Buesenderen var det største teknologispring
- september 1902 indleverede Valdemar Poulsen sin patentansøgning 'Fremgangsmaade til Frembringelse af Vekselstrømme med højt Svingningstal'.
Ansøgningen beskriver, hvordan man med en buegenerator eller buesender kunne løse datidens problem med at frembringe kontinuerte, højfrekvente radiobølger. Navnet buesender kommer af, at senderen bl.a. består af en brændende kul-lysbue. Den første afprøvning skete i 1904 ved en station ved Bagsværd Sø, som var forløber for Lyngby Radio.
Alt dette skete uden omtale i Ingeniøren, men 31. oktober 1906 holdt Valdemar Poulsen et foredrag i Dansk Ingeniørforening om 'En Metode til Fremstilling af kontinuerlige elektriske Bølger og disses Anvendelse til traadløs Telegrafi'. Foredraget blev trykt i Ingeniøren 17. november 1906.
I foredraget og artiklen forklarer Poulsen forskellen mellem sin nye sender og gnistsendere baseret på Marconis princip på denne måde:
'Medens de hidtidige elektriske Bølger, der jo stødvis med forholdsvis meget store Tidsmellemrum udsendes ved Hjælp af en Gnistoscillator, ere at ligne ved de Lydbølger, der frembringes ved et Pistolskud, ere de kontinuerlige elektriske Bølger derimod at ligne med de Lydbølger, der frembringes ved en Stemmegaffel, der svinger vedblivende. Anbringes en sådan Stemmegaffel i Nærheden af et Klaver, vil, som bekendt, kun den Streng i dette, som har samme Svingningstal, komme i Svingning, tone med, medens de andre Strenge forbliver tavse. Et Pistolskud derimod vil bringe alle Strengene i Klaveret til at synge.'
Valdemar Poulsen forklarede i sin artikel, at det var helt afgørende for at opnå høje frekvenser (svingningstal), at den elektriske lysbue befandt sig i en brintatmosfære.
Med Valdemar Poulsens teknik kunne man sende flere signaler gennem luften på forskellige frekvenser, uden at de forstyrrede hinanden. Det var hele grundlaget for at udbrede trådløs kommunikation i begyndelsen af 1900-tallet. Buesenderen fik bl.a. stor anvendelse i USA.
NKT's optiske fibre blev et eksporteventyr
En anden stor opfindelse inden for kommunikationsteknologien kom ind på femtepladsen, da Ingeniørforeningens medlemmer i 2000 stemte om de største danske ingeniørbedrifter i det 20. århundrede. Nemlig NKT's lyslederteknologi.
I begyndelsen af 1970'erne var store producenter af telekommunikationsteknologi verden over i kapløb om at gøre optisk telekommunikation til en realitet baseret på teknologiske fremskridt inden for halvlederlasere og optiske fibre fra midten af 1960'erne.
Ingen i Danmark havde for alvor øje på denne udvikling, før en ung forsker på DTU (dengang Danmarks Tekniske Højskole), Palle Jeppesen, fattede interesse for udviklingen i 1974.
Palle Jeppesen fik hurtigt etableret sin egen forskningsgruppe, som indgik i tæt dialog med både kabelproducenten NKT og de regionale danske telefonselskaber, som staten senere fusionerede til det selskab, vi i dag kender som TDC.
Dette tætte samarbejdede bevirkede, at NKT med enorm hastighed kunne sætte gang i en produktion af optiske fibre og kabler indeholdende flere fibre.
- marts 1979 kunne Ingeniøren skrive: 'Nu prøves de danske lysleder-kabler' og samtidig fortælle, at de første prøvestrækninger ville være i drift samme år.
NKT ville dog være mere end kabelproducent, og et helt nyt forretningsområde så dagens lys. 4. september 1981 kunne Ingeniøren fortælle, at 'NKT satser på at blive uafhængig af lysleder-elektronik produceret af andre'.
Artiklen beskrev, at på trods af tidernes ugunst, produktsaneringer og indskrænkninger på en række traditionelle produktområder ville NKT 'selv fremstille det elektronikudstyr, som skal 'bindes' i enderne af lyslederkabler for at omdanne de elektriske signaler til lysimpulser og omvendt'.
De efterfølgende år gik den nye division NKT Elektronik frem med stormskridt, samtidig med at NKT's systemer indtog de danske telefoncentraler og blev eksporteret til flere lande.
I økonomiske termer blev højdepunktet nået, da NKT 15. marts 2000 kunne sælge datterselskabet Giga, som var udsprunget af NKT Elektronik, til Intel for 10 milliarder kroner. Det var det helt rette tidspunkt, for året efter bristede den internationale teleboble, som var pustet op i 1990'erne, og priserne for optiske selskaber raslede ned.
Læs flere artikler i jubilumsudgaven af magasinet Året RundtÅret Rundt 2012
Ingeniørens annaler er gjort af fortællinger om fremsynede mennesker, der skabte det moderne Danmark. Gennem 120 år har Ingeniørernes blad fulgt de bedrifter, der har gjort Danmark til en velstående industrination. Hen over julen bringer vi en række artikler fra jubilæumsudgaven af magasinet Året Rundt.
