Er det en bevidst idé om, at det er lettere at "få tilgivelse end tilladelse"? Dvs. man har lettere ved at få ekstrabevillinger ved at sætte prisen for lavt fra starten og derefter komme med ønske om den "sidste del".. Lidt som historien om at koge suppe på en sten

Det virker som om, at de fleste offentlige projekter bliver ramt af forsinkelser og/eller budgetoverskridelser.

Jeg tror ikke man kan generalisere ud fra Supersygehusene.

Firmaer med erfaring i sygehusbyggeri har rigeligt at lave. De har ingen motivation for at afgive skarpe bud.

Der kommer nødvendigvis en række aktører ind, som ikke er "belastet" af erfaring. Det vil uvægerligt gå ud over kvaliteten.

Kunne indenrigsministeriet forudsige hvad det ville komme til at koste? Regionerne/Amterne blev jo ikke spurgt.

Iøvrigt er dette en rigtig perle:

"Men selvom der er skåret i indholdet, har det ikke skadet kerneydelsen på hospitalerne, vurderer Jakob Kjellberg"

Supersygehusene er ikke færdigbygget endnu, så det må være ren spåkonekunst.

Det virker som om, at de fleste offentlige projekter bliver ramt af forsinkelser og/eller budgetoverskridelser. For mig tænker jeg på 3 ting:

1. Gør man ikke sit forarbejde ordentligt? Dvs. har man ikke styr på krav, ressourcer etc.?
2. Lærer man ikke af sine tidligere fejl?
3. Er det en bevidst idé om, at det er lettere at "få tilgivelse end tilladelse"? Dvs. man har lettere ved at få ekstrabevillinger ved at sætte prisen for lavt fra starten og derefter komme med ønske om den "sidste del".. Lidt som historien om at koge suppe på en sten

Det ender vel med, at det eneste, der bliver tilbage efter samtlige besparelser, er kapellet..,

Det ender vel med, at det eneste, der bliver tilbage efter samtlige besparelser, er kapellet..,

Vi har haft DJØFFER til at styre sygehuse for længe, er de nu også ved at blande sig i nybyggeri, de heller ikke har forstand på?

Man vil indgå 16 budgetoverskridelser ved at veksle dem til 16 andre skandaler. Det kan ikke lade sig gøre at skrive sig til en success! Det kræver at man gør arbejdet ordentligt og ved stor risiko må man afsætte et betydeligt beløb til uforudsete ting. Det er muligt at resultatet bliver, at man på forhånd ved, at prestigebyggerierne bliver alt for dyre og skal skrottes før de kommer igang - men det er det vi gang på gang finder ud af. I forvejen satte man gang i alt det her uden nogen form for evidens for, at det hjælper at samle alle opgaverne på ét sted. For nogle giver det god mening, men en masse ting kunne med fordel for alle holdes mere lokalt. Men nej, der skal prestige til.

Der er undersøgelser, som viser at Sygehuse bliver ineffektive, når de kommer over en vis størrelse.

Alligevel ville Politikerne (Lars Løkke først og fremmest) have supersygehusene.

For at sikre mod, at man lærer af sine fejl undervejs, så bygger man dem samtidigt. Så er der god chance for at man får lav kvalitet. Og man er helt sikker på at det bliver voldsomt dyrt.

Her taler vi altså skandale på niveau med udbytteskatten.

Der kan ikke rigtig være anden forklaring på at man opfører sig så tåbeligt, end at politikerne ikke har nogen grænse for hvor mange resourcer de vil ofre, for at sikre sig en messingplade.

Det undrer mig, at sengepladserne på sygehusene altid skal være 1. kvalitet senge. Selvom det søges at undgås, er der mange patienter, der reelt kun opbevares på sygehusene, og kunne blive placeret på et afsnit, hvor sengepladserne ikke er så dyre. Hvis der er et kaldesystem, vil de kunne flyttes hurtigt, til et andet sengeafsnit, hvis der opstår komplikationer. Det kunne også være praktisk, at sygehuse placeres steder hvor der er god plads til udbygning, og plads til at der kan være plejehjem tæt på sygehuset. Plejehjemmene kan evt. have ekstra rum, der kan bruges til midlertidigt overnatning, for personer der venter på at komme hjem, eller at få en permanent plejehjemsplads et andet sted. I dag optager de ofte sengeplads på sygehuset, indtil man finder et sted at sende patienten hen. Plejehjemmet, kan evt. have to senge i hver rum - så er de ligeså tæt pakket som på sygehuset, og koster kun en brøkdel.

Mon ikke, at det med omkostninger, og sengepladser, i virkeligheden er et politisk spil, for at presse så mange penge ud af staten som muligt?