Budgetproblem i vejen for dansk missilindkøb
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Budgetproblem i vejen for dansk missilindkøb

Fregatten Peter Willemoes af Iver Huitfeldt-klassen sammen med støtteskib af Absalon-klassen. SM2-missiler til de danske fregatter er blandt de mest profilerede elementer i det nye forsvarsforlig. Illustration: Forsvarets billedgalleri

Ammunition skal købes med pengene fra forsvarets budget til drift, ikke fra budgettet til nye våben og andre anlægsinvesteringer.

Umiddelbart en lidt kedelig budgetmæssig betragtning. Men i sagen om de SM2-missiler, som Danmarks tre store fregatter efter aftalen om det nye forsvarsforlig skal udstyres med for første gang, kan det i sidste ende betyde, at Forsvarsministeriet rent faktisk ikke er i stand til at gennemføre, hvad Folketinget har besluttet.

Læs også: Danske fregatter får nu våben til at forsvare sig

Missiler regnes nemlig i forsvarets budget for ammunition, ikke for egentlige nye våben. Derfor skal Forsvaret finde omkring en halv milliard kroner til de nye missiler i driftsbudgettet. Og den halve milliard kroner er der ikke. Det fortæller manden, som skal stå for indkøbet af SM2-missilerne.

»Lige netop missiler udgør økonomisk set et specielt problem, fordi det er ammunition, så indkøbet skal afholdes som en driftsudgift. Det er jo i princippet noget, vi forbruger og skyder væk,« siger kommandør Per Bigum Christensen, chef for den maritime division i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

»Problemet er, at hvis det ender med at blive driftspenge, så har vi vanskeligt ved at finde pegene. Det bliver et problem at finde 25 procent af det samlede beløb i år og derefter 10-20 procent hvert år, indtil missilerne er betalt,« siger Per Bigum Christensen.

Illustration: MI Grafik

Samtidig haster det

Hvis det ikke lykkes at løse problemet hurtigt, lukker vinduet for at købe missiler. De eneste missiler til områdeluftforsvar, der passer til MK41-launcheren på de danske fregatter, er SM2 fra den amerikanske våbengigant Raytheon.

Danmark køber formelt missilerne af det amerikansk forsvar, og her har man meldt ud, at den sidste produktion af SM2-missiler bliver sat i gang i 2019. Derefter er der ikke planer om at producere flere af missilerne. Amerikanerne har ikke benyttet SM2 i de seneste års væbnede konflikter, så arsenalerne er efterhånden fyldt op.

»Man starter ikke en missilproduktion op bare for at producere 50 missiler; man starter en produktion op for at producere 300-400 missiler. Ellers er det alt for dyrt. Og allerede for fire år siden begyndte amerikanerne at varsle, at man nu påbegynder de sidste SM2-produktioner,« siger kommandør Per Bigum Christensen.

Helt konkret skal den første betaling på 25 procent falde i august, hvis Danmark skal nå at have del i den sidste planlagte produktion i 2019.

»Så det er korrekt, at der er et tidspres for at få købt SM2. Vi er nødt til at købe nu, hvis vi skal være sikre på at leve op til det, politikerne har aftalt i forsvarsforliget; nemlig at vi skal have kapacitet til områdeluftforsvar. Og vi har ingen andre muligheder end at købe SM2,« siger Per Bigum Christensen.

»Et kassetænkningsproblem, som jeg forventer, at Forsvarsministeriet får løst«

Med nye SM2-missiler, som har en effektiv rækkevidde på næsten 200 kilometer, bliver de danske fregatter for første gang i stand til såkaldt områdeluftforsvar. Det betyder for eksempel, at en fregat i Øresund kan beskytte hele Sjælland mod luftangreb, eller at en fregat i Middelhavet kan beskytte allierede tropper nær kysten i konfliktområder. Det var et hovedformål med at købe fregatterne, men missilrørene har stået tomme, siden de tre fregatter blev søsat i 2010, og SM2-missiler har siden stået højt på ønskelisten hos forsvarets ledelse.

Antallet af missiler, som skal købes til fregatterne, er fortroligt, men der bliver tale om under 50 missiler. Prisen ligger samlet på omkring 500 millioner kroner.

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

I Folketingets forsvarsudvalg har man ikke fået at vide, at det stadig er uklart, hvor pengene til det politisk aftalte missilkøb skal komme fra.

»Det er ikke et problem, jeg har fået forelagt. Det er et kassetænkningsproblem, som jeg forventer, at Forsvarsministeriet får løst. Jeg er græskkatolsk, hvilken kasse pengene kommer fra. For mig er det vigtigt, at vi får de missiler, som vi politisk har besluttet at købe,« siger Konservatives Rasmus Jarlov, formand for forsvarsudvalget.

Mere end bare ammunition

Det er Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, der fastlægger retningslinjerne for budgetter i de enkelte ministerier. Herunder også, at ammunition hører til driftsbudgettet i Forsvarsministeriet, som altså er FMI’s overordnede departement. Det er op til de enkelte ministerier at fortolke retningslinjerne, og det er således i Forsvarsministeriets centrale budgetafdeling, det er besluttet, at missiler hører til ammunition.

»Den opdeling tager udgangspunkt i traditionel ammunition, som geværammunition. Men det er en lidt uheldig definition på begrebet ammunition, at den også omfatter missiler, når det reelt er en ny strategisk kapacitet, man investerer i,« siger FMI’s Per Bigum Christensen.

Forsvarsbudgettet ligger i år på 22 milliarder kroner. Af dem udgør driftsbudgettet lige under 3,7 milliarder kroner. Det tal stiger frem til 2021 til lige under 3,8 milliarder kroner, og det kan med det nye forsvarsforlig forventes at stige yderligere frem til 2023, men tallene er endnu ikke offentligt kendte.

Hvis ikke departementet vælger at ændre på sine retningslinjer, hvad man hidtil har afvist at gøre, er den eneste mulighed for at finde pengene at overtale forsvarspolitikerne til at flytte penge fra forsvarets anlægsbudget til forsvarets driftsbudget. Det er ikke en sandsynlig løsning, eftersom Danmark i så fald næppe kan leve op til Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge mindst 20 procent af forsvarsbudgettet på nye investeringer.

Ministeriet: Ikke noget problem

Ingeniøren har derfor spurgt Forsvarsministeriets departement, om man alligevel vil ændre på sine retningslinjer og kategorisere missilindkøb som en anlægsudgift - eller om departementet har andre bud på, hvordan problemet kan løses.

Der er ingen i departementet, der har ønsket at stille op til et interview om sagen. Men pressechef Kristian Hedegaard skriver i en email, at den gradvise forøgelse af forsvarsbudgettet frem til 2023, som er aftalt i det nye forsvarsforlig, både skal gælde investeringer og drift.

»Indkøb af SM2-missiler er således fuldt finansieret af det bevillingsmæssige løft af Forsvaret i medfør af 'Aftale på forsvarsområdet 2018-2023'. Det forhold, at SM2-missilerne ikke kan henføres under anlægsaktiver har ingen selvstændig betydning for, at SM2-missilerne er finansieret. Forsvarsministeriet skal således understrege, at det ikke er korrekt forstået, at der ikke skulle være råd til SM2-missiler,« skriver Kristian Hedegaard.

Læs også: Sådan har Forsvarsministeriet tryllet med tallene bag kampflyindkøbet

Tilbage i ministeriets egen indkøbsstyrelse vurderer Per Bigum Christensen dog, at forsvarsforliget ikke i sig selv udgør en garanti for, at man kan nå at finde pengene til MS2-missiler, før vinduet for indkøbet lukker.

»Der er jo tale om et rammeforlig, som altså alene fastsætter de økonomiske rammer, vi skal holde os inden for. Og derefter skal forsvarschefen prioritere mellem de behov, der måtte være i forsvaret. Politikerne har ikke lagt sig fast på et bestemt antal missiler,« siger han.

»Jeg står med ansvaret for disse missiler, som skal række gennem hele fregatternes resterende levetid på mindst 20 år. Og min bekymring er, om jeg kan opretholde den kapacitet, hvis der ikke er råd til at købe et tilstrækkeligt antal missiler fra starten. Vi har som sagt ingen udsigt til at kunne købe flere SM2-missiler på et senere tidspunkt, eftersom amerikanerne har meldt klart ud, at dette bliver den sidste produktion. Så hvis nogle af dem går i stykker, fejler i test eller for den sags skyld bliver brugt i konflikt, kan jeg ikke bare genforsyne arsenalet,« siger Per Bigum Christensen.

Udsulter i forvejen forsvarets kapaciteter

Driftsbudgettet, der altså i år ligger på lidt under 3,7 milliarder kroner, skal eksempelvis dække forsvarets forbrug af brændstof og ammunition, herunder også af alle typer af missiler, torpedoer og artillerigranater, service og vedligehold af alle skibe, fly og køretøjer, såvel som genanskaffelser af eksisterende materiel som geværer og uniformer.

Endvidere kom det i 2016 frem, at Forsvarsministeriet planlægger at inddrage en del af driftsbudgettet for at få råd til Danmarks nye kampfly.

Læs også: Kampflykøb kan forringe forsvarets operative kapacitet

»Vi bliver konstant tvunget til at optimere, så godt vi kan. Og nogle gange udsulter vi også nogle af vores kapaciteter for at få driftspengene til at række,« siger Per Bigum Christensen.

Ingeniøren har derfor bedt Forsvarsministeriets departement om at konkretisere, hvordan de omkring 500 millioner kroner til SM2-missiler skal findes i forsvarets driftsbudget.

Men efter at ministeriet har fået oplyst, at problemet med finansieringen af missilerne bliver fremhævet af den chef i ministeriets egen styrelse, der rent faktisk står med ansvaret for indkøbet, ønsker ministeriet ikke at uddybe sin afvisning af sagen.

Noget kunne tyde på at SM2 ikke er så interessante længere for amerikanerne, måske man skulle satse på det langt mere fleksible SM6 i stedet, køb nu helhjertet og ikke halvhjertet, vi skal have noget der er effektivt, ikke bare fordi det her & nu er lidt billigere.

https://www.raytheon.com/capabilities/prod...

  • 4
  • 4

Med de moderne systemer er alle flådeskibe "sitting ducks". For snart mange år siden har en amerikansk admiral udtalt at alle hangarskibe ville forsvinde indenfor en halv time, hvis krigen kom.

Ingeniørens artikler om emnet lugter lidt af at nogen i forsvaret gerne ser ekstra bevillinger /isenkram og derfor gerne ser "en debat" rejst i pressen.

Vil Ingeniøren lade sig bruge politisk?

  • 2
  • 13