Meget store dele af en gammel udtjent vindmølle kan i dag genbruges. Men lige netop vingerne er noget af en udfordring. Derfor ender de som oftest med at blive knust og brændt eller eventuelt brugt som fyldmateriale i cement og isolering.

Men det vil Vestas i samarbejde med virksomhedens materialeleverandør, Teknologisk Institut (DTI) og Aarhus Universitet lave om på. Projektet hedder DreamWind og er støttet af Innovationsfonden med 17,6 mio. kroner.

Vindmøllevinger består i dag primært af glas- og kulfiberarmerede plastmaterialer. Men centerchef på DTI Mikael Poulsen forklarer, at projektet ikke har fokus på alle de vinger, der netop nu snurrer på møller rundt om i verden:

»I stedet vil vi designe nye vinger, så de bedre kan genbruges. Derfor går vi ind og piller i den grundlæggende kemi i vingernes materialer. Udfordringen bliver populært sagt at finde en lim, som vi kan få til at opløse sig igen, når vi trigger den,« siger han. Den type materialer kaldes også for stimuli-responsive materialer.

Det er noget, de ved en del om på Aarhus Universitet, siger professor Kim Daasbjerg, Institut for Kemi, Aarhus Universitet:

»Projektet bygger på en række stærke forskningskompetencer inden for materialeområdet på Aarhus Universitet. Med Innovationsfondens investering får vi nu mulighed for at udvikle nye, smarte materialer, der vil kunne ændre form eller adskilles, når det måtte ønskes efter endt brug,« siger han.

På den måde er det muligt at dele vingerne op i pæne fraktioner, som kan bruges til nye vinger eller andet.

Parallelt med udviklingen af nye stimuli-responsive materialer skal vingerne gøres mere genanvendelige ved brug biobaserede ressourcer eller genbrugsmaterialer. Anders Vedel, der er teknisk direktør hos Vestas, siger:

»I Vestas har vi fokus på at reducere LCOE (Levelized Cost of Energy) samt på arbejdet med at fremme vindenergiens bæredygtighed. DreamWind leverer på begge disse områder,« siger han.

DreamWind løber over 4 år og har et samlet budget på 26,8 mio. kroner.