Brugte vindmøllevinger skal genbruges

Brugte vindmøllevinger skal genbruges

Med penge fra Innovationsfonden i ryggen vil Vestas, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet udvikle nye materialer og metoder, så vindmøllevinger kan designes og genbruges bedre end i dag.

Meget store dele af en gammel udtjent vindmølle kan i dag genbruges. Men lige netop vingerne er noget af en udfordring. Derfor ender de som oftest med at blive knust og brændt eller eventuelt brugt som fyldmateriale i cement og isolering.

Men det vil Vestas i samarbejde med virksomhedens materialeleverandør, Teknologisk Institut (DTI) og Aarhus Universitet lave om på. Projektet hedder DreamWind og er støttet af Innovationsfonden med 17,6 mio. kroner.

Vindmøllevinger består i dag primært af glas- og kulfiberarmerede plastmaterialer. Men centerchef på DTI Mikael Poulsen forklarer, at projektet ikke har fokus på alle de vinger, der netop nu snurrer på møller rundt om i verden:

Udtjente vindmøllevinger bliver i dag knust og for det meste brændt. Men med nye materialer og metoder vil projektet DreamWind udvikle møllevinger af bionedbrydelige materialer, som kan genbruges. Foto: Siemens

Læs også: Spørg Scientariet: Hvad sker der med de udtjente vindmøller?

»I stedet vil vi designe nye vinger, så de bedre kan genbruges. Derfor går vi ind og piller i den grundlæggende kemi i vingernes materialer. Udfordringen bliver populært sagt at finde en lim, som vi kan få til at opløse sig igen, når vi trigger den,« siger han. Den type materialer kaldes også for stimuli-responsive materialer.

Det er noget, de ved en del om på Aarhus Universitet, siger professor Kim Daasbjerg, Institut for Kemi, Aarhus Universitet:

»Projektet bygger på en række stærke forskningskompetencer inden for materialeområdet på Aarhus Universitet. Med Innovationsfondens investering får vi nu mulighed for at udvikle nye, smarte materialer, der vil kunne ændre form eller adskilles, når det måtte ønskes efter endt brug,« siger han.

Læs også: Udtjente vindmøllevinger bliver til støjdæmpere på motorvej

På den måde er det muligt at dele vingerne op i pæne fraktioner, som kan bruges til nye vinger eller andet.

Parallelt med udviklingen af nye stimuli-responsive materialer skal vingerne gøres mere genanvendelige ved brug biobaserede ressourcer eller genbrugsmaterialer. Anders Vedel, der er teknisk direktør hos Vestas, siger:

»I Vestas har vi fokus på at reducere LCOE (Levelized Cost of Energy) samt på arbejdet med at fremme vindenergiens bæredygtighed. DreamWind leverer på begge disse områder,« siger han.

DreamWind løber over 4 år og har et samlet budget på 26,8 mio. kroner.

Kommentarer (22)

Billedteksten siger:

Udtjente vindmøllevinger bliver i dag knust og for det meste brændt. Men med nye materialer og metoder vil projektet DreamWind udvikle møllevinger af bionedbrydelige materialer, som kan genbruges.

Men det vel ikke det der står i hovedteksten. Her tales om genbrug, hvilket også giver mening, idet et bionedbrydeligt materiale ikke er praktisk for noget der skal stå i mange år, udsat for vind og vejr mm.

Håber der er lavet en livscyklusvurdering om direkte genbrug af vindmøllevinger til vindmøllevinger er den bedste metode, eller om brugte vindmøller kunne have et bedre formål udover forbrænding med energiproduktion.

Hovedteksten referer selv til en Ing-artikel for et år siden, hvor glasfibermateriale kan bruges til støjskærme
http://ing.dk/artikel/udtjente-vindmoellev...

og for 5 år siden anviste en anden Ing-artikel til brug af vindmøllevinger i cementproduktion, idet en vindmøllevinge jo består af rigtigt meget sand, der kan indgå i cementen.
http://ing.dk/artikel/tysk-fabrik-genbruge...

Både støjskærme og cement er der brug for de kommende år.

  • 0
  • 0

Hej Jesper

Tak for din interesse for vores projekt.

Der er ganske rigtigt mange gode projekter, som adresser problemstillingen omkring genanvendelse af vindmøllevinger. Det, der er nyt i vores projekt, er at vi vil ændre kemien i kommende generationer af vindmøllevinger, så de bliver nemmere at genanvende. Vores fokus er således på de nye vinger, der skal produceres - og ikke på de, der allerede er sat op.

Mvh
Mikael Poulsen
Teknologisk Institut

  • 9
  • 0