Bulet muddermos skal producere kræftmiddel fra giftig gulerod
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bulet muddermos skal producere kræftmiddel fra giftig gulerod

Danske forskere vil genmanipulere mos til at producere plantestoffet thapsigargin, som har vist at være lovende som lægemiddel mod blandt andet prostatakræft.

Stoffet er så kompliceret, at det er for dyrt at producere kemisk, og planten Thapsia garganica (giftig gulerod), som stoffet kommer fra, kan ikke dyrkes og har begrænset udbredelse.

Det er derfor nødvendigt at finde et alternativ, og det initiativ har Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd under Det Strategiske Forskningsråd netop valgt at støtte med 18,3 millioner kroner.

Bulet muddermos skal producere thapsigargin i en flydende opløsning i en bioreaktor som her, hvor det konstant hakkes i stykker. Herefter frysetørres mosset og så ekstraheres stoffet fra de døde mosceller. Foto: Henrik Toft Simonsen Illustration: Henrik Toft Simonsen

De millioner skal blandt andet gå til, at forskningslektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet, Henrik Toft Simonsen, skal undersøge vejen fra plante til stof nærmere.

»Først og fremmest skal vi kende biosyntesevejen - altså finde ud af, hvordan planten producerer stoffet. Vi kender nu 1,5-2 af trinene og der er i hvert fald 10 trin, måske nærmere 20. Det er også den største udfordring, vi står overfor,« siger Henrik Toft Simonsen.

Stoffet opbygges undervejs i de mindst 10 trin, hvor enzymer eksempelvis sætter en eller flere nye grupper på molekylet.

»Det er et meget komplekst molekyle, og det er nødvendigt at finde alle de rette enzymer, for bare enkelte ændringer kan gøre, at stoffet i sidste ende ikke virker,« forklarer Henrik Toft Simonsen.

Det kræver, at de finder de rette gener, hvilket de blandt andet vil gøre ved at indsamle viden og lede efter noget, der ligner noget, som er kendt for at gøre noget lignende.

Det gælder i det hele taget om at finde kandidater og så udelukke dem, der ikke er de rigtige. Det kan de blandt andet gøre ved at dyrke to ens cellekulturer og stresse den ene. Herefter kan det så sammenlignes hvilket RNA, der kommer til udtryk i de to kulturer, og så kan der udelukkes.

Samtidig med dette er det nødvendigt at udtrykke generne i E.coli eller genmanipulere dem ind i tobaksblade for at kortlægge deres biokemiske funktion.

Forskere ved Aarhus Universitet står desuden klar med modelleringer af den pumpe, som stoffet skal angribe. Så ved at indtaste data i den kan forskerne finde ud af om de rammer rigtig.

Men det er ikke sikkert, at de behøver kender alle trinene. Hvis bare de når noget af vejen i mosset, kan arbejdet eventuelt gøres færdigt kemisk.

Mosset optimeres

Mosset Physcomitrella patens er udvalgt, da det har vist sig særligt anvendeligt til produktion af plantestoffer, idet den kan dyrkes kontrolleret i store tanke ligesom gær og bakterier, men samtidig har den primære og dele af den sekundære biokemi tilfælles med alle andre planter.

Der skal dog stadig ske en hel del arbejde med mosset, og den del står lektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet, Christina Lunde, i spidsen for.

»Vi skal optimere mos som produktionsorganisme. F.eks. skal vi forhindre mossets produktion af diterpener, f.eks. ent-kaurene, som det ikke behøver bruge energi på, og som vil forurene det stof, vi vil have,« siger Christina Lunde.

Når mosset er optimeret til produktion skal den nye biosyntesevej så også sættes ind i mosset ved hjælp af nye gener, så mosset producerer det stof, der ønskes.

Herudover vil der højst sandsynligt dukke andre stoffer op undervejs i arbejdet. For når mosset først får indsat nye gener, vil det højst sandsynligt også resultere i produktionen af andre stoffer, og de kan måske også bruges i denne eller andre sammenhænge. Disse stoffer skal derfor også undersøges undervejs, hvilket er noget af det, som de vil stå for på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.

Selve produktionen fra mosset sker ved, at det er i en flydende opløsning i en bioreaktor, hvor det konstant hakkes i stykker. Herefter frysetørres mosset og så ekstraheres stoffet fra de døde mosceller. Mosset, der bruges har det danske navn; bulet muddermos.

Stort erhvervspotentiale

Den amerikanske biotekvirksomhed GenSpera, der udfører kliniske forsøg med plantestoffet, har erklæret sig interesseret i at overtage teknologien, som danskerne får udviklet, og udlicitere den til f.eks. en dansk virksomhed med henblik på en fremtidig stabil leverance af thapsigargin.

Virksomheden har indtil videre investeret en halv million i det danske projekt og er også interesseret i andre stoffer, som mosset kunne finde på at producere.

Etableringen af en ny og lovende platform for produktion af naturstoffer, ved at optimere mosset, vil ligeledes have et stort økonomisk potentiale.

»Der er i det hele taget et stort erhvervspotentiale i projektet - ligegyldigt om vi kommer hele vejen. Enten får vi lavet stoffet eller også har vi i hvert fald optimeret mosset som produktionsorganisme af sesquiterpener, den gruppe stoffer thapsigargin tilhører,« siger Henrik Toft Simonsen og Christina Lunde sammenstemmende.

Projektets tidsplan er på fire år og til den tid er målet, at forskerne har en moslinje, der er optimeret til produktion, og at de i hvert fald kender de første fem-seks biosyntesetrin.

»Vi glæder os utrolig meget til at komme i gang og er meget beærede over at have fået bevillingen,« slutter de to forskere i fællesskab og påpeger, at projektet er rigtig tværfagligt og tiltrækker studerende, da det er meget konkret og nemt at relatere til.

Dokumentation

Læs mere hos KU Life

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten