Budgetmodel på nye sygehuse vil gå ud over patienterne

Plus25. maj 2021 kl. 03:009
Budgetmodel på nye sygehuse vil gå ud over patienterne
Det nye universitetshospital i Aalborg forventes taget i brug i 2022/2023 (oprindeligt i 2020). Nybyggeriets arealet er på 162.138 m2, budgettet er på 4.985 mio. kr. (2020-priser). Region Nordjylland har skåret i antallet af sengepladser i akutmodtagelse og på intensivafsnit. Landingsplads til helikopter er pillet ud af budgettet og søges finansieret gennem fonde i stedet. Indkøb af nyt apparatur og it-udstyr er reduceret med cirka 80 mio. kr. Illustration: Link Arkitektur.
Der er hugget en hæl og klippet en tå for meget på supersygehusbyggerier, mener Lægeforeningen. Ekspert roser til gengæld budgetmodellen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sygehusbyggeri Er prisen for Økonomisk sikkerhed for høj?

Økonomien er under pres på flere af byggerierne af de såkaldte supersygehuse, og nu advarer Lægeforeningen om, at budgetskreddene vil gå ud over patienterne:

»Man var for optimistisk, dengang budgetterne blev lagt, og vi ser konsekvenserne gennem de beskæringer, som regionerne har været nødt til at gennemføre,« siger formand Camilla Noelle Rathcke, der også er overlæge på Herlev Hospital.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
27. maj 2021 kl. 14:55

Er det en bevidst idé om, at det er lettere at "få tilgivelse end tilladelse"? Dvs. man har lettere ved at få ekstrabevillinger ved at sætte prisen for lavt fra starten og derefter komme med ønske om den "sidste del".. Lidt som historien om at koge suppe på en sten

Netop fordi, at så mange offentlige projekter har budgetoverskridelser, så er budgetoverskridelser accepteret på forhånd, og del af planen. Det har muligvis en selvforstærkende effekt. Hvis det offentlige på forhånd melder ud, at der ikke accepteres efterregninger, så vil prisen stige.

8
26. maj 2021 kl. 12:31

Det virker som om, at de fleste offentlige projekter bliver ramt af forsinkelser og/eller budgetoverskridelser.

Jeg tror ikke man kan generalisere ud fra Supersygehusene.

Firmaer med erfaring i sygehusbyggeri har rigeligt at lave. De har ingen motivation for at afgive skarpe bud.

Der kommer nødvendigvis en række aktører ind, som ikke er "belastet" af erfaring. Det vil uvægerligt gå ud over kvaliteten.

Kunne indenrigsministeriet forudsige hvad det ville komme til at koste? Regionerne/Amterne blev jo ikke spurgt.

Iøvrigt er dette en rigtig perle:

"Men selvom der er skåret i indholdet, har det ikke skadet kerneydelsen på hospitalerne, vurderer Jakob Kjellberg"

Supersygehusene er ikke færdigbygget endnu, så det må være ren spåkonekunst.

7
26. maj 2021 kl. 08:29

Det virker som om, at de fleste offentlige projekter bliver ramt af forsinkelser og/eller budgetoverskridelser. For mig tænker jeg på 3 ting:

  1. Gør man ikke sit forarbejde ordentligt? Dvs. har man ikke styr på krav, ressourcer etc.?
  2. Lærer man ikke af sine tidligere fejl?
  3. Er det en bevidst idé om, at det er lettere at "få tilgivelse end tilladelse"? Dvs. man har lettere ved at få ekstrabevillinger ved at sætte prisen for lavt fra starten og derefter komme med ønske om den "sidste del".. Lidt som historien om at koge suppe på en sten
5
25. maj 2021 kl. 11:30

Det ender vel med, at det eneste, der bliver tilbage efter samtlige besparelser, er kapellet..,

4
25. maj 2021 kl. 10:30

Vi har haft DJØFFER til at styre sygehuse for længe, er de nu også ved at blande sig i nybyggeri, de heller ikke har forstand på?

3
25. maj 2021 kl. 10:05

Man vil indgå 16 budgetoverskridelser ved at veksle dem til 16 andre skandaler. Det kan ikke lade sig gøre at skrive sig til en success! Det kræver at man gør arbejdet ordentligt og ved stor risiko må man afsætte et betydeligt beløb til uforudsete ting. Det er muligt at resultatet bliver, at man på forhånd ved, at prestigebyggerierne bliver alt for dyre og skal skrottes før de kommer igang - men det er det vi gang på gang finder ud af. I forvejen satte man gang i alt det her uden nogen form for evidens for, at det hjælper at samle alle opgaverne på ét sted. For nogle giver det god mening, men en masse ting kunne med fordel for alle holdes mere lokalt. Men nej, der skal prestige til.

2
25. maj 2021 kl. 09:57

Der er undersøgelser, som viser at Sygehuse bliver ineffektive, når de kommer over en vis størrelse.

Alligevel ville Politikerne (Lars Løkke først og fremmest) have supersygehusene.

For at sikre mod, at man lærer af sine fejl undervejs, så bygger man dem samtidigt. Så er der god chance for at man får lav kvalitet. Og man er helt sikker på at det bliver voldsomt dyrt.

Her taler vi altså skandale på niveau med udbytteskatten.

Der kan ikke rigtig være anden forklaring på at man opfører sig så tåbeligt, end at politikerne ikke har nogen grænse for hvor mange resourcer de vil ofre, for at sikre sig en messingplade.

1
25. maj 2021 kl. 09:03

Det undrer mig, at sengepladserne på sygehusene altid skal være 1. kvalitet senge. Selvom det søges at undgås, er der mange patienter, der reelt kun opbevares på sygehusene, og kunne blive placeret på et afsnit, hvor sengepladserne ikke er så dyre. Hvis der er et kaldesystem, vil de kunne flyttes hurtigt, til et andet sengeafsnit, hvis der opstår komplikationer. Det kunne også være praktisk, at sygehuse placeres steder hvor der er god plads til udbygning, og plads til at der kan være plejehjem tæt på sygehuset. Plejehjemmene kan evt. have ekstra rum, der kan bruges til midlertidigt overnatning, for personer der venter på at komme hjem, eller at få en permanent plejehjemsplads et andet sted. I dag optager de ofte sengeplads på sygehuset, indtil man finder et sted at sende patienten hen. Plejehjemmet, kan evt. have to senge i hver rum - så er de ligeså tæt pakket som på sygehuset, og koster kun en brøkdel.

Mon ikke, at det med omkostninger, og sengepladser, i virkeligheden er et politisk spil, for at presse så mange penge ud af staten som muligt?