige meget at olien først starter sit liv som plastik, for derefter senere at blive brændt af? Nogen der ved hvad meraftrykket i CO2 er ved afbrænding af et kg plast fremfor et kg olie (Jeg tænker at plastic er højere pga. større bearbejdning der kræver energi)?

Denne merenergi bør jo ikke være højere end den energi der går til sortering/genanvendelse.

  • 2
  • 0

Du har meget ret.

Dels er det ikke muligt at sammenligne tal på tværs af lande, da der er så divergerende (læs dårlige) data at det ingen mening giver, og selve forudsætningerne heller ikke er sammenlignelige - eksempelvis er plast ikke bare plast hvis man ser på EAK koder, og det bliver først muligt bare tilnærmelsesvis at sammenligne på tværs den dag man får indført et datagrundlag hvor man ser helt konkret på affald som en ressource (vare).

Desværre var overgangen fra ISAG til EAK kun et skridt i den absolut forkerte retning, det man skulle have gjort var hellere at forbedre ISAGs fraktionskode, i stedet for at forplumre fraktion, kilde og behandlingsform til en-kode-dækker-alligevel-ikke-alt.

Dels giver det slet ikke mening at tale om genanvendelsesprocenter, al den stund det vigtigste bør og skal være helt at undgå at generere affald (som meget godt eksemplificeret med returpantsystemet) - så hvis man nu lykkes i helt at få elimineret noget som ellers vil generere affald, betyder det så at Danmark er dårlig til at behandle affald, fordi der kun genbruges 0% af noget ikke eksisterende?

Herudover er der et par andre ting der skurrer i ørerne:

"Plast hører ikke hjemme på lossepladsen, og industrien har et klart mål om at få fjernet plasten herfra senest i 2020, så vi havde gerne set et forbud mod deponering allerede i 2020"

Hvad har man så tænkt sig at gøre ved PVC?

"For træ foreslås en genanvendelsesprocent voksende fra 50 i 2020 til 80 pct. i 2030."

Dels vil det være overmåde svært, da en stor del af træet vil være trykimprægneret, men af en lødighed hvor genbrug ikke er realistisk, dels vil resten af træet være af så ringe stand at det heller ikke giver mening at forsøge at genbruge det (hvem vil bygge eller lave spånplade af råddent materiale).

Så for træs vedkommende er nyttiggørelse i form af forbrænding klart at foretrække.

Desværre virker det som om at dem der udtaler sig i forbindelse med dette pudse-glorie-kapløb ingen viden har om hvordan den virkelige verden ser ud.

  • 10
  • 0

Citat: ”Hvad har man så tænkt sig at gøre ved PVC?”

Den bedste og enkleste måde at "genbruge" PVC, PVdC og andre klorerede plastictyper, som ikke kan genbruges direkte, er at køre det igennem en termolyseproces, hvor polymeren nedbrydes til brugbare råmaterialer – let og tung fuel olie, saltsyre (fra kloren), rent kulstof mm.
På den måde komme man let og elegant uden om problemerne omkring klor, dioxin mm

Der findes flere nogenlunde ens koncepter – se eksempelvis http://www.plastenergo.com/

  • 0
  • 0

@Nobel. Det lyder på dit indlæg som om at PVC dels ikke kan genanvendes og dels nødvendigvis må deponeres. Wikipedia (http://da.m.wikipedia.org/wiki/Polyvinylch...) og Wuppi.dk giver udtryk for at PVC netop genanvendes, i hvert tilfælde hård PVC. Hvad er det for noget PVC du mener kun kan deponeres? Eller har jeg misforstået noget?

Som Oluf nævner ovenfor, så kan termolyse være en mulighed (selv om det gyser lidt i mig når man bruger udtrykket "patenteret" som salgsargument, men lad så det ligge), men der er et stykke vej til at vi får det at se i stor skala.

Generelt er PVC noget der volder stort hovedbrud at genbruge, hvorfor dagens praksis er deponering - men det skal selvfølgelig ikke betyde at man ikke arbejder mod at kunne genbruge/nyttiggøre PVC'en, men det er bare en af flere jokere der skal tages med i betragtning før man nok så flot kan slynge nogle ønskede genanvendelses procenter ud.

Det bedste vil selvfølgelig være helt at kunne undgå brugen af klorerede plastikformer.

  • 3
  • 0

Jeg har arbejdet et par måneder inde for genbrugs Branchen i form af "Dansk Affald" og hvad jeg ser så bliver der genbrugt ufattelige mængder plast af alle typer samt metal pap papir glas pvc osv.

Jeg kan ikke rigtigt genkende at vi skulle ligge så lavt, det eneste jeg ved er at beskidt plast bliver sorteret fra, og beskidt metal.....hvis der bliver sendt en gammel makreldåse med rester af makrellen og tomatsaucen så bliver den sendt til forbrænding først, og derefter tager de metallet ud.

Mvh
Dennis

  • 3
  • 0

Ved en konference i Tyskland tidligere på året hørte jeg en påstand om, hvordan forbrænding og genanvendelse bogføres dernede:

Hvis man afleverer et ton affald på et forbrændingsanlæg, forbrænder det hele og piller 50 kg metal ud af asken, registreres det som 1000 kg forbrændt affald i statistikkerne.

Hvis man afleverer et ton affald på et genanvendelsesanlæg, piller 50 kg metal ud og sender resten til forbrænding, registreres det som 1000 kg genanvendt affald i statistikkerne.

Hvis statistikkerne skal blive mere sammenlignelige og brugbare, er man efter min mening nødt til at gøre to ting:
A. Regne med reelle mængder og ikke procenter (pantflaskeeksemplet her fra tråden viser jo tydeligt, at tallet under brøkstregen er ubrugeligt, når man regner procenter).

B. Regne med de reelle destinationer for de forskellige andele af affaldet. Altså 50 kg til genanvendelse og 950 kg til forbrænding i mit eksempel ovenfor.

  • 2
  • 0