Budgetproblem i vejen for dansk missilindkøb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Budgetproblem i vejen for dansk missilindkøb

Fregatten Peter Willemoes af Iver Huitfeldt-klassen sammen med støtteskib af Absalon-klassen. SM2-missiler til de danske fregatter er blandt de mest profilerede elementer i det nye forsvarsforlig. Illustration: Forsvarets billedgalleri

Ammunition skal købes med pengene fra forsvarets budget til drift, ikke fra budgettet til nye våben og andre anlægsinvesteringer.

Umiddelbart en lidt kedelig budgetmæssig betragtning. Men i sagen om de SM2-missiler, som Danmarks tre store fregatter efter aftalen om det nye forsvarsforlig skal udstyres med for første gang, kan det i sidste ende betyde, at Forsvarsministeriet rent faktisk ikke er i stand til at gennemføre, hvad Folketinget har besluttet.

Læs også: Danske fregatter får nu våben til at forsvare sig

Missiler regnes nemlig i forsvarets budget for ammunition, ikke for egentlige nye våben. Derfor skal Forsvaret finde omkring en halv milliard kroner til de nye missiler i driftsbudgettet. Og den halve milliard kroner er der ikke. Det fortæller manden, som skal stå for indkøbet af SM2-missilerne.

»Lige netop missiler udgør økonomisk set et specielt problem, fordi det er ammunition, så indkøbet skal afholdes som en driftsudgift. Det er jo i princippet noget, vi forbruger og skyder væk,« siger kommandør Per Bigum Christensen, chef for den maritime division i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

»Problemet er, at hvis det ender med at blive driftspenge, så har vi vanskeligt ved at finde pegene. Det bliver et problem at finde 25 procent af det samlede beløb i år og derefter 10-20 procent hvert år, indtil missilerne er betalt,« siger Per Bigum Christensen.

Illustration: MI Grafik

Samtidig haster det

Hvis det ikke lykkes at løse problemet hurtigt, lukker vinduet for at købe missiler. De eneste missiler til områdeluftforsvar, der passer til MK41-launcheren på de danske fregatter, er SM2 fra den amerikanske våbengigant Raytheon.

Danmark køber formelt missilerne af det amerikansk forsvar, og her har man meldt ud, at den sidste produktion af SM2-missiler bliver sat i gang i 2019. Derefter er der ikke planer om at producere flere af missilerne. Amerikanerne har ikke benyttet SM2 i de seneste års væbnede konflikter, så arsenalerne er efterhånden fyldt op.

»Man starter ikke en missilproduktion op bare for at producere 50 missiler; man starter en produktion op for at producere 300-400 missiler. Ellers er det alt for dyrt. Og allerede for fire år siden begyndte amerikanerne at varsle, at man nu påbegynder de sidste SM2-produktioner,« siger kommandør Per Bigum Christensen.

Helt konkret skal den første betaling på 25 procent falde i august, hvis Danmark skal nå at have del i den sidste planlagte produktion i 2019.

»Så det er korrekt, at der er et tidspres for at få købt SM2. Vi er nødt til at købe nu, hvis vi skal være sikre på at leve op til det, politikerne har aftalt i forsvarsforliget; nemlig at vi skal have kapacitet til områdeluftforsvar. Og vi har ingen andre muligheder end at købe SM2,« siger Per Bigum Christensen.

»Et kassetænkningsproblem, som jeg forventer, at Forsvarsministeriet får løst«

Med nye SM2-missiler, som har en effektiv rækkevidde på næsten 200 kilometer, bliver de danske fregatter for første gang i stand til såkaldt områdeluftforsvar. Det betyder for eksempel, at en fregat i Øresund kan beskytte hele Sjælland mod luftangreb, eller at en fregat i Middelhavet kan beskytte allierede tropper nær kysten i konfliktområder. Det var et hovedformål med at købe fregatterne, men missilrørene har stået tomme, siden de tre fregatter blev søsat i 2010, og SM2-missiler har siden stået højt på ønskelisten hos forsvarets ledelse.

Antallet af missiler, som skal købes til fregatterne, er fortroligt, men der bliver tale om under 50 missiler. Prisen ligger samlet på omkring 500 millioner kroner.

Læs også: Sådan skal Natos missilskjold beskytte Europa

I Folketingets forsvarsudvalg har man ikke fået at vide, at det stadig er uklart, hvor pengene til det politisk aftalte missilkøb skal komme fra.

»Det er ikke et problem, jeg har fået forelagt. Det er et kassetænkningsproblem, som jeg forventer, at Forsvarsministeriet får løst. Jeg er græskkatolsk, hvilken kasse pengene kommer fra. For mig er det vigtigt, at vi får de missiler, som vi politisk har besluttet at købe,« siger Konservatives Rasmus Jarlov, formand for forsvarsudvalget.

Mere end bare ammunition

Det er Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, der fastlægger retningslinjerne for budgetter i de enkelte ministerier. Herunder også, at ammunition hører til driftsbudgettet i Forsvarsministeriet, som altså er FMI’s overordnede departement. Det er op til de enkelte ministerier at fortolke retningslinjerne, og det er således i Forsvarsministeriets centrale budgetafdeling, det er besluttet, at missiler hører til ammunition.

»Den opdeling tager udgangspunkt i traditionel ammunition, som geværammunition. Men det er en lidt uheldig definition på begrebet ammunition, at den også omfatter missiler, når det reelt er en ny strategisk kapacitet, man investerer i,« siger FMI’s Per Bigum Christensen.

Forsvarsbudgettet ligger i år på 22 milliarder kroner. Af dem udgør driftsbudgettet lige under 3,7 milliarder kroner. Det tal stiger frem til 2021 til lige under 3,8 milliarder kroner, og det kan med det nye forsvarsforlig forventes at stige yderligere frem til 2023, men tallene er endnu ikke offentligt kendte.

Hvis ikke departementet vælger at ændre på sine retningslinjer, hvad man hidtil har afvist at gøre, er den eneste mulighed for at finde pengene at overtale forsvarspolitikerne til at flytte penge fra forsvarets anlægsbudget til forsvarets driftsbudget. Det er ikke en sandsynlig løsning, eftersom Danmark i så fald næppe kan leve op til Natos målsætning om, at medlemslandene skal bruge mindst 20 procent af forsvarsbudgettet på nye investeringer.

Ministeriet: Ikke noget problem

Ingeniøren har derfor spurgt Forsvarsministeriets departement, om man alligevel vil ændre på sine retningslinjer og kategorisere missilindkøb som en anlægsudgift - eller om departementet har andre bud på, hvordan problemet kan løses.

Der er ingen i departementet, der har ønsket at stille op til et interview om sagen. Men pressechef Kristian Hedegaard skriver i en email, at den gradvise forøgelse af forsvarsbudgettet frem til 2023, som er aftalt i det nye forsvarsforlig, både skal gælde investeringer og drift.

»Indkøb af SM2-missiler er således fuldt finansieret af det bevillingsmæssige løft af Forsvaret i medfør af 'Aftale på forsvarsområdet 2018-2023'. Det forhold, at SM2-missilerne ikke kan henføres under anlægsaktiver har ingen selvstændig betydning for, at SM2-missilerne er finansieret. Forsvarsministeriet skal således understrege, at det ikke er korrekt forstået, at der ikke skulle være råd til SM2-missiler,« skriver Kristian Hedegaard.

Læs også: Sådan har Forsvarsministeriet tryllet med tallene bag kampflyindkøbet

Tilbage i ministeriets egen indkøbsstyrelse vurderer Per Bigum Christensen dog, at forsvarsforliget ikke i sig selv udgør en garanti for, at man kan nå at finde pengene til MS2-missiler, før vinduet for indkøbet lukker.

»Der er jo tale om et rammeforlig, som altså alene fastsætter de økonomiske rammer, vi skal holde os inden for. Og derefter skal forsvarschefen prioritere mellem de behov, der måtte være i forsvaret. Politikerne har ikke lagt sig fast på et bestemt antal missiler,« siger han.

»Jeg står med ansvaret for disse missiler, som skal række gennem hele fregatternes resterende levetid på mindst 20 år. Og min bekymring er, om jeg kan opretholde den kapacitet, hvis der ikke er råd til at købe et tilstrækkeligt antal missiler fra starten. Vi har som sagt ingen udsigt til at kunne købe flere SM2-missiler på et senere tidspunkt, eftersom amerikanerne har meldt klart ud, at dette bliver den sidste produktion. Så hvis nogle af dem går i stykker, fejler i test eller for den sags skyld bliver brugt i konflikt, kan jeg ikke bare genforsyne arsenalet,« siger Per Bigum Christensen.

Udsulter i forvejen forsvarets kapaciteter

Driftsbudgettet, der altså i år ligger på lidt under 3,7 milliarder kroner, skal eksempelvis dække forsvarets forbrug af brændstof og ammunition, herunder også af alle typer af missiler, torpedoer og artillerigranater, service og vedligehold af alle skibe, fly og køretøjer, såvel som genanskaffelser af eksisterende materiel som geværer og uniformer.

Endvidere kom det i 2016 frem, at Forsvarsministeriet planlægger at inddrage en del af driftsbudgettet for at få råd til Danmarks nye kampfly.

Læs også: Kampflykøb kan forringe forsvarets operative kapacitet

»Vi bliver konstant tvunget til at optimere, så godt vi kan. Og nogle gange udsulter vi også nogle af vores kapaciteter for at få driftspengene til at række,« siger Per Bigum Christensen.

Ingeniøren har derfor bedt Forsvarsministeriets departement om at konkretisere, hvordan de omkring 500 millioner kroner til SM2-missiler skal findes i forsvarets driftsbudget.

Men efter at ministeriet har fået oplyst, at problemet med finansieringen af missilerne bliver fremhævet af den chef i ministeriets egen styrelse, der rent faktisk står med ansvaret for indkøbet, ønsker ministeriet ikke at uddybe sin afvisning af sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Noget kunne tyde på at SM2 ikke er så interessante længere for amerikanerne, måske man skulle satse på det langt mere fleksible SM6 i stedet, køb nu helhjertet og ikke halvhjertet, vi skal have noget der er effektivt, ikke bare fordi det her & nu er lidt billigere.

https://www.raytheon.com/capabilities/prod...

  • 4
  • 4

Med de moderne systemer er alle flådeskibe "sitting ducks". For snart mange år siden har en amerikansk admiral udtalt at alle hangarskibe ville forsvinde indenfor en halv time, hvis krigen kom.

Ingeniørens artikler om emnet lugter lidt af at nogen i forsvaret gerne ser ekstra bevillinger /isenkram og derfor gerne ser "en debat" rejst i pressen.

Vil Ingeniøren lade sig bruge politisk?

  • 2
  • 13

Det kræver (bl.a.) bare lige en anden radar, ombygning af fregatterne så de kan bære vægten af radaren, tilpasning af launcheren mm. - udover at det enkelte missil er væsentlig dyrere end SM-6.

  • 2
  • 1

@Niels Vestergaard Jespersen

OK, hvad vil du så foreslå, som et effektivt våben mod f.eks. iskander missiler?

@Mad Bendixen

Sandt, at radaren skal opgraderes for at udnytte det fulde potientiale i SM6 missilerne og sandt de koster mere, men de kan så også så meget mere, og er nok også et mere overbevisende våben for en modstander.

Men jeg tror også at en evt. modstander selvfølgelig helst ser, at vi har de mindst effektive våben så muligt, det vil alt andet lige gøre det nemmere for dem at bekæmpe disse.

Iøvrigt, hvis den danske regering kunne finde ud af at forhandle, så kunne man jo forhandle sig til en fordelagtig pris, for hvis Danmark fik et stående forsvar med SM6, så vil det måske kunne aflaste amerikanerne andet steds, og dermed spare dem penge, hvem ved.

  • 6
  • 3

Iøvrigt, hvis den danske regering kunne finde ud af at forhandle, så kunne man jo forhandle sig til en fordelagtig pris, for hvis Danmark fik et stående forsvar med SM6, så vil det måske kunne aflaste amerikanerne andet steds, og dermed spare dem penge, hvem ved.


Det er noget af en antagelse :-). Uanset hvad, gætter jeg på at prisforskellen på SM-2 og SM-6 skal måles i "milliarder". Hvor skal de findes, i et i forvejen presset budget?

  • 2
  • 0

@Mads Bendixen

Selvfølgelig er det en formodning og et håb om det muliges kunst, men der er også lidt potientiale og logik i det synes jeg.

Mht. finansiering, så høre jeg jo til dem, der mener, at vi skal leve op til vores lovede internationale NATO forpligtelse på 2% af BNP, så jeg skulle mene der stadig er lidt spillerum fra de nuværende 1-1,3 til de 2% af BNP i budgettet i den henseende.

  • 5
  • 1

Det kræver ikke en ombygning eller tilpasning at anvende SM6 kun hvis det skal bruges imod ballistiske trusler. Den nuværende radar har en rækkevidde på 400km hvilket er missilet også har, men i forhold til SM2 kan SM6 modtage måldata fra andre end det affyrende skib, det kune være andre skibe, awacs eller jodbaserede radarer.

  • 8
  • 0

Måske, men hvis vi som Per drømmer om, skal få lidt rabat, vil vi nok blive mødt af et modkrav om at bidrage med radarer til BMD.
Og hvorfor gøre det halvt, når man vælger den meget dyrere løsning, men ikke udnytter det reelle potentiale?

  • 2
  • 0

Planen er da vist nærmere at genstarte produktionen af SM-2

https://www.reuters.com/article/us-airshow...

Og så er SM-6 næsten dobbelt så dyr

https://whitefleet.net/2016/08/05/sm-2-sm-...

En tænkt eks. er at fylde de 3 fregatter med SM-6 ialt 96 stk. Det giver en pris på 2 milliarder bare til missiler.

Mon ikke den oprindelige tanke og et SM2/SM6 mix er at foretrække på et par skibe. SM2 i dette forlig og SM6/krydsermissiler næste forlig. Det er vist det pengepungen rækker til, hvis systemerne også skal opgraderes til at håndtere SM-6(yderligere behov for finansiering)

  • 1
  • 0

Med de moderne systemer er alle flådeskibe "sitting ducks". For snart mange år siden har en amerikansk admiral udtalt at alle hangarskibe ville forsvinde indenfor en halv time, hvis krigen kom.

Forældet til hvad?
WW3 måske, men fortsat egnet til magtudøvelse.
Hvis man ikke har adgang til ubåde og der helt store arsenal af avanceredde våben, er det nu sin sag at slippe af med en moderne fregat.

En tænkt eks. er at fylde de 3 fregatter med SM-6 ialt 96 stk. Det giver en pris på 2 milliarder bare til missiler.

Vi har kun besætning til to skibe, i artiklen er nævnt tallet 50, et fuldt bevæbnet skib, plus lidt ekstra til øvelser og eventuel genopladning, skulle man få behov for flere kan ekstra leveres fra US eller andre NATO brugere.

Tyskland og Holland har samme kombination af VLS og radar, så de må have det samme problem, med eventuelle opgraderinger.

PS. Det forreste skib på billedet er nu et støtteskib.

  • 4
  • 0

Bo skriver

"Tyskland og Holland har samme kombination af VLS og radar, så de må have det samme problem, med eventuelle opgraderinger."

Ja du har ret - men nu har Tyskland også et militær budget pt på 250 milliarder kr. mod vores lidt over 20 så der er en forskel på finansieringsmuligheder.

Mht. til mandskab har du også ret - men man startede med 2 besætninger og 0 missiler- nu får man missiler og hvis trusselbilledet som min. opretholdes kommer der sikkert også penge til en besætning mere i næste forlig .

  • 0
  • 0

Det er en meget presset leder der praler med sine nye atomvåben

De fleste store våbenprogrammer sejler og det gør økonomien også

https://www.focus-economics.com/countries/...

http://nationalinterest.org/blog/the-buzz/...

http://www.thedrive.com/the-war-zone/10738...

http://nationalinterest.org/blog/the-buzz/...

Den lille mand har holdt nytår fra 2000 og frem til 2014 med et ordentlig brag af overforbrug, men nu er kl 00:30 og alle tømmermændene kommer væltende.

Tilbage er kun hans missilprogram/cyberkrig han kan true NATO med og så Baltikum med resten af sit militær.

  • 1
  • 1

Fregatterne med deres gammeldags indretning er overflødige.

I dag har Rusland fremvist nye våbensystemer som er udviklet for at imødegå den amerikanske first-strike trussel efter George W. Bush tilbagetrækning fra den Anti-ballistiske Missil traktat i 2002 og langsomme udvidelse af indsats langs Ruslands periferi. Rusland annoncerede allerede i 2004 at landet ikke ville ligge på den lade side med den amerikanske neokonservative, hysteriske og arrogante opfattelse af verden som USAs tumleplads.

Et nyt ICBM Sarmat eller RS-28 som allerede er velkendt, men som med forøget rækkevidde nu kan flyve ad en rute over Sydpolen og dermed med et slag gøre USAs forsvarsværker nordpå overflødige.

Et krydsermissil uden grænser for rækkevidden, takket være en miniature reaktor. Det kan undgå flyve meget lavt og manøvrere for at gennemtrænge et missilforsvar.

En undervandsdrone som også bruger den miniaturiserede reaktor til fremdrift med en hastighed der overgår undervandstorpedoer. Den vil der ikke være noget forsvar mod. Den kan dykke meget dybt.

hypersoniske våbensystemer:

  1. Kinzhal, med hastighed på Mach10 og 2000 km rækkevidde
  2. en glider som kan flyve med over Mach 20 i atmosfæren og kan modstå temperaturer på over 2000 grader C, kaldet Avangard

Endelig en laser , som formodentlig er beregnet mod fly.

Skrot derfor en investering i allerede forældede våbensystemer - selv med den udvikling man har planlagt efter 2022 er man jo håbløst bagud.

Hypersonisk missil med Mach 10 som kan

  • 0
  • 6

hvis trusselbilledet som min. opretholdes kommer der sikkert også penge til en besætning mere i næste forlig .

Tredie skib er mobiliserings reserve, så der bliver forhåbentlig aldrig brug for at opstille en ekstra besætning,
Men efterhånden er der så mange der har sejlet med fregatterne, at man kan mobilisere en besætning i løbet af nogle uger, ved at mobilisere tidligere besætningsmedlemmer.

  • 0
  • 0

Der må straks laves en samfundsøkonomisk analyse af hvad der er bedst, og så gøre det.
Hvor svært kan det være.

  • 0
  • 0

Straks Rusland løfter sløret for de nye våben man har udviklet som svar på de neokonservative amerikaneres mål om total dominans, kommer der nogle opstød i debatten her om Ruslands økonomi, som igen er baseret på totalt tåbelige kilder.
Jeg henviser til mit svar på Tommy Johanssons indlæg i en anden debat om fregatter og missiler.

Tommys kilder viste et billede som vist ikke var det han havde tænkt sig at promovere.

Siden boykot og sanktioner i 2014 er der sket store fremskridt i Rusland viste hans kilder.
Fra en årlig økonomisk negativ vækst på 4% var der sket en gradvis øgning til sidste års positive vækst på 2% årligt.

Samtidigt var arbejdsløsheden faldet fra 9% til 5%. Der var problemer med at skaffe atbejdskraft ligefrem.

Som forklaring kan man angive flere ting, som flere vestlige kilder har påpeget. Boykot fra Rusland af fødevareimport fra Vesten, som modtræk til USD sanktioner, har medført en eksplosiv vækst i kvalitet og mængder af russisk produkter, som man slet ikke kunne forestille sig. Der satses nu på yderligere løft i kvalitet og eksport, med strategisk satsning fra statens side.
Samme sker f. eks. på atomkraft området hvor Rusland er milevidt foran alle andre lande med solide ordrebøger på 1000 milliarder kroner, som også forventes at stige fremover med den strategiske satsning på nye reaktortyper, der vil udkonkurrere andre energiformer.
Så intet under at 80%af russerne er positive overfor Putin, som jo har vist som et strategisk geni, der nemt udmanøvrerer de hjælpeløse amerikanske neokonservative fanatikere, der kun evner at bruge USA til egne formål uden at få noget nyttigt ud af nogen af de tiltag de står for. Her er et meget vigtigt element jo beskyttelse af Israels interesser på bekostning af USAs interesser. De har formået at lokke landet ud i Mellemøsten for at føre Israels krige med estimeret 3 til 5 trillioner dollars (20000 til 30000 milliarder danske kroner) i omkostninger uden nogen som helst fornuftig begrundelse eller resultat.
Nu er deres politik i Europa også kuldsejlet.
Tyskland og Frankrig har længe været på en helt anden kurs og vil fremover sørge for at USA ikke dikterer Europas interesser. Det læser man ikke noget om i Ingeniøren., der fokuserer på fregatter og andet gammelt skrammel, som vi helst skulle se at købe udfasede raketter til. Stil dog kritiske spørgsmål i stedet for!

  • 1
  • 2

Undskyld!: Sankt Petersborg? :)

Siden boykot og sanktioner i 2014 er der sket store fremskridt i Rusland viste hans kilder.
Fra en årlig økonomisk negativ vækst på 4% var der sket en gradvis øgning til sidste års positive vækst på 2% årligt.

Samtidigt var arbejdsløsheden faldet fra 9% til 5%. Der var problemer med at skaffe atbejdskraft ligefrem...

  • disse omtalte 'store fremskridt' (som har slagen Verden med forundring??) må åbenbart også være gået DRs opmærksomhed forbi, i hvert fald at dømme efter det indslag, som DR (P1morgen) for få timer siden (kl. 0743) bragte ifm. Putins 'valgkamp'...så du bør nok overveje (også) at retlede DR! ;)
  • 2
  • 0

Når vi i løbet af en 15-20 år har gjort Europa fri af naturgas, så har rusland SLET intet at tilbyde os. Og det ved den Russiske ledelse kun alt for godt.. Vi står lige nu i den situation at den Kinesiske middelinkomst for nyligt har overgået den russiske, en ufattelig udvikling egentlig. Og akkurat som den adfærdsvanskelige knægt fra et opløst hjem bagerst i klassen, så har Russerene nu intet andet at bidrage med, end lidt larm på bagsmækken.

  • 0
  • 0

...så har Russerene nu intet andet at bidrage med, end lidt larm på bagsmækken

- lidt om indsatsen i USA:

The Committee received and reviewed the companies’ produced documents for evidence
of Russian influence. Twitter, Facebook, and Instagram were able to identify Russian accounts
linked to the Internet Research Agency (IRA), a Russian company based in Saint Petersburg
established by the Russian government for the purpose of deceptively using various social and
traditional media platforms to advance Russian propaganda.
7 The information received from
Twitter, Facebook, and Instagram shows that Russian agents indeed sought to disrupt U.S.
energy markets and influence domestic energy policy by exploiting American social media
platforms.

https://science.house.gov/sites/republican...

  • 1
  • 0

disse omtalte 'store fremskridt' (som har slagen Verden med forundring??) må åbenbart også være gået DRs opmærksomhed forbi, i hvert fald at dømme efter det indslag, som DR (P1morgen) for få timer siden (kl. 0743) bragte ifm. Putins 'valgkamp'...så du bør nok overveje (også) at retlede DR! ;)


Jamen jeg refererer skam ikke til andet end de kilder som en debattør gav link til. De viste sig at have helt andre tal om Ruslands økonomi og arbejdsmarked samt fødevarer og landbrug end det der blev påstået i indlægget.
Men man kan vist ikke bare vise de tal som opponenter selv kommer med uden at blive taget til indtægt for et synspunkt som dit, der jo efter min bedste overbevisning er følelsesladet og ret desperat forsøg på at undgå saglig debat. Som du selv synes at sige har månen den farve måner skal have... Hvis DR har andre synspunkter og kilder ser jeg dem gerne fremlagt her. Såkaldte vi jo se om der er "liv" i dem eller det bare drejer sig om at få fremlagt et fjendebillede af Rusland.

  • 0
  • 0

dagens depeche fra DR....

Nå, men da DR jo cherry picker kan du jo her få noget statistik der medtage de udsving der har været i russisk økonomi siden før finanskrisen - ja endda længere tilbage hvis du har lyst.

Her kan du selv studere udviklingen i sektorer indenfor

landbrug https://tradingeconomics.com/russia/gdp-fr...
industri https://tradingeconomics.com/russia/gdp-fr...
minedrift https://tradingeconomics.com/russia/gdp-fr...
Rubel kurs mod Euro de sidste 5 år https://tradingeconomics.com/eurrub:cur

som jo viser det jeg har påpeget.
Også en stabilisering og øgning i Rubelværdien mod f. eks. Euro fra 2014 til næsten det dobbelt de sidste par år.

Hvis man går tilbage til 2010 og så ikke medtager virkning af olieprisernes fald efter 2014 samt boykot og embargo fra Vesten , ja så er der da tale om en imponerende stigning i produktion, specielt i landbruget efter Rusland gjorde gengæld og startede et landbrugseventyr.

Tilsvarende er inflationen jo stabil nu gennem en årrække på 2%,

se https://tradingeconomics.com/russia/inflat...

Specielt er jo priserne på fødevarer nu stabiliseret ( ingen fødevareprisinflation nu efter en periode med store prisstigninger lige efter Vestens boykot)

https://tradingeconomics.com/russia/food-i...

efter det store og rigelige udbud der er kommet på markedet efter Putins geniale modtræk mod Vestens boykot - forbuddet mod indførelsen af fødevarer har jo givet et bonanza for fødevareindustrien og landbruget

arbejdsløsheden faldet fra 10% i 2010 til 5% nu

https://tradingeconomics.com/russia/unempl...

og GDP øger som sagt med 2% årligt på det sidste.

Russerne bakker jo også Putin op med 80%.

Men alt det har DR jo nok ingen god forklaring på....

For lige at medtage noget som aldrig nævnes så har Rusland jo en af de allerhøjest uddannede befolkninger og satser her som aldrig før. Over 80% uddannes med universitetsgrad eller tilsvarende ...

  • 0
  • 1

For lige at medtage noget som aldrig nævnes så har Rusland jo en af de allerhøjest uddannede befolkninger og satser her som aldrig før. Over 80% uddannes med universitetsgrad eller tilsvarende ...

Uha, ja det er imponerende, hvad bruger de dog al den uddannelse til? Det virker ikke som om de satser på eksportvirksomheder, og hvem skal i fremtiden sikre landets basalbehov? (Det ville selvfølgelig ikke være første gang at russerene glemte nødvendigheden af "det daglige brød".)

  • 2
  • 1

Læs de links jeg giver i mit indlæg ovenfor. Der står en del om økonomi mm. Som du tydeligvis ikke har læst. Derudover er der jo fødevareeksport, der eksploderer for tiden, og atomkraft industrien som er førende i verden med ordrer på ca 1000 milliarder kroner. Det har jeg henvist til i andre indlæg i Ingeniøren gennem den sidste måned.

  • 0
  • 1